fbpx

Vision Divine - The 25th Hour

Sidst jeg stiftede bekendskab med Italienske Vision Divine, var da de i 2005 udgav deres frygtelige album ”The Perfect Machine”. Det var så frygtelig en oplevelse, at jeg gav dem nul stjerner, og siden har deres musik ikke nærmet sig mit anlæg.
Til min skræk dumpede deres nye udspil ”The 25th Hour” ind ad min brevsprække for godt en uge siden. Jeg har gået og kigget lidt på den inden jeg har turdet smide den i cd afspilleren, for jeg kan stadig huske hvor chokerende dårlig en oplevelse det var sidst.

Efter at have vænnet mig til coveret, som er en del pænere end sidst, skulle skiven jo også have en chance; Allerede fra starten får jeg det første store chok, de har beholdt deres totalt talentløse og ulidelige sanger Michele Luppi. Hvad skal det til for? Ikke nok med at de har beholdt deres mandlige Mariah Carey, men hans ”følsomme Intro” bliver afløst af deres lige så talentløse keyboards spillers hidsige lyde. Jeg er lige ved at springe op og slukke for forstærkeren med det samme, men inden at jeg får røven op af sofaen, bliver keyboardet skubbet i baggrunden af guitar, bas og trommer. Det er den største forbedring siden deres sidste album, nemlig at lyden fra de evige tangenter er puttet lidt i baggrunden, og styrer ikke totalt lydbilledet som sidst. Næste forbedring er på melodi og sangskrivningen hvor der nærmest er tale om totalt forvandling. Man kan faktisk lytte til numrene på denne plade uden at blive træt i hovedet, nogen af dem er faktisk gode som, ”Alpha & Omega”, ”The Daemon You Hide” og den stille ballade ”Heaven Calling”.
Men der er stadig et stykke op til de bedste bands i Prog/Power genren; musikken er lidt for poppet og sangeren Michele Luppi kan stadig ødelægge selv det bedste nummer med sin forfærdelige stemme. Der er helt klart forbedringer siden sidst, men stadig kun til 2½ stjerne, men det er da også en del bedre end ingen!

Trackliste.
01. My Angel Died
02. The 25th Hour
03. Out Of A Distant Night
04. Alpha & Omega
05. Eyes Of A Child
06. The Daemon You Hide
07. Waiting For The Dawn
08. The Essence Of Time
09. A Perfect Suicide
10. Heaven Calling
11. Ascension


Læs mere...

Emerald Sun - Escape From Twilight

I 2003 og 2004 udgav det græske band Emerald Sun 2 demoer: ”Sword Of Light” og ”High In The Sky”, som ifølge promo-materialet skulle have modtaget anmeldelser på nærmest euforiske højder, og så siger jeg jo ved mig selv – ja ja klap nu lige hesten engang, for så fedt er det altså heller ikke!!

Emerald Sun spiller power metal i stil med Helloween, Stratovarius osv. Hverken mere eller mindre. Det første man bider mærke i er, at Jimmy Santrazami på vokal læner sig en hel del op ad tidligere Helloween frontfigur Michael Kiske med hans meget lyse og flotte vokal, og det må vel siges at være bandets store plus. Desværre står der skrevet Helloween i panden på samtlige bandmedlemmer, idet musikken minder alt for meget om Helloween (Michael Kiske æra), og de tilføjer absolut intet nyt til genren. Dermed ikke sagt at det er uhyrligt dårligt det her, nej det er bare temmelig uoriginalt og intetsigende.

”Escape From Twilight” er som sagt ikke nogen dårlig plade, men den er heller ikke en plade som på nogen måde bringer mit pis i kog, men hvis man bare skal have alt power metal som kommer på markedet, er den måske værd at tjekke ud. Det kan dog undre undertegnede en hel del, at man bliver ved med at udgive skiver, som bare vil drukne i mængden, derfor kun 3 stjerner!!

Tracklist:
01. Sunrise
02. Scream Out Loud
03. High In The Sky
04. The Traveller
05. Sword Of Light
06. Eyes Of Prophecy
07. Escape From Twilight
08. Emerald Sun
09. H.M.
10. The Story Begins
11. Not Alone


Samlet spilletid: 52:24


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Læs mere...

Virgin Steele - Visions Of Eden

I anledning af deres 25 års jubilæum udgiver Virgin Steele deres 11. Album ”Visions Of Eden (The Lilith Project-A Barbaric Romantic Movie Of The Mind)” den 8. september i år, og med sådan en prangende tiltel er der lagt op til et storslået koncept album. Jeg skal ærligt indrømme, at der er store huller i min Virgin Steele diskografi; så store at jeg ikke ejer en eneste skive med bandet. Men jeg har dog stiftet bekendtskab med de to konceptalbums: ”The House Of Atreus Act I” og ”The House Of Atreus act II” hvilke jeg mindes som værende ganske fede albums.

Med det samme står det klart, at musikken er skrevet af bandleder David DeFeis med flotte storladne kompositioner og arrangementer som slår fast, at det er Virgin Steele der er i karrusellen. Desværre formår bandet ikke at fastholde undertegnedes interesse særligt længe ad gangen, hvilket nok skyldes den lidt underlige produktion, hvor der er fokuseret mest på vokalen og keyboardet. Samtidig er guitaren næsten ikke til stede i mixet; man mangler li’som lidt metal i musikken. Jeg vil fremhæve numre som ”Black Light On Black” og ”Bonedust”, da guitaren her får lov til at skinne mere igennem lydbilledet end ellers. Dernæst er der balladen ”When Dusk Fell”, som nok er pladens højdepunkt; se det er fandeme et flot nummer. Den halve stjerne er for disse 3 numre og hvis resten af numrene havde været på samme niveau, ja så havde den sgu nok fået 4 stjerner.

Med en spilletid på knap 80 minutter er man sikker på at få noget for pengene, meeen - man skal nok være inkarneret fan af bandet eller denne genre hvis man skal blive synderligt begejstret, og til folk som ikke kender bandet vil jeg foreslå at starte et andet sted i bandets diskografi!!

Tracklist:
01. Immortal I Stand (The Birth Of Adam)
02. Adorned With The Rising Cobra
03. The Ineffable Name
04. Black Light On Black
05. Bonedust
06. Angel Of Death
07. God Above God
08. The Hidden God
09. Childslayer
10. When Dusk Fell
11. Visions Of Eden

Samlet spilletid: 79:37


Læs mere...

Vision Divine - The Perfect Machine

Det her bliver nok den korteste anmeldelse jeg har skrevet til dato.
Vision Divine er et band fra Italien, som hvis de selv skal sige det, spiller ”Melodic Power-Prog Metal”. Jeg kan kalde det noget der er meget kortere: ”Dårligt”. Helt ærligt, det her er bare til at blive sur af at høre på. Sangeren Michele Luppi er virkelig den mest irriterende sanger, jeg nogensinde har lagt ører til. Hans stemme er så skærende hysterisk, at selvom jeg skruer næsten helt ned for stereoen, føler jeg at mine trommehinder bløder.
Guitarspillet er til tider ok, men det bliver ødelagt af et vildt irriterende keyboard, der kæmper med Michele om at være mest hysterisk.
De prøver virkeligt de her italienere.. Nej det går ikke, jeg kan ikke skrive noget positivt om et eneste nummer på denne cd.
Jeg kan normalt godt lide den stil bandet her prøver at ramme, de er bare for ringe.

Ifølge det pressemateriale, der fulgte med det eksemplar af den cd jeg har fået tilsendt, er dette deres 4. udgivelse siden 1999, og det skulle være deres hidtil bedste. Tak for kaffe.. jeg skal godt nok ikke høre deres tre forrige.
Vision Divine er overhovedet ikke nogen ”Perfect Machine”.
Jeg er bare nødt til at høre noget andet nu!

Trackliste:
01. The Perfect Machine
02. 1st. Day Of A Never Ending Day
03. The Ancestors Blood
04. Land Of Fear
05. God Is Dead
06. Rising Sun
07. Here In 6048
08. The River
09. Now That You Are Gone


Læs mere...

Ivanhoe - Walk In Mindfields

Jeg vil her gå tilbage til 1998 i Ivanhoe's historie, der rækker helt tilbage til 1986, men netop 1998 var et vendepunkt for Ivanhoe's karriere. I 1998 forlod daværende sanger Andy B. Franck nemlig bandet og startede sit nye projekt Symphorce og overtog året efter (1999) vokalarbejdet i bandet Brainstorm. Giovanni Soulas (bas) og Achim Welsch (guitar) startede herefter deres sideprojekt Charisma.

Siden 1998 har gruppens resterende og grundlæggende medlemmer Soulas og Welsch, ledt forgæves efter en passende sanger til at erstatte Franck, men i 2001 fandt Welsch gruppens nye sanger. Welsch arbejdede som lydteknikker til en festival hvor Mischa Mang (sanger) spillede Judas i musicalen ”Jesus Christ Superstar”. Welsch blev forbløffet over Mangs' sangstemme, og æraet for bandet begyndt. Siden fik de tilføjet Rechard Seibel (keyboard – han var desuden også en del af projektet Charisma) og Sebastian Brauchle (trommer) i grupperingen.

Ivanhoe leverer på det nye album ”Walk In Mindfields” progressivt power metal i stor stil. Jeg må nok indrømme at jeg ikke tidligere har haft kendskab til bandet, udover at jeg kender Francks vokalarbejde i Symphorce og Brainstorm, men jeg synes helt sikkert at de har fundet en god power metal vokalist - han kan synge højt, ramme de rigtige toner og give et godt skrål fra sig. Welsch gør også et udmærket guitararbejde, men jeg syntes at det til tider desværre bliver overdøvet af keyboardspillet. Men ros skal Seibel altså også have for et flot klaverarbejde på sangen ”What Love Is For”.

Jeg vil sige at Ivanhoe har skabt sig et godt album, med lidt op og nedture, men ”Walk In Mindfields” er et album man skal give tid før at det gror på en, men man skal altså have smag for progressiv power metal.

Husk i øvrigt også at læse interviewet med Ivanhoe's Achim Welsch under Interview-sektionens arkiv.


Revolution Music vil gerne takke Intromental Management for tilsending af dette album.

Læs mere...

Vanishing Point - Embrace the Silence

Vanishing Point er noget så anderledes, som et australsk metalband. Bandet har eksisteret siden 1997 og har haft en del airplay på australske radiostationer, der også har indstillet deres første album, "In Thought", til årets australske metalalbum. I 2000 underskrev Vanishing Point en kontrakt med LMP records på deres anden fuldlængde album, "Tangled In Dream". Dette album blev også rost meget, som værende en gedigen melodisk heavy-udgivelse af bl.a. Metal Hammer. Bandet har en voksende fanskare over hele verden, der også er blevet hjulpet på vej af deres turne sammen med powermetal legenderne Gamma Rae. Med bandets seneste udgivelse, "Embrace the Silence", er de for alvor på vej ud i verden til deres publikum, hjulpet godt på vej af det erfarne pladeselskab Dockyard 1 i ryggen.

Musikken der bliver lagt for dagen på det nyeste udspil fra Vanishing Point er lidt svær at karakterisere. Nogle gange lyder de som powermetal a la Dragonfire, andre gange tager de en mere gotisk drejning henad lyden i Samael. Det er en forholdsvis varieret heavy-oplevelse man får, når man lytter pladen igennem, hvilket jo er ret godt.
Udgangspunktet i musikken er powermetal med en melodisk stemmeføring. Der er lagt andenstemme på i omkvæd og af og til i versene som ekstra effekt. Stemmerne fungerer faktisk ret godt sammen, og lydbilledet bliver ikke mættet af de forholdsvis mange melodistemmer, der er udgjort af både keyboard, guitar og vokalerne.
Keyboardet står for mig som det mest interessante instrument på albummet. Alle de andre instrumenter inklusiv sang kan deres kram og spiller som powermetal skal, men den ekstra dimension som keyboardspilleren lægger ind i musikken, gør musikken både lidt aparte og spændende i forhold til genren.

Ud over det interessante keyboard mener jeg ikke "Embrace the Silence" er en plade, der rykker nogen grænser. Selvom musikken er varieret og har nogle progressive elementer, er det stadig en solid metalplade af den gamle skuffe. Fans af genren vil absolut ikke blive skuffede, og den kunne måske hente et par nye lyttere, men ret meget over middel vil jeg ikke give pladen, da den stadig er i en genre der ikke fornyer sig selv så meget.

Læs mere...

Wizard - ...Of Wariwulfs And Bluotvarwes

2 år er der gået, siden de tyske Power Metal-drenge fra Wizard prøvede kræfter med tordenguden Thor, men på det nye album er der temamæssigt bladret kraftigt i kalenderen – her er man sprunget frem til middelalderen.
Rent musikalsk har det dog ikke betydet nogen forskel, for Wizard spiller stadig en stil, som både kan kaldes Power- og Heavy Metal, det afhænger af den enkeltes humør. Der lægges ud i pænt tempo, og numrene mangler hverken gode melodier eller knald på guitarerne. Især "Wariwulf" og "Sign of the Cross" skal fremhæves i denne sammenhæng.
Ved overgang til albummets anden halvdel falder tempoet, og der er et par ligegyldige numre, så man kunne frygte samme gummiarm, som forgængeren "Thor" lider af, men det sker heldigvis ikke. Wizard får hevet tingene i land med et par uptempo Heavy Metal numre mod slutningen.
I forhold til forgængeren har bandet måske ikke forbedret sig så meget, hvis man alene betragter de bedste numre på albummet – til gengæld holder numrene denne gang generelt et højere niveau. At de helt slemme svipsere denne gang glimrer ved deres fravær, gør "...Of Wariwulfs" til et noget stærkere album, som fortjener 3 stjerner – det er ikke prangende, men okay og godkendt.

Tracklist:
1. ... of wariwulfs and bluotvarwes
2. undead insanity
3. taste of fear
4. wariwulf
5. messenger of death
6. sign of the cross
7. fair maiden mine
8. heart eater
9. hagr
10. bletzer
11. hagen von stein

Samlet spilletid: 47:16

Læs mere...

Wizard - Thor

Det er ikke første gang, at Wizard tager fat i den nordiske gudeverden; i 2003 var det overguden Odin, der var genstand for et album, denne gang er det hans krigsminister, tordenguden Thor, der står for tur.
I teksterne genfortælles nogle af gudernes eventyr fra mytologien, selvfølgelig med Thor som det naturlige midtpunkt. Åbningsnummeret har både tempo og bid, så man næsten kan se den iltre kraftkarl for sig. Og det fortsætter med glimrende Power Metal, hvor melodierne er supergode, og guitarerne har masser af kraft – her spænder Thor musklerne, og i det stille men teatralske "Serpents Venom" puster han sig op for at møde sine fjender. Toppen kommer i "Resurrection", hvis Industrial-inspirerede start er så stærk, at man klart ser guden svinge hammeren Mjølner og drøne hen over himlen i sin vogn trukket af gedebukke.
Men så sker der noget; som ramt af en forbandelse mister musikken herefter sit drive, og det hele falder helt sammen som en drukken kriger.
"I am Thor"- omkvædet i "The Visitor" er alt andet end overbevisende, og Thor virker pludselig kraftesløs. Efter de næste par numre, som er intetsigende, gaber han, strækker sig og lægger sig. Efter den patetiske "Stolen Hammer", hvis tekst passer dårligt til melodien, falder han i en dyb søvn, som ved albummets afslutning er gået over i en højlydt snorken. Efter en glimrende start ender albummet derfor som en ligegyldig affære, som hverken er en gud værdig, eller værd at bruge lyttetid på.
At tyske bands kan håndtere vikingetiden på en overbevisende måde, har Rebellion vist med deres trilogi om emnet, og hvis man er til en musikalsk rejse i nordisk mytologi, er der meget mere guld at finde for enden af dén regnbue. Hvis vikingernes kræfter svarede til den power, som "Thor" indeholder, ville deres tordengud være en svagelig fyr, og ingen ville skrive musik om deres bedrifter 1000 år senere.

Tracklist:
1. Utgard (False Games)
2. Midgards Guardian
3. Asgard
4. Serpents Venom
5. Resurrection
6. The Visitor
7. What Would You Do?
8. Utgard (The Beginning)
9. Stolen Hammer
10. Lightning
11. Pounding in the Night

Samlet spilletid: 49:24

Læs mere...

Wizard - The Magic Circle

Denne cd er lidt af en blandet fornøjelse. Det er ikke fordi, at musikken er dårlig eller sådan noget. Men Tyske "Wizard", som har lavet denne udgivelse "The Magic Circle", har stjålet hele skidtet. De lyder slet ikke som tyske powermetal bands normalt gør, men derimod lyder de meget som amerikanske "Manowar". De lyder faktisk så meget som dem (Manowar), at man skulle tro, at der her var tale om en tysk kloning af dette band. Wizard er ikke helt nye på den tyske metal scene, deres første cd udkom i 1995 og dette er deres sjette udgivelse.
Hvis du kender lidt til "Odins" sønner fra "Manowar" så kan du næsten høre på titler som: "Fire And Blood" ,"Circle of Steel" ,"og Warriors Of The Night" ,at der er tale om totalt plagiater. Jeg kan ikke engang sige, at jeg ikke kan li´ musikken, for det kan jeg jo! Det er bare det, hvorfor har de her drenge ikke selv fundet på noget? For de er jo egentlig dygtige nok. Nogle gange synger "Sven D´Anna" endda ligeså godt som "Manowars" "Eric Adams". Specielt i nummeret "Metal", hvor han på bedste "Adams" maner skriger: "HÆÆÆÆVIEE METAL IS ALIIIIIVE!!!!!"
Så der er masser af ord som "FIGHT", "KILL", "BLOOD" og "DIE" i teksterne som næsten også er stjålet fra mine amerikanske helte.

Nå nok om det. For en voksen drengerøv som jeg selv, er det her ikke så ringe endda. Et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig at se drengene her live, for jeg tror godt, at de kan sætte gang i salen. For det er da fedt at stå med sine knyttede næver i luften og skrige med på tekster, hvor man skråler om krigere og dæmoner, som bare skal dø i den gode metals navn. Så kan vi føle os som rigtige mænd, der nok skal passe på både vores kvinder og børn. Lige indtil, at vi kommer hjem til virkeligheden, hvor opvasken venter, og vi ikke må skrue stereoen op på mere end fem. Virkelighedens dæmon står med kagerullen, og siger at du godt kan tage dine nittearmbånd af igen.

Wizard er udmærkede og de skal høres højt, for at de rigtigt kommer til deres magt. Men et eller andet sted vil jeg nok stadig tage en af mine gamle "Manowar" cd´r og høre den i stedet. Vi må alle håbe, at i deres kamp for "True Metal" vil "Wizard" finde inspiration i mere end èt band, Så tror jeg, de kan blive rigtigt gode. De kunne godt have fået fire stjerner, men jeg beholder en som bod på det åbenlyse tyveri. Den slags skal straffes, derfor kun tre stjerner til "Wizard " i denne omgang.

Tracklist
01. Enter The Magic Circle
02. Fire And Blood
03. Call Of The Wild
04. Death Is My Life
05. On your Knees
06. Metal
07. Uruk-Hai
08. Circle Of Steel
09. Warriors Of The Night
10. No Way Out
11. The Magic Goes On
12. Don´t Say Goodbye

Læs mere...

Within Temptation - The Heart Of Everything

Gennem de sidste 10 år har hollandske Within Temptation opnået en verdensomspændende popularitet som få andre bands indenfor den symfoniske Metal genre. Med mere end 1.2 millioner solgte CD og DVD'er har bandet formået at kombinere kunstnerisk succes med kommerciel ditto. Nu er de så på gaden med et nyt studiealbum, som skal forsøge at følge succesen op.
De lægger ud med et par numre, hvor de præsenterer nogle af deres (og genrens) kendetegn: store arrangementer med kor, gode metal-riffs og iørefaldende omkvæd. På "What Have You Done" får de hjælp af amerikaneren Keith Caputo (Life of Agony), som matcher Sharon den Adel godt. Hendes flotte stemme er, både her og på resten af albummet, virkelig en fornøjelse at lytte til.
Det samme kan man desværre ikke sige om numrene, for efter det gode udlæg går det ned ad bakke. Ikke at de er specielt dårlige, men det hele bliver lidt kedeligt og der mangler spænding. Helt galt går det i "All I Need", som er en patetisk ballade på grænsen til det kvalmende. At de kan frembringe flotte ballader, får Within Temptation vist på falderebet, idet "Forgiven" er en rigtig smuk en af slagsen.

"The Heart of Everything" er et meget sikkert album uden de store eksperimenter eller satsninger. Jeg sidder for ofte med fornemmelsen af, at have hørt det før; bare bedre. Og ikke kun fra konkurrenterne i genren, men også fra bandet selv. Derfor skuffer albummet, som er for ujævnt og ikke spændende nok i længden. Bandets diehard fans er sikkert ikke enige heri, men for mig er helheden på det jævne.

Track List:
01: The Howling
02: What Have You Done -feat Keith Caputo
03: Frozen
04: Our Solemn Hour
05: The Heart Of Everything
06: Hand Of Sorrow
07: The Cross
08: Final Destination
09: All I Need
10: The Truth Beneath The Rose
11: Forgiven
12: What Have You Done -feat Keith Caputo-rock Mix

Samlet spilletid: 61:00

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed