fbpx

Portrait - At One with None

Som anmelder har man altid langt flere udgivelser at anmelde, end man kan overkomme – Det betyder, at man må vælge til og fra. I tilfældet Portrait valgte jeg deres 2017 album ”Burn The World” fra, fordi jeg ikke var særlig begejstret for de to tidligere udgivelser. Men nu, hvor svenskerne udgiver deres fjerde album, ville jeg lige høre, om der sket noget. Det skulle vise sig at være en rigtig go´ beslutning, for ”At One with None” er et virkelig godt album!
Stilmæssigt har tingene ikke ændret sig synderligt; musikken peger igen på den klassiske Heavy Metal, og vokalen er stadig kraftigt inspireret af King Diamond. Til gengæld er den mangel på selvstændige input, som jeg tidligere har klandret Portrait for, nærmest forsvundet som dug for solen!
Det høres allerede i åbningsnummeret, hvor sej Metal med fedt drive og en fængende melodi virkelig rykker afsted. Tendensen fortsætter i de følgende numre, hvor ”Curtains (The Dumb Supper)” fortsætter den klassiske stil, mens især ”Ashen” scorer point for sin meget stærke melodi. Generelt numrene fint varierede udtryk, og det er kun et par steder, hvor Portrait ikke helt kan slippe deres hang til Mercyful Fate. Men det ændrer ikke på, at ”At One with None” med afstand er det bedste, jeg har hørt fra bandet, og jeg kan kun anbefale alle at checke albummet ud.

Tracklist:
1. At One with None
2. Curtains (The Dumb Supper)
3. Phantom Fathomer
4. He Who Stands
5. Ashen
6. A Murder of Crows
7. Shadowless
8. The Gallow's Crossing
Samlet spilletid: 52:37

Læs mere...

Ram vs Portrait - Under Command

Når man har to bands, som spiller samme type musik, kommer godt ud af det indbyrdes og oven i købet er i stald hos det samme pladeselskab, hvorfor så ikke lave en split-udgivelse sammen? Nogenlunde sådan var tankerækken hos de svenske bands Ram og Portrait, og så var der ikke langt til at indspille ”Under Command”.

Hvert band har bidraget med 3 numre: Først et nyt og selvkomponeret nummer, så et cover af et nummer fra det andet bands bagkatalog og endelig et cover af et nummer fra et band, som har betydet noget specielt for musikerne.

Ram har udlægget, og det er med traditionel Heavy Metal lige efter bogen, som vi kender det fra Göteborg bandet. Det nye nummer, ”Savage Machine”, rykker ret godt fremad, men er udstyret med en grynet lyd. Den er noget bedre på de to covernumre, som til gengæld ikke er særligt interessante.

Herefter tager Portrait over, og også deres indsats ligner til forveksling hvad jeg har hørt fra dem tidligere; musikken minder stilmæssigt om Ram, men adskiller sig ved at være suppleret med Per Lengstedts King Diamond-agtige vokal. Ellers gør deres 3 numre ikke meget væsen af sig, og det er meget sigende at coveret af Exciters ”Aggressor” er EP’ens bedste indslag – simpelthen fordi det ER et godt nummer. Og det udstiller udgivelsens største problem, for 2 nye og 4 covernumre som ikke stikker specielt meget ud fra mængden er for lidt til at få andre end de mest dedikerede fans til at hive læderet frem.

Tracklist:
RAM
1. Savage Machine
2. Welcome to my funeral (Portrait)
3. Creatures of the night (KISS)

PORTRAIT
1. Martial Lead
2. Blessed to be cursed (RAM)
3. Aggressor (Exciter)
Samlet spilletid: 27:39

Læs mere...

Portrait - Crossroads

Siden mit sidste møde med Portrait er der justeret i besætningen: Guitaristen Richard Lagergren er trådt ud, og hans plads er overtaget af bassisten David Olofsson, som så har overladt dén post til Mikael Castervall. Samtidig kunne man formode en ny sanger, men han blot skiftet efternavn fra Karlsson til Lengstedt.

Hverken ændringer i line-up eller navneskifte har ændret på Portraits musik, for de lyder stort set som de gjorde på ”Crimen Laesae Majestatis Divinae”. Stilen er stadig Heavy Metal med kraftige inspirationer fra Mercyful Fate, og sangeren gør stadig sit yderste for at lyde som King Diamond. Det lykkes stadig rimelig godt, selv om han her og der lige mangler det sidste – men hvine, det kan han! I indledningen på den stille afslutter ”Lily” minder han mere om en ung Rob Halford, men afstanden til King D er jo heller ikke stor.

En enkelt ændring er der sket i musikken, selv om den ikke er stor: Denne gang nøjes Portrait med at være inspireret af deres danske forbilleder i stedet for direkte at plagiere dem. Det giver plads til mere Pagan / Folk – inspirerede toner i åbningsnummeret, men selv om det samlet set gør ”Crossroads” til en mere personlig sag end sidst, bliver det aldrig rigtig godt.

Tracklist:
1. Liberation
2. At The Ghost Gate
3. We Were Not Alone
4. In Time
5. Black
6. Ageless Rites
7. Our Roads Must Never Cross
8. Lily
Samlet spilletid: 42:49

Læs mere...

Family - Portrait

Fra Brooklyn New York kommer Family, som med ”Portrait” udsender sit første album. Og det må siges at være en debut, som på mange måder er en bemærkelsesværdig størrelse. Selv om jeg har haft albummet i rotation på min afspiller gennem længere tid, er det ikke lykkedes at finde en genrebetegnelse, som dækker fuldt ud. Det skyldes, at numrene indeholder elementer, som peger i vidt forskellige retninger. På papiret burde det være enkelt, for overordnet set er der tale om kun to hoveddele: På den ene side står bassisten Kurt Applegates vokal, som med sin blanding af brølen og råben er temmelig ensformig, og derfor hurtigt bliver anstrengende. Over for ham kæmper musikken for at gøre sig gældende, og de 8 numre kan ses som en kamp mellem disse modsætninger.
Og modsætninger er der tale om, for musikken synes i første omgang slet ikke rustet til kampen; kombinationen af guitar, trommer og bas virker ikke særlig stærk. Strukturen er meget mere Rock end Metal, og gør ikke så meget væsen af sig. Alligevel lykkes det at skabe styrke via melodilinier, som virker lidt gammeldags uden at være rigtig retro. Det er guitaristernes soli til gengæld, her er der tale om klassiske udgaver.
Så længe den nævnte kamp bølger frem og tilbage, fungerer ”Portrait” fint, så skabes der spænding. Men i de passager hvor vokalen har overtaget, forsvinder denne spænding, og også min interesse for albummet. Det henvender sig derfor primært til folk med hang til retro og tolerance overfor Screamo.

Tracklist:
1.) Bridge & Tunnel
2.) Daddy Wronglegs
3.) Bopsky
4.) Illegal Women
5.) Delphonika
6.) The Wonder Years
7.) Othermother
8.) Exploding Baby

Samlet spilletid: 47:01 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed