fbpx

Zornheym - The Zornheim Sleep Experiment

Zorn er manden bag det svenske band Zornheym, som han startede i 2014 efter at have forladt Dark Funeral. Hele ideen omkring projektet er, at fortælle grusomme historier fra den fiktive sindssygeanstalt Zornheim. De første fortællinger udkom på albummet "Where Hatred Dwells and Darkness Reigns" i 2017, og nu fortsætter Zorn & Co. på ”The Zornheim Sleep Experiment”.
Til det filmagtige set-up har Zornheym valgt en blanding af Death – og Black Metal, som udstyres med en overbygning af symfoniske elementer. Det giver naturligt et stort lydbillede, men ikke helt så ekstremt, som man ofte hører det – tænk XL i stedet for XXL. Med disse rammer på plads kaster bandet sig ud i at fortælle gyserhistorier, som man kender det fra f.eks. Cradle of Filth og King Diamond. Det betyder også, at musikken er skubbet i baggrunden i forhold til vokalerne, hvilket får den til at fremstå mindre hård, end den egentlig er – en tendens der forstærkes af, at de enkelte instrumenter ikke altid står helt skarpt i lydbilledet. Og det er ellers ikke fordi musikken mangler power; der bliver ikke lagt fingre imellem, ligesom tempoet varierer fra det langsomme til det godt opskruede.
Men historien om Zornheim og dets stakkels beboere er det primære på albummet, og der fokuseres derfor mere på at skabe uhygge med små klokkelyde og hviskende stemmer. Det er udmærket skruet sammen, men jeg vil stadig helst have mine gys på film.

Tracklist:
01. Corpus Vile
02. An Evil Within
03. Dead Silence
04. Keep The Devil Away
05. Slumber Comes In Time
06. Black Nine
07. The Veiling Of Bettelheims Eye
08. The Revelation
09. Keep Cutting
10. The Madness That Lurks Within (Epilogue)
Samlet spilletid: 36:59

 

Læs mere...

Mercury Circle - Killing Moons

I 2018 startede Jaani Peuhu bandet Mercury Circle, hvor medlemmerne har forbindelse til en lang række bands i hjemlandet Finland. I 2020 udsendtes EP’en "The Dawn Of Vitriol", og nu er det blevet tid til bandets første album, ”Killing Moons”.
Her kaster Peuhu & Co. sig ud i 10 numre, hvor kernen er lettilgængelig Rock, der præges af keyboards og en ren, lidt blød vokal. I de første numre tilføres Folk-stemning, der med rytmisk messende kor skaber en lille snert af det, man hører fra f.eks. Heilung. Folk-stemningen holder ikke længe, for numrene peger hurtigt i retning af det lidt dystre, mens omkvædene er i den poppede ende af skalaen.
Flere steder arbejdes der på at opbygge stemninger, men disse ender altid uforløst, og tilløbene falder til jorden. Og det er ikke fordi der mangler tid til at gøre arbejdet færdigt, for spilletiden er generelt lang. Problemet ligger i, at Mercury Circle ikke helt ved, om numrene skal være poppede eller dystre, og i stedet ender med at blive hverken eller – der er masser af røg, men ingen ild. Den lange spilletid uden skarphed er også med til at gøre oplevelsen uinteressant, og skulle jeg samle min mening i ét ord, ville det være: kedelig. Jeg håber derfor, at både Peuhu og resten af bandet samt deres musik bliver skarpere.

Tracklist:
01. The Gates Wide Open
02. Black Mirrors
03. You Open Up The Earth
04. Killing Moons
05. Seven Archangels
06. Call On The Dark
07. Avalanche
08. An Arrow
09. Like Matches
10. Death Poem
Samlet spilletid: 65:18

Læs mere...

Oceanhoarse - Dead Reckoning

Siden bandets start i 2016 har finske Oceanhoarse udgivet en del singler, et par EP´er og endda et live album; alligevel er "Dead Reckoning", som udgives på det tyske selskab Noble Demon, bandets første studiealbum.
Her giver finnerne deres bud på, hvordan Heavy Metal skal lyde anno 2021: Musikken fastholder genrens gængse rytmer, og afvikles gennemgående i et frisk tempo. Samtidig er numrene både udstyret med udmærkede melodier og udmærket kant. Det melodiske kommer naturligt i fokus via sangeren Joonas Kosonen; han står for en klasse præstation med en vokal, der både er ren og klar, men samtidig har kant til at passe ind i sammenhængen.
Flotte melodier og ditto vokaler betyder ikke, at musikken mangler skarphed; der er fint gang i instrumenterne hele raden rundt. I ”One With The Gun” og ”REW” skærpes guitarlyden, og det klæder musikken; det havde ikke gjort noget at gøre det flere steder. Det skal nu ikke tolkes som egentlig kritik, for Oceanhoarse fastholder deres stil, og der vises tænder i flere tracks, f.eks. i starten af ”The Intruder” og ”The Damage”.
Nej, ”Dead Reckoning” er et gennemført og glimrende debutalbum, og med de kvaliteter, bandet viser, kan jeg konstatere, at det er på tide, at det kommer – Oceanhoarse er et navn, det betaler sig at holde øje med fremover!

Tracklist:
01. Headfirst
02. Locks
03. Betrayed by Light
04. One With The Gun
05. Reaching Skywards
06. Fields of Severed Dreams
07. Submersed
08. The Intruder
09. Fight For Tomorrow
10. From Hell to Oblivion
11. REW
12. Dead Reckoning
13. The Damage
Samlet spilletid: 44:18

Læs mere...

Night Crowned - Hädanfärd

Her går det stærkt: Debutalbummet fra svenske Night Crowned ligger kun et år tilbage i tiden, men alligevel er bandet klar med deres anden udgivelse i fuld længde. Oprindeligt var det planen, at lave et dobbeltalbum med hhv. svenske og engelske tekster, men til slut har man besluttet sig for at nøjes med den svenske version.
Night Crowned har ikke kun travlt, når det gælder udgivelser, for generelt afvikles numrene i pænt opskruet tempo. Det starter i åbningsnummeret, hvor trommerne hamrer knivskarpt afsted, mens Ken Romlins hvæsende stemme skærer igennem rummet. Der er virkelig knald på, og man kan hurtigt komme til at drage den konklusion, at albummet kun er for de hårde drenge. Men billedet snyder, for når man lytter videre, begynder der at dukke mere medgørlige melodiske elementer op i den hårdtpumpede helhed.
Disse kommer i flere udgaver: Som glimrende guitarparter, der nærmest fungerer som nummerets rygrad; her er ”Ett Gravfäst Öde” et godt eksempel. Ellers tilføres melodi ved tremoloanslag på guitaren – Det klassiske trick høres bl.a. i ”Fjättrad”. Endelig er der ”Rex Tenebrae”, hvor en afdæmpet afstikker fra det brutale pludselig udmunder i et afsnit med ren vokal – endda en ret poppet en af slagsen.
Ser vi bort fra det sidste eksempel, fungerer de melodiske indslag rigtig godt; de dæmper de voldsomme elementer så de giver mere musikalsk bredde, end de koster hårdhed – Det er en temmelig stærk præstation af Night Crowned, og er bestemt et lyt værd.

Tracklist:
01. Nattkrönt
02. Rex Tenebrae
03. Fjättrad
04. Ett Gravfäst Öde
05. Hädanfärd
06. Gudars Skymning
07. Människans Förfall
08. Grått & Ödelagt
09. Enslingen
Samlet spilletid: 44:45

Læs mere...

Jaded Star - Realign

Sangerinden Maxi Nil og den tidligere Iced Earth trommeslager Raphael Saini dannede Jaded Star tilbage i 2013, og udsendte albummet ”Memories from the Future” to år senere. Siden har Nil samlet en komplet ny besætning omkring sig, og hvordan det lyder, viser albummet ”Realign”.
Åbningsnummeret ”Female Fronted” bringer smilet frem; dejligt at der bliver gjort grin med denne betegnelse, som pladeselskaberne forsøger at bilde os ind er en genre. Smilet bliver ikke mindre af bandets performance, for de gør det generelt rigtig godt: Nil har en udmærket stemme, som også får lov at bide lidt hist og pist, og musikernes samspil afslører på ingen måde, at besætningen kun har spillet sammen i kort tid. Og så er produktionen virkelig vellykket; alle elementer lyder helt som de skal.
Og det var så det … i hvert fald på den positive side. Jaded Star spiller melodisk Metal, og her er det efterhånden normen, at man ikke afviger for meget fra gængse opskrifter, når det gælder sangskrivningen. Alligevel er det sjældent man møder noget så ideforladt som dette album, for det lykkes gang på gang at trække al energi ud af numrene, så man gaber per automatik.
Og det er irriterende med den ringe sangskrivning, når bandet kan spille, og rammerne er virkelig high class. Faktisk hiver produktionen halvdelen af stjernerne hjem i bedømmelsen … det har jeg vist ikke prøvet før.

Tracklist:
01. Female Fronted
02. Breathing Fire
03. A Pain All Mine
04. Maybe
05. Adrian
06. Children Of Chaos
07. Rise Up
08. We're The Heroes ( A Song For Us )
09. Vertigo
10. Higher Than Love
Samlet spilletid: 38:55

Læs mere...

Gomorra - Divine Judgement

”Divine Judgement” er det første album fra Gomorra, som hører hjemme i Schweiz. Selvom bandet har eksisteret i 15 år, er jeg ikke stødt på dem før; det eneste navn i besætningen, som vækker genkendelse, er guitaristen Damir Eskic, som også er med i den nyeste inkarnation af Destruction.
Noget inspiration har han uden tvivl trukket med derfra, for der er en del Thrash blandet i den Heavy Metal, der er kernen i bandets musik. Og når sangeren Jonas Ambühl fyrer et par af sine højfrekvente hvin af, bliver det hele trukket over i Power Metal. Det giver også numrene en smule højtidelighed, men aldrig så meget, at det generer. Ellers må jeg sige, at Gomorra satser på det sikre rent stilmæssigt, for der er ingen egentlige overraskelser at finde på albummet.
Det betyder ikke, at man tilbringer de godt 40 minutters spilletid med at gabe kæben af led – tværtimod! Bandet formår nemlig at skabe ret stor bredde i deres udtryk, så varieres fint imellem de forskellige stilelementer. Samtidig varierer tempoet fra det friske ned til det moderate, så også intensiteten skifter. Og lægger man guitarernes skarphed oveni, har man et debutalbum, som holder et bemærkelsesværdigt niveau hele vejen hjem. Det må siges at være en flot præstation, som beriger Metal scenen.

Tracklist:
01. Canaan
02. Gomorra
03. Flames Of Death
04. Hope For The Righteous
05. Out Of Control
06. Brother We're Damned
07. The City Must Fall
08. Children Of The Land
09. Cleansing Fire
10. Angels Amongst Us
11. Never Look Back
Samlet spilletid: 42:48

Læs mere...

Dawn Of Solace - Waves

13 år mellem en debutskive og album nummer to lyder næsten uvirkeligt, men i tilfældet Dawn Of Solace giver det god mening. Bandet er nemlig et soloprojekt for Tuomas Saukkonen, som i den forløbne tid har spillet i flere bands, og til dagligt koncentrerer sig om Wolfheart. På ”Waves” spiller Saukkonen de fleste instrumenter selv, mens Mikko Heikkilä er gennemgående figur på den vokale front.
Og det må siges at være et godt valg, for han en stærk og ren vokal, som klæder de 8 numre udmærket. Den passer fint til musikken, som gennemgående er i den rolige ende af spektret, hvor melodi til hver en tid trumfer brutalitet. Derfor er det de fine guitarmelodier og stedvise klaverindlæg, der kendetegner numrene. Efter en udmærket indledning bliver numrene hurtigt anonyme, og jeg skal koncentrere mig for ikke at vende opmærksomheden andre steder hen.
I betragtning af, at Saukkonen har haft 13 år til at samle materiale sammen til dette udspil, er det ikke særlig meget, han har på hjerte; numrene er udstyret med udmærkede melodier, hvor især guitararbejder supplerer godt. Men alt bliver på et jordnært niveau, der er ikke meget wow-effekt eller markante elementer at spore. Selv om alt fremføres med stor kunnen, formår ”Waves” aldrig af skabe bølger – det bliver ved de små skvulp.

Tracklist:
01. Lead Wings
02. Ashes
03. Silence
04. Hiding
05. Tuli
06. Numb
07. Choice
08. Ghost
Samlet spilletid: 40:59

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed