fbpx

Equilibrium - Renegades

Siden starten i begyndelsen af dette årtusind har Equilibrium stået for stort anlagt Metal i Paganstil, så da jeg fik bandets sjette album ”Renegades” til anmeldelse, forventede jeg mere af samme slags. Det er der også, men slet ikke i samme omfang som tidligere. I stedet henter bandet om mastermind René Berthiaume inspiration fra mange forskellige sider, så helheden får et bredere udtryk. Samtidig har teksterne skiftet tema, så myterne fra den nordiske mytologi er udskiftet med mere hverdagsagtige temaer. Om den musikalske kursændring skyldes to nye medlemmer, der er kommet til siden sidst, kan jeg kun gisne om.

Som nævnt optræder det paganagtige stadig, men primært i de melodier, der præger numre som ”Moonlight” og ”Hype Train”. Ellers er musikken mest præget af Death Metal, hvor sangeren Robse brøler aggressivt, men hvor den melodiske side bevares. Den sker dels via brug af keyboards, dels via en flot ren vokal, som den nye bassist Scar står for. Det giver numrene et varieret udtryk, hvor både hårde og mere bløde elementer kommer frem.

Men Equilibrium går et skridt videre: I “Path Of Destiny” får vi en omgang tysk Rap fra The Butcher Sisters – ikke noget der truer hverken Peter Fox eller Fanta 4, men det er meget nyt i denne sammenhæng, så man kan roligt sige, at tyskerne er rykket ind i nutiden på ”Renegades”.

Mod slutningen kan kvaliteten ikke helt holde trit med bredden, men de foregående numre har allerede sikret ”Renegades” en placering som det bedste Equilibrium album, der har passeret min anmelderstak.

Tracklist:
1. Renegades - A Lost Generation
2. Tornado
3. Himmel Und Feuer
4. Path Of Destiny
5. Moonlight
6. Kawaakari - The Periphery Of The Mind
7. Final Tear
8. Hype Train
9. Rise Of The Phoenix
Samlet spilletid: 42:28

Læs mere...

Destruction - Born To Perish

Siden udgivelse af deres seneste album har Destruction skiftet ud i besætningen, hvilket ikke er nogen større sag – Schmier og Mike er der jo stadig. At jeg alligevel nævner det skyldes, at udskiftninger i gamle bands ikke altid falder heldigt ud. Heldigvis kan jeg hurtigt konstatere, at det har været positivt at indlemme trommeslageren Randy Black og guitaristen Damir Eskić i flokken.

Destruction har altid været et stort navn på den europæiske Thrash-scene, og det forstår man godt, når man har lyttet ”Born To Perish” igennem. Her viser tyskerne nemlig, at de kan få rigtig meget ud af genrens standardelementer. Så når numre som ”Inspired By Death”, ”Betrayal” og ”Fatal Flight 17” fyres af med helt traditionelle duga-rytmer, sker det med eftertryk og små, men afgørende detaljer, der løfter helheden. Og når bandet vælger at give den alt, hvad de har, bliver resultatet et smadrende Metalnummer som ”Tyrants Of The Netherworld” – virkelig fedt!

Men at der er også plads til mere nuancerede elementer, viser ”Butchered For Life”. Nummeret starter helt stille, men vokser til et ret aggressivt niveau for så igen at aftage – et stærkt og spændende track. Konklusionen for albummet bliver derfor, at Destruction ikke lever op til albummets titel – de er ikke skabt til undergang, men til at levere skarp Thrash Metal.

Tracklist:
1. Born To Perish
2. Inspired By Death
3. Betrayal
4. Rotten
5. Filthy Wealth
6. Butchered For Life
7. Tyrants Of The Netherworld
8. We Breed Evil
9. Fatal Flight 17
10. Ratcatcher
Samlet spilletid: 46:39

Læs mere...

Carnifex - World War X

I 2016 havde jeg fornøjelsen at anmelde albummet ”Slow Death” fra Carnifex; en stærk omgang Death Metal med både power og bredde. Derfor var der opbygget visse forventninger til bandets nyest udspil, ”World War X”, da det dukkede op til anmeldelse.
Og de blev hurtigt indfriet, for fra første nummer giver amerikanerne den gas uden på noget tidspunkt at se sig tilbage. Der brages løs med glimrende trommer og stærke guitarer, som giver en stærk underlægning til Scott Ian Lewis´ kraftfulde og flot varierede vokal. Numrene har gennemgående et stærkt drive, som både fremkalder smil på læben og nikken med nakken. Samtidig ligger musikken på et højt teknisk niveau, som også bruges til at variere udtrykket – klaverpassagerne i slutningen af ”This Infernal Darkness” vidner om både overblik og overskud.

Albummet har også et par gæster: På ”No Light Shall Save Us” supplerer Alissa White-Gluz med både brøl og ren sang, men nummeret som helhed er lidt vagt. Så er der mere gang i ”All Roads Lead To Hell”, hvor Angel Vivaldi bidrager med en flot guitarsolo; nummeret går direkte i nakkemusklerne.

Sammenligner jeg albummets med dets forgænger, er der hele vejen rundt forbedringer at spore, lige fra den flotte produktion til de effektive temposkift. Det gør ”World War X” til et endnu bedre album, som belønnes med en halv stjerne mere.

Tracklist:
1. World War X
2. Visions of the End
3. This Infernal Darkness
4. Eyes Of The Executioner
5. No Light Shall Save Us featuring Alissa White Gluz
6. All Roads Lead To Hell featuring Angel Vivaldi
7. Brushed By The Wings Of Demons
8. Hail Hellfire
9. By Shadows Thine Held
Samlet spilletid: 35:04

Læs mere...

Memoriam - Requiem For Mankind

Presseteksten beskriver Memoriam som et band, der aldrig står stille, og englændernes aktiviteter underbygger påstanden: ”Requiem For Mankind” er bandets nyeste udspil, og det tredje album på tre år! Kvantitet er selvfølgelig ikke et mål i sig selv, men medlemmernes fortid i bands som Benediction og Bolt Thrower burde borge for et højt niveau.

Stilmæssigt gør det helt automatisk, for det er især let at høre inspirationen fra sidstnævnte i Memoriams musik – i grunden ikke den store overraskelse, når man tænker på Bolt Throwers lange karriere. På albummet her skinner fortiden mest igennem på guitararbejdet; især når tempoet ligger højt, som i ”Shell Shock” og titelnummeret, hænger tingene godt sammen.

Alligevel er det som om, at Memoriam ikke kommer helt fra land; jeg sidder med en fornemmelse af, at numrene burde have et gear mere, at de ikke helt når at udfolde deres potentiale. I stedet når jeg at blive en smule træt, og skal bekæmpe trangen til at bryde den begyndende monotoni med et tryk på NEXT-knappen.

Først helt til slut sker der for alvor noget: I ”Fixed Bayonets” kommer der endelig noget mere punch og spænding i Dødsmetallen, og i det instrumentale slutnummer er der både tyngde og flotte melodier. Det er desværre Too little, Too late for Memoriam, som gerne må tage sig længere tid, før de udgiver deres næste album.

Tracklist:
1. Shell Shock
2. Undefeated
3. Never The Victim
4. Austerity Kills
5. In The Midst Of Desolation
6. Refuse To Be Led
7. The Veteran
8. Requiem For Mankind
9. Fixed Bayonets
10. Interment
Samlet spilletid: 48:01

Læs mere...

Death Angel - Humanicide

Selvom Death Angel spiller Thrash Metal, oprindeligt startede i San Francisco og har en historie, der går tilbage til 1982, har bandet aldrig rigtig bidt sig fast hos mig. Men måske det ændrer sig nu, hvor deres niende studiealbum har fundet vej til anmelderstakken.

Hvis det kun var et spørgsmål om energi, kunne opgaven hurtigt krydses af som løst, for Death Angel lægger bestemt ikke fingrene imellem, når de fyrer deres klassiske Thrash Metal af. Der er saft og kraft i guitarerne, og stilen holdes fint gennem alle numre. Det giver et fast greb om genren, men desværre ikke meget mere end det. Death Angel holder sig til standardelementer, og bidrager kun sjældent med selvstændige ideer. En enkelt fuldtræffer skal dog fremhæves, for i ”I Came For Blood” skrues tempoet en tand i vejret, og kombineret med sejtrækkende guitarer giver det et virkelig fedt Thrash nummer.

Desværre står dette highlight temmelig alene, for de øvrige numre er ikke i nærheden af, at fange mig for alvor; kun i glimt trækker det i nakkemusklerne.

Så nej, det blev heller ikke denne gang, at Death Angel overbeviste mig om deres kvaliteter – Det er simpelthen ikke nok at servere standardvarer uden personlige ingredienser.

Tracklist:
1. Humanicide
2. Divine Defector
3. Aggressor
4. I Came For Blood
5. Immortal Behated
6. Alive And Screaming
7. The Pack
8. Ghost Of Me
9. Revelation Song
10. Of Rats And Men
Samlet spilletid: 44:57

Læs mere...

Fleshgod Apocalypse - Veleno

Siden de udgav ”King” i 2016 er der omrokeret en del hos Fleshgod Apocalypse; Cristiano Trionfera og Tommaso Riccardi har forladt bandet, så deres bidrag på guitar og vokal mangler. Den opgave er overtaget af Francesco Paoli, som stadig er hovedmand i bandets sangskrivning.

Derfor er der ingen ændringer i den musikalske kurs, for italienerne fortsætter deres stil med store symfoniske opsætninger og knaldhård Dødsmetal. Især brugen af kor giver et meget stort lydbillede, som dominerer hovedparten af numrene - Det er ind imellem så markant, at selv de traditionelle Metal elementer kommer under pres. Heldigvis holder de stand, så man kan nyde de lækre stortrommer i ”Monnalisa” og det fine samarbejde mellem guitar og klaver i ”Worship And Forget”. Samtidig growler Paoli overbevisende nok til, at jeg ikke umiddelbart savner hans forgænger på posten.

Det hele er flot og pompøst sat op, og bandet udtaler, at de havde frie tøjler til at føre deres ideer ud i livet; en luksus som er de færreste beskåret. Og i dette tilfælde ikke en fordel, for musikken er simpelthen blevet for stor og kompliceret; det virker som om Fleshgod Apocalypse ikke helt kan overskue og håndtere det, de har sat i søen. Resultatet er en række numre, der minder meget om hinanden, og som hver især er rodede og hurtigt bliver uinteressante. Derfor har albummet svært ved at brænde sig fast trods masser af pomp og pragt.

Tracklist:
1. Fury
2. Carnivorous Lamb
3. Sugar
4. The Praying Mantis' Strategy
5. Monnalisa
6. Worship And Forget
7. Absinthe
8. Pissing On The Score
9. The Day We'll Be Gone
10. Embrace The Oblivion
11. Veleno
Samlet spilletid: 51:39

Læs mere...

Possessed - Revelations of Oblivion

Selv om Possessed regnes for et af de klassiske bands indenfor Death Metal, har der i lange perioder været stille om bandet; siden starten i begyndelsen af 1980’erne har bandet været lagt på is og siden genstartet flere gange - Det forklarer hvorfor kun to studiealbums bærer bandets navn. Det vil sige indtil nu, hvor der endelig er nyt fra veteranerne, hvis nuværende line-up har sangeren Jeff Becerra som eneste originale medlem.

Den sidste oplysning gav mig bange anelser om albummets kvaliteter – Alt for ofte har reetablerede udgaver af klassiske bands haft for lidt at byde på. Her kan jeg berolige alle med, at Possessed er undtagelsen der bekræfter dén regel: "Revelations of Oblivion” er et virkelig fedt Metal album! Punktum.

Det starter og slutter med et instrumentalnummer, og der indimellem ligger ti numre af høj klasse. Selv om Possessed regnes for et klassisk Death Metal band, indeholder numrene også mange elementer af Thrash, men det er kun en fordel. Det giver nemlig et lækkert flow, og da tempoet generelt er pænt højt, rykker det godt i nakkemusklerne.

Som tidligere er teksterne centreret omkring det okkulte og anti-religiøse, og de fremføres med uhyre effektivt af Jeff Becerra. Og da resten af bandet præsterer på virkelig højt niveau, bliver han både støttet af en stærk rytmesektion og forrygende guitarer, der både sørger for skarpe riffs og lækre løb. Det giver en knaldhård helhed, som virkelig rykker igennem. Jeg kan derfor ikke andet end at bøje mig for overmagten og kvittere med fem stjerner.

Tracklist:
1. Chant Of Oblivion
2. No More Room In Hell
3. Dominion
4. Damned
5. Demon
6. Abandoned
7. Shadowcult
8. Omen
9. Ritual
10. The Word
11. Graven
12. Temple of Samael
Samlet spilletid: 54:10

Læs mere...

The Damned Things - High Crimes

Med medlemmer fra prominente navne som Anthrax, Fall Out Boy, Every Time I Die og Alkaline Trio var det svært ikke at bruge den fortærskede betegnelse Supergruppe om The Damned Things, da de i 2010 udsendte albummet ”Ironiclast”. Egentlig skulle det ikke blive til mere, men nogle gange sker ting bare, så nu er bandet klar med album nummer to.

Jeg missede debuten, men behøver heldigvis ikke koncentrere mig om musikernes færdigheder – dem har de så rigeligt bevist i anden sammenhæng. Det flytter vægten i bedømmelsen mere over på kvaliteten af albummets ti numre, som guitaristen Joe Trohman har været hovedmand bag.

Uanset hvem der har bidraget, så er der ikke noget SUPER over dem; resultatet er en skuffende omgang Hardrock efter old school opskrift. Det er bluesbaseret og har flere steder lidt Stoner Metal over sig, men først og fremmest er numrene uinteressante. Det er kun i ”Carry A Brick” og “The Fire Is Cold”, hvor tempoet er højt, at musikken i glimt folder sig ud og bliver spændende. Og det er ikke fordi numrene mangler melodi, for omkvædene er flere steder helt fine … det hele mangler bare det sidste for at fange mig, og i stedet bliver det hele bare en tand for hyggeligt og tandløst.

Jeg kan derfor kun anbefale alle fans af medlemmernes hovedbands til at holde fast i dem, og lade denne udgivelse ligge – den gør ikke specielt meget godt for musikernes omdømme.

Tracklist:
1. Cells
2. Something Good
3. Invincible
4. Omen
5. Carry A Brick
6. Storm Charmer
7. Young Hearts
8. Keep Crawling
9. Let Me Be (Your Girl)
10. The Fire Is Cold
Samlet spilletid: 38:20

Læs mere...

Enforcer - Zenith

Musikalske tidsrejser er normalt noget jeg oplever i forbindelse med Stoner Metal, hvor det er stilen fra 1970’erne, der genoplives, men svenske Enforcer bringer oplevelsen et årti fremad. Bandet har altid været meget inspireret af 80’ernes Metal, og deres femte studiealbum ”Zenith” er ingen undtagelse. Denne gang har det ambitiøse mål været at skabe ”det største Heavy Metal album nogensinde” – citat fra bandet selv.

Til det formål trækker Enforcer på forskellige af årtiets subgenrer: Udlægget med ”Die For The Devil” og ”Zenith Of The Black Sun” minder om Motley Crue med gode omkvæd og seje guitarriffs – en god start. Den bliver fulgt op af Speed Metal i ”Searching For You” og ”Thunder And Hell”, hvor der skrues godt op for tempoet og stortrommerne, og hvor Olof Wikstrands skarpe vokal passer perfekt. Desværre er produktionen også 80’er tidssvarende, for den er alt andet end knivskarp og krystalklar.

En ballade må naturligvis ikke mangle i sammenhængen, så den får vi i form af ”Regrets”, som desværre er en virkelig kedelig og hamrende uinteressant repræsentant for stilen; albummet havde været bedre uden nummeret. Helt så galt står det ikke til med de resterende tracks, men alligevel rykker de ikke for alvor – lidt keyboards og poppede omkvæd giver resultater på det jævne.

Der ligger albummet også som helhed, for selv om Enforcer gengiver den klassiske stil meget autentisk, er ”Zenith” MEGET langt fra score titlen som verdens største album, uanset hvor velvilligt man ser på det.

Tracklist:
1. Die For The Devil
2. Zenith Of The Black Sun
3. Searching For You
4. Regrets
5. The End Of A Universe
6. Sail On
7. One Thousand Years Of Darkness
8. Thunder And Hell
9. Forever We Worship The Dark
10. Ode To Death
Samlet spilletid: 46:23

Læs mere...

Grand Magus - Wolf God

Albummet her er et godt eksempel på, at man ikke skal skue hunden (heller ikke ulven!) på hårene; ved den første gennemlytning var jeg lidt skuffet og frygtede, at Grand Magus havde mistet det sikre greb om deres nordisk inspirerede Metal, som har kendetegnet mine tidligere livtag med bandet. Efterfølgende har mange gennemlytninger vist, at jeg tog fejl; svenskerne har aldrig været bedre end på ”Wolf God”!

Som vanligt dækkes bandets stil ikke af en enkelt genrebetegnelse; jeg kunne også have skrevet Viking Metal eller Power Metal, for tekstuniverset tager igen afsæt i den nordiske mytologi og dennes heltedyrkelse. Til gengæld fremfører Janne Christoffersson dem helt uden powerhvin; i stedet synger han rent, men med maskulint overskud, så helheden bliver troværdig.

Samtidig viser Grand Magus igen, at de har virkelig godt styr på at kombinere stærke riffs, flotte melodier og fængende omkvæd, hvilket illustreres ekstra godt i ”Brother of the Storm”, ”Dawn of Fire” og ”Spear Thrower”. Jeg skriver bevidst ekstra, for elementerne findes også i de resterende numre. Generelt er det positivt, at disse har en passende snert af højtidelighed, som understreger det heltemæssige, men at det ikke overdrives, som det ofte sker i Power Metal.

Så selv om der er et halvt års tid til, glæder jeg mig til at se og høre Grand Magus på årets udgave af Aalborg Metal Festival; med ”Wolf God” i bagagen kan det kun blive en positiv oplevelse.

Tracklist:
1. Gold and Glory
2. Wolf God
3. A Hall Clad in Gold
4. Brother of the Storm
5. Dawn of Fire
6. Spear Thrower
7. To Live and Die in Solitude
8. Glory to the Brave
9. He Sent Them All to Hel
10. Untamed
Samlet spilletid: 38:47

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed