fbpx

Psy:code - Psvcode

Nej, det er ikke fordi Psy:code pludselig ikke kan stave deres eget navn – Det lille ”v” der har sneget sig ind titlen er egentlig et romersk femtal, som skal indikere at albummet er det femte i rækken fra bandet.
Her har man lagt producerrollen i hænderne på Tue Madsen, som kvitterer med et ret skarpt lydbillede, der matcher musikken rigtig godt. Den består vanen tro af mange forskellige elementer, så tunge rytmer, hårde guitarer og en energisk brølende vokal blander sig med keyboards, samples og rene vokaler. Dermed er alle ingredienser til en stærk omgang Metalcore til stede, og isoleret set fungerer de også godt. Det gælder såvel for de tunge rytmer i ”Unrestrained” som den vrede og energiske vokal generelt.
Men når man sætter tingene sammen, ser billedet anderledes ud; her er det ofte som om, at overgangen til passager med roligere, rene vokaler koster den energi, der allerede er bygget op. Det gør, at mange numre virker som om Psy:code ikke spiller for fuld kraft, trods en energisk arbejde. Tendensen går ud over oplevelsen, og det er kun i “You Lead Me”, at indsatsen helhjertet bærer frugt; med ekstra smæk på er nummeret klart det bedste på albummet.
Så nej, heller ikke denne gang får Psy:code skovlen under mig; materialets kvalitet kan ikke matche bandets indsats, og mit møde med ”Psvcode” ender skuffende.

Tracklist
1. Unrestrained
2. Extraction
3. Brumation
4. Varies
5. Levitate
6. Disengage
7. You Lead Me
8. Let's Bring Out the Madness
9. Disconnect To Reconnect
10. Under Water
Samlet spilletid: 43:01

Læs mere...

Psy:code - Persona

Tre år er der gået, siden Psy:code udsendte albummet ”Mørke”, og nu er der igen nyt fra hovedstaden. Det er albummet ”Persona”, som er det fjerde i rækken; det er produceret af bandet selv, mens mix og mastering er lagt i hænderne på Tue Madsen.
Stilmæssigt fortsætter Psy:code deres egen fortolkning af Metalcore, der har en voldsomt skrigende vokal som galionsfigur, og i det hele taget slagside mod det voldsomme på bekostning af de melodiske elementer. De fleste numre er godt nok udstyret med et lydtæppe af keyboards, men derudover er der ikke så meget modspil til vokalen. Og når der endelig er, kommer den ikke helhjertet – det virker som om man er bange for at blive for bløde.
Som ved mine tidligere møder med Psy:code er det derfor de mere stille passager i f.eks. ”Simplified” og ”Keep on Pretending”, hvor tingene fungerer bedst for bandet; her er der balance i tingene.
Albummet indeholder også tre numre med danske tekster, men de får mest Psy:code til at fremstå som en heavy udgave af The Minds of 99, så den afstikker er ikke helt vellykket. Samme betegnelse må jeg desværre sætte på ”Persona” som helhed, for heller ikke denne gang formår bandet at overbevise mig – der er for få øjeblikke, hvor tingene matcher hinanden, og for mange, hvor de ikke gør.

Tracklist:
1. Collide
2. Deranged
3. Breathing Fire
4. Aldrig
5. Dark Days
6. Demons Guide My Way
7. Til Evig Tid
8. Simplified
9. Keep on Pretending
10. Black Souls
11. Perfect Imperfection
12. Samme Vej
Samlet spilletid: 45:30

Læs mere...

Psy:code - Mørke

”Mørke” er titlen på det første album fra danske Psy:code, og selv om titlen er dansk, udgives det på det amerikanske selskab Pavement Entertainment. Det understreger bandets ønske om at komme ud til et bredere publikum, ikke mindst det amerikanske. Det underbygger bandet med deres fortolkning af Metalcore, som bygger på genrens traditionelle elementer, men med Psy:codes eget bud på, hvordan disse skal sættes i scene.

Mest markant er den grumme vokal, som med sin blanding af brøl og skrig er både vred og energisk, men desværre også meget monoton. På positivsiden betyder det, at den tilfører store mængder power; medaljens bagside er, at den ikke bare overdøver, men også fjerner fokus fra musikken. Når tingene er i balance, som f.eks. i ”Introspective” og ”Mountains”, kører det fint for Psy:code, men det sker for sjældent på albummet.

Men bandet har også en anden og mere nuanceret side: I ”Paralyzed” og ”The Sky Is Broken” er stemningen nedtonet, og de rene vokaler fungerer som et glimrende modstykke til den hektiske udgave. Numrene giver anledning til et bruge mere melodiske elementer som klaver, hvilket gør numrene til nogle af albummets mest interessante.

Dem burde der have været flere af, for med det foreliggende mix er ”Mørke” ikke lige min kop te; dets største force er den nuancerede musik, men det kan ikke udligne indflydelsen fra den ensformige vokal.

Tracklist:
1. Leech
2. Ghost of You
3. Loosen the Tight
4. Riven
5. Iskolde Øjne (Cold Dead Eyes)
6. Paralyzed
7. The Sky Is Broken
8. Introspective
9. Mountains
10. The Monument
11. In the Sound I Dwell
12. Stay Disappeared
13. The Strain
Samlet spilletid: 56:42

 

Læs mere...

Psy:code - Cause And Neglect

Så er danske Psy:code tilbage. I 2010 udkom debuten Delusion, der bød på en hæderlig og kompetent omgang smadder metal. Psy:code anno 2013 tager skridtet videre fra debuten og byder endnu engang på energisk metal og smadder af den gode skuffe. Delusion var for undertegnede en ganske fin udgivelse, der dog manglede det sidste for helt at ramme toppen. Specielt de mange elementer, der blev kastet rundt i lydbilledet, havde det med at skabe mere rod end effekt. Havet af elementer er bibeholdt, men der er skåret ind og det hele virker mere præcist og in your face på Cause And Neglect.
 
Derved er det allerede givet, at Psy:code har løst problemet med den svære 2’er med maner og i min optik formået at skabe et bedre produkt end debuten. Vi snakker stadig hardcore metal á la Chimera og Throwdown - og generelt er der ikke ændret meget på opskriften. Det lyder som om guitaren er stemt et nøk ned, som det er trenden for tiden, men ellers er vi hvor vi burde være med Psy:code. 
 
”No-100” sparker energisk døren ind, mens det for alvor virkelig spiller på den svedige ”My Sick Redemption”. Energisk velskrevne riffs og et kompetent omkvæd. 4 minutter og 22 sekunder der går lige i nakken. ”Creator-Destroyer” holder det gode niveau, dog uden at udmærke sig, inden ”Open For Talking” tager over med trashy gang og højt energiniveau. ”Trapped In Time – Streched” er uden tvivl et af albummets bedste numre. Pisse tungt og brutalt kombineret med et lækkert melodisk omkvæd. Opskriften på et velskrevet nummer er fulgt fuldt ud – og det fungerer. ”Hellish Tensions” følger godt med på skalaen. Med pisse energisk trommespil pisker Psy:code af sted. Et nummer jeg vil se frem til at høre live.
 
Generelt set er der masser af godt materiale på Cause And Neglect. Niveauet er højt, mens nogle numre stikker ud og virkelig rykker. Bandet har forbedret sig en del siden debuten, men der mangler stadig et fokus på at ramme den gode melodi hver gang. Der er mange numre hvorpå det lykkes – men der er også nogle stykker, der er glemt lige efter de er hørt. Bedst gør Psy:code sig på ”My Sick Redemption”, ”Trapped In Time – Streched” og ”Hellish Tensions”. Det bliver 5 ud af 6, men jeg vil forbeholde mig retten til at sige, at det er et lille, men flot, 5 tal.
 
Tracklist:
1. No- 100
2. My Sick Redemption
3. Creator-Destroyer
4. Open For the Taking
5. First In Line
6. Trapped In Time- Stretched
7. The Sky Is The Limit
8. Hellish Tensions
9. Speak Up
10. Above
11. Senseless Patterns
12. The Source Of Light
Læs mere...

Psy:Code udgiver nyt album til juni

Det københavnske moderne hardcore/metal band Psy:Code har offentliggjort at de er klar med deres andet album “Cause and Neglect”, som vil blive udgivet igennem Mighty Music den 10. juni.

Bandet har skrevet følgende om udgivelsen:

”“Cause and Neglect” has been three years underway since their praised debut album “Delusion” in 2010. An album that the leading German magazine Metal Hammer gave 6 out of 7 stars and called ”...modern hardcore of the highest level.”.

Since the debut album, PSY:CODE has been sharpening their tools to deliver 12 new tracks for the new album entitled “Cause and Neglect”.

The album was pre-recorded in PSY:CODEs headquarters - an old wartime bunker a little outside of Copenhagen. Drum tracking was done in Hansen studios and as on “Delusion”, the process of mixing and mastering was put in the trusted hands of Jacob Hansen (Volbeat, Raunchy, Mercenary etc.) and as always the result is a high class audio injection.

Musically “Cause and neglect” blends technical riffing, atmospheric passages, progressive structures to the bands version of hardcore metal. Lyrically the album gives the listener an inside look at the deranged thoughts of five individuals.”

Artworket til “Cause and Neglect” kan ses nedenfor og track listen er følgende:
01. No:100
02. My Sick Redemption
03. Creator/Destroyer
04. Open For The Taking
05. First In Line
06. Trapped In Time: Stretched
07. The Sky Is The Limit
08. Hellish Tensions
09. Speak Up
10. Above
11. Senseless Patterns
12. The Source of Light

                                                                                       

Læs mere...

Psy:code, Boil, Anoxia, Ripe

Target Distribution havde valgt at bruge påsken til at fremvise nogle af de kunstnere som skulle repræsentere selskabet i 2010. De tre pladeselskaber, Target Records, Tactic Records og Mighty Music, havde hver fået deres aften til at fremvise deres vifte af kunstnere. Den 1. April lagde Mighty Music ud med fire bud på hvad der ville præge metalscenen anno 2010 fra deres side.

Første band, Ripe, havde fået æren af at starte aftenens fest kl. 21, hvilket medførte, at den forholdsvis lille sal kun var halvfyldt, med de mennesker der nu havde fundet vej forbi så tidligt på aftenen. Det forhindrede dog ikke bandet i at spille en udmærket koncert. Bandets musik tager udspring i mere klassisk 80’er metal med et godt snert af powermetal med en vokal, der var velpasset til netop den genre. Desværre var vokalen samtidig en smule lav, hvilket medførte, at den var svært at udskille fra de resterende instrumenter. Derudover leverede bandet en fin koncert, der også bød på materiale fra deres kommende album, hvor især Backstabbing Promise lød som en lovende skæring. Undervejs i koncerten lykkedes det bandet at spille publikum godt op, og ved slut var den lille sal da også godt fyldt, hvilket er en klar indikator for, at bandet spillede nogle fede numre med god energi og nerve.

Hvis der ses bort fra bandets performance, og der fokuseres på Råhuset som spillested, må det dog konkluderes, at stedet ikke er specielt egnet til metal. Lyden i bygningen er absolut ikke optimal. Der fokuseres på den lille sal foran den minimale scene, og er man så uheldig at stå nede bagved omkring baren eller ude i siden af salen, er lyden straks mudret. Dertil oplevede samtlige bands den aften, at deres musik var grødet og svær at skille ud fra hinanden. Det kan ikke undgå at påvirke det samlede helhedsindtryk for samtlige bands den aften, der sandsynligvis kunne have opnået en halv til en hel karakter højere, hvis det havde været et godt spille sted. Dette gælder også for Ripe, der spiller sig ind med 3,5 ud af 6 for en vel spillet aften præget af enkelte lydmæssige fejl fra bandets side samt utallige fra det uhensigtsmæssige spillested.

Herefter havde Anoxia fået fornøjelse af at overtag det publikum som Ripe havde fået spillet ud på gulvet i den lille sal. Det gjorde bandet absolut ikke specielt vellykket. Anoxia spiller i samme genre som Ripe, dog i den hårdere og mere metalliske ende. Vokalen var endnu engang for lav, og det var fuldstændigt umuligt at høre, hvad der blev sunget. Til trods for at bandet spillede energisk, fangede de aldrig publikum, der langsomt begyndte at sive ud af lokalet og op i baren, og i samme omfang som ved Ripe, var det en fin indikator for selve koncerten. Til trods for, at bandet momentvist lød som om de faktisk havde nogle rigtig gode numre at byde på, lykkedes det aldrig Anoxia at bevise det – desværre. 1,5 ud af 6 til Anoxia.

Efter en solid gang heavy metal, var det blevet tid til en omgang alternativ metal der genremæssigt læner sig op ad bands som Tool og Isis. Lidt i elleve var det blevet det jyske band Boils tur til at vise, hvad de havde i posen. Det skulle vise sig at bandet havde en del nyt i en forholdsvis stor pose. Med en ny guitarist og et nyt album under armen, havde bandet nok at byde på. Under Anoxia og den efterfølgende pause havde en del flere mennesker fundet vej til Råhuset, hvilket resulterede i, at bandet havde fået en næsten fuld sal at spille for. Boil indtog den samme start position som de tidligere to bands, og oplevede startproblemer med for lav lyd på såvel vokal som leadguitar. Det blev dog ændret, og bandet formåede herefter at live godt op i publikum, via et vel arrangeret udbud af deres gamle såvel som nye materiale. Der blev spillet med en fed energi og perfekt nerve. Til trods for start problemer, fik bandet opbygget en fed koncert og formåede at vise en god profil. 4 ud af 6 til Boil.

Aftenens sidste navn, var det netop pladeaktuelle Psy:code. Fra alternativ metal, flyttede genren sig mod den mere hissige thrashede hardcore metal. Med entre på scenen foran den nu tætpakkede sal ca. kl. 23, skulle det hurtigt vise sig, at Psy:code skulle være det fjerde band med lydproblemer. Med en mudret vokal og en lettere utydelig leadguitar startede bandet ud for at levere aftenens mest energiske koncert. Der blev brølet igennem, headbanget og gjort alt for,at publikum skulle komme i gang. Samtidig blev leadguitaren rettet til, mens vokalen dog forblev en smule mudret og utydelig. Sidstenævnte skadede dog ikke så meget, da brøl og growl trods alt normalt heller ikke er videre tydeligt. Deværre for Psy:code var deres koncert den koncert, hvor Råhusets lydproblemer gjorde sig mest gældende, og meget af koncerten kom desværre til at fremstå som en mudret masse fra et meget energisk band. 3 ud af 6 til Psy:code.

Læs mere...

The Unholy Alliance III: Slayer, Trivium, Mastodon, Amon Amarth, Psy:code

The Unholy Alliance gæstede fredag d. 21. november for tredje gang lille Danmark. Denne gang med et line-up der kunne få enhver metalfan til at komme i bukserne. For dem der ikke var til stede, bestod aftenens begivenhed af danske Psy:code, Amon Amarth, Mastodon, Trivium og Slayer. Ligesom sidste gang Den Uhellige Alliance var i DK, var koncerten placeret i Valby Hallen. Hvordan nogen bevidst kan finde på at placere koncerten det samme sted, efter at have oplevet det lydhelvede, der er i hallen, er mig ubegribeligt! Jeg vil dertil med det samme understrege, at koncerten lydmæssigt kunne have været meget bedre, og at det simpelthen er skuffende at skulle lægge ører til det mudder, der til tider opstod i hallen. Af samme årsag vil Psy:code ikke blive anmeldt her, da deres vundne 15 minutes of fame gik fuldstændigt til spilde i mudderhelvedet.

Amon Amarth
Revolution Music
Nok om lyden for denne gang. De svenske vikingedrenge fra Amon Amarth havde fået lov til at starte showet for den halvfyldte sal. Det lykkedes på kort tid bandet at få det begejstrede publikum med på de svenske vikingetoner og tekster om den mægtige Tor og de andre guder. Bandet gjorde en god figur, og det var fedt at se, hvordan bandet synkront stod og piskede stemningen i vejret med deres lange hårsving. Bandet formåede at holde en forholdsvis god lyd under hele koncerten, og det var en fornøjelse at høre og se Johan Hegg, både under deres tracks og småsnakkende i mellem. Bandet virkede, som om de virkelig synes det var fedt at spille i Danmark, og formåede at opretholde intensiteten hos publikum gennem deres alt for korte sæt.

Mastodon
Revolution Music
Næste levende navn på scenen var amerikanske Mastodon. Kl. 19:15 gik bandet på, og det var straks tydeligt at lyden var fuldstændig fucked up, lige meget hvor i hallen man befandt sig. Det var til tider fuldstændig umuligt at høre vokalen, og derudover svømmede guitaren rundt i hele hallen, som om den var til VM i 200 m. crawl. Det skal hertil understreges, at bandet spillede upåklageligt og med en energi, der gav udtryk for at de virkelig ville spille en fed koncert. Trods den dårlige lyd lykkedes det Mastodon at spille publikum godt op, og det lod da også til, at publikum havde valgt at se bort fra lyden og give bandet den fest, de reelt havde fortjent. Desværre var Mastodons del af den uhellige alliance uden tvivl aftenens skuffelse, og det alene på grund den elendige lyd – hvilket bare er pisseærgerligt!

Trivium
Revolution Music
Præcis en time efter Mastodons koncertstart, kl. 20:15, var det Triviums tur til at tage det sidste spadestik inden det var thrash-kongernes tur. Det var en sand lettelse at høre, hvordan bandet havde styr på lyden i hallen og kun enkelte gange oplevede mindre problemer. Med et tungt og tæt sæt formåede Trivium at sætte godt gang i den mere eller mindre fyldte hal. Bandet spillede med stor teknisk kunnen og startede festen hårdt op med ”Kirsute Gomen”, hvorefter stilen for resten af deres show var lagt. Bandet spillede med stor energi og nerve, og det var tydeligt, at den energi forplantede sig ud til publikum gennem hele koncerten. Der blev endda plads til fødselsdagssang for Corey Beaulieu, hvor hele salen gav lyd fra sig, mens bandet fik et shot Jägermeister. Alt i alt gav Trivium en rigtig fed koncert med alt, hvad der dertil hører. Undertegnede vil endda mene, at der ikke var noget andet band, der den aften kunne have været bedre valgt som sidste band før Slayer.

Slayer
Revolution Music
Herefter blev det hvide forhæng trukket for, og det blev først hevet fra igen, da Slayer stod på scenen. Det var tydeligt at publikum havde ventet på denne aften, og salen var da også stort set helt fuld, da bandet gik på. Slayer lagde hårdt ud med ”Flesh Storm” og ”War Ensemble”, hvorefter der var sat fuld gang i festen. Bandet fyrede et heftigt sceneshow af med diverse commodore 64-lignende grafikker i baggrunden og et heftigt lysshow, der til tider gjorde een glad for, at man ikke lider af epilepsi. Undertegnede talte det til, at Slayer smed 21 numre godt fordelt over bandets albums og dertil forkælede publikum med en ekstra ny godte i form af et nyt nummer.

Lydmæssigt var der intet at klage over under Slayers koncert, lyden gik perfekt igennem på alle fronter såvel foran som helt bagerst på siddepladserne. Afslutningsvis diskede Slayer op med ”Reborn”, ”Postmortem” og ikke mindst den forventede ”Raining Blood”, der fik salen til at lette og ærgrelsen over Mastodons elendige lyd til at forsvinde som dug for solen. Bandet leverede en solid koncert, og det eneste, jeg kan sætte en finger på, var, at bandet virkede lidt metaltrætte undervejs, hvilket heldigvis kun viste sig sjældent.

Alt i alt lykkedes det Den Uhellige Alliance at skabe en fed oplevelse for publikum, og der er ingen tvivl om, at folk er gået glade fra Valby Hallen og ud i den pisse kolde november nat. Fire stjerner til Amon Amarth for en go gang energisk svensk vikingemetal, påvirket af den dårlige lyd. 3 stjerner til Mastodon, der spillede røven ud af bukserne, men stod magtesløse overfor den elendige akustik. 5 stjerner til Trivium der i mine øjne leverede aftenens bedste koncert. Ligeledes 5 stjerner til Slayer der leverede hvad folk ville have og endda lidt ekstra, men som desværre til tider virkede lidt trætte. Samlet Fortjener The Unholy Alliance III 4,5 stjerner. En karakter, der kunne have været en højere, hvis de akustiske forhold havde været i orden!


Revolution Music vil gerne takke Live Nation.

Læs mere...

Psy:code - Demo

”Something is rotten in the state of Denmark, and the stench is coming your way!!!” Sådan!! Så er der lagt op til en seriøs omgang ass-wooping af selveste Sir. William Shakespeare. Men hvem er det så, der udfordrer litterær-mesteren, som havde haft så dårlig en ferie i det danske sommervejr, at han ville slå det danske kongehus ihjel? De tæller 5 gutter med den sædvanlige line-up: 2x guitar, trommer, bas og vokal. Bandet stammer tilbage fra 2002 og har udgivet et par demoer gennem tiden, ligesom de har kreeret et par videoer. Og med den berømte linie af William S. indleder de så præsentationen af deres nyeste teaser.

Og det lader til de satser stort for dette er forløberen til et debut-album og hvis de holder tråden, er der noget at vente på. Stilen er progressivt hardcore metal hvor der er blæs på fra første sekund og uden, at det skal lyde negativt, falder det ind under min kategori af moderne råbe-metal. Så er der sikkert nogle gamle, konservative og garvede metal-hoveder der vil rynke på næsen, men! Der er jo plads til alle og jeg syntes vi skal gøre lidt plads her. Det er godt, solidt, tight og velspillet og er man vild med Trivium, kan man roligt tage en lytter til Psy:code og især nummeret ”Web of Lies”, der ligger tæt op af lyden fra Metallica´s afløser på metal-scenen (som jo er blevet nogle gamle guppyer med tennis-albue, i hvert fald på trommer!!).

Om Psy:code så leverer noget ligeså lovende på deres debut, som på deres demo, må stå i det uvisse, men det er passende at slutte med denne sætning: ”To be, or not to be…..”

Tracklist:
01: Do it!
02: Cut The Queen
03: Web of Lies

Total Spilletid: 14 Minutter


Revolution Music vil gerne takke Psy:code for tilsending af denne demo.
Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed