fbpx

Verheerer - Monolith

Kun et år efter udgivelse af debutalbummet ”Maltrér” er Verheerer tilbage med et nyt udspil. Igen er det Vendetta Records fra Berlin, der står bag udgivelsen, og igen er det Black Metal, der står på menuen – så langt er alt ved det gamle. Til gengæld er besætningen udvidet, så de originale medlemmer BST og SMN har fået selskab af LKS,MYR og KRZ.
Albummet starter med et dybt og dystert klangtæppe, hvorfra musikken langsomt vokser frem – her er genrens traditionelle redskaber i brug. Men allerede i det efterfølgende titelnummer viser Verheerer en stærk håndtering af musikkens forskellige elementer, og kroner indsatsen med et stærkt omkvæd.
I de resterende numre fortsætter de positive takter, for her veksles der problemfrit mellem hårde og melodiske passager, ligesom tempoet flere steder i numrene ændres fra det stille til det opskruede. Det giver numrene dynamik og bredde, og gør dem rigtig interessante at lytte til. Det er rigtig god Black Metal, som illustrerer genrens stærke sider virkelig flot.

Vokalen er det eneste element, der ikke har forbedret sig siden sidst; den er let råbende og meget lidt varieret, selv om den er kraftfuld og myndig. Heldigvis overskygger kvalitetsløftet denne skønhedsplet, så den ikke ødelægger det samlede billede.
På debutalbummet klandrede jeg Verheerer for at levere en upersonlig indsats, men jeg skal love for, at tyskerne har taget et stort skridt fremad! ”Monolith” er helt anderledes interessant, og viser et meget mere modent band. Det vidner om en overraskende, men flot og imponerende udvikling, som fortjener anerkendelse og bør udvide Verheerers fanskare.

Tracklist:

1. Intro
2. Monolith
3. He Who Sowed the Poisoned Seeds
4. The Fatalist
5. The Eskapist
6. He Shall Reap a Thousandfold
7. Serpent Grave
8. Theios Aner & Irrisio
Samlet spilletid: 50:07

Læs mere...

Doyle Airence - Monolith

Kort efter at dette album blev annonceret, blev det trukket tilbage igen pga. uoverensstemmelser omkring rettigheder og lignende juridiske spørgsmål. Men nu, med en del forsinkelse og nyt bandnavn, kommer det altså ud alligevel. Således er ”Monolith” første udgivelse fra bandet, der nu kalder sig Doyle Airence. Nogen vil måske huske dem blot som Doyle. De har et debutalbum og en anmelderrost EP i bagkataloget, samt en masse liveerfaring, da de har varmet op for promenente navne som Between The Buried And Me og Deftones.  De er Franske, og det er godt nok længe siden jeg har hørt noget som helst med oprindelse i det franske.

Doyle Airence spiller meget stemningsfuld hardcore, med tydelig inspiration fra et af deres egne yndlingsbands A Perfect Circle. Jeg kan i hvertfald godt fornemme, hvordan de meget melodiske og velspillede undertoner er blevet til. Der er ingen tvivl om at de ikke bare lyder som endnu et hardcore/screamo band. Der er noget mere dybde i deres musik, og de spiller rigtig godt. Dog flyder numrene en lille smule for meget sammen til tider – hvilket jeg synes sker lidt for ofte i netop denne genre - men der er skam rigtig mange fede skæringer på ”Monolith.” Numre som ”Friendly Fire” og ”The Great Collapse” fra første halvdel af albumme er super fede med masser af knald på og samtidig ret melodiske og flotte. Jeg er helt vild med den instrumentale intermission ”Effort.Accumulation.Revelation”; hold fast et flot stykke musik! Der er så meget følelse i de knap 3 minutter nummeret kører, at jeg næsten får gåsehud. ”Liquid Skies” er et mere stille nummer med masser af nerve og lidt ren sang, der giver den et anderledes udtryk. På sidste halvdel af albummet er det klart skæring nummer 9 ”Stonefields”, der er det bedste. Igen er der masser af god melodi og stemning.

Der er rigtig meget godt ved den her skive, men vi kommer desværre ikke udenom at det alligevel bliver en smule ensformigt og til tider lidt kedeligt. Jeg smider 4½ stjerner afsted efter Doyle Airence og deres rigtig fine hardcore, der har en snert af noget ”artsy feel” over sig. Hvilket kun gør det mere interessant. Deres rødvin er tvivlsom – i hvertfald hvis man spørger mig – men Frankrig kan altså godt producere dygtige musikere, og hvis man i forvejen elsker bands som The Dillinger Escape Plan, Norma Jean eller The Chariot, så bør man gøre sig selv den tjeneste at få fat i ”Monolith” meget snart!

                            

 

Track list:

1. 03.11.11

2. Painting With Lights

3. Friendly Fire

4. The Great Collapse

5. Effort.Accumulation.Revelation

6. Left Unsaid

7. Liquid Skies

8. Distruction.Discovery.Meditation

9. Stonefields

10. We Were Kids

11. Collisions

Samlet spilletid: 42:00

Læs mere...

Sylosis - Monolith

Sylosis spillede en overfed og meget mindeværdig koncert på Day of Decay-festivalen i sommer, og dermed var al spænding omkring deres næste album tæt på bristepunktet!
Nu er ”Monolith” så langt om længe havnet i min afspiller, og jeg må blankt erkende, at albummet er alt hvad jeg havde ønsket og håbet på…og måske lige en anelse mere. Jeg sidder faktisk lidt med samme følelse, som da Machine Head’s ”The Blackening” ramte mine trommehinder: Det er et forfriskende pust, der smager af de gamle og herlige dyder. Sylosis er bestemt ikke et retro-thrashband, men de trækker store veksler på den klassiske effektive riffing, der vil få de fleste thrashfans i den syvende himmel, hvis de da ikke allerede var der grundet den ekstremt tighte duga, som trommeslageren leverer. Derudover er der nogle helt utroligt dejlige guitarsoli, der har den helt rette fordeling af vildskab og skønhed. Det hele er overbevisende eksekveret, og er spillet strammere end stramt!
Der er praktisk talt noget for enhver thrash-smag på dette album; om det er det tunge og halv-groovy materiale i nummeret ”All is Not Well”, om det er den føromtalte effektive riffing-ekstravaganza i åbningsnummeret ”Out From Below” eller om det er den melodiske overflod i nummeret ”Behind the Sun”, så leverer Sylosis altså varen. Ja, selv der hvor det måske burde blive en tand for meget og klicheerne står i kø, leverer Sylosis varen! Ghost-tracket der kommer godt 15 minutter inde i sidste nummer, komplet med klaver, akustisk guitar og sjælfuld sang fra Josh Middleton (er der i grunden noget, den mand IKKE kan?!), er også godt! Produktionen er selvfølgelig fuldfed og kan ligesom resten af elementerne, der udgør ”Monolith”, ikke peges mange fingre af.
Dette album er Sylosis’ tredje. Udover disse tæller diskografien også to EP’er, og jeg kan love jer læsere, at jeg sporenstrengs vil anskaffe mig hele diskografien, for dette er virkeligt et monumentalt værk fra et mindst ligeså monumentalt band, der fortjener al ære og hæder!
Jeg tror måske, at min top 10 for dette år lige rykkede sig!

Tracklist:
01: Out From Below
02: Fear the World
03: What Dwells Within
04: Behind the Sun
05: The River
06: Monolith
07: Paradox
08: A Dying Vine
09: All is Not Well
10: Born Anew
11: Enshrined

Samlet spilletid: 67:36

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed