fbpx

Epicenter - Six Bullet Shooter

Efter demoer udsendt i 2003 og 2005, er ”Six Bullet Shooter” det tredje udspil fra Kolding-bandet Epicenter, siden starten i 2000. Foruden disse indspilninger er det også blevet til livekoncerter med navne som Baby Woodrose og Volbeat.

Når jeg angiver genren til Old School Rock, dækker det over en vifte af stilarter, som alle har det til fælles, at de er af ældre dato. Således leder titelnummeret tankerne hen på hardrock á la det tidlige Starz; og også ”Modern Man’s Burden” peger i denne retning. De 3 sidste numre er lidt tungere og mere 70’er agtige, med lidt mere syre i guitaren.
Men uanset stilretningen, er der hele tiden et snert af amerikansk hardrock, hvilket primært skyldes Jackie Petersens vokal.
Demoens absolutte topscorer er ”Black Widow”, som har et godt drive og et virkelig fedt omkvæd – et rigtigt hit i mine ører. Desværre er det også det eneste af slagsen; de øvrige sange er en smule kedelige. Jeg mangler nogle overraskelser; noget ”WOW”, som får mig til at finde luftguitaren frem.
En sammenligning med bandets tidligere demo, hvis 3 numre er med som bonus, viser, at det går i den rigtige retning for Epicenter, så måske kommer det på næste udspil?

Tracklist:
01: Six Bullet Shooter
02: Black Widow
03: Modern Man’s Burden
04: Freeloader
05: Cure From you
06: Silent Anger

Samlet spilletid: 24:23


Revolution Music vil gerne takke Epicenter for tilsending af denne demo.
Læs mere...

Sarx - Nail Through Head

Tyske Sarx (måske ligesom sygdommen SARS) spiller Old School dødsmetal. Det er ikke sindsoprivende, men alligevel charmerende på en eller anden måde.
De har nogle ok fængende riffs, der sparker ok røv, og growleren er rimelig brutal.
Trommeslageren holder dog ikke særlig meget vand. Han hustler når der skal spilles hurtigt, og det er sgu træls at høre. Han koster dem altså en stjerne. Bevares, han spiller fedt nok, når Sarx spiller langsomt, men når tempoet skal i vejret, svigter han dem.

Det hele lyder lidt New Yorker agtigt, men et eller andet sted får de flettet lidt melodi ind over, og det klæder musikken. Dog ikke til et punkt, hvor jeg vil skamhøre denne cd, men til et punkt hvor den til dels bliver hevet lidt op.

Selvom skæringer som: ”The Curse of the Spiritless”, “Melted Under Siege” og “Brute Force Divorse” er nogle kompetente døds hymner, kan det altså ikke redde en halv-dårlig trommeslagers udskejelser.

Tracklist:
01: Melted Under Siege
02: Brute Force Divorce
03: Who Wind Sows
04: Nail Through Head
05: Chamber of Remorse
06: Bow to the Thorns
07: Curse of the Spiritless
08: Bonecrusher
09: BFG


Revolution Music vil gerne takke Sarx for tilsending af dette album.

Læs mere...

Infernal Manes - Battle of Souls

Denne anmeldelse kunne godt visse steder gå hen og blive opfattet negativt, dette er dog ikke hensigten... Overhovedet!

Så er der sgu dømt norsk old-school heavy-ass-metal!!!
Infernal Manes som jeg fejlagtigt ud fra navnet troede var noget af det sorteste norske Black-metal, viste sig at være en klon af Iron Maiden og hvad de nu ellers hedder alle de der bands. Jeg vil helst ikke rigtig bruge ordet Rip-off, da det er negativt ladet, i stedet vil jeg bruge ordet klon, da jeg tror at alle Infernal Manes sange har mindst ét Iron maiden riff i sig, og samtidig ikke synes at Infernal Manes er pinlige… Tværtimod, har de styr på sagerne. For som bandet selv skriver på deres hjemmeside, er de ikke ude på at revolutionere, men de prøver bare på at holde de gamle værdier i live.
Stadig ikke negativt…

Sangeren lyder mistænkeligt meget hen ad Bruce Dickinson i de tidlige Maiden dage med et snært af vores egen King Diamond, og dette udnytter Infernal Manes fint, da de på demoen spiller en fed version af Mercyful Fates klassiker ”Come to the Sabbath”.
Musikken på denne demo, er dog knap så meget Staccato som Maiden, men man kan ikke tage fejl af deres kærlighed til de gamle helte.
Teksterne er nok lidt mere true metalagtige med krig som hovedingrediens.

Kort sagt… Hvis du er til gammel heavy, så skal du simpelthen investere i Infernal Manes, da de forstår at skære en gammeldags heavy skive.


Revolution Music vil gerne takke Infernal Manes for tilsendelsen af denne cd. <

Læs mere...

Deus Otiosus - Godless

Da muligheden for at anmelde det nye album fra de danske dødshedninge i Deus Otiosus bød sig, kunne jeg ikke sige nej. Deres debut ”Murderer” ramte virkelig som en tung nittestøvle lige midt i solar plexus – Det var ikke originaliteten der slog igennem, men i stedet en stor flair for fede riffs og hooks. Min anmelderkollega MetalMorfar var da også begejstret for skiven, og gav den et par pæne ord med på vejen.
Nu er tiden så kommet til ”den svære toer”, og det dansker-liderlige amerikanske pladeselskab Deepsend Records har påtaget sig at udgive ”Godless”, som den hedder. Det slår mig egentlig ret hurtigt, at lyden virkelig er god – Trommerne er dejligt u-triggede (de lyder i hvert fald sådan!) og det er jo i sig selv en dyd i disse dage, hvor 80 % af alt ekstremmetal skal være en sonisk lagkage. Guitarerne ligger fint fremme i lydbilledet og bassen er (næsten) tilpas hørbar.
Når vi så snakker om musikken og de enkelte numres kvalitet, så synes jeg ikke at ”Godless” indfrier mine forventninger. Numrene virker for det meste lige en tand for lange – De er dog omtrent samme længde som på debuten, men alligevel sidder jeg og keder mig. Altså må sangene være af knap så høj kvalitet som på debuten, eller være knapt så varierede. Faktum er, at en del af riffsne virker som b-ideer fra øveren, og for det meste ender ud med at irritere mig. Jeg synes der er få numre på ”Godless”, der holder hele vejen igennem, men når det skal være, så er ”Snakes of the Low” og ”Surrounded by the Dead” fede skæringer. Omvendt så er det de kor i ”New Dawn” og den gumpetunge lukker ”Death Dance”, der hvor jeg væbner mig allermest med tålmodighed.
Kort sagt, er jeg sgu desværre skuffet over dette album – Jeg havde forventet lidt mere, og jeg har virkelig prøvet at investere tid og tålmodighed, men lige lidt har det hjulpet. ”Godless” er udstyret med en rigtig fed old school-lyd, men knapt så fedt old school-materiale.

Tracklist:
01: Snakes of the Lord
02: In Harm’s Way
03: New Dawn
04: Pest Grave
05: Surrounded by the Dead
06: Cast From Heaven
07: Face the Enemy
08: Death Dance

Total Spilletid: 41:04 Minutter 

Læs mere...

Gypsyhawk - Revelry & Resilience

Gypsyhawk beskriver sig selv som ”4 Metal gutter, som spiller Rock´n´Roll og ikke tager sig selv alt for højtideligt”, og dermed er rammerne for bandets andet album mere eller mindre stukket ud. Metal er der nu ikke mange spor af, for de 11 numre koncentrerer sig om Hardrock, som den lød i 1970´erne og 80´erne. Alt er derfor meget straight, og hvis man søger musikalske eksperimenter, er man gået helt forkert. Nej, Gypsyhawk følger kendte opskrifter med iørefaldende guitarriffs og tilsvarende soli, som enten spilles enkeltvis eller af begge guitarister i fællesskab. Stilen rammes meget fint, og man kan finde brudstykker som peger på forskellige inspirationskilder – i uptempo numre som ”1345” minder tingene pænt meget om Starz.
Med en opfordring som ”smoke weed” i slutnummeret, som er et cover af Johnny Winters ”Rock and Roll Hoochie Koo”, forenes det uformelle med den ånd, der hører til bandets afslappede old school stil. Som nævnt rammes den meget flot, men uden at det bliver rigtig sejt eller på nogen måde imponerende. Det gælder også præstationerne for de enkelte medlemmer, blæret opvisning er noget helt andet. Nej, her gælder det mere om at holde energi og nerve fast, og det lykkes fint for Gypsyhawk. Til gengæld kommer de ikke rigtigt videre, så ”Revelry & Resilience” formår ikke at brænde sig fast hos mig.

Tracklist:
1. Overloaded
2. The Fields
3. Hedgeking
4. Frostwyrm
5. Galaxy Rise
6. 1345
7. Night Songs from the Desert
8. The Red Wedding
9. Silver Queen
10. State Lines
11. Rock and Roll Hoochie Koo

Samlet spilletid: 49:10

 

Læs mere...

Massacre - Condemned to the Shadows

Massacre er sammen med Death blevet holdt ansvarlig for death metallens oprindelse, og tak for det! Massacres historie er lang, line-up-skift er der utallige af, og på det seneste er de dårlige historier blevet flere og flere. Alt det lort vil jeg ikke forholde mig til, men blot lade musikken tale (som visse andre også burde gøre!).
Massacre er jo Massacre, og for dem der ikke kender bandet, vil jeg sige, at en halv-udvandet kobling mellem Death’s ældre materiale og Obituary’s gamle ditto ikke er helt forkert. Det er klassisk og det er rasende primitivt. Der er langsomme, nærmest doomede riffs, lidt hurtigt tråd, hvinende guitarsoli, grum vokal og buldrende trommer. Det er så klassisk, at man nærmest kan høre Dan Seagraves penselstrøg, Scott Burns pille ved knapperne i Morrisound og palmernes susen i Tampa.
At der kun er 8 minutters musik på denne 7” single er vel en velsignelse eller en forbandelse, alt afhængig af, om man kan lide Massacre eller ej. Personligt er jeg faktisk nærmest græsk-katolsk, da Massacre, som før skrevet, ER Massacre, og absolut intet nyt bringer til scenen. Massacre er også Massacre selvom Kam Lee ikke er bag mikrofonen, og jeg vil nok hellere høre en af de gamle skiver, end at høre bandet godt 20 år senere lyde ringere, end de rent faktisk gjorde den gang, back in the days. Evolutionen har bestemt ikke ramt Massacre, når selv Obituary i dette forhold lyder til at have taget syvmileskridt i udvikling af lyd og stil.
Dette er ikke en dårlig udgivelse, men blot lidt ligegyldig og ikke synderlig spændende. Om end fans og nostalgikere nok skal sluge den….om Kam Lee er med eller ej.

Tracklist:
01: Succumb to Rapture
02: Back From Beyond

Samlet spilletid: 8:16


 

Læs mere...

Master - The New Elite

Efter hele 30 år i heavy branchen er Master igen på gaden med deres elvte album med titlen ” The New Elite ”.
Hvis man ikke er stødt på Master igennem de mange år, er det vel nok fordi de aldrig helt er slået igennem til publikum, men derimod har de været inspirationskilde for utroligt mange bands op gennem tiden.
Og hvad kommer så ud af højttalerne, når dette nye udspil sættes på, jo det er faktisk en fantastisk blanding af Thrash og den rigtig gamle old school Death Metal lyd, der rammer en.
De mange hidsige riffs ligger med stor overvægt i Thrash`ens boldgade, ligeledes leveres der også en pisse vred vokal, som absolut hører hjemme i samme genre.
Til tider hen over de 11 tracks formår Master at sende Death-stilen ind med seriøse trommelektioner og tunge passager.
Albummet er alsidigt og fedt at lytte til, og der er ingen tvivl om, at disse gutter kan deres kram, og som man arbejder sig igennem albummet står det helt klart hvilke bands, der har suget inspiration hos Master. Jeg kan stærkt anbefale albummet, hvis man især er til den fede Thrash lyd, og ellers bare trænger til at sidde med et smil på læberne.

Trackliste:
01. The New Elite
02. Rise Up And Fight
03. Remove The Knife
04. Smile As You´re Told
05. Redirect The Evil
06. Out Of Control
07. As Two Worlds Collide
08. New Reforms
09. Guide Yourself
10. Souls To Dissuade
11. Twist Of Fate

Samlet spilletid: 43:47


 

Læs mere...

Graveyard - The Altar Of Sculpted Skulls

Spanske Graveyard har her tre år efter deres debut album nu sendt denne EP på gaden, hvor der er 4 nye numre samt to ældre re-mastered tracks på. Graveyard spiller en beskidt form for old school death metal som er lige til højre benet.
EP`en starter med ” The Alter Of Sculpted Skulls ” som domineres af en tung baggrundsrytme, som brydes af en brutal guitarsolo hvorefter der er langt i ovnen til endnu en omgang tungt hegn. Vokalen er grum, og ekkoet i diverse dødsbrøl er fantastiske.
Herefter starter ” An Epitaph Written In Blood ”, som absolut er mit højdepunkt på EP`en. Guitaren, som kickstarter nummeret, er noget mere ren i lyden og det lyder nærmest som en intro til resten af nummeret, som herefter sætter skønt tempo på.
” Deathcrowned ” er herefter lynhurtigt i gang, og her er tale om et klassisk old school nummer, hvor der ikke efterlades megen tid til refleksion over de få minutter, nummeret varer. Desværre syntes jeg ikke helt at nummeret skiller sig ud, og det er lidt ærgerligt når der nu er tale om en EP med tre års ventetid.
Det sidste nye nummer er ” Cult Of The Shadows ”, som er et mørkt og uhyggeligt instrumentalt nummer.
” Ritual ” og ” Howl Of The Black Death ” er begge re-mastered tracks fra 2009, hvor der er lagt ny energi i for at vække alt det mørke, som Graveyard står for. Begge tracks er af høj kvalitet, og bærer ikke præg af en tur igennem teknikken.
Min karakter på 3,5 bygger på, at stilen er gennemført, dog ville jeg ønske at der var mere materiale at komme efter. Graveyard er et fedt old school band som sparker røv!

Trackliste:
1. The Alter Of Sculpted Skulls
2. An Epitaph Written In Blood
3. Deathcrowned
4. Cult Of The Shadows
5. Ritual
6. Howl Of The Black Death

Samlet spilletid: 24:39
 

Læs mere...

Cirith Ungol - Servants Of Chaos (Re-issue)

I Ringenes Herre er Cirith Ungol navnet på det mørke hjemsted for edderkoppen Shelob, og hvis det havde været et nyt band, som havde taget navn efter et farligt sted i Tolkiens mesterværk, havde de nok været at finde i Death- eller Black Metal-genren.
I dette tilfælde er der tale om et gammelt band, som fra starten af 1980´erne og 12 år frem markerede sig på den amerikanske scene, inden det blev opløst. I 2001 udkom denne opsamling første gang, men af en eller anden grund synes Metal Blade, at den skal udsendes igen.
Bandets alder taget i betragtning er det ingen overraskelse, at musikken peger mod klassisk Metal, og endda mere end det: fordi numrene er plukket fra hele bandets karriere, illustrerer de også en musikalsk udvikling. Således er de tidligste numre tydeligt præget af Heavy Rock, men indeholder alligevel elementer af Metal. På den front ligner stilen den, man finder på de allertidligste udgivelser fra Judas Priest. Det samme gør vokalen, for Tim Baker formår at udstøde nogle meget Halford-agtige powerhvin.

Det står dog klart, at Cirith Ungol udviklede sig langt mindre positivt end deres engelske kolleger, for der er ikke ret mange interessante numre på de 2 CDer, albummet fylder. De fleste er middelmådig Metal, og heller ikke bandets live-versioner mod slutningen kan overbevise.
Hvis man betragter albummet som en musikalsk dokumentation, er det okay, fordi overgangen mellem den sene Heavy Rock og den tidlige Heavy Metal illustreres på glimrende vis. Men hvis man bedømmer albummet ud fra den underholdningsmæssige værdi alene, er det nemt at blive skuffet – med den indgangsvinkel kan det undre, at ”Servants Of Chaos” udsendes igen.

Tracklist:
CD 1
1. Hype Performance
2. Last Laugh
3. Frost and Fire
4. Eyes
5. Better off Dead
6. 100 MPH
7. I´m alive
8. Bite of the Worm
9. The Twith
10. Maybe that´s why
11. Ill met in Lankhmar
12. Return to Lankhmar
13. Darnkess Weaves
14. Withdance
15. Feeding the Ants
16. Obsidian


CD 2
1. Death of the Sun
2. Fire
3. Fallen Idols
4. Chaos Rising
5. Fallen Idols
6. Paradise Lost
7. Join the Legion
8. Before the Lash
9. Atom Smasher (live)
10. Master of the Pit (live)
11. King of the Dead (live)
12. Last Laugh (live)
13. Cirith Ungol (live)
14. Secret Agent Man
15. Ferrari 30SQV

Samlet spilletid: 146:01
 

Læs mere...

Undergang - Til Døden os Skiller

Med stængerne solidt plantet i undergrunden har det nye selskab Extremely Rotten Records udgivet en teaser til det kommende album fra den københavnske trio Undergang. Undergang spiller brutalt, nedstemt og simpelt, dog fængende death metal. Da det her efter sigende er et råmix (eller umixet), er lyden ikke fortræffelig, men det passer fint til Undergangs stil, om end der nok er nogle detaljer, der går tabt. Der er nemlig ikke mange skønhedsfacetter over ”Til Døden Os Skiller”. Det er grimt, grumt og frem for alt pissegodt. Man skal dog ikke forvente, at Undergang revolutionerer eller smider nye byggesten på genren, for det sker ikke! Dog har Undergang fat i den lange ende, da deres riffs har en friskhed (råddenhed) over sig, som kun gør det nemmere at vende båndet (???)
Ja, du læste rigtigt!
Extremely Rotten Records (Tapes?) udgiver nemlig go’e gammeldaws kassettebånd. Det bliver ikke meget mere undergrund end det, og med en håndfuld udgivelser på tapetet, er det bare med at få støvet båndoptageren af!
Undergang har førhen udgivet et album på cd ved navn ”Indhentet af Døden”, og stilen fortsættes engetlig fint nok derfra, dog er det svært at bedømme fuldt ud på 10 minutters musik. Det er sgo stadig fedt, og et selskab som Extremely Rotten Records bør støttes, da det er ildsjæle der brænder for undergrunden, der kører det.
De kan kontaktes på følgende mailadresse: extremelyrotten(a)hotmail.com
Her er dømt støtte- og købepligt!!

Tracklist:
01: Til Døden os Skiller
02: Opløste Ådsler

Total Spilletid: ca. 10 minutter
 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed