fbpx

Comeback Kid - Heavy Steps

I år kan canadiske Comeback Kid fejre deres 20 års jubilæum som band, og det markerer de bl.a. ved at udgive deres syvende studiealbum.
Her lægger bandet ud med Hardcore, som bygger på de vanlige elementer, og hvor musikken har udmærket kant. Samtidig er den let skrigende frontvokal som ventet vred, men overrasker på ét punkt: Den slår over i passager med ren sang. Det samme gælder for omkvædenes gang vocals, som derfor ikke lever op til navnet; man kan sige, at numrene her har kant, men ikke så mange knaster.
De kommer heldigvis efterhånden som albummet skrider frem, hvor ”Crossed” med en hjælpende hånd fra Gojira’s Joe Duplantier byder på rigtig seje guitarer, mens ”Dead On The Fence” også har nogle fede breakdowns. Også vokalerne lægger noget af pænheden af sig, hvilket især høres i ”Shadow Of Doubt” og ”True To Form”, men så er det også slut – Albummet rundes af i samme pæne stil, som det startede.
Man kan ikke sige, at Comeback Kid genopfinder hverken sig selv eller genren som sådan, men det er også lige meget. ”Heavy Steps” bringer mig i godt humør, jeg er godt underholdt så det rækker lige netop til 4 stjerner og en anbefaling af albummet herfra.

Tracklist:
1. Heavy Steps
2. No Easy Way Out
3. Face The Fire
4. Crossed feat. Joe Duplantier
5. Everything Relates feat. JJ
6. Dead On The Fence
7. Shadow Of Doubt
8. True To Form
9. In Between
10. Standstill
11. Menacing Weight
Samlet spilletid: 32:03

 

Læs mere...

Fit For An Autopsy - Oh What The Future Holds

Fit for an Autopsy hører hjemme i Jersey City, New Jersey, og har eksisteret siden 2008. Året efter udkom bandets første EP, og 2 år senere fulgte det første album. Med tiden er der stille og roligt kommet flere, og med det nyeste udspil ”Oh What The Future Holds” er amerikanerne oppe på seks af slagsen.
Albummet starter med en længere intro med klaver og strygere, inden der buldres løs med grum Metal. Selv om denne indledning markerer et yderpunkt, er den en markering af albummets mest markante kendetegn: En udtryksmæssig spændvidde, der ligger noget over gennemsnittet.
Det hele bunder (selvfølgelig) i en voldsom omgang Metal, der både kommer frem i form af passager med højt tempo, tunge breakdowns og sejtrækkende guitarer. Det hele ledsager Joseph Badolatos vokal, der i sig selv varieres fint med både growl og brøl. Denne temmelig voldsomme blanding bliver en del steder afbrudt af passager med helt stille og meget anderledes passager. Det er et modigt tiltag, der desværre ender som et tveægget sværd for amerikanerne; det er nemlig langt fra hver gang, at sammensætningen fungerer. Når den gør, som i ”Far From Heaven”, opstår noget spændende, som tiltrækker sig min fulde opmærksomhed. Men når tingene ikke hænger naturligt sammen, bliver resultatet bare en go’ gammeldags rodebutik. Og det sker altså lidt for tit til, at jeg kan anbefale albummet helhjertet.

Tracklist:
1. Oh What The Future Holds
2. Pandora
3. Far From Heaven
4. In Shadows
5. Two Towers
6. A Higher Level Of Hate
7. Collateral Damage
8. Savages
9. Conditional Healing
10. The Man That I Was Not
Samlet spilletid: 45:08

Læs mere...

Møl - Diorama

Man må sige, at det er gået stødt fremad for Møl: Fra starten for næsten 10 år siden har bandet bevæget sig via et par selv-udgivne EP’er over et debutalbum på engelske Holy Roar Records til nu, hvor kvintetten fra Århus er kommet i stald hos selveste Nuclear Blast Records, der udgiver Møls andet album, ”Diorama”.
Her viser Møl igen, at de er et band med store kontraster: Musikken er decideret underspillet og tilbageholdende, og bæres frem af enkle, næsten sarte guitarmelodier, som samtidig er ganske fængende. I den helt anden ende af spektret ligger Kim Sternkopfs vokal; manden præsterer en megafed hvæsen, der nærmest sandblæser alt, den rammer, og derfor ville passe direkte ind hos ethvert Black Metal band med respekt for sig selv. Umiddelbart minder det, at sætte disse ting sammen mest af alt om at blande olie og vand; som enhver der har prøvet det ved, er det en umulig opgave. Hvordan slipper Møl så godt fra det ?
Kontrasten mellem de to grundelementer er så stor, at de gensidigt fremhæver hinanden; og da de begge fungerer fint hver for sig, bliver helheden også stærk. Og så er ”Diorama” en pænt varieret sag, for oveni de enkle guitarsekvenser er der også perioder, hvor musikken viser tænder og udfordrer vokalen. Samlet set giver det endnu et stærkt udspil fra Møl, som får tomlen op herfra.

Tracklist:
1. Fraktur
2. Photophobic
3. Serf
4. Vestige
5. Redacted
6. Itinerari
7. Tvesind
8. Diorama
Samlet spilletid: 46:01

Læs mere...

Blood Red Throne - Imperial Congregation

Med ”Imperial Congregation” sender Blood Red Throne deres tiende studiealbum på gaden, tyve år efter debuten ”Monument of Death” udkom. Som for alle andre kunstnere var tilblivelsen dikteret af pandemiens hærgen, så optagelserne foregik ét instrument ad gangen i guitaristen Daniel Olaisens hjemmestudie.
Det var et godt valg, for den resulterende produktion lader samtlige elementer komme til orde samtidig med, at alle instrumenter har kant – jeg kan især godt lide den måde bassen flere steder træder frem på. Albummets åbning, hvor titelnummeret sparker døren ind, er også stærk: Der er højt tempo og et lækkert flow, og Yngve Christiansens dybe growl indgyder naturligt respekt. De gode takter fortsætter i de næste to numre, som også har et stærkt drive og højt indhold af energi.
Og det var så det, er jeg lige ved at skrive, for herfra falder kvaliteten af numrene betydeligt; der er stadig energi i begivenhederne, men der mangler både flow og spænding. Resultatet er en række tracks, som er okay imens man lytter til dem, men som ikke efterlader spor bagefter - Det hele er helt efter bogen, men mangler personlighed. Den eneste undtagelse er afslutteren ”Zarathustra”, der har en anderledes opbygning, og derfor tiltrængt forandring. Den kommer desværre for sent til at ændre billedet af en udgivelse på det jævne.

Tracklist:
1. Imperial Congregation
2. Itika
3. Conquered Malevolence
4. Transparent Existence
5. Inferior Elegance
6. We All Bleed
7. 6-7
8. Consumed Illusion
9. Hero Antics
10. Zarathustra
Samlet spilletid: 45:53

Læs mere...

Enslaved - Caravans To The Outer Worlds

Efter flere live-udgivelser relateret til bandets ”Cinematic Tour 2020” er det blevet tid til nyt studiemateriale fra Enslaved. Det sker med en EP, der ifølge bandet skal opfattes som både en fortsættelse og en udvidelse af den stil, man ramte med det seneste album, ”Utgard”. De 4 numre er indspillet i Solslottet Studio i Bergen over 4 dage i April i år.
Der lægges ud med titelnummeret, der starter hårdt med energisk Metal, men det afløses af mere melodiske passager; stemningen er ret højtidelig, og jeg fornemmer mange lag i musikken. Det er medvirkende til, at nummeret opfattes som længere end de godt seks og et halvt minut, det reelt varer – lidt som et måltid der mætter mere end man gætter på ved første blik på tallerkenen.
Det indtryk fortsætter i ”Ruun II - The Epitaph”, hvor Grutle Kjellsons vokal forstærker det højtidelige, mens musikken udbygger udtrykket med flere bud på både stemning og melodi. Nummeret er flankeret af 2 instrumentale mellemspil, hvor det første fungerer som en intro, mens det sidste bygger op til det næste album fra Enslaved. Og hvis det bygger videre på denne EP, er det værd at holde øje med – ”Caravans To The Outer Worlds” er en spændende udgivelse, hvor nordmændene står meget stærkt.

Tracklist:
01. Caravans to the Outer Worlds
02. Intermezzo I - Lonnlig. Gudlig.
03. Ruun II - The Epitaph
04. Intermezzo II - The Navigator
Samlet spilletid: 18:12

Læs mere...

Ministry - Moral Hygiene

Efter det mindre vellykkede ”Amerikkkant” fra 2018 er bandet omkring Al Jourgensen tilbage med et nyt udspil; deres femtende studiealbum har fået titlen ”Moral Hygiene”, og er på mange måder en fortsættelse af den stil, Ministry har stået for i flere årtier.
Et vigtigt element er politiske kommentarer, og når bandet i åbningsnummeret ”Alert Level” spørger: ”How concerned are you?”, er det startskud til klare udmeldinger om politikernes håndtering af planetens miljømæssige tilstand, Covid-19, misinformation og hvad der ellers har rørt sig i den offentlige debat de seneste år.
Mange af numrene er opbygget som lydmæssige collager, hvor musikken suppleres med masser af samples; både lyde, musikalske clips og især talte sekvenser blandes sammen. Disse bidrag rækker fra Greta Thunberg til Donald Trump, der udråbes til både at være ”The american virus” og ”Enemy of the people”…
At der ikke er ændret i bandets grundlæggende udtryk, betyder også, at der er udover de elektroniske elementer også er plads til traditionel Rock og Metal, hvilket træder tydeligt frem i “Sabotage Is Sex” og "Search And Destroy”. Hvad der er mere vigtigt er, at albummet som helhed er mere varieret og mere interessant, end jeg har hørt længe fra Ministry – Det er ikke så ringe en præstation fra Jourgensen & Co.

Tracklist:
1. Alert Level
2. Good Trouble
3. Sabotage Is Sex
4. Disinformation
5. Search And Destroy
6. Believe Me
7. Broken System
8. We Shall Resist
9. Death Toll
10. TV Song #6 (Right Around The Corner Mix)
Samlet spilletid: 47:10

Læs mere...

Carcass - Torn Arteries

Selv om det er 8 år siden, de sidst udsendte et album, har der ikke været helt stille om de engelske veteraner: Sidste år udgav Carcass EP’en ”Despicable”, og den får nu følgeskab af bandet syvende studiealbum, "Torn Arteries”.
Her viser englænderne igen deres fortolkning af Dødsmetal, hvor genrens skarpe elementer kombineres med melodiske ingredienser. Generelt balancerer de to komponenter fint igennem albummet, men der er alligevel kvalitetsmæssige udsving fra nummer til nummer. Her skinner det tydeligt igennem, at Carcass føler sig bedst tilpas i de numre, hvor tempoet er højt. Det bringer “Torn Arteries”, ”Eleanor Rigor Mortis” og ”Kelly's Meat Emporium” frem som mine favoritter, hvor energien driver musikken frem. At det også kan fungere ved mere moderate tempi, vises i ”Flesh Ripping Torment Limited” – Nummeret starter stille, men markerer sig med en stærk og tung passage midtvejs.
De resterende numre har et noget mindre indhold af highlights, og selvom de bestemt er okay, ligger de alligevel under det niveau, jeg forventer af et band som Carcass. Her virker bandet mindre inspireret, og som følge deraf er der noget længere mellem de interessante og fængende momenter. Det illustreres fint af den udvikling, som ”Torn Arteries” har haft i anmelderperioden: Fra i starten at lyde rigtig godt, har antallet af gennemlytninger slidt på den position, så det ender som et album, som er udmærket, men ikke rigtig fedt.

Tracklist:
1. Torn Arteries
2. Dance of IXTAB (Psychopomp & Circumstance March No.1 in B)
3. Eleanor Rigor Mortis
4. Under the Scalpel Blade
5. The Devil Rides Out
6. Flesh Ripping Torment Limited
7. Kelly's Meat Emporium
8. In God We Trust
9. Wake Up and Smell the Carcass / Caveat Emptor
10. The Scythe's Remorseless Swing
Samlet spilletid: 48:58

Læs mere...

Carnifex - Graveside Confessions

“Graveside Confessions” er det 8. studiealbum fra amerikanske Carnifex. Det indeholder hele 12 nye numre samt genindspilning af 3 tracks fra bandets debutalbum ”Dead In My Arms” for at markere, at det udkom for 15 år siden. Samtidig er det første udspil siden guitaristen Jordan Lockrey trådte ud af bandet sidste år; hans position har man valgt ikke at genbesætte.
Ændringen har ikke umiddelbart ændret noget hos bandet; de fortsætter den stil, jeg tidligere har mødt hos dem. Den er bygget op om en knaldhård kerne af hamrende Death Metal, som
Scott Ian Lewis giver ekstra kant med sin vokal, der består af lige dele growl, skrig og hvæs. Som et ekstra krydderi har man hentet en del guitararbejde fra Black Metal; det trækker helheden i retning af mørket. Samtidig høres uventede instrumenter som klaver og strygere, men de benyttes så elegant, at de tilfører melodi uden, at der på noget tidspunkt savnes hårdhed.
Og så er der de 3 genindspilninger, der alle nyder godt af en meget bedre produktion end i originaludgaven. Til gengæld varierer de meget i kvalitet, for hvor ”Collaborating Like Killers” rykker virkelig fedt, kniber det for de to andre tracks at overbevise mig om, at de hører hjemme på albummet. Og det er ærgerligt, for selvom albummet er fint varieret, ender det med at blive en tand for langt – her havde mindre været mere.

Tracklist:
1. Graveside Confessions
2. Pray For Peace
3. Seven Souls
4. Cursed
5. Carry Us Away
6. Talk To The Dead
7. January Nights
8. Cemetery Wander
9. Countess Of Perpetual Torment
10. Dead Bodies Everywhere
11. Cold Dead Summer
12. Alive For The Last Time
13. Collaborating Like Killers - (Graveside Edition)
14. My Heart In Atrophy - (Graveside Edition)
15. Slit Wrist Savior - (Graveside Edition)
Samlet spilletid: 63:11

Læs mere...

Auri - II-Those We Don't Speak Of

Tuomas Holopainen er primært kendt som en af hovedmændene bag Nightwish, men han har også gang i andre projekter. Et af dem er Auri, hvor han sammen med Nightwish-kollegaen Troy Donockley og sangerinden Johanna Kurkela fokuserer mere på folkemusiktraditionen.
For selvom musikken i Nightwish også er melodisk og stemningsfyldt, så er det en anden boldgade, Auri befinder sig i. Her er det hovedsageligt stemninger, der er i fokus, mens drama holdes på et minimum. Ret beset er det kun i ”The Long Walk”, der er tilløb til dynamik, men den dæmpes hurtigt af de æteriske baggrundskor.
Til at opbygge de nævnte stemninger benyttes en lang række akustiske instrumenter som klaver og strygere, mens Donockley supplerer med diverse fløjter. Resultatet er afdæmpet og beroligende; der er ikke altid så meget rytmisk struktur til stede, så man kommer automatisk ned i gear, når man lytter albummet igennem. Her hjælper det også, at de fleste numre indeholder flotte melodier, som Kurkela fremfører med sin klare stemme. Vokalen passer perfekt til de musikalske omgivelser, og det er en nydelse at lytte til den, selv for en Black Metal fan som mig selv.
Men der er alligevel en grænse for, hvor meget stemningsfyldt Folk, der er plads til; sine steder bliver det lidt for stille, andre gange lidt for svulstigt. Så hvis man skal få fuldt udbytte, skal man selv være i den helt rigtige stemning.

Tracklist:
1. Those We Don't Speak Of
2. The Valley
3. The Duty Of Dust
4. Pearl Diving
5. Kiss The Mountain
6. Light And Flood
7. It Takes Me Places
8. The Long Walk
9. Scattered To The Four Winds
10. Fireside Bard
Samlet spilletid: 50:20

Læs mere...

The Night Flight Orchestra - Aeromantic II

Med “Aeromantic II” udsender The Night Flight Orchestra (TNFO) deres sjette album på 9 år, og fortsætter dermed deres høje frekvens for udgivelser. Denne gang har nedlukningen givet naturlig ro til sangskrivning og optagelser, ligesom John Lönnmayr er trådt ind som ny keyboardspiller.
Musikalske tidsrejser er normalt forbundet med udgivelser i Acid- og Stoner genrerne, hvor Rockbands genopliver stilen og stemningen fra hhv. 1960’erne og 70’erne. TNFO gør det samme, men springer et årti frem, og fokuserer på den radiovenlige Hardrock, som den lød i 1980’erne. Det bringer automatisk Lönnmayr i centrum med masser af keyboards i lydbilledet, ligesom de fængende omkvæd. Disse leverer Björn Strid på vanligt højt niveau, og han understreger, at han er en uhyre alsidig sanger.
Når det gælder musikken, må jeg hurtigt konstatere, at svenskerne kan deres Toto, deres Hall & Oates, deres Journey, og hvem der ellers huserede på hitlisterne dengang. Det hele flyder sammen til en næsten perfekt cocktail af årtiets elementer, godt hjulpet på vej af en meget autentisk produktion. Illusionen er sine steder så god, at jeg kommer i tvivl om, om TNFO har lånt elementer fra kendte sange, eller selv fundet på melodi og riffs, der passer ind. Denne kommentar er positivt ment, for den godt 50 minutter lange tidsrejse er så gennemført, at jeg klart kan anbefale albummet.

Tracklist:
01. Violent Indigo
02. Midnight Marvelous
03. How Long
04. Burn For Me
05. Chardonnay Nights
06. Change
07. Amber Through A Window
08. I Will Try
09. You Belong To The Night
10. Zodiac
11. White Jeans
12. Moonlit Skies
Samlet spilletid: 51:21

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed