fbpx

Year of the Goat - Angels´ Necropolis

Et svensk band ved navn Year of the Goat kan kun betyde Sort Metal med alt hvad dertil hører. Et hurtigt besøg på bandets hjemmeside forstærker denne formodning – her er budskabet klart: Vi befinder os på The Dark Side.
Stor var derfor min forundring, da jeg første gang lyttede til albummet, for hvad var det? Her var ingen fræsende guitarer og trommemæssige lynangreb; i stedet lavt tempo og nedtonede guitarer med tynd old school lyd. Nå, i det mindste må vokalen da lyde som noget fra gravens dyb? Nix, det finder man heller ikke her. I stedet mødes man af en REN vokal, som ligger et sted mellem Europes Joey Tempest og U2s Bono. Den er meget let at forstå, så teksterne træder tydeligt frem. Og her finder man endelig noget fra The Dark Side, for igennem samtlige numre er der nærmest tale om religiøs lovprisning af Lucifer – hverken mere eller mindre.
Den ledsagende musik er stilmæssigt et hop tilbage til den tidligste Hard Rock fra USA, og lyder derfor ikke særlig ”hard” i forhold til nutidens opfattelse af ordet. Et godt eksempel er ”Spirits Of Fire“, som minder rigtig meget som Blue Oyster Cult. I det hele taget er musikken nærmest underspillet, så der kommer endnu mere fokus på teksterne, især fordi melodierne er stærke. Det 10 minutter lange titelnummer er et virkelig smukt og usædvanligt indtrængende eksempel, men også flere andre tracks markerer sig stærkt med omkvæd og melodilinier, som bliver hængende hos lytteren.
Uanset hvad man synes om det tekstmæssige indhold, er dette en bemærkelsesværdig debut – jeg har aldrig før hørt så sorte tekster pakket ind på en så uskyldig måde, som det sker på ”Angels´ Necropolis”.

Tracklist:
1. For The King
2. Angels´ Necropolis
3. Spirits Of Fire
4. A Circle Of Serpents
5. Voice Of A Dragon
6. This Will Be Mine
7. I´ll Die For You
8. Thin Lines Of Broken Hopes

Samlet spilletid: 50:35

Læs mere...

Corpse Vomit – Drowning in Puke

Tilbage i 1999 så denne udgivelse dagens lys for første gang. Dengang var bandet omspundet af megen mystik; hvem var medlemmerne bag navne som Anal Al, Murder og Molesting Mike? Ret hurtigt viste det sig at være medlemmer fra nu hedengangne Withering Surface, der fik udløb for deres perverterede fantasier og ”alt-for-old-school-death-metal-riffs”, der ikke kunne bruges i det primære band. Resultatet var DK’s første ”rigtige” gore/death metal band… Eller Autopsy-hyldest om man vil.

Her små 15 år senere er ”Drowning in Puke” så blevet genoptrykt ”by popular demand” som man siger. Cd’en har længe været udgået, og nu er det altså muligt at gå dobbelt op på old school. Det er nemlig på kassettebånd, og ret beset så fortjener en udgivelse med et så udtalt old school-feel som ”Drowning in Puke” da helt klart at blive udgivet på kassettebånd!

Stilen er nærmest ren Autopsy rip-off. Og så alligevel ikke. Det er simpel death metal, der befinder sig bedst i et langsomt og drevent tempo. Der er også nogle up-tempo numre, men for mig at høre, så er Corpse Vomit bedst i de lettere doomede og tunge passager. Det er dog stadig pissegrimt og med en skummel atmosfære. Dette er nok til dels via den gode håndfuld fede samples af piger der hygger med heste, og en fra bandet der laver pølser. Plat? Tjo, men det er sgu et stykke dansk kulturhistorie, der helt klart fortjener en plads på hylden. Man skal ikke forvente musik der udfordrer intellektet eller rykker grænser. Udover det at høre på animalsex, men den grænse blev brudt engang i gymnasietiden.

På bundlinjen er ”Drowning in Puke” nok mest en klassiker på grund af dens historie. Musikken, teksterne og coveret (både det originale, men også det nye) er ikke noget, der burde kunne give klassikerstatus eller forskrække nogen i dag. Men fedt er det og også lidt sjovt!

 

Tracklist:

01: Reeking Cunt

02: The Grip of Autumn

03: Maggots Eating My Dick

04: The Pus

05: Drowning in Puke

06: Hurdibrehar

07: Disembowelment
08: Gaydog

09: Rotten Fetus

10: Gasping for (fresh) Air (Autopsy Cover)

 

Læs mere...

Mordax - Slaughter

Med alle mulige ben placeret i den helt klassiske thrash/døds befængte metier, giver Mordax mangt en metalfan nakkepine. Det er virkelig gennemført oldschool, det her! Alt, lige fra den raspende vokal, til de halv-tynde trommer over de frænsende guitarer og den voluminøse bas, står der virkelig ”80’erne” skrevet med stort på ”Slaughter”.
Udtrykket er helt klart en stærk force, for musikken kunne have været bedre. Sangene er som sådan okay komponeret, men jeg synes, at mange af Mordax’ ideer går igen som ”Slaughter” skrider frem. Jeg er heller ikke imponeret af musikerne, men når nu det er klassisk thrash uden nutidens triggede/beatdetector-inficerede hegn, kan jeg godt se igennem fingre med lidt sloppyness. Det bliver heldigvis aldrig for grelt i mine ører, og det redder Mordax’ røv, at charmen forbliver frisk og spændende set over hele skiven, for det er ikke teknik og flair, de vinder på.
Kort sagt, i disse thrash-revival tider, bliver det spændende at se hvad Mordax disker op med næste gang. Indtil videre er jeg højst intrigued!

Tracklist:
01: Horror
02: Buried Alive
03: A Slaughter in the Dark
04: Devoured by Life
05: Eyes of the Weak
06: Trail of Murder
07: As We Slay Your Gods
08: Flense the Forsaken


Revolution Music vil gerne takke bandet for denne demo.

Læs mere...

Impalers - Army of Darkness

Med et cover som det, denne demo prydes af, er der virkelig dømt gammeldags dødsmetal. Bandnavnet og samtlige titler på ”Army of Darkness” OSER langt væk af en nærmest forsvunden tid, hvor death metal skulle spilles uden de helt store komplikationer, og de lyriske temaer var til at tage og føle på.
Impalers er et forholdsvist ungt band, som efter dannelsen i 2007 nu har haft deres første demo på gaden i et stykke tid.
Man kan evt., jvf. spilletiden på demoen, argumentere for, om ikke her er tale om et selvudgivet fuldlængde album; Spilletiden er ikke langt fra de 40 minutter, fordelt på 7 numre. Altså nogle lange skæringer, der desværre for Impalers også bliver deres helt store hæmsko, i mine ører. Numrene er simpelthen alt for lange og uinteressante. Men det er længden af numrene, der gør dem uinteressante. Riffs og soli er sådan set ganske okay, om end bandet spiller knapt så tight og overbevisende, så er der en vis charme ved den Mille P.-agtige vokal, og den grumsede produktion.
Jeg ved ikke, om man kan bruge charmerende om et band, der spiller death metal, men ikke desto mindre er Impalers et charmerende bekendtskab, der til næste omgang skal øve sig på instrumenterne.

Tracklist:
01: Aggressor
02: Army of Darkness
03: Revelations of a God
04: Automaton
05: Betrayal and Death
06: Metal Highway
07: We are Nothing

Samlet Spilletid: 37:34 Minutter


Revolution Music vil gerne takke bandet for tilsending af denne demo.

Læs mere...

Mass Extinction - Creations Undoing

Så har man set det med; irere med thrash i tønden. Et forholdsvist nyt skud på en gammel himmel, det er Mass Extinction EU’s nyeste gen-opfundne våben inden for beskidt metal krigsførsel. Bandet, som blev formet tilbage i 2003, har vundet en rimelig stor fanskare siden de startede, bl.a. ingen ringere end Gary Holt fra legendariske Exodus har meldt sig blandt tilhængerne af Mass Extinction. Det er bestemt ikke fordi bandet er opfindsomme eller på nogen måde nyskabende, men de hiver tricks op fra den gamle pose og kaster det lige i folkets fjæs med 1000 km i timen. Som sagt er det thrash på den helt old schoolede facon, lidt hen ad Slayer, Vio-lence og Nuclear Assult (m.fl.). Bl.a. finder man på Creations Undoing et cover af Vio-lences klassiker ”Kill On Command”.
Demoen indeholder i alt 4 tracks, alle hårdtpumpenden thrash metal leveret i et enormt højt tempo, der ikke kan andet end at blæse ørerne af lytteren. Desuden er der lidt ekstra lir til den grådige lytter i form af bl.a. videoen til ”Bodies of the Slaughter”.
Alt i alt kan der ikke siges så meget om bandets kunnen og formåen, for de kan sgu levere varen. Men du skal bestemt ikke lede efter nyklassikere eller nytænkning her, da det er proppet til randen med alt andet end nye sager. Det er som den slags metal nu skal spilles og ikke meget mere. Og det til trods for bandet energi og velspillede materiale.

Track list:
1. Bodies for the Slaughter
2. Manipulating Evolution


Revolution Music vil gerne takke Lugga Music Productions for tilsending af dette album.

Læs mere...

Shelby Wolf - Itches & Ditches

Det danske band Shelby Wolf blev i 2006 dannet af J. Krogholt og J. Albrechtslund, der tidligere spillede sammen i punkbandet The Bondage Corporation. Punkrødderne lader sig da heller ikke skjule på denne skramlede garagerock produktion, der med en ufatteligt rå og beskidt vokal, en tonstung guitar, hurtige basgange og tromlende trommer blander alt det bedste fra punkverdenen med guldet fra truckerrockscenen, og iblander det en anelse redneck.
Det lyder måske umiddelbart som noget, der er prøvet før, og det er da heller ikke ganske uhørt at blande genrer. Især numre som ”Nightporters Blues” og ”And Rain Flooded the Crop” (der er meget countrypræget) vækker minder om eksempelvis VolBeat – forskellen er bare, at Shelby Wolf får det til at lyde fedt!
Shelby Wolf har mestret et ganske godt svendestykke, der giver fanden i konventionerne og bare rocker derudaf – hatten af for det! Det er fandeme fedt!

Trackliste:
1. Keep Comin’ Round
2. Nightporters Blues
3. Fridays Are Gone
4. Maynard the Baptist
5. And Rain Flooded the Crop


Revolution Music vil gerne takke Shelby Wolf for tilsending af denne demo.
Læs mere...

Faloide - Theories Of Decadence

Fra Frankrig kommer bandet Faloide, som blev dannet i det herrens år 2004. De startede med at spille covers af Sepultura, som var deres hovedinspiration, men på demoen ”Theories Of Decadence”, som jeg netop har haft den tvivlsomme fornøjelse at lytte til, skulle musikken have taget en drejning henad bands som Morbid Angel, Hate Eternal og Obitary!?

Det kan godt være at bandet selv mener, at de er inspireret af disse bands men jeg har sgu godt nok svært ved at sammenligne dem med disse mastodonter. Først og fremmest er produktionen ikke særlig god, den er faktisk pænt mudret, hvilket tilføjer det første søm til kisten. Dernæst er der ikke mange gode takter at finde her; enkelte gode groovede tiltag er der hist og her, men i det store hele bliver det pænt rodet at lytte til. Det er brutalt, lige på og hårdt imens bandet sagtens kan spille, som bliver bevist med enkelte akustiske guitarstykker og udmærkede leads, men desværre formår bandet ikke at skrive nogle ordentlige numre.
Så spænd hjelmen, drenge og brug noget mere tid i øveren på at få skrevet nogle federe numre, og ikke mindst sørge for en bedre produktion. Jo før jo bedre, da der i min verden ikke er plads til det her stykke musik

Tracklist:
01. Dawn Of Reflexion
02. The Thinker
03. Our World
04. Brutalize My Enemies
05. Torments Of Century
06. Conditions
07. Last Theory

Samlet spilletid: 27:21


Revolution Music vil gerne takke Faloide for tilsending af denne demo.
Læs mere...

Essence - Art in Imperfection

Denne demo/Ep kom helt uventet ind ad døren, og det lidt kedelige cover samt det lidt kedelige navn Essence (Der mest af alt lyder som nogen der spiller Proggressiv Rock med jazz-influenser) gav mig ikke videre lyst til at tage fat på en anmeldelse. Men så tog fanden ved mig en dag, og det er jeg glad for: Ud af højtaleren blæses jeg omkuld af det fedeste old school deathrash jeg længe har lagt ører til!
Som en muggen friskhed, minder det her mig om første gang jeg hørte ”Show No Mercy”, ”Hell Awaits” og ”Extreme Aggression”. (Den gang var jeg selv en knægt der gik i 5. klasse eller lign.) Altså; alt med måde, men de her 4 knægte har sgu fanget essensen (Hehe) i at spille gammel tråd, som nok er indspillet ca. 10 år før den ældste i bandet var en kriblen i sin fars underhakkere.

Alt fra den hvæsende og til tider skingre vokal, over de hvinende guitarsoli til bassen, der må siges at være lidt ulden, men som trods alt ligger fint i lydbilledet. Gryderne lyder også ”old-school”, men det hele skal jo passe.
Teknisk set er bandet ikke helt vildt stramme, og tempoet lyder til tider til at variere. Ligesom trommeslageren prøver nogle tekniske finurligheder, der ikke altid falder lige heldigt ud. Men igen, eftersom drengene nærmest blev konfirmeret forrige år, er der masser af grobund for at de udvikler sig i den fede retning, og skrive nogle flere fede skæringer, der minder os halv-gamle stoddere om sommeren 1989. Nostalgi er kodeordet, og selvom numrene er lidt for lange, synes jeg at Essence (Også til trods for bandnavnet), gør det rigtig fedt, og fortjener noget opmærksomhed.

Check dem på myspace, og KØB deres ep, da den absolut er pengene værd!

Tracklist:
01: Razor Hands
02: Divined Thrash
03: Living in a Dream
04: Blood of Man

Total Spilletid: 28:35 Minutter


Revolution Music vil gerne takke Essence for tilsending af denne demo.
Læs mere...

Rotten Fetus - Skullfucker

Rotten Fetus er et meget ungt band fra Hjørring, og I det her tilfælde, vil jeg lade alderen komme dem til gode.

De spiller old school deathmetal, med det lyriske koncept lagt i nærheden af gyserfilm og andre væmmelige sager.
Musikken er simpel i opbygning, og vægten er ikke lagt på hastighed, men mere groove og de memorable riffs. Forbrøleren har et særdeles gustent growl, og det er helt klart det bedste ved Rotten Fetus. Musikerne spiller som om de lige er blevet introduceret for hinanden i øveren, og er i gang med at lære hinanden at kende. Derudover er produktionen noget af det mest forfærdelige, jeg nogensinde er blevet præsenteret for. Bandet udtaler selv, at de gerne ville have noget på gaden, og det hurtigt. Skiven er derfor indspillet på en eftermiddag med noget knap så godt udstyr, og som en sur selvfølge, er resultatet også derefter.

Jeg overvejer lidt, om det kan skade Rotten Fetus’ omdømme, at de udgiver en sådan ringe produceret skive… Men må samtidig indrømme, at charmen bestemt er til stede, og med lidt (MEGET) hektisk øvetid, og udvikling på skriver-fronten kan det være at de vinder hjerter…

Indtil videre er produktet dog kun godkendt, i det omfang, at det næste udspil er betragteligt bedre, tak!

Tracklist:
01: Gut Splatter
02: Hatched Mutilation
03: SkullFucker
04: Soul Holocust
05: Suffer


Revolution Music vil gerne takke Rotten Fetus for tilsending af denne demo.
Læs mere...

Human Garbage Disposal - Subhuman Filth - Demo 2007

Nyt band fra Århus området, og helt i stil med andre (Nye og Gamle) Århus bands, spiller HGD death thrash med god brutal vokal og hammer på gryderne. De påstår ikke, at de genopfinder metal genren, men at de spiller for at have det sjovt. Da jeg først så navnet på både skiven, men også bandet tænkte jeg straks i ”People=Shit/Slipknot” baner, men det var det dog alligevel ikke. Bandet startede i 2006 og indsatsen bærer tydelig præg af, at bandet ikke er ordentligt sammenspillet. Dog er det ikke så grælt at man ligefrem krummer tæer, men lidt mere tight osv. kunne det godt blive.

Musikken er old school deathnroll som bandet selv skriver. Jeg mener nu at kunne spore noget thrash også, med lad nu det ligge. Af at være en debut demo, og bandet kun har ca. 1 år på bagen er det fint. En anden ting er dog lyden, som er helt igennem forfærdelig og faktisk er deres største fjende. Rigtig træls garage lyd som ikke lader musikken komme til sin ret.
De skal nok håbe på at komme ud og spille, så de kan få lidt hår på brystet og nosserne. Sangene kunne nok også bruge lidt modenhed, men fordi det er en debut, så klemmer de sig lige igennem nåleøjet.

Tracklist:
01: Extirpation
02: Life the Betrayer
03: Let the World Burn
04: Subhuman Filth
05: Autovia

Total Spilletid: 20:23 Minutter


Revolution Music vil gerne takke Human Garbage Disposal for tilsending af denne demo.
Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed