fbpx

Psy:code - Psvcode

Nej, det er ikke fordi Psy:code pludselig ikke kan stave deres eget navn – Det lille ”v” der har sneget sig ind titlen er egentlig et romersk femtal, som skal indikere at albummet er det femte i rækken fra bandet.
Her har man lagt producerrollen i hænderne på Tue Madsen, som kvitterer med et ret skarpt lydbillede, der matcher musikken rigtig godt. Den består vanen tro af mange forskellige elementer, så tunge rytmer, hårde guitarer og en energisk brølende vokal blander sig med keyboards, samples og rene vokaler. Dermed er alle ingredienser til en stærk omgang Metalcore til stede, og isoleret set fungerer de også godt. Det gælder såvel for de tunge rytmer i ”Unrestrained” som den vrede og energiske vokal generelt.
Men når man sætter tingene sammen, ser billedet anderledes ud; her er det ofte som om, at overgangen til passager med roligere, rene vokaler koster den energi, der allerede er bygget op. Det gør, at mange numre virker som om Psy:code ikke spiller for fuld kraft, trods en energisk arbejde. Tendensen går ud over oplevelsen, og det er kun i “You Lead Me”, at indsatsen helhjertet bærer frugt; med ekstra smæk på er nummeret klart det bedste på albummet.
Så nej, heller ikke denne gang får Psy:code skovlen under mig; materialets kvalitet kan ikke matche bandets indsats, og mit møde med ”Psvcode” ender skuffende.

Tracklist
1. Unrestrained
2. Extraction
3. Brumation
4. Varies
5. Levitate
6. Disengage
7. You Lead Me
8. Let's Bring Out the Madness
9. Disconnect To Reconnect
10. Under Water
Samlet spilletid: 43:01

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed