fbpx

Oceans - The Sun And The Cold

I tre år arbejdede de fire medlemmer af Oceans på materiale til deres nye band, før det i 2018 officielt fik navn. Herefter udsendte de 3 singler, hvilket var nok til at få en kontrakt med Nuclear Blast Records. Selskabet udsendte 2 EP’er med Oceans, og står også bag bandets første udspil i fuld længde.
Her blander bandet to genrer, som man normalt ikke hører sammen: På den ene side Death Metal, på den anden side Nu-Metal, som er inspireret af lyden fra 1990’erne. Det lyder som uforenelige størrelser, og en egentlig blanding finder man også kun to gange: I titelnummeret, hvor en brølende vokal og grindende trommer sætter gang i tingene, og i ”Polaris”, som starter ret stille, men efterhånden tager til i styrke for al ende i ren Metal – albummets mest vellykkede kombination.
I de resterende numre er det Oceans’ fortolkning af Nu-Metal, der dominerer, og det går generelt ret stille for sig. Musikken er i perioder mere Rock end Metal, og selv om både vokalen og stortrommerne stedvist viser tænder, ligger numrene til den rolige side - Det er der som sådan ikke noget galt i.
Det er der til gengæld i bandets musikalske retning – eller rettere: Mangel på samme. I flere numre sidder man uvilkårligt med fornemmelsen af, at Oceans ikke har helt styr på, hvad de vil med musikken. Der bygges op, men så sker der ikke mere, og der er ingen elementer som f.eks. lækre melodier til at bøde på resultatet. Numrene virker derfor bare overproducerede, albummet er ikke overbevisende, og karakteren derefter.

Tracklist:
1. The Sun And The Cold
2. We Are The Storm
3. Dark
4. Paralyzed
5. Take The Crown
6. Shadows
7. Legions Arise
8. Polaris
9. Truth Served Force Fed
10. Water Rising
11. Hope
Samlet spilletid: 49:40

Læs mere...

Strigoi - Abandon All Faith

Da Paradise Lost guitaristen Greg Mackintosh mistede sin far i 2009, startede han sideprojektet Vallenfyre som en platform for at bearbejde sin sorg. Sidste år havde projektet udtjent sit formål, og blev derfor stoppet. Det har givet Mackintosh energi til at starte endnu et band; sammen med bassisten Chris Casket lancerer han bandet Strigoi. Navnet er hentet i den rumænske mytologi, hvor det betegner fortabte sjæle som kan vende tilbage fra graven i ny form.
Det er muligt, at Mackintosh har fået bearbejdet sin sorg, men hvis man skal vurdere ud fra numrene på dette album, har det ikke gjort ham mildere stemt. Indholdet er nemlig en meget voldsom omgang Death Metal, som har sine tunge momenter, men hovedsageligt afvikles i højt tempo. Den resulterende energi er positiv, men desværre er der ikke meget struktur i numrene, som ikke bare fremstår kaotiske, men også er iklædt en virkelig grim produktion. Den kombination er ikke spændende ret længe, hvorfor det Doomtunge ”Carved Into The Skin” er langt det bedste nummer på albummets første halvdel.
Om det er fordi jeg efterhånden når at vænne mig til den kaotiske stil, eller Mackintosh efterhånden får mere styr på tingene, kan jeg ikke helt bedømme. Fakta er, at numrene fra og med ”Plague Nation” hænger bedre sammen; energien bliver her til fint drive og tempo, og det redder en middel karakter hjem til ”Abandon All Faith”.

Tracklist:
1. The Rising Horde
2. Phantoms
3. Nocturnal Vermin
4. Seven Crowns
5. Throne Of Disgrace
6. Carved Into The Skin
7. Parasite
8. Iniquitous Rage
9. Plague Nation
10. Enemies Of God
11. Scorn Of The Father
12. Abandon All Faith
Samlet spilletid: 44:05

Læs mere...

Avatarium - The Fire I Long For

Selv om grundlæggeren Leif Edling ikke har været en del af Avatarium i et par år, har han alligevel bidraget med flere numre til "The Fire I Long For”, som er bandets fjerde studiealbum. Og her fortsætter svenskerne den Stoner Metal stil, der er deres varemærke.
Dens karakteristiske forvrængede guitarer er markante i åbneren ”Voices”, hvor Jennie-Ann Smith’ flotte og klare vokal skaber en spændende kontrast til deres old school bidrag. Ellers kniber det en smule med spænding, for selv om ”Rubicon” byder på tunge rytmer, og ”Shake That Demon” har et friskere tempo, er det kun i ”Epitaph Of Heroes” og især ”Porcelain Skull”, at tingene lykkes for alvor – melodien og vokalen i sidstnævnte får mig til at tænke på det tidlige Rainbow – Hos mig er det en meget positiv reference.
Når en retning ikke fungerer helt, er det godt at have andet at byde på, og det har Avatarium i form at 3 stærke ballader, hvor vokalen skinner flot igennem: Først ”Lay Me Down”, som har en meget flot stemning; dernæst titelnummeret, som trods et lidt pompøst omkvæd scorer point på melodien og en flot slideguitar, og til slut det nedtonede slutnummer, som flere steder er helt jazzet. På den måde hæves kvalitetsniveauet til det, jeg tidligere har mødt fra bandet, og karakteren bliver derfor den samme.

Tracklist:
1. Voices
2. Rubicon
3. Lay Me Down
4. Porcelain Skull
5. Shake That Demon
6. Great Beyond
7. The Fire I Long For
8. Epitaph Of Heroes
9. Stars They Move
Samlet spilletid: 43:58

Læs mere...

Agnostic Front - Get Loud!

“Get Loud!” må siges at være en meget passende titel til det 12. album fra Hardcore mestrene fra Agnostic Front – ikke kun fordi deres energiske musik fortjener at blive spillet rigtig højt, men i lige så høj grad fordi bandet forholder sig kritisk til verdens tilstand – og det gælder i lige så høj grad nu, som da New Yorkerne startede i begyndelsen af 1980’erne.
Anført af Roger Miret får vi derfor tekster om bandets hverdag og hvad de står for, ligesom vi får et tilbageblik i ”I Remember” hvor han ser tilbage på bandets start sammen med Vinnie Stigma (i øvrigt en af de meget få mennesker med et ego, der kan matche Zlatan Ibrahimović!).
Den musikalske side af sagen er naturligvis klassisk Hardcore, som genren tro leveres som korte indslag – 14 tracks på en halv time taler for sig selv. Numrene er generelt præget af et højt energiniveau, og når tempoet skrues godt op, som det sker i “Spray Painted Walls”,” Conquer And Divide” og “Dead Silence”, er det svært ikke at se billeder af en kæmpende moshpit på den indre biograf.
De resterende numre varierer i intensitet og kvalitet, men generelt lever Agnostic Front op til forventningerne: Deres musik er rå, ærlig og ligepå, helt som Hardcore skal være – mere kan man ikke forlange.

Tracklist:
1. Spray Painted Walls
2. Anti Social
3. Get Loud
4. Conquer And Divide
5. I Remember
6. Dead Silence
7. AF Stomp
8. Urban Decay
9. Snitches Get Stitches
10. Isolated
11. In My Blood
12. Attention
13. Pull The Trigger
14. Devastated
Samlet spilletid: 30:08

Læs mere...

Nile - Vile Nilotic Rites

Det var noget af en overraskelse da Dallas Toler-Wade forlod Nile i 2017; han havde immervæk fulgt mastermind Karl Sanders i 20 år. Men livet går videre, og Toler-Wade blev erstattet af guitaristen Brian Kingsland fra bandet Enthean. Og nu er den nye konstellation så klar med deres første album, hvor man har brugt et helt år på sangskrivning og forberedelse til indspilningerne.
Resultatet er på mange måder typisk Nile, for hvis man kender bare lidt til bandets tidligere udgivelser, vil man hurtigt føle sig hjemme her. Der er som altid mange elementer og lag i musikken, så man møder de velkendte mørke, kultagtige arrangementer med tydelige referencer til det gamle Egypten, der er masser af heftige guitarløb og vilde trommeangreb, hvor George Kollias virkelig prygler tønderne. Det hele afleveres teknisk overskud, helt som vanligt fra amerikanerne.
Mødet med kendte elementer har sine positive sider, men udgør også meget sikre valg – Nile bevæger sig på intet tidspunkt ud af deres comfort zone. Samtidiger der mange ideer, der ligger meget tæt på noget fra bandets bagkatalog. Her er det så, at Sanders og Co. viser deres virkelige styrke, for albummet indeholder samtidig masser af sejtrækkende og medrivende passager, som udløser min headbangerrefleks. Det er ikke på niveau med Niles bedste udgivelser, men tilstrækkeligt til 4 stjerner.

Tracklist:
1. Long Shadows of Dread
2. Oxford Handbook of Savage Genocidal Warfare
3. Vile Nilotic Rites
4. Seven Horns of War
5. That Which is Forbidden
6. Snake Pit Mating Frenzy
7. Revel in their Suffering
8. Thus Sayeth the Parasites of the Mind
9. Where is the Wrathful Sky
10. The Imperishable Stars are Sickened
11. We are Cursed
Samlet spilletid: 54:54.

Læs mere...

Rings Of Saturn - Gidim

Når man diskuterer teknisk betonet Metal er der grobund for masser af diskussion; hvordan gradbøjer man lige begrebet ”teknisk”? Hvad man opfatter som meget eller lidt afhænger i høj grad af den enkeltes referencer og smag. Alligevel vil jeg påstå, at langt de fleste vil betegne musikken fra Rings Of Saturn som endog meget teknisk betonet.
Hvad det konkret betyder, illustreres allerede i åbningsnummeret: Tempoet er fra start voldsomt opskruet, hvor vilde løb på både guitar og keyboard sætter dagsordenen, men de afbrydes også af passager med flotte melodier. Samtidig veksler vokalen frem og tilbage mellem growl og skarp hvæsen, så der er virkelig mange elementer i spil. Bandets sans for detaljer høres bl.a. ved breaks, for i stedet for at nøjes med enkelte anslag, så kommer de i kaskader som maskingeværild.
De efterfølgende numre indeholder mange af de samme ingredienser, og følger de samme opbygninger. I “Hypodermis Glitch” og “Bloated and Stiff” suppleres der med tungere rytmer, men igen følges der op med drive, tempo og melodi.
Mine beskrivelser ovenfor yder slet ikke musikken retfærdighed, for tingene skifter konstant, og er aldrig i ro. Og det er et imponerende niveau, der præsteres, for teknikken ligger helt i top. Hvad der næsten er mere imponerende er, at Rings Of Saturn bevarer overblikket og undgår at musikken bliver steril. Tværtimod blander de melodi og vildskab på en meget overbevisende måde. Den eneste hage ved mangfoldigheden er, at man bliver bombarderet med så mange detaljer, at det kan være trættende at lytte hele albummet igennem – så må man tage ”Gidim” i mindre portioner, men det går også!

Tracklist:
1. Pustules (Ft. Charles Caswell of Berried Alive)
2. Divine Authority
3. Hypodermis Glitch (Ft. Dan Watson of Enterprise Earth)
4. Bloated and Stiff
5. Tormented Consciousness (Ft. Yo Onityan)
6. The Husk
7. Mental Prolapse
8. Genetic Inheritance
9. Face of the Wormhole
10. Gidim (Instrumental)
Samlet spilletid: 44:34

Læs mere...

Opeth - In Cauda Venenum

Næsten 30 år inde i karrieren udsender Opeth med ”In Cauda Venenum” deres album nummer 13; et album, som byder på et par premierer for svenskerne: Albummet er det første, hvor alle tekster er skrevet på svensk. For en sikkerheds skyld udsendes også en engelsk sproget version, og her er den næste nyhed praktisk: For første gang har Mikael Åkerfeldt fundet en titel på latin, som passer til begge udgaver.

At Opeth har udviklet sig musikalsk i løbet af de forgangne årtier, er tydeligt; nutidens stil ligger langt fra den brutale Metal, der var udgangspunktet for de første albums. I stedet for voldsomme guitarer og brølende vokaler søger Åkerfeldt styrke og tyngde i melodierne. Det høres i ”Hjärtat Vet Vad Handen Gör”, som er et af de numre, der brænder sig fast efter et par gennemlytninger. Det samme gør ”Minnets Yta” med sine flotte stemninger og melodier skabt af klaver og guitar.

Stilmæssigt ligger udgivelsen fint i slipstrømmen fra de seneste albums, og retrostemningen derfra fortsætter via numrenes opbygning og udstrakt brug af gammeldags orgel. Men der prøves også nye ideer, som f.eks. i ”Banemannen”, som bedst kan betegnes som Jazz med klarinet, klaver og en jazzet guitar.

Albummets anden halvdel er lidt mindre interessant end den første; her står tingene ind imellem ret stille. Men i det hele taget er ”In Cauda Venenum” en afdæmpet udgivelse, som mest vil tiltale fans af Opeth´ nyere udgivelser – uanset om man snupper den svenske eller den engelske udgave.

Tracklist (Svensk version):
1. Livets Trädgård
2. Svekets Prins
3. Hjärtat Vet Vad Handen Gör
4. De Närmast Sörjande
5. Minnets Yta
6. Charlatan
7. Ingen Sanning Är Allas
8. Banemannen
9. Kontinuerlig Drift
10. Allting Tar Slut
Samlet spilletid: 67:39


Tracklist (Engelsk version):
1. Garden Of Earthly Delights
2. Dignity
3. Heart In Hand
4. Next Of Kin
5. Lovelorn Crime
6. Charlatan
7. Universal Truth
8. The Garroter
9. Continuum
10. All Things Will Pass

Læs mere...

Epica - Design Your Universe (Gold)

Jo, jeg har anmeldt dette album før – Det var ti år siden, hvor Epica første gang udsendte "Design Your Universe”, som markerede bandets gennembrud og stadig fremstår som en milepæl inden for den Symfoniske Metal. Tiåret markerer hollænderne med at genudsende albummet i en remasteret udgave, som også indeholder akustiske udgaver af fem numre som bonus.
Genhøret minder mig om, hvor stærkt et album, vi har med at gøre her: Sjældent har et bands navn været mere passende; musikken er indbegrebet af episk: Kæmpe orkestreringer der virkelig fylder rummet ud, store kor, flotte melodier – alt sammen hentet i den Klassiske musik.. Dertil kommer Simone Simons’ fantastiske operaagtige vokal, der glasklart gengiver teksterne.

Oveni er der rigtig Metal med knald på alle instrumenter og growlende vokal leveret af Mark Jansen; det giver et flot samspil med den rene kvindevokal, som giver god kontrast. At musikken samlet set fungerer rigtig godt skyldes, at Metalelementerne ikke bare er et kunstigt påhæng, men optræder ligeværdigt med det Klassiske. Det høres godt i ”Resign to Surrender”, hvis musikalske side minder om Dimmu Borgir.

Generelt er melodierne flotte og iørefaldende, men med de mange store arrangementer og velvoksne spilletid er albummet en stor mundfuld – man skal virkelig være sulten efter Symfonisk Metal for at trykke PLAY igen lige efter en gennemlytning – her hjælper de akustiske udgaver af fem numre, som runder Gold udgaven af albummet af. Disse giver et mindre bombastisk og bestemt ikke uinteressant indblik i numrene. Om denne bonus er tilstrækkeligt til en geninvestering er jeg ikke sikker på, men hvis du er til Symfonisk Metal og ikke kender ”Design Your Universe”, er der i det mindste lyttepligt!

Tracklist:
1. Samadhi - prelude
2. Resign to Surrender ~ A New Age Dawns - prt IV
3. Unleashed
4. Martyr of the Free Word 5. Our Destiny
6. Kingdom of Heaven ~ A New Age Dawns - prt V
7. The Price of Freedom - interlude
8. Burn to a Cinder
9. Tides of Time
10. Deconstruct
11. Semblance of Liberty
12. White Waters
13. Design Your Universe ~ A New Age Dawns - prt VI
14. Incentive
15. Burn to a Cinder - acoustic version
16. Our Destiny - acoustic version
17. Unleashed - acoustic version
18. Martyr of the Free Word - acoustic version
19. Design Your Universe - acoustic version
Samlet spilletid: 107:11

Læs mere...

Equilibrium - Renegades

Siden starten i begyndelsen af dette årtusind har Equilibrium stået for stort anlagt Metal i Paganstil, så da jeg fik bandets sjette album ”Renegades” til anmeldelse, forventede jeg mere af samme slags. Det er der også, men slet ikke i samme omfang som tidligere. I stedet henter bandet om mastermind René Berthiaume inspiration fra mange forskellige sider, så helheden får et bredere udtryk. Samtidig har teksterne skiftet tema, så myterne fra den nordiske mytologi er udskiftet med mere hverdagsagtige temaer. Om den musikalske kursændring skyldes to nye medlemmer, der er kommet til siden sidst, kan jeg kun gisne om.

Som nævnt optræder det paganagtige stadig, men primært i de melodier, der præger numre som ”Moonlight” og ”Hype Train”. Ellers er musikken mest præget af Death Metal, hvor sangeren Robse brøler aggressivt, men hvor den melodiske side bevares. Den sker dels via brug af keyboards, dels via en flot ren vokal, som den nye bassist Scar står for. Det giver numrene et varieret udtryk, hvor både hårde og mere bløde elementer kommer frem.

Men Equilibrium går et skridt videre: I “Path Of Destiny” får vi en omgang tysk Rap fra The Butcher Sisters – ikke noget der truer hverken Peter Fox eller Fanta 4, men det er meget nyt i denne sammenhæng, så man kan roligt sige, at tyskerne er rykket ind i nutiden på ”Renegades”.

Mod slutningen kan kvaliteten ikke helt holde trit med bredden, men de foregående numre har allerede sikret ”Renegades” en placering som det bedste Equilibrium album, der har passeret min anmelderstak.

Tracklist:
1. Renegades - A Lost Generation
2. Tornado
3. Himmel Und Feuer
4. Path Of Destiny
5. Moonlight
6. Kawaakari - The Periphery Of The Mind
7. Final Tear
8. Hype Train
9. Rise Of The Phoenix
Samlet spilletid: 42:28

Læs mere...

Destruction - Born To Perish

Siden udgivelse af deres seneste album har Destruction skiftet ud i besætningen, hvilket ikke er nogen større sag – Schmier og Mike er der jo stadig. At jeg alligevel nævner det skyldes, at udskiftninger i gamle bands ikke altid falder heldigt ud. Heldigvis kan jeg hurtigt konstatere, at det har været positivt at indlemme trommeslageren Randy Black og guitaristen Damir Eskić i flokken.

Destruction har altid været et stort navn på den europæiske Thrash-scene, og det forstår man godt, når man har lyttet ”Born To Perish” igennem. Her viser tyskerne nemlig, at de kan få rigtig meget ud af genrens standardelementer. Så når numre som ”Inspired By Death”, ”Betrayal” og ”Fatal Flight 17” fyres af med helt traditionelle duga-rytmer, sker det med eftertryk og små, men afgørende detaljer, der løfter helheden. Og når bandet vælger at give den alt, hvad de har, bliver resultatet et smadrende Metalnummer som ”Tyrants Of The Netherworld” – virkelig fedt!

Men at der er også plads til mere nuancerede elementer, viser ”Butchered For Life”. Nummeret starter helt stille, men vokser til et ret aggressivt niveau for så igen at aftage – et stærkt og spændende track. Konklusionen for albummet bliver derfor, at Destruction ikke lever op til albummets titel – de er ikke skabt til undergang, men til at levere skarp Thrash Metal.

Tracklist:
1. Born To Perish
2. Inspired By Death
3. Betrayal
4. Rotten
5. Filthy Wealth
6. Butchered For Life
7. Tyrants Of The Netherworld
8. We Breed Evil
9. Fatal Flight 17
10. Ratcatcher
Samlet spilletid: 46:39

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed