fbpx

Deadthrone - Premonitions

Mange pladeselskaber opretter nye underselskaber når de begynder at signe kunstnere, som stilmæssigt afviger fra selskabets kerneforretning. Et sådant selskab er Arising Empire, hvor Nuclear Blast Records placerer deres kunstnere indenfor genrer som Hardcore og Metalcore. Et af de nyeste skud på stammen er Deadthrone fra Manchester i England, som med ”Premonitions” udsender deres første fuldlængde.

Her kaster de fire englændere sig ud i en omgang moderne Metalcore, som er copy/pastet direkte fra genrens grundbog: Ren og klar vokal, der battler med et brølende modstykke og en musikalsk side, hvor kampen står mellem ret skarp Metal og melodiske elementer. På papiret en udmærket basis for et varieret og spændende album, som i praksis slet ikke bliver omsat.

Problemet er, at numrene præges af klichéer, som ikke suppleres med ret mange selvstændige ideer. Samtidig optræder den monotont brølende udgave af vokalen ofte sammen med poppede melodistumper, som udvander hårdheden. Resultatet er, at de hårde elementer kommer til at fremstå som et alt for lille figenblad, der slet ikke kan dække musikkens polerede sider. Derved kommer den rene vokal til at dominere og give numrene et langt mere poppet udtryk end tilsigtet.

Ud over den udmærkede produktion er der derfor ikke så mange elementer, der havner på plussiden; ”Premonitions” er et helt igennem uinteressant udspil, som ikke flytter noget som helst i Metalcore genren.

Tracklist:
1. Feel
2. Runaway
3. Revival
4. Time Won't Wait
5. Wide Awake
6. Believe
7. Hearts In Our Hands
8. Stand Your Ground
9. Respite
10. Soothsayer
11. Beacons
12. Seven Years
Samlet spilletid: 44:03

Læs mere...

By The Patient offentliggør ny sang og artwork til kommende EP

Det københavnske metal band By The Patient, som så sendt som i september måned udgav det anmelderroste og andet album ”Premonitions”, har nu udgivet den første sang fra gruppens kommende EP ”Afterbirth”. Sangen ”Of Darkness” indeholder gæste optrædende fra Jacob Bredahl (The Kandidate, Ex-Hatesphere) og kan høres via gruppens BandCamp side her.

Den nye EP består af fire sange indspillet med Jacob Bredahl bag knapperne i hans studie Dead Rat Studio.

 

By The Patient har givet følgende kommentar om den nye EP og sangen ”Of Darkness”:

”"Afterbirth" builds on "Premonitions" but also goes in new directions, incorporating new stylistic elements to add an extra layer to the music. The new EP will include both groove, heavy riffs, speed and aggression, wrapped in a raw but pristine production by Jacob Bredahl. With "Afterbirth", By The Patient explores new avenues in musical aggression.

"Of Darkness" is the opening track of the "Afterbirth" EP. It showcases a new groovy and thrashy side of By The Patient, coupling raw aggression with melody and groove. It features Jacob Bredahl on guest vocals.”

EP’s artwork kan ses nedenfor. Mere info om udgivelse kommer snarest!

 

By The Patient kan lige nu opleves på den danske W:O:A Metal Battle Tour som køre igennem Danmark fra i dag, 26. april og frem til 18. maj. Udover By The Patient, kan man opleve de 2 danske bands Electric Hellride og Aphyxion, som alle tidligere har været vindere af W:O:A Metal Battle Denmark. Datoerne er som følgende:

26/4 – Badeanstalten, Slagelse

27/4 – Beta, København

3/5 – Godset, Kolding

4/5 – Posten, Odense

9/5 – Forbrændingen, Albertslund

10/5 – Studenterhuset, Aalborg

11/5 – Fermaten, Herning

17/5 – Von Hatten, Randers

18/5 – Konfus, Esbjerg

 

Desuden kan man opleve By The Patient på:

4/5 – SPOT Festival, Aarhus

14-15/6 – Copenhell, København

Læs mere...

By the Patient - Premonitions

Med en selvfinansieret EP og et hæderligt debutalbum, er tiden nu kommet til den” svære toer” fra danske By the Patient. Udtrykket som bandet altid har lagt for dagen, har altid været nådesløst brutalt, og i mine ører har bandet altid prøvet lidt for hårdt, til at de kom helt op at ringe. Hæderligt og close, but no cigar, som man siger.
Jeg må dog indrømme, at de til fulde indfrier de forventninger, man måske måtte have til dem her på ”Premonitions”. De har nemlig udgivet en lille perle med dette album!
Udtrykket er blevet meget mere varieret, især i tempoet, og materialet er meget mere velskrevet, end det tidligere har været. Der har bestemt sneget sig lidt melodi ind i sangene, ligesom sangeren Tan er blevet en meget sejere vokalist med en stor spændvidde. Det er lige umiddelbart forandringerne, jeg kan få øje på. Nårh ja, og så det faktum at By the Patient er blevet langt bedre musikere. Det må stamme fra den mængde koncerter bandet har spillet indenfor det sidste stykke tid.
Da jeg i sin tid anmeldte ep’en, ”Catenation of Adversity” gav jeg udtryk for, at By the Patient havde potentiale til at blive et rigtigt spændende bekendtskab, og det må man sige, at de er blevet.”Premonitions” byder nemlig på ni skæringer som alle er af meget høj klasse, og som bestemt bør begejstre selv den strideste death metal-fan. ”Oceans of Emptiness” har allerede lokket fans til at købe albummet, og det er egentlig det helt rigtige nummer at lokke med; det indeholder alt hvad By the Patient vil komme til at stå for på denne og forhåbentlig fremtidige udgivelser: Veludført brutalitet med nerve og storladne episke klangflader. Dog kan man nemt argumentere for, at andre numre som ”Hours of Mist”, ”Where Time Collapsed” og titelnummeret virkelig stråler på en skive, hvor numrene står i kø for at stråle.
Hvis du er fan af death metal, og det ikke behøver at være strømlinet, bør du udforske denne udgivelse – Der er mange timers fornøjelse gemt i den!

Tracklist:
01: Distorted Mirror Image 02: Hours of Mist
03: Veil of Depression
04: Where Time Collapsed
05: Eyes
06: Premonitions
07: All is Valid
08: Oceans of Emptiness
09: Forests

Total Spilletid: 47:50 Minutter


Revolution Music vil gerne takke Deathbound Records for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed