fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 53

Soulline - We Curse, We Trust

I hjemlandet Schweitz har Soulline været aktive siden årtusindskiftet; en karriere som har kastet de 2 albums ”Oblivium” og ”The Struggle, the Self and Inanity” samt en række supportjobs af sig. Til det 3. udspil satses internationalt, idet svenskerne Peter Tägtgren og Jonas Kjellgren har stået for mix og mastering, mens danske Mighty Music udgiver albummet.
Valget af svensk producerteam er godt, i broderlandet har de jo styr på Metallens mere melodiske sider. Og dem dyrker Soulline så afgjort. Godt nok byder åbningsnummmeret på en del brøl, men det er blot en markering af, at ”her er vi!”. Nej, alpedrengene lægger vægten på de melodiske sider af numrene, og på de tre første tracks viser de en overraskende styrke: melodilinier og omkvæd er virkelig iørefaldende, og de understøttes af passende guitarer.
Herefter er det som om Soulline mister pusten, for de følgende numre er ikke så interessante; melodierne er knap så catchy, og selv om vokalen byder på grumme brøl, rykker det ikke for alvor. Det bløde lydbillede er en medvirkende årsag, det passer bedst til musikkens mere rolige sider. Og vi skal helt hen til slutnummeret, før niveauet er oppe i samme højde som i albummets start.
Albummet her viser, at Soulline har næse for de melodiske sider i Metal; når det virker, virker det for alvor. Men samtidig er det også klart, at Soulline skal blive mere konstante i deres præstationer, før de får navnet øverst på plakaten.

Tracklist:
01: The Curse In Our Minds
02: When We Freeze
03: Hollow
04: Our Fate Interrupted
05: Dreaming Change
06: Sleepers Statement
07: The Unconscious March
08: Fade In

Samlet spilletid: 35:36



Læs mere...

Saint Rebel - The Battle Of Sinners And Saints

Københavnske Saint Rebel debuterer med ”The Battle Of Sinners & Saints”. At der er tale om god gedigen og beskidt rock’n’roll, var lidt af en overraskelse for undertegnede. At dømme efter coveret, som kan ses til venstre, så havde jeg troet, at vi var ude i noget thrash – death metal lignende…

Men Saint Rebel er godt og solidt placeret i rockgenren af den hårde og beskidte slags, hvor de blander medrivende rockkompositioner med metalinspirerede riffs. Forsanger Jonas Kaas’ vokal er som skræddersyet til musikken og stilarten i det hele taget. Den er rå, tør og beskidt. Der veksles både mellem rene fraser og vilde skrig. Referencerne for sammenligninger står i kø. Mest oplagt er det dog at referere til Roadrunner Records’ nyeste darlings, Taking Dawn. Men derudover kan der også henvises til både Alice In Chains, Velvet Revolver m.fl.

Pladen byder på stor variation. Sang nr. 1 ”Always Alone” fungerer som en kompromisløs åbner for denne plade, hvor energien og stilen bliver grundlagt. Pladen byder også på balladen ”The Dying Child” som de slipper godt fra, ligesom der i nogle af sangene er noget slut 80’er Rock inspiration at spore i form af eksempelvis baggrundskor. Om bandet er præget af storhedsvandvid eller en vis portion humor, har jeg endnu ikke gennemskuet. Eksempelvis på sangen ”Sell My Soul” hvor lyden af tusindvis af skrigende fans er klippet ind (Som Guns´N´Roses gjorde på Lies pladen), eller på sangen ”You Will Know My Name” hvor der indledes med ordene ”We sold out every show they could bring – and we thought of every song you could sing”.

Der er ikke noget nyt i det, Saint Rebel leverer. Originaliteten udebliver, men når bandet fremstår så stilrene som de gør, ja så gør det ikke den store forskel, at de ikke byder sig til med noget nyt. Det er rock’n’roll… Der skal tælles til 4 og så derudad… Det behøver ikke at være mere avanceret end det!
Alt i alt er dette et solidt og spændende nyt udspil på den danske scene, som helt bestemt er værd at tjekke ud!

Tracklist:
1. Always Alone
2. Once We Were Two
3. Show Me The Way
4. Halo
5. I´d Rather Be A Narcissist
6. Earthquake Shakes Me Down
7. Wasted
8. The Dying Child
9. Sell My Soul
10. You Will Know My Name
 

Læs mere...

Malrun - The Empty Frame

Danske Malrun er aktuelle med opfølgeren til deres debutplade fra 2010, ”Beauty in Chaos”, som høstede gode anmeldelser nationalt såvel som internationalt.
Med ”The Empty Frame” er de nu klar med den såkaldte ”svære 2´er”. Et begreb som bandet tilsyneladende ikke er bekendt med overhovedet. På nærmest arrogant vis maner de i hvert fald begrebet til jorden med dette udspil, som nærmer sig det perfekte.

Malrun lander mellem det metalliske i Mercenary og det rockede i Surfact. Af mere internationale sammenligninger kan man nævne bands som Killswitch Engage og Disturbed. Malrun har dog et unikt særpræg, primært i form af forsanger Jacob Løbners fantastiske vokal, der veksler mellem den rene, melodiske og storladne vokal til de mere aggressive skrig og endda growl. Dette kombineret med et perfekt mix af tunge riffs og rock – poppede fraser, bliver der skabt en god variation gennem hele pladen. Det hele er pakket ind i en produktion i høj klasse, som gør at ”The Empty Frame” hele tiden er både interessant og medrivende at lytte til.

Af højdepunkter anbefales det, at man lægger øre til ”Shadowborn” og ikke mindst ”Take It To The Grave”, som er undertegnedes klare favorit, og som er et godt eksempel på ovenstående. Malrun har med ”The Empty Frame” skabt et stærkt album, som for alvor markerer den danske kvintets eksistens på den danske metalscene, og mon ikke den internationale scene følger trop i løbet af året?

Tracklist:
01. Face of the Unknown
02. Shadowborn
03. Moving into Fear
04. New Blood
05. Sink Forever Down
06. Strip Show of an Angel
07. The Iron March
08. Bloody Mary
09. Into the Sun
10. The Lyapunov Exponent
11. Pariah
12. Take it to the Grave
13. Yoke of Stone

Samlet spilletid: 49 min
 

Læs mere...

All Trays For Venom - Burned By Blackened Sun

Metalcore har altid haft en positiv indvirkning på mig, og med dette debut album fra århusianske All Trays For Venom er det ingen undtagelse. Bandet er netop blevet signed hos Mighty Music, og vil sammen med Target sende deres første album med titlen ” Burned By Blackened Sun ” på gaden til april. Og hvad er der så i vente? Hurtigt sagt – et pisse fedt album!
Bandet har indspillet albummet i Dead Rat Studios, hvor Jacob Bredahl har siddet bag knapperne. Resultatet er aggressivitet med hårdtslående vokalskift og tunge nakkemuskelkrævende rytmer. Burned By Blackened Sun indeholder 12 tracks, og der lægges hårdt ud med ” Learn To Bleed ”, hvor stilen for hele albummet præsenteres ganske glimrende ved hjælp af den hårde rytme, og vokalen fra Rasmus Godsk tager lytteren med hele vejen rundt. Allerede på andet nummer tages vokalen et skridt videre med en sangstemme, der passer perfekt til stemningen i ” A Vicious Circle ” fulgt godt sammen med en skøn guitar.
Som albummet skrider frem bliver numrene mere og mere nuanceret, og mit højdepunkt er nummeret ” Truth Is For The Weak ”, hvor jeg fornemmer, at alle bandmedlemmer får netop dette track til at ligne en sikker vinder.
Alt i alt er her tale om et velspillet album, hvor man får den grumme vokal, skøn sang, guitar soloer, tunge riff, fantastiske trommelektioner og ikke mindst en blæret bas. Og skal jeg pege i en retning af, hvad der kunne være i samme boldgade som All Trays For Venom, må det f.eks. være Trivium.

Trackliste:
01. Learn To Bleed
02. A Vicious Circle
03. This Love Is Damned To Hell
04. The Revenge Of Dr. Phil
05. Truth Is For The Weak
06. My Guide To Nowhere
07. One World For The Wicked
08. Bring Back The
09. Until The End
10. Death Robot
11. Scars Of You
12. Waves Of Destruction

Samlet spilletid: 47:79


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Læs mere...

Bullet Train Blast - Nothing Remains

Danske Bullet Train Blast væltede ind i min opmærksomhed for et par år siden med skiven ”Second Chance”, der gjorde sommeren ’09 noget sjovere. Det var i sandhed en god og gedigen rockskive. Den er dog siden hen blevet svigtet af mig og mit anlæg, og konklusionen må derfor være, at 4,5 stjerner måske var skudt lidt over mål. Denne skive får samme karakter af mig, men det ER en langt bedre skive end forgængeren!
Nu er tiden så kommet til den svære toer, og denne gang på et lidt større selskab, hvilket betyder mere eksponering, større krav og så fremdeles. Det skulle da egentlig også være synd og skam, hvis ikke debuten skulle kaste en kontrakt af sig, og jeg er sikker på, at Bullet Train Blast har formatet til at blive præsenteret for et større publikum.

Jeg må være ærlig og sige, at ”Nothing Remains” indfrier mine forventninger til fulde. Det er nemlig en rigtig fed plade, og man kan høre og fornemme, at Bullet Train Blast har optimeret deres udtryk med stort henblik på især sangskrivningen. Produktionen er dejlig klar og med rigtig god smæk for skillingen. Dog er det evigt tilbagevendende problem, (i mine ører) at bassen ikke er hørbar nok. Det er dog et mindre problem, og det piller kun minimalt ved, at Bullet Train Blast har begået et rigtigt stærkt album. Det er ikke nødvendigvis et album, der skriver sig ind i historien, men det byder på rigtig mange gode ting: Sangene er velskrevne, varierede og frem for alt fremstår de energiske, friske og inciterende.
Originaliteten kan ligge på et meget lille sted, og egentlig er det, hvis man fokuserer på det, nok det største problem; denne slags musik er hørt mange, mange gange før, og den er sgu svær at revolutionere. Dog er det sikkert og vidst, at Bullet Train Blast har styr på de gode og fængende melodier, de hårdtslående riffs og den fede vokal. Og lige netop DET er det, der gør, at du skal checke Bullet Train Blast ud, og støtte det efterhånden bedste bud på hardrock-tronen i Danmark. Med andre ord: Pas på, Powderhog og Supercharger!!

Bullet Train Blast kommer med eksprestog!

Tracklist:
01: I’m Insane
02: Running Away
03: The Storm
04: Queen of the Night
05: All the Girls
06: From the Underground
07: Bang Bang Bang
08: A Life in Glory
09: Nothing Remains
10: Dead Man Walking
 

Læs mere...

Numbnuts - Smokey The Salmon And The Horny Mermaids Of Detention

En mand der må siges at være album aktuel i øjeblikket er Hatesphere’s nyerhvervede forsanger, som går under tilnavnet ”Esse”. Ikke blot er han aktuel med det hårdt pumpende ”The Great Bludgeoning” fra førnævnte metal-veteraner, nej han er også aktuel med Numbnuts’ første officielle fuldlængde. Det er blevet til 3 ep´er og en mindre karriere i undergrunden, siden bandet startede i 2000, men nu er de klar til at bryde rammerne og vise verden, hvad de kan. Det skulle da gøres med et brag på pladen, der meget mundret hedder ”Smokey The Salmon And The Horny Mermaids Of Detention”. Hvordan den titel er blevet til, aner jeg ikke, men jeg er sikker på at der har været en eller anden substans inde over. Anyway... Pladen er et mix af thrash med death metal-elementer med tryk på en noget mere groovy heavy stil, end man f.eks ser det i Hatesphere. Jeg vil gå så langt som til at kalde Numbnuts en slags Volbeat med nosser. For hvor Volbeat altid har været kendt for en lidt mere poleret og decideret kyllingeagtig lyd, formår Numbnuts at tage rockelementerne og gøre det tungt, groovy og meget beskidt. Det lyder til tider som The Haunted, og det er jo bestemt ikke en skidt ting.
Ud af pladens ni skæringer (ni er i øvrigt et meget smart valg, for det bliver aldrig hverken for meget eller for lidt) vil jeg fremhæve tre, der kommer nærmest i rap. ”SexSexSex”, ”Satans Of Swing” og ”Modern Metal Cliché”. Her har vi tre numre, der forener det thrashede med det groovy og tunge og skaber en slags hybrid, som fungerer pisse godt. Der er masser af ”laid backness” i numrene og stadig nok aggression til at holde håret svingende. Det er både godt til at slås til, men også godt at tage en lille en til. Det fungerer på flere niveauer og er en overraskende overbevisende debut fra et band, jeg desværre må sige, at jeg aldrig har hørt om, men nu er de her og de er klar til at regere. Om de kan sparke Volbeat af tronen som middelmådighedens konger tvivler jeg stærkt på, for her er et band, der ikke lever udelukkende for at appellere til masserne. Det er på sin vis meget godt, for nogle ting skal man s’gu holde i undergrunden, og Numbnuts er en af de perler, der for min skyld gerne må forblive undergrund, men for deres egen skyld håber jeg da, at de kan drive det til noget stort. På den negative side kan man sige, at det lyder lidt for meget som en The Haunted-klon, OG at det godt kan gå hen og blive en lille smule kedeligt at høre på de samme typer riffs om og om igen, men det er en meget lille ting i forhold til det store hele. Køb den, skamlyt den, og støt op om undergrunden!

Tracklist:
01: Giddy Up
02: Satans Of Swing
03: Endless Guilt Trip
04: Sexsexsex
05: Deaf To Brutality
06: Modern Metal Cliché
07: Pay For This
08: The Shorty Song
09: The Legend Of Smokey The Salmon And The Horny Mermaids

Samlet spilletid 43:01


Læs mere...

Vicious Art - Pick Up This Sick Child

Vicious Art fra Sverige blev dannet i 2003, og består af ex-medlemmer fra Entombed, Dark Funeral og Grave. Bandet har netop smidt deres 2. album på gaden via det danske selskab Mighty Music, som jo bekendt også køres af Target drengene. I deres hjemland har bandet efterhånden fået ry for at være et af de sejeste bands indenfor genren, og det kan jeg godt forstå!!! Jeg skal da lige love for at VA har taget mig med storm…Det her er godt nok ikke for børn!!

Forestil jer en bundsolid og sønderknusende cocktail af Entombed, Carcass, Dimmu Borgir og Morbid Angel (anno ”Immortal Rites”) ja, så har I et meget godt billede af, hvad VA handler om. Musikken indeholder simpelthen de fedeste groovede death metal riffs man kan forestille sig, med dertil hørende fedt og smadrende trommespil udført af et særdeles veloplagt band. Der er både tunge sektioner, blast-beats, fede soli og en rigtig fed growlen, som aldrig bliver belastende at lytte til. Denne blanding af death metal af højeste karat tilsat lidt black metal elementer, såsom førnævnte blast-beats, udgør noget af det mest ultimative og fængende death metal, jeg har hørt i meget lang tid; ja, jeg er sgu nærmest som forstenet – så fedt er det!!

Så nu når bandet snart kommer til Danmark sammen med danske Thorium, så vil jeg opfordre alle dødsmetalfans at tjekke disse gutter ud! I ventetiden kunne man jo gå ned til den lokale pladepusher og skynde sig at investere i ”Pick Up This Sick Child”, den er aldeles fremragende!!!

Køb for helvede!!!!

Tracklist:
01. Tombstone Grind
02. The Paulina Paw Paintings
03. Our Family Flesh
04. Murderer
05. We’re Both Into Killing Me
06. Chewing Gunpowder
07. Evicting Dead Tenants
08. Dancing Münchhausen
09. And Bent Down For Years
10. Chain Hooks Falling
11. The Topmost Violent God

Samlet spilletid: 44:21


Læs mere...

Vanir - Onwards Into Battle

Sidste år udgav Vanir fra Roskilde debutalbummet "Særimners Kød", men det har åbenbart ikke drænet bandets idemæssige kilde; allerede nu er de brynjeklædte medlemmer klar med album nummer 2.
Teksterne tager igen udgangspunkt i stemninger og historier fra den nordiske mytologi, og fremføres på primært engelsk - det kunne tyde på, at Vanir har ambitioner om at nå et internationalt publikum. Med de enkle melodier og den blandede brug af akustiske og elektriske instrumenter følger de den gængse opskrift på Pagan Metal helt præcist, og placerer sig omkring midten, når vi taler fortolkning af genren. Her tilføjes trampende rytmer, sækkepibe og violin helt efter bogen, og der er ingen udsving fra det kendte. Det virkelig slatne kor i "Hlidskjalf Gynger", hvor opfordringen til at drage i krig mere lyder som et tilbud fra bagstive tøsedrenge end kampklare krigere, udgør en undtagelse, men det kan næppe være en tilsigtet afvigelse.
Overordnet set er alt meget fint, men når jeg sammenligner med de Pagan-udgivelser, der er kommet forbi min anmelderstak i løbet af de sidste 5-6 år, virker "Onwards Into Battle" stillestående og anonym. Der tages absolut ingen chancer, og denne angst for at dumme sig gør numrene uinteressante i længden. "Onwards Into Battle" er derfor en meget passende titel, for det bliver noget af en kamp for Vanir at slå igennem, hvis ikke de skaber sig en mere personlig profil.

Tracklist:
1. Dark Clouds Gather
2. Onwards Into Battle
3. Thyrfing
4. By The Hammer They Fall
5. Tveskægs Hævn
6. Brigands of Jomsborg
7. Æresdød
8. Vinlandsfærd
9. Warriors of Asgard
10. Hlidskjalf Gynger
11. Raise Your Horns
12. Fimbul
13. Sons of the North

Samlet spilletid: 55:39

Læs mere...

Vanir - Særimners Kød

Hvem eller hvad er Vanir? – Det må være noget med nogle vikinger, tjeck! Well, Vanir er vist et godt otte mand stort folkemusik/metal band fra Danmark. Uden en voldsom skarp indsigt i nordisk mytologi holder jeg mig til vedhæftede infomateriale om bandet, der angiver at Vanir er en flok brave møer og svende sendt til jorden af Odin for at samle menneskene ved hjælp af mjød, kød, hor og metal. Yes, så er stilen ligesom lagt.

Og bandet formår da at leve ganske godt op til dette mantra og få startet en fest bare ved at spille sine numre. Et eller andet sted virker det dog, som om de gode medlemmer i Vanir har hentet lige lovlig meget inspiration fra Dropkick Murphys og herefter pakket det ind i en vikingeforklædning. Man skal ikke have hørt begge bands specielt meget for at kunne høre, at Vanirs kompositioner kunne minde om Dropkick Murphys og ligeledes brugen af harmonika/mandolin vs. harmonika og fløjte – bare tag et lyt til "Togtet".

Det være sagt er det jo ikke ligefrem en sammenligning der skader, når mantraet er fest, hor, druk osv. Faktisk fremstår de fleste af numrene som ganske gode og energiske med netop det element, der skal til for at starte en fest. Instrumenterne bliver behandlet som det nu kan forventes. Der er ikke tale om de tunge eller avancerede kompositioner, men albummet klarer sig også ganske fint under mantraet "less is more". Produktionen er lidt mudret, trommerne lyder lidt som om de er lavet af plastik, og korvokalerne kunne sagtens være trukket længere frem i lydbilledet, men i relation til albummets hensigt om at være en partystarter og ikke et hyggenusselytte album, skader det reelt ikke det store. Man bliver i godt humør, får lyst til at tage fat i en ungmø og rive hende rundt, når Særimners Kød er på anlægget.

Samlet set er der tale om et udmærket album, der godt kunne tåle lidt mere selvstændighed og finpolering af lyden. Vanir opnår solide 4,5 ud af 6 for en partystarter, der fungerer efter hensigten.

Tracklist:
1. Af Braget Æt
2. Gildet
3. Elverkongens Brud
4. Særimners Kød
5. Rejsen Til Udgårdsloke
6. Suttungs Mjød
7. Lokes Listighed
8. Niddings Dom
9. Holmgang
10. Togtet
11. Langt Over Havet

Læs mere...

A Kid Hereafter in the Grinding Light - A Kid Hereafter in the Grinding Light

Popbandet A Kid Hereafter, havde i et kreativt moment skrevet nogle grindcore-sange. De besluttede sig for at vride kluden, og det mundede ud i 30 små, glade grindcore skæringer, der nu alle kan nydes på dette album. For at der ikke skulle opstå forvirring, så tog grindcore-afdelingen af dette kollektiv navnet A Kid Hereafter in the Grinding Light.
Det skal siges, at AKHITGL ikke spiller det mest nyskabende musik, der nogensinde er lavet, men alligevel er det ufatteligt spændende og charmerende, qua deres glade tekster og lidt goofy image. Man sidder lidt med tanken, at det måske bare er en joke, men efter at have interviewet Frederik Thaae (Vokal) og have set deres koncert på Metal Royale Festival kan jeg garantere, at de mener det helt seriøst.

Numrene herpå er korte, skæve og meget eksplosive. Vokalen er til tider meget Mike Patton-agtig, dog uden at være planket direkte. Den varieres dog, da de er flere om at brøle. Numrene skiftevis blæser derudaf, eller kører i et ”jump-jump” tempo. Det virker i starten meget ustruktureret og kaotisk (nøgleordene for grindcore), men efter en del gennemlytninger får man skiven ind under huden. Dermed bliver det mere og mere struktureret og ”almindeligt” at høre på. Numrene er memorable og ganske fede, omend mange af dem er skingre, dissonante og lidt ”lytter-fjendske” at høre på. Enkelte steder er der lidt Tom Waits at spore (Footguts), og andre, lidt Frank Zappa (The King)
Én ting der dog desværre ikke tjener til AKHITGL’s fordel, er at jeg så dem live inden anmeldelsen var skrevet. Jeg mangler simpelthen bandet i deres hvide outfits, og Frederik’s sjove, men alligevel alvorlige kommentarer mellem numrene, mens skiven kører. Det skal dog ikke forhindre mig i at give AKHITGL en varm anbefaling med på vejen. Som før skrevet, så skaber de ikke noget nyt, men igennem deres to meget forskellige bands vil de rykke grænserne tættere på hinanden, og det er prisværdigt.
Derudover, kan skiven erhverves for sølle 100 kr…

Tracklist:
01: Shortie
02: Mutha Model
03: Q&A
04: Hitbot
05: Baby You’re a Cloud
06: Shut Up Shut Up Shut Up
07: Chosen One
08: Footguts
09: Slaves to Truth
10: Kid Selling Shit
11: Panselmo
12: Just Smile
13: The Light Itself is Alive
14: The Samurai
15: Satan Satan
16: Mad Arms
17: Good God, Bad Friend
18: Intermission No
19: Sunblox
20: Birdmen
21: All of Me
22: Wave of Money Fish
23: Sun Loop
24: Be Kind to Greater Men
25: Yes I
26: Thrill Pill
27: Fuck the Snow Hello
28: Happyslappy7
29: Epiceternal
30: The King

Total Spilletid: 32:00

 

Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed