fbpx

Soilwork - Verkligheten

Melodisk Dødsmetal har meget længe været en svensk paradedisciplin, og Soilwork har været et af de markante navne siden starten i 1990’erne. I dag, hvor bandet udsender sit studiealbum nummer elleve, er der kun sangeren Björn “Speed” Strid tilbage fra det originale line up, men Soilwork har fået et dansk islæt, idet Bastian Thusgaard har overtaget Dirk Verbeurens plads bag trommerne.

Numrene på ”Verkligheten” følger en opbygning, hvor der lægges hårdt ud med masser af power, for så at slå over i mere melodiske og blidere toner. Det betyder, at numre som ”Arrival” og ”When The Universe Spoke” starter som lyn og torden med enorm energi, mens ”Full Moon Shoals” har lækkert groove og spændende rytmer, og ”Stålfågel” trækker synthesizeren frem til guitarerne. Fælles for numrene er, at det voldsomme hurtigt afløses af anderledes blide toner.

Det virker næsten som om bandet bliver forskrækket over, hvor fedt det kører, og derfor skynder sig at kompensere ved at lade det melodiske tage over. Det koster naturligt energi, og gør oplevelsen mindre intens, hvilket virkelig irriterer mig – den melodiske side af sagen er som oftest udmærket, men hvorfor ikke fortsætte når tingene kører godt? Her er det selvfølgelig positivt at råde over så varieret en sanger som Strid, som klarer de vildeste brøl og de rene passager lige overbevisende og med samme lethed. Alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af, at Soilwork kunne have fået meget mere ud af deres materiale …

Tracklist:
01. Verkligheten
02. Arrival
03. Bleeder Despoiler
04. Full Moon Shoals
05. The Nurturing Glance
06. When The Universe Spoke
07. Stålfågel
08. The Wolves Are Back In Town
09. Witan
10. The Ageless Whisper
11. Needles And Kin
12. You Aquiver
Samlet spilletid: 50:17

Læs mere...

Various Artists - Death Is Just The Beginning, MMXVIII

“Death Is Just The Beginning” er en serie af opsamlinger, som Nuclear Blast Records har udsendt over en årrække – oprindeligt nummereret fortløbende, senere blot med angivelse af årstallet.

2018 udgaven er blevet en samling af nye numre, genindspilninger, covernumre og demoer fra etablerede navne som Kataklysm, Hypocrisy, Carcass og Possessed, men der er også bidrag fra mindre kendte navne som Nailed To Obscurity og Bleeding Gods. Og lige så bred viften af kunstnere er, lige så bredt er det udtryk, som formidles i de enkelte numre. Der er virkelig langt fra Hypocrisys cover af det punkede ”They Lie” fra Exploited og Possesseds demo af ”Abandoned”, som er mere Speed Metal end Death Metal, til de tunge rytmer i ”Frozen Illusion” fra Paradise Lost og Carcass´ ”A Wraith In The Apparatus”. De enkelte numre er virkelig gode, og på papiret har det været en nobrainer for Nuclear Blast at sammensætte et virkelig fedt opsamlingsalbum.

Men af en eller anden grund har man valgt at gruppere numrene efter stil, så de første elleve numre afvikles i højt til vanvittigt højt tempo, så Decapitateds version af Meshuggahs ”Sane” kommer til at markere et velkomment afbræk i den ensidige satsning på hastighed. Eller med andre ord: Jeg når simpelthen at køre træt i musikken inden den sidste håndfuld numre bidrager med et mere varieret udtryk. Her skyder pladeselskabet sig selv i foden, og opsamlingens potentiale udnyttes ikke.

Tracklist:
01. BENEDICTION - Tear Off These Fucking Wings (demo)
02. KATAKLYSM - The Awakener (re-recorded)
03. HYPOCRISY - They Lie (The Exploited cover)
04. THE SPIRIT - Illuminate The Night Sky
05. MEMORIAM - The War Rages On (demo)
06. INSIDIOUS DISEASE - Soul Excavation
07. POSSESSED - Abandoned (demo)
08. THY ART IS MURDER - The Son Of Misery
09. IMMOLATION - Morbid Visions (feat. Max Cavalera) (Sepultura cover)
10. NAILED TO OBSCURITY - King Delusion
11. BLEEDING GODS - Beloved By Artemis
12. DECAPITATED - Sane (Meshuggah cover)
13. AENIMUS - Before The Eons
14. PARADISE LOST - Frozen Illusion
15. CARCASS - A Wraith In The Apparatus
16. BRUJERIA - Viva Presidente Trump!
Samlet spilletid: 71:03

Læs mere...

Fifth Angel - The Third Secret

Historien om Fifth Angel går tilbage til 1980’erne, hvor bandet fra Seattle udsendte to anmelderroste albums. Alligevel valgte de at opløse sig selv, da Grungebølgen ramte verden. Men, som Tenacious D synger: ”You can´t kill the Metal”, så da de fik en invitation til en festival i Tyskland i 2010, blev bandet gendannet – og det er der nu kommet et nyt album ud af.

Her fortsætter de stilen fra deres tidlige albums med traditionel Power Metal, hvor især guitarerne markerer sig med melodiske indslag. I det hele taget er det melodiske i højsædet, for i de fleste numre er det melodi og omkvæd, der trækker læsset på bekostning af guitarernes aggressivitet. De kigger dog frem i ”Queen Of Thieves” og ”This Is War”, hvilket gør disse to til albummets skarpeste tracks, mens de fængende melodier i ”Shame On You” viser, at Fifth Angel også har evner i den retning.

Guitaristen Kendall Bechtel har overtaget vokalen i det nye line-up, og det klarer han meget stilægte, vokalmæssigt lyder han meget som Ronnie James Dio – ind imellem lige på kanten af plagiat, men ok; hvis man skal lade sig inspirere, skal det ske hos den bedste.
Den samlede pakke, som Fifth Angel leverer på deres tredje album, er solid og gennemført, men flytter alligevel ikke meget i det store billede.

Tracklist:
1. Stars Are Falling
2. We Will Rise
3. Queen Of Thieves
4. Dust To Dust
5. Can You Hear Me
6. This Is War
7. Fatima
8. Third Secret
9. Shame On You
10. Hearts Of Stone
Samlet spilletid: 43:11

Læs mere...

Rise Of The Northstar - The Legacy Of Shi

Albummets titel, japansk tale i introen og mange referencer til landets kultur i pressematerialet kunne forlede lytterne til at tro, at Rise Of The Northstar (ROTN) var et japansk band, men det er ikke tilfældet. Det fem mand stærke band har base i Paris, og har i år eksisteret i ti år.

På “The Legacy Of Shi” blander franskmændene elementer af Metal, Hardcore og Rap til en cocktail, som varierer meget i kvalitet, alt efter hvor på albummet, man befinder sig. I begyndelsen kører tingene fint; i ”Here Comes The Boom” og "Nekketsu” er der skarphed og energi, og sangeren Vithia markerer sig som en vred herre. En udmærket start, men i de næste numre står tingene stille, her er det eneste nye, at teksterne skifter fra engelsk til fransk – det flytter bare ingenting.

Måske er det årsagen til, at man på albummets anden halvdel lader mængden af Rap vokse; et tiltag, som kunne vende skuden. Her skal jeg understrege, at jeg godt kan lide Rap, den skal bare være go’. Og det er den desværre ikke her, der er noget useriøst og endda barnligt over rimene, så det siger mig slet ikke noget. Og så trækker det ned, at ROTN mange steder bruger elementer, som er hørt bedre andre steder – det er upersonligt og kedeligt. Derfor fanger albummet mig slet ikke, selv om der ikke mangler energi.

Tracklist:
1. The Awakening
2. Here Comes The Boom
3. Nekketsu
4. Kozo
5. Teenage Rage
6. Step By Step
7. This Is Crossover
8. Cold Truth
9. All For One
10. Furyo's Day
11. The Legacy Of Shi
Samlet spilletid: 43:26

Læs mere...

Terror - Total Retaliation

Siden bandets start i 2002 har Terror været et stort navn på Hardcorescenen, og har været en vigtig brik i min egen introduktion til genren. Derfor var der ikke lang betænkningstid, da bandets sjette album ”Total Retaliation” dukkede op i indbakken.

Terror har længe været blandt de skarpeste repræsentanter for den type Hardcore, der blander elementer af Metal ind i helheden, og den stil fastholder bandet: Scott Vogel er som vanligt en imponerende frontmand, som konstant markerer sig med vrede og enorm energi. Samtidig er musikken også skarp og dynamisk, og da det samme kan siges om Will Putneys produktion, er rammerne for en ny magtdemonstration til stede.

Den udebliver desværre denne gang, for blandt de tretten numre er der for få steder, hvor Terror viser deres vanlige styrke; faktisk sker det kun to gange på albummet: I titelnummeret, som kombinerer genrens elementer til topkarakter, og i ”One More Enemy”, som med kanonseje guitarer og et fedt drive er albummets højdepunkt. Herudover vil jeg også fremhæve ”Post Armageddon Interlude”, som er et Rapnummer, men som med sin skarpe tekst matcher den omkringliggende Hardcore perfekt.

De resterende numre er ikke dårlige (det er trods alt Terror, vi har fat i her), men de ligger alligevel under det, vi er vant til at høre fra dén kant. Det efterlader mig med håbet om, at der kun er tale om en enkelt smutter.

Tracklist:
1. This World Never Wanted Me
2. Mental Demolition
3. Get Off My Back
4. One More Enemy
5. Break The Lock
6. In Spite Of These Times
7. Total Retaliation
8. Post Armageddon Interlude
9. Spirit of Sacrifice
10. I Don't Know You
11. Behind The Bars
12. Suffer The Edge Of The Lies
13. Resistant To The Changes
Samlet spilletid: 28:26

Læs mere...

Mantar - The Modern Art Of Setting Ablaze

Så er der nyt fra den nordtyske duo Mantar, som består af Hanno Klaenhardt (guitar/vokal) og Erinc Sakarya (trommer). Jeg har tidligere anmeldt et par af deres udgivelser, som var meget forskellige i kvalitet; det er derfor spændende at høre, hvor Mantar placerer sig med deres nyeste udspil.

Deres rå og alt andet end polerede stil har de to holdt fast i, så numrene er kendetegnet ved tunge rytmer og Klaenhardts råbende vokal, som ikke har meget variation i sig. Derfor er det de udmærkede riffs i ”Age Of The Absurd” og ”Seek + Forget”, der skiller sig ud fra mængden. Sidstnævnte har en del Rock i sig, ligesom tempoet er til den friske side. Det er den også i ”Teeth Of The Sea”, som mod slutningen pepper tingene op.

Den skramlede stil med elementer af Rock minder mig ind imellem om Darkthrone, men det lykkes ikke for Mantar at servere de upolerede numre med samme overbevisning som deres norske kolleger; trods flere positive tiltag ender for meget bare i ensformighed uden at komme ud over kanten. Mit indledende spørgsmål om bandets kvalitetsmæssige position med dette udspil kan derfor besvares med ”nogenlunde midt på skalaen” – albummet markerer sig positivt med udmærkede guitarriffs, men kan ikke leve op til titlens løfte om at sætte noget i brand for alvor.

1. The Knowing
2. Age Of The Absurd
3. Seek + Forget
4. Taurus
5. Midgard Serpent (Seasons Of Failure)
6. Dynasty Of Nails
7. Eternal Return
8. Obey The Obscene
9. Anti Eternia
10. The Formation Of Night
11. Teeth Of The Sea
12. The Funeral
Samlet spilletid: 47:40

Læs mere...

Metal Allegiance - Volume II-Power Drunk Majesty

Da Metal Allegiance startede i 2014, var det mest en legeplads for verdens store Metalnavne, hvor en kerne bestående af Alex Skolnick (Guitar), Mark Menghi (Bas), Mike Portnoy (Trommer) og David Ellefson (Bas) supporterede de sangere og musikere, der lige var disponible til at optræde. Siden kom der både et album og en EP fra projektet, og nu har de fire hovedaktører besluttet sig for, at konceptet kan klare endnu en tur i manegen – en risikabel satsning, da den slags som regel er mere spændende for musikerne end for lytterne. Heldigvis markerer det foreliggende album undtagelsen, der bekræfter dén regel, for der er kommet en forrygende godt Thrash album ud af anstrengelserne.

Det skyldes dels, at man igen har fået hjælp af top guitarister som Andreas Kisser, Nita Strauss og Joe Satriani – den slags trækker sjældent fra. Mere vigtigt er, at samtlige numre virkelig er godt gennemarbejdede; man har ikke søgt nemme løsninger og genveje, men har lagt sig i selen med at skabe godt materiale.

Det kommer sangerne til gode, for de placeres i rammer, der passer perfekt til den enkelte. Man kunne måske øffe over, at der ikke eksperimenteres, men på den anden side gør alle vokalister det, de er bedst til. Derfor er det fedt at høre Bobby “Blitz” Ellsworth (Overkill) thrashe afsted i ”Mother of Sin”, mens Mark Tornillo (Accept) fører an i den mere traditionelle Heavy Metal i ”Terminal Illusion”. I ”King with a Paper Crown” growler Johan Hegg (Amon Amarth) virkelig grumt, mens Max Cavalera (Soulfly) giver “Voodoo of the Godsend” et skær af mystik, inden Floor Jansen (Nightwish) lukker og slukker med en virkelig stærk performance i anden del af titelnummeret.

Som prikken over i’et har Skolnick og Menghi givet albummet den stærke produktion, det fortjener; det understreger den seriøse tilgang til arbejdet og placerer albummet som en kandidat til titlen som årets Thrash-album.

Tracklist:
1. The Accuser (feat. Trevor Strnad)
2. Bound by Silence (feat. John Bush)
3. Mother of Sin (feat. Bobby Blitz)
4. Terminal Illusion (feat. Mark Tornillo)
5. King with a Paper Crown (feat. Johan Hegg)
6. Voodoo of the Godsend (feat. Max Cavalera)
7. Liars & Thieves (feat. Troy Sanders)
8. Impulse Control (feat. Mark Osegueda)
9. Power Drunk Majesty (Part I) (feat. Mark Osegueda)
10. Power Drunk Majesty (Part II) (feat. Floor Jansen)
Samlet spilletid: 54:33

Læs mere...

Korpiklaani - Kulkija

Med ”Kulkija” udsender Korpiklaani deres tiende album, og det må siges at være ganske godt gået, da jubilæet rundes kun femten år efter debutskiven ” Spirit of the Forest”. Titlen betyder ”vandrer”, og de fjorten numre beskriver mere eller mindre direkte episoder fra vandringsmandens liv.

Finnerne beskriver selv albummets som deres mest alsidige, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret: Når det gælder instrumentering og stemninger, kommer de virkelig langt omkring. Vanen tro er det den nordiske Folkemusik, der danner basis for numrene, som anført af violin og harmonika drøner løs med stampende rytmer. Her passer det fint ind i billedet, at Jonne Järvelä udelukkende synger på finsk; at man ikke forstår indholdet er mindre vigtigt – her betyder stemningen mere, og kan sagtens bruges til fællessang i festligt lag.

Mit favoritnummer på albummet er ”Kallon Malja”, som kører godt med et glimrende drive; her sætter guitar og trommer dagsordenen, ligesom vokalen har ekstra kant. Desværre står nummeret ret alene når det gælder skarphed, for selv om de øvrige tracks indeholder Metal, er den afdæmpet og har svært ved at gøre sig gældende i forhold til de akustiske instrumenter. Det giver numrene slagside mod det Folkmæssige, og gør albummet til en hyggelig og absolut ufarlig affære. Det falder ikke i min smag, og man skal virkelig sætte pris på Folkemusikken for at få fuldt udbytte af ”Kulkija”.

Tracklist:
1. Neito
2. Korpikuusen kyynel
3. Aallon alla
4. Harmaja
5. Kotikonnut
6. Korppikalliota
7. Kallon malja
8. Sillanrakentaja
9. Henkselipoika
10. Pellervoinen
11. Riemu
12. Kuin korpi nukkuva
13. Juomamaa
14. Tuttu on tie
Samlet spilletid: 71:20

Læs mere...

The Spirit - Sounds From The Vortex

Helt i tråd med traditionen fra den Sorte Metal holder medlemmerne af The Spirit kortene tæt til kroppen, når det gælder informationer; ud over, at bandet stammer fra Saarbrücken i Tyskland, offentliggør de fire medlemmer kun deres initialer – hemmeligt og mystisk skal det være.

Ovenstående krukkeri er ikke det eneste, tyskerne har lånt hos de tidlige Black Metal bands; også stilmæssigt kører tingene helt efter bogen på debutskiven "Sounds From The Vortex”. Albummet udgav bandet selv sidste år, men via en aftale med Nuclear Blast Records får det en mulighed for at ramme et større publikum.

Og det er vel fortjent, for The Spirit spiller Black Metal efter mit hoved: Numrene forener det brutale i form af smadrende rytmer i opskruet tempo og en fælt hvæsende vokal på den ene side, med det melodiske repræsenteret ved masser af tremoloanslag på guitarerne - Strengene bliver virkelig motioneret! Samlet set giver det et virkelig godt drive i numrene, hvor især guitararbejdet er markant. Det begejstrede mig fra start med masser af spilletid til følge, men afslørede ret hurtigt nogle svagheder: Numrene er meget ens i deres opbygning, og ret hurtigt bliver guitarerne lidt slidte og mister en del af deres tiltrækningskraft. Derfor nedjusteres karakteren til et godt, men mindre prangende niveau.

Tracklist:
1. Sounds from the Vortex
2. Cosmic Fear
3. The Clouds of Damnation
4. Cross the Bridge to Eternity
5. Illuminate the Night Sky
6. The Great Mortality
7. Fields of the Unknown
Samlet spilletid: 38:00

Læs mere...

Doro - Forever United/Forever Warriors

I hjemlandet er hun for længst et ikon, men også internationalt har Doro opbygget en stor fanskare i løbet af de sidste godt 35 år. Det har selvfølgelig resulteret i en lang række live- og studieudgivelser, hvor sidstnævnte runder de tyve styk. Det sker med udgivelse af dobbeltalbummet ”Forever United / Forever Warriors”, som er hendes første af dén slags. De to bidrag har samme cover, dog i en rød og en blå udgave; helt som da Guns´n Roses udgav ”Use Your Illusion”.

Hos Doro ligger de fleste tracks i kategorien Hardrock, mens de hårdeste rykker op og bliver Heavy Metal. Begge genrer nyder godt af hovedpersonens stemme, som er dejlig ru og kraftig, selv efter de mange år i vælten. I forbindelse med dobbeltudgivelsen har man valgt, at samle de hårdeste numre på én skive (den med ”Warriors”) og placere de mere stille og følsomme numre på den anden (den med ”United”).

På forhånd ville jeg have satset på, at mine favoritter ville være at finde blandt de mere hårdtslående titler, men her skuffer Doro mig. Godt nok kører det fedt i et uptempo nummer som ”Bastardos”, og der er fint drive i det tysksprogede ”Freunde Fürs Leben”, men de resterende numre indeholder for mange klichéer og selvfølgeligheder, hvilket gør dem upersonlige og uinteressante.

Så er der straks mere kvalitet over de stille sager, og stille skal her tages bogstaveligt: ”United”- skiven indeholder stort set kun ballader, men Doro varierer sig godt og klarer dem bedre end de fleste i genren – uanset om de er selvkomponerede eller lånt hos andre, som Motörheads ”Lost In The Ozone”. I sidste ende er det derfor balladerne, der redder et Okay hjem til Düsseldorf.

Tracklist:
1. All For Metal
2. Bastardos
3. If I Can't Have You - No One Will
4. Soldier Of Metal
5. Turn It Up
6. Blood Sweat And Rock 'n' Roll
7. Don't Break My Heart Again
8. Love's Gone To Hell
9. Freunde Fürs Leben
10. Backstage To Heaven
Samlet spilletid: 41:26

Tracklist:
1. Résistance
2. Lift Me Up
3. Heartbroken
4. It Cuts So Deep
5. Love Is A Sin
6. Living Life To The Fullest
7. 1000 Years
8. Fight Through The Fire
9. Lost In The Ozone
Samlet spilletid: 38:41

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed