fbpx

Power Paladin - With The Magic Of Windfyre Steel

De fleste islandske kunstnere, som vi får til anmeldelse her på sitet, bevæger sig i de hårde og sorte områder af Metal-landkortet, men at der også forgår andet i landet, beviser Power Paladin: På deres debutalbum viser de, at ordet Power i deres navn ikke er tilfældigt; det er nemlig den slags Metal, de spiller.
Og det sker rimelig meget via kendte opskrifter, så de 9 numre byder på uptempo Metal, ret så fængende melodier, fine baggrundskor og en frontmand med en ren og kraftfuld vokal i skikkelse af Atli Guðlaugsson. Han virker karismatisk, og afholder sig fra både de høje hvin og den selvhøjtidelighed, der ofte høres i genren – især det sidste er et kæmpe plus i min bog.
Numrene er udstyret med glimrende melodier, og det er tydeligt, at Power Paladin har lyttet en hel del til klassisk Metal som Iron Maiden og Helloween, hvilket også gør en sammenligning med Hammerfall nærliggende. Til gengæld kniber lidt med spændvidden, for de fleste numre kører med den samme opbygning – her havde det ikke skadet med lidt variation. Det samme gælder for personlige input, for det hele følger normen meget tæt. Heldigvis er kvaliteten i orden, så jeg føler mig godt underholdt og ser frem til mere Power Metal fra Island.

Tracklist
01. Kraven The Hunter
02. Righteous Fury
03. Evermore
04. Dark Crystal
05. Way Of Kings
06. Ride The Distant Storm
07. Creatures Of The Night
08. Into The Forbidden Forest
09. There Can Be Only One
Samlet spilletid: 51:21

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed