fbpx

Mitochondrial Sun - Mitochondrial Sun

I næsten 30 år har Niklas Sundin været kendt som guitarist i Dark Tranquillity, men i forbindelse med en pause fra bandet begyndte ideen om et soloprojekt at tage form. Den er siden vokset, og ser nu dagens lys under navnet Mitochondrial Sun.
Her benytter Sundin lejligheden til at afprøve nye stilarter, og baseret på gamle ideer og riffs, som ikke passede ind i hovedbandets musik, har han skabt et Electronica album, som både markerer sig stærkt, både når det gælder bredde og dybde. Men som presseteksten påpeger, kræver det lidt tålmodighed fra lytterens side, at komme til bunds i numrene – ved første lytning kan albummet godt virke lidt upersonligt og overfladisk.
Til gengæld vokser det hurtigt i styrke, og man kommer til at værdsætte de forskellige retninger, der stikkes ud: I nogle numre er det synthesizernes melodier, der er i fokus: de iørefaldende, men ikke poppede, og styres sikkert i land af Dark Tranquillity kollegaen Martin Brändström. Det samme gælder instrumenteringen andre steder på albummet: Her bruges større klangflader, hvilket gør musikken storslået og filmagtig – det er ikke svært at forestille sig ledsagende billeder til de musikalske landskabsmalerier.
Albummets højdepunkt kommer også fra en gæstemusiker, nemlig cellisten Annika Blomfeldt; hendes sprøde toner fra strygeinstrumentet er følsomme, ofte triste og melankolske, men altid dragende og meget smukke.
Den nævnte bredde gør, at fraværet af en vokaler betyder mindre end vanligt; musikken klarer sig overraskende godt alene – det er en flot præstation, der giver Niklas Sundin og hans projekt Mitochondrial Sun en varm anbefaling herfra.

Tracklist:
1. UR TEHOM
2. CHRONOTOPES
3. BRAYING CELLS
4. STARS BENEATH THE SEA
5. NYAGA
6. CELESTIAL ANIMAL
7. ARKADIA
8. THE VOID BEGETS
9. ENTROPY’S GIFT
10. THE GREAT FILTER
Samlet spilletid: 42:51

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed