fbpx

Wintersun - Time I

Wintersun er et finsk band styret af mastermind Jari, der normalvis også gør sig i Ensiferum. Deres debutalbum er tilbage fra 2004, og nu er opfølgeren "Time I" langt om længe udgivet på gader og stræder.
Når jeg tænker finsk metal, så tænker jeg Rotten Sound, HIM, Impaled Nazarene og Demilich. Altså et bredt spekter af forskellige ekstremer. Wintersun er dog slet ikke i familie med nogle af de førnævnte bands (måske en anelse, da trommeslageren Kai faktisk har spillet trommer i Rotten Sound) , da det mere er en form for power/death metal. Altså, keyboards en masse, pompøse klangflader, klinisk produktion og høj lys og veludført vokal bidrager til power-delen. Blastbeats og growl bidrager til death-delen. Den hurtige læser vil nok lægge mærke til, at der er langt flere power-dele end death-dele. Og det er ikke helt forkert, for hvor albummet kunne have udmærket sig ved at lave en mere ligelig fordelt blanding af de to genrer, er der desværre massiv overvægt på power-delen. Jari har tit udbasuneret, at han forsøger at ikke lade sig indhegne af genrer, men jeg må nok ærligt indrømme, at "Time I" er en noget melodisk og power metal-agtig plade.
Den består af seks numre, hvoraf det ene nummer er delt op i fire satser. Det musiske udtryk er som skrevet meget pompøst, fyldt med malende keyboards og atmosfæriske lydbilleder. Faktisk kunne nummeret "When Time Fades Away" fint fungere som soundtrack til en Braveheart-agtig film, og faktisk sidder man tit og har fornemmelsen af, at man rider udover det skotske højland. Stor ros for at kunne male med en sådan pensel – Problemet er bare i mine ører, at musikken er alt for pæn og poleret, og at min opmærksomhed er sparsom, når vi er ude i den slags musik.
Kort sagt, så er "Time I" et omfattende værk, der har taget lang tid for de implicerede at få skrevet færdigt, men i bund og grund så er det virkeligt alt for intetsigende for min smag. Men kudos for det stykke arbejde der er lagt i det.

Tracklist:
01: When Time Fades Away
02: Sons of Winter and Stars
I: Rain of Stars
II: Surrounded by Darkness
III: Journey Inside a Dream
IV: Sons of Winter and Stars
03: Land of Snow and Sorrow
04: Darkness and Frost
05: Time

Total Spilletid: 44:00 Minutter

Læs mere...

Winter’s Verge - Eternal Damnation

Cypern er nok ikke lige det man forbinder med heavy metal, men ikke desto mindre kommer Winter's Verge herfra. I presse-materielet bliver bandet beskrevet som melodisk og episk power metal, som med debut albummet "Eternal Damnation" leverer episk metal med progressive elementer af høj kvalitet samt rørende melodier...

...Hmm!!

Jeg syntes godt nok ikke der er meget episk eller for den sags skyld progressivt over musikken her. Det minder mest af alt som noget ganske ordinær power metal, som er hørt til hudløshed, og der er bestemt ikke meget nytænkning at spore her. De bedste skæringer må siges at være "Eternal Damnation", "A Secret Once forgotten" og "Spring of Life", som har bare en anelse af gode takter. Bevares, musikerne spiller godt, og der er en del udmærkede guitar/keyboard dueller og løb, men overordnet set bliver det hele aldeles uinspirerende at lytte til. Sangeren George Charalambous gør det udmærket uden at være noget særligt, og visse steder er de to-stemmige kor på grænsen til at være falsk, hvilket jo ikke er med til at højne helhedsindtrykket.
Pladen er produceret af R.D Liapakis, som jo samtidig også er sanger i power metal bandet Mystic Prophecy. Manden har jo efterhånden fået sat sit aftryk på flere produktioner, og lyden herpå er også helt i orden. Det er bare ikke rigtigt nok til at bringe undertegnedes pis i kog!

Tracklist:
01. Eternal Damnation
02. My Winter Sun
03. Get Me Out
04. Hold My Hand
05. A Secret Once Forgotten
06. Goodbye
07. Spring Of Life
08. Can You Hear Me
09. For I Have Sinned
10. To You I Sail Tonight
11. Suicide Note

Samlet spilletid: 54:01

Læs mere...

Winter's Verge - Tales of Tragedy

Winter's Verge markerer en debut for mig; de er det første band fra Cypern, som har fundet vej til min anmelderstak. Bandet blev startet i 2003 og debuterede i 2008 med albummet "Eternal Damnation". Derefter rendte man ind i diverse problemer med besætningen, men de er nu løst, og et nyt album er klar.
Musikken er traditionel Power Metal præget af både guitar og keyboards, og med George Charalambous´ vokal som markant element. Han synger kraftfuldt og rent, men behersker også genrens traditionelle høje hvin. Teksterne er ret naive, men okay; det er nok de færreste, der forventer højkultur i forbindelse med Metal tekster.
Vokalerne er generelt meget flotte, og sammen med de glimrende guitarparter giver de numrene et både flot og energisk udtryk. Især "Old man´s wish" og "Reflections of the past" står stærkt, men desværre ret alene; flere af de andre numre er uinspirerede og meget klichétunge. En udmærket variant udgør "The captains log", hvor elementer af Folk giver variation.
På trods af albummets mangler kan den tragedie, der omtales i albumtitlen, ikke overføres til indholdet; uden at imponere må det generelle niveau betegnes som i orden – Winters Verge får vist, at Cypern også kan levere fin Metal.

Tracklist:
1. World of lies
2. Old mans wish
3. I swear revenge
4. For those who are gone
5. The captains log
6. Envy
7. Dark entries
8. Madness once called love
9. Tomorrows dawn
10. Reflections of the past
11. Curse of time

Samlet spilletid: 53:22

Læs mere...

Wingdom - Reality

Finske Wingdom består blandt andet af så prominente navne som Mikko Härkin (ex-Sonata Arctica) og Alessandro Lotta (ex-Rhapsody), så derfor var jeg glad da jeg fik muligheden for at anmelde deres debut album "Reality". Man kan dog udlede af bandets website, at begge førnævnte har forladt bandet igen.

Da pladen blev optaget kom den Stratovarius frontfigur Timo Kotipelto for øre, og han blev så begejstret for bandet, at han besluttede sig for at udgive den på sit eget selskab High And Loud i Finland, og det kan man undre sig længe over!!

Wingdom spiller meget melodisk med progressive elementer, fængende omkvæd og stærke melodier. Sådan beskrives bandet på promoen, og det er da også meget rammende; musikken er til tider som beskrevet meget iørefaldende og fænger da også meget godt, men lige pludselig falder det hele til jorden og bliver hurtigt kedeligt. Der er heller ingen tvivl om at Sami Asp er en fed sanger, og visse steder synger han fedt nok, men i det store hele bliver han hurtigt kedelig at høre på. Ydermere er der alt for meget fyld på pladen som gør, at den aldrig bliver rigtig spændende, og i den sammenhæng bliver pladen alt for lang.

Alt i alt er "Reality" en plade på det jævne som hverken er god eller dårlig, og bedste nummer er "Where Do We Go?". Sjovt nok er det også et af numrene som de har lagt ud på deres myspace side...!!

Tjek før køb anbefales!!

Tracklist:
01. Time
02. Where Do We Go?
03. Marionette
04. A Sigh Of Despair
05. The Essence
06. Everyday
07. Never Stop
08. Tomorrow
09. Lighthouse
10. Lighthouse Pt.2

Samlet spilletid: 57:02

Læs mere...

White Skull - Forever Fight

Med 7 studiealbums (før dette) må White Skull regnes for et af de fremtrædende blandt de mange power Metal bands fra Italien. Som på deres foregående plader har de valgt et tema; denne gang er det barbarerne og deres bedrifter, der står for skud. På papiret virker det som en udmærket idé, men i praksis kunne de 12 numre lige så godt have albansk folkedans eller indkøbsmuligheder i Bilka som fællesnævner – det hele er ligegyldigt og bugner af klichéer og musikalske tiltag, der er hørt 1000 gange før.
Bandet prøver at variere den traditionelle Power Metal ved at tilføje elementer fra Folk, sikkert for at understrege det historiske element i temaet. Det er bare lige så lidt overbevisende, som når bandet forsøger at træde i karakter og give den gas. Når de i titelnummeret synger "Fight, Fight" er det hult og useriøst, og billeder af en puddel som vagthund træder frem på min indre skærm.
Sangerinden Elisa "Over" De Palma har en udmærket og varieret vokal, som hun bruger i sine forsøg på at give numrene bare lidt selvstændighed, men det lykkes ikke særlig godt.

Jeg kender ikke til de foregående 7 albums fra White Skull, men hvis pressematerialets påstand om, at "Forever Fight" er det tungeste og mest slagkraftige til dato, må de være temmelig ringe. Det nyeste skud på stammen er nemlig både uselvstændigt og uinteressant, og skal efter min mening bare glemmes hurtigst muligt.

Tracklist:
1 We Are Coming
2 Escape
3 Feel My Rage
4 Spy Joint
5 Attle And Bleda
6 Forever Fight
7 Boudiccas Speech
8 A Mothers Revenge
9 Heavy Metal Ares
10 Etzel
11 Visions
12 Beer, Cheers

Samlet spilletid: 53:15

Læs mere...

While Heaven Wept - Fear of Infinity

I år kan While Heaven Wept fejre 20 års jubilæum, og alligevel er deres eksistens gået 100% forbi næsen på undertegnede. Og det er ikke fordi bandet ikke har givet lyd fra sig; foruden dette nye udspil er det blevet til 3 studie- og et livealbum foruden en DVD og talrige bidrag til diverse compilations.
Det kan være, at den tilbageholdende stil er en del af forklaringen, for While Heaven Wept hører ikke til de mest højtråbende, i stedet holder man sig lidt i baggrunden. Musikalsk betyder det, at numrene aldrig bliver anmasende i hverken musik eller lyd – man kan godt kalde det for Metal fra flinkeskolen. Alligevel er numrene hverken kedelige eller uden bid, for bandet viser, at de både kan give musikken et truende ("Destroyer Of Solace") og melankolsk ("To Grieve Forever") udtryk, selvom de egentlige Metalguitarer sjældent pakkes ud. Ellers er det de stærke melodier og flotte omkvæd, der præger numrene; sidstnævnte har meget flotte backing kor, som sikkert bliver gengivet lige så fint i live-sammenhæng, da hele 4 af bandets 7 medlemmer bidrager til dem.
Det progressive udmønter sig i et bevidst teknisk fokus igennem albummet; her er der tale om meget kompetente præstationer uden unødig opvisning eller kunstige påfund. Og det er kun i det episke slutnummer, at spilletiden for alvor ekspanderer, men det sker uden at tiden føles lang. På den måde afrundes et album, som med sin tilbageholdende tone vil gøre sig godt som underholdning til de stille stunder, som Metalheads også har godt af ind imellem.

Tracklist:
1 - Hour Of Reprisal
2 - Destroyer Of Solace
3 - Obsessions Now Effigies
4 - Unplentitude
5 - To Grieve Forever
6 - Saturn And Sacrifice
7 - Finality

Samlet spilletid: 37:07

Læs mere...

Warmachine - The Beginning Of The End

Warmachine fra Toronto, Canada har været rigtigt længe undervejs, eftersom bandet blev grundlagt i 1994, og først i 2006 udgav deres debutalbum "The Beginning Of The End" som jeg sidder med i hænderne (det skal lige tilføjes, at jeg ikke modtog den tilbage i 2006, he he!). Bandets stil er melodisk power/thrash med en masse melodiske indslag og bliver af mange betragtet som en ny-klassiker. Det er måske at tage munden lidt for fuld, men den er bestemt spændende.

Altså, musikken tager udgangspunkt i det meget melodiske udtryk, og de gør det sgu godt. De har på ingen måde opfundet den dybe tallerken med dette udspil, men pladen er fyldt med nogle gode numre, som er dejligt melodiske og ganske afvekslende at lytte til. Stilmæssigt kan man indimellem sammenligne dem med Dionysus, som jo også brillierer med det melodiske – ikke ment på den måde at de kopierer dem, men de anvender lidt den samme opbygning af numrene, hvor det melodiske kommer i højsædet. Joe Di Taranto på vokal har en flot og melodiøs stemme, som passer rigtig godt til musikken, og flere steder på skiven fangede jeg mig selv i at blive grebet af helheden.
Så jo jo, en ganske habil skive fra Warmachine her som - på trods af de to kedelige skæringer "Beginning Of The End" og "Dust To Dust" - har fanget min interesse, og bandet viser også vejen når det gælder guitar-dueller og leads. Jeg ser frem til opfølgeren, som ifølge bandets myspace-side skulle komme i løbet af året. Her kan man få sig en smug-lytter, og umiddelbart lyder det som om bandet fortsætter de gode takter.

Tracklist:
01. Betrayed
02. Empty
03. Beginning Of The End
04. Safe Heaven
05. Fate
06. Eternally
07. Forgotten Demise
08. Taunted Souls
09. Eye For An Eye
10. Dust To Dust
11. Apocalypse

Samlet spilletid: 44:21

Læs mere...

X-Piral - Hunters

Jeg havde jo sidste år den tvivlsomme fornøjelse at anmelde X-Piral's debutalbum "Poison Eyes", og umiddelbart var det jo ikke de pæneste ord, den fik med på vejen af undertegnede. Så det kan vel undre nogen, at jeg igen har sagt ja til at anmelde bandets nyeste opus "Hunters", men hva' – det er jo altid rart at svine folk til...!! Nej, spøg til side!!

Der er sket en del siden sidst med bandets besætning, men da bandet jo kommer fra Grækenland, vil jeg ikke spilde jeres tid og nævne navne som ingen fatter hat af alligevel. Kort fortalt er der kommet 3 nye bandmedlemmer med, og det kan høres.

Markus Teske (Vanden Plas, Mob Rules, Symphony X) har stået for produktionen af pladen og den er - sammenlignet med debuten – sublim! Det var selvfølgelig det første jeg bed mærke i, og hatten af for det. Samtidig virker det som om at musikken er meget mere gennemarbejdet end på debuten, og nogle af numrene virker faktisk ret fedt, som f.eks ".Com-fusion" eller titel nummeret "Hunters"; ja her sidder man nærmest og nikker anerkendende med nakken.

....Men!!

Desværre bliver det hele lidt for ensformigt samtidig med, at det er sovset lidt for meget ind i keyboard, og igen mangler bandet en bedre frontfigur end Michael Apostolakis. Bevares, manden har da forbedret sig meget siden sidst, men hans begrænsninger på vokalen er tydelige, og flere steder krummer jeg altså tæer, når han prøver at udfolde sig for alvor.

Konklusion: En klar forbedring af "Poison Eyes" men stadig lang vej til stjernestatus!!

Tracklist:
01. .Com-Fusion
02. Golden Wings
03. Fall Into Oblivion
04. Hunters
05. Duat (The Land Of The Dead)
06. Timechaser
07. Powerlust
08. Hear Me Calling
09. The Fire's Burning Bright
10. Dead Within
11. Lie Down Free

Samlet spilletid: 68:35

Revolution Music vil gerne takke Burning Star Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

X-Piral - Poison Eyes

"Poison Eyes" er det græske band X-Piral's debut album, og da jeg smed skiven i cd afspilleren måtte jeg lige kigge en ekstra gang på coveret for at sikre mig at det ikke var en demo cd, for produktionen er simpelthen så flad at man skulle tro det var løgn, og minder mest af alt om en dårlig demo produktion. Så hvordan de kan skrive i promoen "høj standard produktion", er mig en gåde.

X-Piral spiller classic/power metal som bestemt ikke ta'r kegler hos undertegnede, og så gør det ikke sagen bedre at sangeren op til flere steder er på grænsen til at synge falsk. Det står specielt slemt til i nummeret "Far Horizons" hvor han synger duet med en unavngiven kvinde, hvor hun egentlig gør det meget godt mens det mildest talt lyder forfærdeligt fra hans side. Der er dog et enkelt lyspunkt på pladen, og det er nummeret "Metal Storm" som faktisk er et ret fedt nummer og hvis bare resten af pladen havde været i den dur, så havde det sgu været en okay plade, men desværre skulle det ikke være sådan.

Man kan læse på bandets website at de er ved at indpille deres andet album i øjeblikket, og lad os håbe det bliver en klar forbedring da "Poison Eyes" er pænt dårlig!!

Tracklist:
01. Steel Tears
02. Crawling In Your Minds
03. Metal Storm
04. Poison Eyes
05. Winter Skies
06. Plains Of Perfection
07. Fifteen Years Of Lies
08. Far Horizons

Samlet spilletid: 42:53

Revolution Music vil gerne takke Burning Star Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

7 Thorns - Glow of Dawn

7 Thorns startede tilbage i 1998 som et sideprojekt for trommeslageren Lars og guitaristen Dr. No. Efter år med variende aktivitetsniveau og ditto besætninger, har bandet indspillet debuten ”Glow of Dawn” med følgende line-up: Kenneth – Bas, Munk – Guitar, Pete - Guitar Thomas – Vokal, Lars – Trommer og Tyr – Keyboard. Sidenhen har Lars forladt 7 Thorns.

Fra start til slut leverer 7 Thorns traditionel Power Metal med alt, hvad dertil hører. Der er en sanger med en flot og lys stemme, ”dagadagada” trommerytmer, double leadguitar og velanbragte keyboards. Alt dette bliver brugt til at frembringe 10 numre, som går lige ind – men ikke bliver der. Det hele er lige efter bogen; det ene øjeblik synes jeg at høre inspiration fra Styx, det næste Pretty Maids, så Hammerfall, så.......
Men alt er harmløst og som trukket efter en lineal. Derved kommer jeg hurtigt til at kede mig under gennemlytning af albummet. Og det er synd, for 7 Thorns spiller udmærket, ”Glow of Dawn” er bare alt for pænt og strømlinet.

Jeg mangler noget mere mandsmod, evnen til at turde træde udenfor de givne rammer, mere hår på bollerne. Netop fordi 7 Thorns kan spille, er det synd og skam, at de ikke forsøger noget mere rent musikalsk. Derfor et velment råd til de kommende udspil: Strit lidt mere med tornene, det vil klæ’ jer!

Tracklist:

1.Hero At Last
2.Seven Thorns
3.Until Freedom Lasts Forever
4.The Henchman
5.Till The End Of Time
6.Before We Go This Far
7.Glow Of Dawn
8.Dream World
9.From The Skies
10.Aligned With Divinity
Samlet spilletid:


Revolution Music vil gerne takke 7 Thorns for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed