fbpx

Motorpsycho - Kingdom of Oblivion

Man skulle tro, at Motorpsycho ville unde sig selv en pause efter at have færdiggjort deres albumtrilogi “The Tower” (2017), “The Crucible” (2018) og “The All Is One” (2020), men nej – Nordmændene er igen klar med et nyt album. Baggrunden er, at ”Kingdom of Oblivion” til dels består af numre, som ikke passede på forgængeren. Da den globale nedlukning umuliggjorde turnéer, besluttede man sig for, at supplere med ekstra tracks og færdiggøre albummet.
Navnet Motorpsycho kunne forlede læsere til at tro, at bandet spiller ekstrem Metal, men kendere ved, at det ikke er tilfældet. I stedet får vi en omgang Stoner Rock, hvis retroprægede indhold er meget overbevisende: Både opbygning, fremførelse og effekter transmogriffer hurtigt lytteren ind i en tidslomme med overskriften 1970’erne. Produktionen rammer også plet, for den er moderne, uden at være hverken poleret eller klinisk.
Inde i tidslommen møder man genrens forskellige udtryk, som rækker fra det friske og guitardominerede til mere stille og stemningsfyldte numre, hvor det er klangflader, der dominerer. I disse numre er nøgleordene fred og ro, og man får mulighed for at komme ned i gear. Desværre bruges der lidt for meget af den generøse spilletid her, så jeg når at blive lidt utålmodig. Derfor er det godt, at Motorpsycho tager revanche i de mere energiske numre, hvor fremdrift og tempo gør tingene mere levende. Og heldigvis er der overvægt af disse tracks, så Motorpsycho kan føje endnu et gennemført album til samlingen.

Tracklist:
1. The Waning Pt. 1 & 2
2. Kingdom of Oblivion
3. Lady May 1
4. The United Debased
5. The Watcher (Including the Crimson Eye)
6. Dreamkiller
7. Atet
8. At Empire’s End
9. The Hunt
10. After The Fair
11. The Transmutation of Cosmoctopus Lurker
12. Cormorant
Samlet spilletid: 70:24

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed