fbpx

Inner Axis - We Live By The Steel

I 2011 debuterede tyske Inner Axis med albummet ”Into The Storm”, og nu er kvintetten fra Kiel klar med album nummer to. Det har fået titlen ”We Live By The Steel”, og er bandets første på Fastball Music.

Heavy- og Power Metal er populære genrer i Tyskland, så her rammer Inner Axis plet: Bandet spiller en blanding af begge, helt efter bogen. Det betyder masser af daga-daga rytmer, pæne guitarmelodier og omkvæd, man kan skråle med på. Ofte er frontvokalen det stærkeste kort for genrens bands, men ikke for Inner Axis: Vokalen mangler styrke og udstråling; faktisk er musikken noget bedre kørende. I titelnummeret bliver der skruet op for det teatralske, og med en række Hey-Hey-Hey råb er der lagt op til at engagere publikum – også det leverer bandet helt efter bogen.
Når man griber så dybt ned i kassen med standardelementer, kan det ikke ende i en komplet katastrofe, og det gør det heller ikke for Inner Axis; tyskerne har udmærket fat i genrens basale elementer. Men de tilføjer intet personligt, alt leveres på en måde, der er hørt mange gange før. Selv om albummet som helhed er ganske hyggeligt, kan jeg ikke give det en anbefaling med.

Tracklist:
1. Blades Of Death
2. All Is One
3. Night Rider
4. The Brave
5. Red Dead
6. Storm Lords
7. Hound Of Hell
8. The Call Of Steel
9. We Live By The Steel
10. Rain Or Shine
Samlet spilletid: 41:02

Læs mere...

Rage - Seasons Of The Black

Tyske Rage har efterhånden været forbi min indbakke nogle gange, senest med EP’en ”My Way” fra 2016, som blot var en opvarmning til albummet ”The Devil Strikes Again”. Det missede jeg af en eller anden grund, men heldigvis er Peavy Wagner & Co. hurtigt ude med nyt, så jeg får en ny chance med ”Seasons Of The Black”.

Albummet viser igen Wagner som en habil sanger og udmærket guitarist, som får sparket de fleste numre i gang med ret så solide guitarriffs. Det giver en udmærket tyngde, som desværre ikke får lov at eksistere ret længe. Når der veksles til melodistykket, er det hele nemlig så behageligt og hyggeligt, at energien lynhurtigt forsvinder. Det gør albummet til en noget blandet fornøjelse med overvægt af kedelige passager.

”Seasons Of The Black” afrundes med det godt 20 minutter lange opus ”The Tragedy Of Man”, som består af fire numre og handler om noget så dystert som verdens undergang. Den fortælling starter Rage med ynkelige fuglefløjt i ”Gaia”, som heldigvis afløses af effektive guitarer; riffene i ”Justify” og ”Bloodshed In Paradise” rykker rigtig godt. Desværre gør de hyggelige melodier indholdet om f.eks. dødsstraf uinteressant – en tendens, som topper i den kvalmende ballade ”Farewell”. Trods udmærkede elementer formår Rage denne gang slet ikke at leve op til tidligere tiders niveau, og jeg sidder tilbage med spørgsmålet om hovedmanden Wagner er løbet tør for ideer. Under alle omstændigheder bliver han nødt til at beslutte sig for, om musikken skal være hård eller episk; det nuværende ”både og” ender mest som ”hverken eller”.

Tracklist:
1. Season Of The Black
2. Serpents In Disguise
3. Blackened Karma
4. Time Will Tell
5. Septic Bite
6. Walk Among The Dead
7. All We Know Is Not
8. Gaia
9. Justify
10. Bloodshed In Paradise
11. Farewell
Samlet spilletid: 51:46

 

Læs mere...

Below - Upon A Pale Horse

Da svenske Below debuterede med albummet ”Across The Dark River” i 2014, gav jeg den en pæn karakter som belønning for en stærk omgang Doom. Derfor var det naturligt også at tage fat i deres andet album for at undersøge, om bandet stadig spiller lettilgængelig Metal.

Det kan virke paradoksalt at placere Below i den lettere ende af Metalskalaen – Doom genren er netop kendetegnet ved meget tunge anslag. Når jeg alligevel gør det, skyldes det to ting: Først og fremmest at musikken indeholder mange elementer fra Heavy- og Power Metal; især sangeren Zeb trækker i dén retning med sine udflugter i de høje regioner – ind imellem lyder han som King Diamond. Den anden faktor er produktionen, som er til den ikke-aggressive side, og derfor følger musikken godt.

Ovenstående kunne føre til forkerte konklusioner som f.eks. at musikken er blød og uinteressant – det er den IKKE! At der findes tungere fortolkninger af genren med mindre gennemsigtige produktioner gør bestemt ikke Belows indsats ringere, snarere tværtimod.

Numre som ”The Plague Within”, ”Hours of Darkness” og det stærke titelnummer illustrerer hvordan svenskerne på udmærket vis kombinerer tyngde med mere melodiske elementer. Dermed holder de stilen fra debutskiven, men ikke helt det samme niveau – et par anonyme skæringer koster en smule i den samlede bedømmelse.

Tracklist:
1. The Plague Within
2. Disappearing into Nothing
3. The Coven
4. Upon a Pale Horse
5. Suffer in Silence
6. Hours of Darkness
7. 1000 Broken Bones
8. We Are All Slaves
Samlet spilletid: 50:04

Læs mere...

Trial - Motherless

Svenske Trial er åbenbart rigtig godt trætte af, at blive forvekslet med andre bands af samme navn; pladeselskabet gør i hvert fald et stort nummer ud af konsekvent at tilføje et (SWE) til navnet. Med det på plads kan vi vende blikket mod bandets tredje album, ”Motherless”, som markerer svenskernes 10 års eksistens som band.

Fra starten er det sangeren Linus Johansson, som tiltrækker sig opmærksomheden; manden er udstyret med en vokal, som er perfekt til Power Metal: Den er lys, ren og kraftfuld, og så kan han fyre nogle virkelig imponerende hvin af – lige efter bogen.

Det samme kan man ikke sige om musikken, for Trial følger ikke de kendte ”let-tilgængelig-melodi-med-flotte-soli-og-højtidelig-sanger” opskrifter – men jeg ville næsten ønske, at de gjorde. Okay, vokalen er ind imellem ret højtidelig, og guitarerne får også afleveret gedigne soli her og der, men numrene er ikke specielt lette at gå til. Reelt er det kun “Cold Comes The Night” og “Aligerous Architect” som flyder fornuftigt, de øvrige numre er skæmmet af underligt knudrede strukturer, som bryder alle tilløb til flow. Jeg ved ikke om det er et forsøg på at blande noget progressivt ind i begivenhederne, i så fald er det malplaceret og forfejlet. Derfor kan jeg ikke anbefale ”Motherless”, der er langt mere spændende albums at kaste sig over.

Tracklist:
1. Motherless
2. In Empyrean Labour
3. Cold Comes The Night
4. Juxtaposed
5. Aligerous Architect
6. Birth
7. Embodiment
8. Rebirth
Samlet spilletid: 47:41

Læs mere...

Dragonforce - Reaching Into Infinity

Med "Reaching Into Infinity” fortsætter Dragonforce deres jævne strøm af studiealbums, så de nu er oppe på syv af slagsen – ikke dårligt for et band, som har godt 16 år på bagen. Det er efterhånden også en del år siden, jeg sidst har lyttet til Herman Li og Co, så det skulle blive godt med et genhør.

Jeg kan hurtigt konstatere, at Dragonforce ikke har foretaget noget stilskifte siden sidst; det er stadig traditionelt opbygget Power Metal, der er på programmet. Et godt billede på helheden giver ”Judgement Day”: Her er der guitarmelodier i virkelig højt tempo; faktisk er vi næsten på kanten af, hvad man kan nå at synge.

Samtidig er der meget flotte omkvæd, hvor Marc Hudson bakkes op af mange stemmer, når han fremfører teksten om ”Masters of the Universe” – mindre kan ikke gøre det. Og på guitarfronten ryster Li den ene solo af efter den anden – selvfølgelig i imponerende højt tempo – mens Sam Totman støtter ham i fine dobbeltleads. Eller med andre ord: Det er klassisk Power Metal, som Dragonforce formår at sætte deres eget præg på.

De resterende numre ligner det beskrevne mere eller mindre, og man kan ikke sætte fingre på fremførelse eller sangskrivningen; alt er meget professionelt. 

Desværre også temmelig ens, så jeg mister ret hurtigt fokus og skal koncentrere mig for at skelne de enkelte tracks fra hinanden. Heldigvis brydes stilen i næstsidste nummer, ”The Edge Of The World”. Her er guitarlyden skarpere, riffene tungere og trods lavere tempo er der faktisk mere power til stede. Oveni kommer et par vokale brøl, som er med til at slibe kanten og gøre nummeret til min favorit på albummet. Det er årsagen til, at karakteren lige hiver sig op over middel.


Tracklist:
1. Reaching into Infinity
2. Ashes of the Dawn
3. Judgement Day
4. Astral Empire
5. Curse of Darkness
6. Silence
7. Midnight Madness
8. WAR!
9. Land of Shattered Dreams
10. The Edge of the World
11. Our Final Stand
Samlet spilletid: 60:46

Læs mere...

Bloodbound - War Of Dragons

Siden 2005 har Svenske Melodic Power Metal masters Bloodbound ikke bare udgivet seks studioalbums og en live DVD/CD, samtidig har de også formået at turnére med bands som Sabaton, Hammerfall og U.D.O. Som har skabt dem en loyal fanskare af metalhoveder. Bandets seneste album ”War Of Dragons” bød sig til i min indbakke, og tak for det.
 
Der bliver eksekveret en fed omgang Melodisk Power Metal i stil med Hammerfall, bare lidt mere storslået med nogle aldeles glimrende melodier, masser af dobbeltpedal og fedt guitar lir, som det hører sig til. Dette er tilsat en fed og melodisk vokal fra Patrik J. Selleby, som passer som hånd i handske til de ganske storslåede kompositioner. I ”Silver Wings” ledes tankerne hen på bands som Rhapsody of Fire med det aldeles fede fløjte tema, som de jo netop gør en del brug af – et nummer man bliver glad i låget af, så der er lidt af hvert. ”Guardians At Heavens’s Gate” er velsagtens pladens hurtigste track, og samtidig et af pladens mange højdepunkter, som der rent faktisk er at finde skiven igennem. 
 
Så er man til Power Metal af den melodiske slags er Bloodbound et godt bud, for med ”War Of Dragons” har de begået et solidt stykke musik med få ankepunkter; det skulle dog lige være originaliteten, men det kan jeg sagtens se igennem fingre med når det er så veludført som tilfældet her.
 
Tracklist:      
1. A New Era Begins  
2. Battle In The Sky
3. Tears Of A Dragonheart 
4. War Of Dragons  
5. Silver Wings  
6. Stand And Fight  
7. King Of Swords  
8. Fallen Heroes  
9. Guardians At Heaven’s Gate 
10. Symphony Satana 
11. Starfall 
12. Dragons Are Forever 
Samlet spilletid: 45:09
 
Læs mere...

Victorius - Heart Of The Phoenix

Det fjerde album fra det Tyske Power Metal stjerneskud Victorius er på gaden. Et band som meget passende har været på Tour med blandt andre Freedom Call og Van Canto. Meget lovende ord i presse-infoen. Nu skal det det lige siges, at det er mit første møde med bandets toner, men at kalde dem ”stjerneskud” er måske lige at tage munden for fuld.
 
Der lægges ud med nummeret ”Shadowwarriors” hvor der er godt gang i dobbeltpedalerne, som er en god indledning på pladen. ”Hero” fortsætter stilen, og bibeholder den gode melodi. Der er masser af lækkert guitar-lir i form af fede soloer, melodiske løb og temaer. Dette er det generelle billede pladen igennem, og det er i og for sig ganske udmærket, men personligt mangler jeg lidt mere kant. Ligeledes er numrene meget enslydende, og når pladen er lyttet til ende sidder man med den dér fornemmelse af, at absolut ingen numre skiller sig ud. Vokalen er alt for pæn, ja faktisk så pæn, at jeg i starten var i tvivl om det var en mand der sang. Samtidig synges der stort set ens i den samme oktav hele pladen igennem uden den store variation, hvilket gør det hele lidt kedeligt. 
 
Jeg kan ikke undgå at referere lidt til Dragonforce, eller Freedom Call, da de minder lidt om dem – bare i en noget light udgave, da de på ingen måde når eksempelvis Dragonforce til sokkeholderne. Så selvom det hele er velspillet og velproduceret, bliver det hele bare for forudsigeligt, poleret og uoriginalt til at det overhovedet for mig op af stolen, og karakteren skal ses i lyset af, at de trods alt spiller pisse fedt, men udover det er der ikke meget at komme efter.
  
Tracklist:
1. Shadowwarriors 
2. Hero 
3. End Of The Rainbow 
4. Die By My Sword 
5. Sons Of Orion 
6. Heart Of The Phoenix 
7. Empire Of The Dragonking 
8. Hammer Of Justice 
9. Beyond The Iron Sky 
10. Virus 
11. A Million Lightyears
Samlet spilletid: 45:26
 
Læs mere...

Stormage - Dead Of Night

”Dead of Night” er det tredje album fra tyske Stormage, og ender en tiårig tavshed fra bandet. At der er gået hele ti år mellem det andet og tredje album skyldes, at medlemmerne har haft en periode, hvor de koncentrerede sig om andre musikalske projekter. Nu er fokus tilbage på Stormage, som imponerende nok har eksisteret i næsten 15 år med samme besætning.

De har dermed haft god tid til at forfine deres musikalske retning, som forener Power Metal med traditionel Heavy Metal – det kan være svært at skelne de to fra hinanden. Nevermind, hos Stormage har man sammensat de bedste elementer fra begge lejre til et helhed, som rammer bredt. Det siger næsten sig selv, at der er mange melodiske passager i numrene; her er det heldigvis guitarerne der står for de fængende melodier. Med heldigvis mener jeg, at man ikke har valgt at sovse det hele ind i keyboards. På plussiden tæller også de glimrende riffs, der giver kant til numre som ”Instinct To Defend” og ”Faithless God”. I den modsatte ende af skalaen trækker ”Prime of life” nedad; nummeret er en intetsigende ballade på kanten af det kvalmende.

Mellem disse yderpunkter ligger de resterende numre som materiale taget direkte fra Power metallen grundbog, heldigvis uden at bliver overdrevent teatralsk. Men da der ikke er mange personlige øjeblikke, kan det ikke trække albummet op, så det ender midt i feltet.

Tracklist:
1. Instinct To Defend
2. Anguish Of Mind
3. Heretic Enemy
4. Prime Of Life
5. Faithless God
6. In The Line Of Fire
7. Drag You To Hell
8. Victims Eyes
9. The Deadly Blow
10. Borne The Agony
Samlet spilletid: 51:15

Læs mere...

Stormhammer - Welcome To The End

I mere end tyve år har Stormhammer slået et slag for Power Metal og vist, at München er andet end oktoberfest og lederhosen. Bandets sjette fuldlængde er deres andet på Massacre Records, men min debut med sydtyskerne.

Den udviklede sig positivt, for Stormhammers store erfaring skinner tydeligt igennem, her er der et sikkert greb om stilens elementer på en personlig måde. Her lægger man først mærke til de meget fængende omkvæd, som gør det let at komme ind på livet af albummet. Samtidig undgår sangeren Jürgen Dachl at forvilde sig i de højfrekvente stemmelejer, man ofte udsættes for i Power Metal; han synger bare rent og kraftigt – hverken mere eller mindre. Desuden er produktionen ikke unødigt poleret, så musikken beholder sin metalliske kant. Her er det dejligt, at både guitarer og trommer ligger så langt fremme i lydbilledet, at de kan markere sig i stedet for at blive gemt bag blødgørende keyboards.

Derfor er det en fornøjelse at lægge øre til numre som ”Northman”, ”Welcome To The End” og ”Watchmen” fordi melodi og Metal optræder ligeværdigt. Så gør det mindre, at ”The Law” og “Road To Heaven” hælder mod det teatralske og selvhøjtidelige, for det sker indenfor genrens normale rammer.

Som før nævnt har mit møde med Stormhammer været en positiv oplevelse, så jeg håber ikke, at vi skal lægge for meget i titlen – tyskerne har stadig noget at byde på.

Tracklist:
1. The Beginning Of The End
2. Northman
3. Welcome To The End
4. The Heritage
5. Secret
6. The Law
7. Watchmen
8. Road To Heaven
9. My Dark Side
10. Into The Night
11. Spirit Of The Night
12. Soul Temptation
13. The Awakening
14. Black Dragon
Samlet spilletid: 64:54

 

Læs mere...

Battle Beast - Bringer Of Pain

Mit hidtil eneste møde med finske Battle Beast ligger fire år tilbage, da jeg anmeldte deres andet album, ”Battle Beast” – en mildest talt slatten omgang Metal, som blev sendt hjem med bundkarakter. Siden dengang er bandets primære sangskriver Anton Kabanen blevet erstattet af Joona Björkroth, det giver da håb om forbedringer.

Åbningsnummeret underbygger ikke disse, for ud over en fint omkvæd byder nummeret kun på en markant vokal fra Noora Louhimo. Sangerinden er i det hele taget albummets største lyspunkt, for hun synger virkelig flot og kraftfuldt, og kan også skrue bissen på ind imellem. Det gør hun også i titelnummeret, som overrasker med ret så stærk Heavy Metal. Noget af det samme finder man i ”King For A Day”, som kører udmærket derudaf, men skæmmes af mange klichéer. Ellers skal man hen til ”Lost In Wars” for at finde noget nævneværdigt i den positive ende. Nummeret starter med et tungt og ret fedt guitarriff, som det lykkes at forstærke via keyboards. Vokalsiden deler Louhimo med sangeren Tomi Joutsen, hvilket fungerer udmærket.

De resterende numre er en blanding af Heavy Metal og Power Metal, hvor rytmerne er taget fra den første kasse, mens melodierne stammer fra den anden. Desværre har man også taget produktionen med herfra, så den er blød og ufarlig. Numrene er generelt okay, men det går galt to steder: I ”Bastard Son Of Odin” er melodien lige til MGP, mens ”Dancing With The Beast” er en kollektiv nedsmeltning med rene dance-toner … AAAARRRGGH.

Trods disse fejlskud klarer Battle Beast sig langt bedre end ventet, og viser flere steder gode ideer. Selv om disse ikke udnyttes, er indsatsen denne gang tre stjerner værd; ikke direkte prangende, men alligevel et tigerspring frem i forhold til sidst.

Tracklist:
1. Straight To The Heart
2. Bringer Of Pain
3. King For A Day
4. Beyond The Burning Skies
5. Familiar Hell
6. Lost In Wars
7. Bastard Son Of Odin
8. We Will Fight
9. Dancing With The Beast
10. Far From Heaven
Samlet spilletid: 51:05

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed