fbpx

Carcass - Torn Arteries

Selv om det er 8 år siden, de sidst udsendte et album, har der ikke været helt stille om de engelske veteraner: Sidste år udgav Carcass EP’en ”Despicable”, og den får nu følgeskab af bandet syvende studiealbum, "Torn Arteries”.
Her viser englænderne igen deres fortolkning af Dødsmetal, hvor genrens skarpe elementer kombineres med melodiske ingredienser. Generelt balancerer de to komponenter fint igennem albummet, men der er alligevel kvalitetsmæssige udsving fra nummer til nummer. Her skinner det tydeligt igennem, at Carcass føler sig bedst tilpas i de numre, hvor tempoet er højt. Det bringer “Torn Arteries”, ”Eleanor Rigor Mortis” og ”Kelly's Meat Emporium” frem som mine favoritter, hvor energien driver musikken frem. At det også kan fungere ved mere moderate tempi, vises i ”Flesh Ripping Torment Limited” – Nummeret starter stille, men markerer sig med en stærk og tung passage midtvejs.
De resterende numre har et noget mindre indhold af highlights, og selvom de bestemt er okay, ligger de alligevel under det niveau, jeg forventer af et band som Carcass. Her virker bandet mindre inspireret, og som følge deraf er der noget længere mellem de interessante og fængende momenter. Det illustreres fint af den udvikling, som ”Torn Arteries” har haft i anmelderperioden: Fra i starten at lyde rigtig godt, har antallet af gennemlytninger slidt på den position, så det ender som et album, som er udmærket, men ikke rigtig fedt.

Tracklist:
1. Torn Arteries
2. Dance of IXTAB (Psychopomp & Circumstance March No.1 in B)
3. Eleanor Rigor Mortis
4. Under the Scalpel Blade
5. The Devil Rides Out
6. Flesh Ripping Torment Limited
7. Kelly's Meat Emporium
8. In God We Trust
9. Wake Up and Smell the Carcass / Caveat Emptor
10. The Scythe's Remorseless Swing
Samlet spilletid: 48:58

Læs mere...

Carnifex - Graveside Confessions

“Graveside Confessions” er det 8. studiealbum fra amerikanske Carnifex. Det indeholder hele 12 nye numre samt genindspilning af 3 tracks fra bandets debutalbum ”Dead In My Arms” for at markere, at det udkom for 15 år siden. Samtidig er det første udspil siden guitaristen Jordan Lockrey trådte ud af bandet sidste år; hans position har man valgt ikke at genbesætte.
Ændringen har ikke umiddelbart ændret noget hos bandet; de fortsætter den stil, jeg tidligere har mødt hos dem. Den er bygget op om en knaldhård kerne af hamrende Death Metal, som
Scott Ian Lewis giver ekstra kant med sin vokal, der består af lige dele growl, skrig og hvæs. Som et ekstra krydderi har man hentet en del guitararbejde fra Black Metal; det trækker helheden i retning af mørket. Samtidig høres uventede instrumenter som klaver og strygere, men de benyttes så elegant, at de tilfører melodi uden, at der på noget tidspunkt savnes hårdhed.
Og så er der de 3 genindspilninger, der alle nyder godt af en meget bedre produktion end i originaludgaven. Til gengæld varierer de meget i kvalitet, for hvor ”Collaborating Like Killers” rykker virkelig fedt, kniber det for de to andre tracks at overbevise mig om, at de hører hjemme på albummet. Og det er ærgerligt, for selvom albummet er fint varieret, ender det med at blive en tand for langt – her havde mindre været mere.

Tracklist:
1. Graveside Confessions
2. Pray For Peace
3. Seven Souls
4. Cursed
5. Carry Us Away
6. Talk To The Dead
7. January Nights
8. Cemetery Wander
9. Countess Of Perpetual Torment
10. Dead Bodies Everywhere
11. Cold Dead Summer
12. Alive For The Last Time
13. Collaborating Like Killers - (Graveside Edition)
14. My Heart In Atrophy - (Graveside Edition)
15. Slit Wrist Savior - (Graveside Edition)
Samlet spilletid: 63:11

Læs mere...

Auri - II-Those We Don't Speak Of

Tuomas Holopainen er primært kendt som en af hovedmændene bag Nightwish, men han har også gang i andre projekter. Et af dem er Auri, hvor han sammen med Nightwish-kollegaen Troy Donockley og sangerinden Johanna Kurkela fokuserer mere på folkemusiktraditionen.
For selvom musikken i Nightwish også er melodisk og stemningsfyldt, så er det en anden boldgade, Auri befinder sig i. Her er det hovedsageligt stemninger, der er i fokus, mens drama holdes på et minimum. Ret beset er det kun i ”The Long Walk”, der er tilløb til dynamik, men den dæmpes hurtigt af de æteriske baggrundskor.
Til at opbygge de nævnte stemninger benyttes en lang række akustiske instrumenter som klaver og strygere, mens Donockley supplerer med diverse fløjter. Resultatet er afdæmpet og beroligende; der er ikke altid så meget rytmisk struktur til stede, så man kommer automatisk ned i gear, når man lytter albummet igennem. Her hjælper det også, at de fleste numre indeholder flotte melodier, som Kurkela fremfører med sin klare stemme. Vokalen passer perfekt til de musikalske omgivelser, og det er en nydelse at lytte til den, selv for en Black Metal fan som mig selv.
Men der er alligevel en grænse for, hvor meget stemningsfyldt Folk, der er plads til; sine steder bliver det lidt for stille, andre gange lidt for svulstigt. Så hvis man skal få fuldt udbytte, skal man selv være i den helt rigtige stemning.

Tracklist:
1. Those We Don't Speak Of
2. The Valley
3. The Duty Of Dust
4. Pearl Diving
5. Kiss The Mountain
6. Light And Flood
7. It Takes Me Places
8. The Long Walk
9. Scattered To The Four Winds
10. Fireside Bard
Samlet spilletid: 50:20

Læs mere...

The Night Flight Orchestra - Aeromantic II

Med “Aeromantic II” udsender The Night Flight Orchestra (TNFO) deres sjette album på 9 år, og fortsætter dermed deres høje frekvens for udgivelser. Denne gang har nedlukningen givet naturlig ro til sangskrivning og optagelser, ligesom John Lönnmayr er trådt ind som ny keyboardspiller.
Musikalske tidsrejser er normalt forbundet med udgivelser i Acid- og Stoner genrerne, hvor Rockbands genopliver stilen og stemningen fra hhv. 1960’erne og 70’erne. TNFO gør det samme, men springer et årti frem, og fokuserer på den radiovenlige Hardrock, som den lød i 1980’erne. Det bringer automatisk Lönnmayr i centrum med masser af keyboards i lydbilledet, ligesom de fængende omkvæd. Disse leverer Björn Strid på vanligt højt niveau, og han understreger, at han er en uhyre alsidig sanger.
Når det gælder musikken, må jeg hurtigt konstatere, at svenskerne kan deres Toto, deres Hall & Oates, deres Journey, og hvem der ellers huserede på hitlisterne dengang. Det hele flyder sammen til en næsten perfekt cocktail af årtiets elementer, godt hjulpet på vej af en meget autentisk produktion. Illusionen er sine steder så god, at jeg kommer i tvivl om, om TNFO har lånt elementer fra kendte sange, eller selv fundet på melodi og riffs, der passer ind. Denne kommentar er positivt ment, for den godt 50 minutter lange tidsrejse er så gennemført, at jeg klart kan anbefale albummet.

Tracklist:
01. Violent Indigo
02. Midnight Marvelous
03. How Long
04. Burn For Me
05. Chardonnay Nights
06. Change
07. Amber Through A Window
08. I Will Try
09. You Belong To The Night
10. Zodiac
11. White Jeans
12. Moonlit Skies
Samlet spilletid: 51:21

Læs mere...

Sepultura - Sepulquarta

Under pandemiens nedlukning holdt medlemmerne af Sepultura sig bl.a. igang med en ugentlig podcast. Det gav ikke kun kontakt til bandets fans, men også musikalske kolleger. Herved opstod ideen til, at en lang række musikere som David Ellefson, Scott Ian, Danko Jones, Devin Townsend og Matt Heafy indspillede forskellige Sepultura numre sammen med bandet; resultatet er det foreliggende album.
Med Sepulturas omfattende bagkatalog in mente, er der nok at tage af, og der er valgt numre helt tilbage fra ”Beneath the Remains” fra 1989 og frem til sidste års ”Quadra”. Og netop valget af numre er interessant, fordi man ikke blindt har plukket The Usual Suspects, men har søgt mindre kendte tracks.
Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget de gæsterne påvirker de enkelte numre, men der er et gennemgående træk ved så godt som alle optagelser: De er rå og garageagtige, hvilket passer fint til de rammer, de er blevet til i. Til gengæld passer de rigtig dårligt til musikken, som bliver forceret, grænsende til det maniske. Det giver en rodet fremtoning, som kvalitetsmæssigt ligger langt under studieversionerne. Den eneste undtagelse er ”Kaiowas”, som med sin rolige akustiske guitar er en befriende kontrast til resten.
På papiret er det en god ide, men resultatet holder ikke trit med de gode intentioner – albummets vigtigste præstation er, at have holdt gang i Sepultura; som udgivelse skuffer ”Sepulquarta”.

Tracklist:
1. Territory (feat. David Ellefson)
2. Cut Throat (feat. Scott Ian)
3. Sepulnation (feat. Danko Jones)
4. Inner Self (feat. Phil Rind)
5. Hatred Aside (feat. F. Lira, A. Burns, M. Puertas)
6. Mask (feat. Devin Townsend)
7. Fear, Pain, Chaos, Suffering (feat. Emmily Barreto)
8. Vandals Nest (feat. Alex Skolnick)
9. Slave New World (feat. Matthew K. Heafy)
10. Ratamahatta (feat. Joao Barone & Charles Gavin)
11. Apes of God (feat. Rob Cavestany)
12. Phantom Self (feat. Mark Holcomb)
13. Slaves of Pain (feat. Fred Leclercq & Marcello Pompeu)
14. Kaiowas (feat. Rafael Bittencourt)
15. Orgasmatron (feat. Phil Campbell)
Samlet spilletid: 60:56

Læs mere...

Paradise Lost - At The Mill

Som resten af musikverdenen var også veteranerne fra Paradise Lost tvunget til at tænke nyt pga. coronapandemien. Da fysiske koncerter med publikum var en umulighed, valgte man at optage en koncert uden tilskuere, og udgive den på både Bluray og CD. Anmeldelsen her er dog kun for lyddelen.
Med det meget vellykkede ”Obsidian” udgivet sidste år, har det ikke tidligere været muligt for bandet at spille numrene herfra live; derfor er det ikke overraskende, at dette album bidrager med flere numre til setlisten. Ellers er denne sammensat af håndplukkede tracks fra stort set alle studiealbums, som Paradise Lost har udgivet. Resultatet er knap 5 kvarters Goth Metal med genrens blanding af lettere dyster stemning, elementer af Doom og stærke melodier. Man kan betragte numrene som værende ”efter bogen”, men her skal man huske, at Paradise Lost har været et af genrens dominerende navne i mere end tre årtier. Den position kommer ikke ud af det blå, og albummet er da også præget af dygtig sangskrivning.
Til gengæld synes jeg, at bandet får for lidt ud af, at de spiller live; så vidt jeg kan høre, er der ingen overraskelser at spore i de 16 numre, og det er ærgerligt. Som det er nu, fremstår ”At The Mill” som et opsamlingsalbum, der primært vil tiltale de, der ikke har så meget Paradise Lost i musiksamlingen.

Tracklist:
1. Widow
2. Fall From Grace
3. Blood and Chaos
4. Faith Divides Us - Death Unites Us
5. Gothic
6. Shadowkings
7. One Second
8. Ghosts
9. The Enemy
10. As I Die
11. Requiem
12. No Hope In Sight
13. Embers Fire
14. Beneath Broken Earth
15. So Much Is Lost
16. Darker Thoughts
Samlet spilletid: 73:28

Læs mere...

Fear Factory - Aggression Continuum

Vejen til album nummer 11 fra Fear Factory har ikke været nem; inden optagelserne var færdiggjort i 2017, løb de to grundlæggere Burton C. Bell og Dino Cazares tør for penge, og da Bell senere forlod bandet, så det hele ud til at løbe ud i sandet. I 2020 lykkedes det for Cazares via crowdfunding at samle penge til at hyre Mike Heller til at indspille trommer og få albummet færdig produceret.
Men nu er det her, og umiddelbart er alt helt, som det plejer: Musikken domineres af Cazares' knivskarpe guitarriffs, som er slebet en ekstra gang i produktionen; de understøttes af lynhurtige trommer, der følger med i de hastigt skiftende rytmer. Som modstykke er der en del keyboards, som tilfører melodi, og samtidig barberer toppen af de voldsomme angreb fra de øvrige instrumenter. På vokalsiden brøler Bell ret monotont, men veksler til ren vokal i alle B-stykker. Oveni det hele er der diverse elementer som synthesizerlyde og let forvrængede stemmer; elementer, der var spændende og friske, da Fear Factory i sin tid introducerede dem, men nu fremstår slidte.
Det samme gælder for albummet som helhed, for selvom bandet fastholder stilen, har de ikke overskud til, at gøre numrene specielle. Den samme opbygning bruges i alle 10 tracks i så høj grad, at man skal koncentrere sig, for at holde dem adskilt. Det bliver hurtigt småkedeligt, og jeg er langt fra imponeret. Cazares er på jagt efter en ny sanger for at føre bandet videre, men "Aggression Continuum" giver mig ikke forventninger om, at det bliver en succes.

Tracklist:
1. Recode
2. Disruptor
3. Aggression Continuum
4. Purity
5. Fuel Injected Suicide Machine
6. Collapse
7. Manufactured Hope
8. Cognitive Dissonance
9. Monolith
10. End Of Line
Samlet spilletid: 48:34

Læs mere...

Alluvial - Sarcoma

Det siger sig selv, at et album, som er navngivet efter en form for cancer, ikke er en morsom affære, og Alluvial har da også modgang og hverdagens farer som gennemgående temaer på deres andet album.
Den musikalske side af sagen består hovedsageligt af Death Metal, som er sammensat helt traditionelt. Det betyder, at numrene har masser af energi, specielt når tempoet sættes i vejret, som det sker i ”The Putrid Sunrise” og ”Sarcoma” – her rykker tingene fint for bandet fra Atlanta. Desværre er de fleste passager med rendyrket Dødsmetal ikke de mest inspirerede, der er fastholdt på et album.
Men heldigvis har Alluvial andre skud i bøssen, som løfter niveauet. Flere steder overrasker de med melodiske og tilbagelænede sekvenser, der står i skarp kontrast til musikkens grundform. Mest gennemført høres dette i ”40 Stories”, som helt igennem har et anderledes udtryk end de øvrige tracks; bl.a. skiftes sangeren Kevin Mullers brølende vokal ud med en ren udgave, der minder mig en del om Mikael Åkerfeldt fra Opeth. Det gør nummeret til det klart mest interessante på albummet.
Eksemplerne viser, at Alluvial har ideerne til at stikke ud fra mængden, men på ”Sarcoma” bliver de desværre ikke omsat nok til, at albummet kan få mere end en middel karakter.

Tracklist:
1. Ulysses
2. Thy Underling
3. Sarcoma
4. 40 Stories
5. Zero
6. Exponent
7. Sleepers Become Giants
8. The Putrid Sunrise
9. Sugar Paper
10. Anodyne
Samlet spilletid: 38:18

Læs mere...

Burning Witches - The Witch Of The North

Det er virkelig gået stærkt for Burning Witches: med ”The Witch Of The North” udsender bandet sit fjerde studiealbum på kun 5 år – Det er noget af en præstation! Omvendt kunne man frygte, at de korte intervaller mellem udgivelserne vil gå ud over kvaliteten, specielt fordi mine tidligere møder med heksene kun har været middelgode.
Frygten for manglende kvalitet bliver hurtigt gjort til skamme, for albummet her er klart det bedste, bandet har udgivet! Stilmæssigt holder man fast ved den klassiske blanding af Heavy- og Power Metal, men denne gang leveres numrene med mere kant og energi end tidligere. Især sangerinden Laura bidrager med en pågående indsats, der gør numrene skarpere. Det samme gør produktionen, der giver bas og trommer mere plads, så numrene får det punch, de fortjener. Samtidig virker det som om, at man har nedtonet de traditionelle melodiske omkvæd; de er der stadig, men er ikke så fremtrædende.
Resultatet er en række klassiske metalnumre, hvor titelnummeret og ”Tainted Ritual” fører an med glimrende drive. I ”The Circle Of Five” får tempoet en tand ekstra, og Burning Witches´ tradition med at inkludere et covernummer har denne gang resulteret i en glimrende udgave af Savatage’ “Hall Of The Mountain King”. Nummeret afrunder et album, der overrasker med sit niveau, og derfor får en anbefaling herfra.

Tracklist:
1. Winter's Wrath
2. The Witch Of The North
3. Tainted Ritual
4. We Stand As One
5. Flight Of The Valkyries
6. The Circle Of Five
7. Lady Of The Woods
8. Thrall
9. Omen
10. Nine Worlds
11. For Eternity
12. Dragon's Dream
13. Eternal Frost
14. Hall Of The Mountain King (Bonus)
Samlet spilletid: 61:01

Læs mere...

White Void - Anti

Lars Nedland er mest kendt som medlem af Borknagar, men nu starter han det nye band White Void, hvor medlemmerne har baggrund i så forskellige genrer som Black Metal, Electronica og Blues – på papiret et solidt fundament for meget forskelligartet musik.
Nedland har skrevet tekst og musik til alle 8 numre, og han har valgt en stil, som ligger langt fra den Sorte Metal. I stedet er der tale om Rock, som både indeholder elementer fra det progressive og det Blues-baserede. At jeg ikke betegner musikken som decideret progressiv, skyldes det, at numrenes opbygning er mere åben og ligetil, end genren er kendt for. Og det er ikke negativt ment, for både produktion, omkvæd og den lyse frontvokal er åbne og inviterer lytteren indenfor.
Så er det straks nemmere at udpege Blues-inspirationen, for når de old school orgeltoner, der optræder flere steder, blander sig med Eivind Marums virkelig lækre guitar, er man ikke i tvivl.
Men er der så tale om et Blues-Rock album? Nej, det kan man heller ikke sige. Og netop det udefinerbare er albummets styrke, fordi det ikke ”bare” lader sig placere i en bestemt rubrik. Derfor er det de enkelte numres kvaliteter, der bestemmer om man synes om ”Anti”. Personligt synes jeg langt henad vejen godt om numrene; White Void formår at gøre det interessant. Mit eneste ankepunkt er, at tingene for ofte er lidt for pæne og behagesyge – her ville det pynte med noget aggression og skarphed.

Tracklist:
1. Do. Not. Sleep
2. There Is No Freedom But The End
3. Where You Go, You'll Bring Nothing
4. The Shovel And The Cross
5. This Apocalypse Is For You
6. All Chains Rust, All Men Die
7. The Fucking Violence Of Love
8. The Air Was Thick With Smoke
Samlet spilletid: 46:01

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed