fbpx

Vulture - Ghastly Waves & Battered Graves

Min allerførste gennemlytning af dette album gjorde mig en smule forvirret: Var der virkelig tale om et nyt album, eller havde Metal Blade Records genudgivet en gammel skive fra 1980’erne? Stil, fremførelse og lyd sagde det sidste, men pressematerialet sagde det første. Og ja, der er tale om et nyt album fra tyske Vulture, nærmere det andet efter debutskiven ”The Guillotine” fra 2017. Og nej, bandet er ikke startet startet for 40, men for 4 år siden.

Min indledende forvirring skyldes musikken, for Vulture spiller en cocktail af Speed- og Thrash Metal, hvor riff´ene fyres af i vildt tempo, og energien er skyhøj. I sig selv ikke nogen dårlig ting, men selv det bedste ting bliver skidt, hvis det overdrives. Og det gør det ind imellem for Vulture; skal jeg samle indsatsen i ét ord, bliver det Overtændt. Bandet er næsten ved at spænde ben for sig selv for at komme ud over stepperne, men det hele bliver hurtigt for meget, så det hele virker næsten som en karikatur. Det sidste gælder primært vokalen, som med high pitch bjæffen og vilde powerhyl sætter indsatsen på spidsen.

Jeg ved godt, at elementerne hører med til Speed Metal genren, men albummet havde været bedre, hvis man havde skruet lidt ned for engagementet og satset på en mindre old school produktion. Energien fejler intet, og det er i høj grad den, der hiver tre stjerner hjem til Vulture.

Tracklist:
1. Fed To Sharks
2. The Garotte
3. B.T.B. (Beyond The Blade)
4. Ghastly Waves & Battered Graves
5. Dewer's Hollow
6. Tyrantula
7. Stainless Glare
8. Murderous Militia
Samlet spilletid: 43:33

Læs mere...

Destrage - The Chosen One

Jeg blev positivt overrasket, da jeg i 2014 stødte på Destrage; albummet ”Are You kidding Me? No.” blæste mig bagover med sin forrygende opvisning i teknisk Metal. Stilen fortsatte på ”A Means To No End” to år senere, og nu er italienerne ude med deres femte album ”The Chosen One”.

Her er det igen den tekniske side af musikken, der er i fokus, og igen viser italienerne en stor bredde i deres musikalske udtryk. Det betyder, at numrene generelt er sammensat af passager med teknisk udfordrende musik, vekslende rytmer, brølende vokaler og rene kor, hvor de sidste fremfører ret fængende melodier. Indholdet vægtes forskelligt i de enkelte tracks: Således er musikken i ”About That” gennemgående let kaotisk, men balanceres af omkvædet, mens de skæve guitarer i starten af ”Mr. Bugman” afløses af mere traditionel Metal. Endelig skrues der op for energien i ”Headache and Crumbs”, hvor lynhurtige guitarløb bygger op til vokalerne, inden slutnummeret ”The Gifted One” lukker og slukker med vokal og guitar som eneste elementer.

Når man betragter ”The Chosen One” som helhed, er det svært ikke at synes om bandets evne til at skabe teknisk udfordrende musik uden, at det ender i ren opvisning. Samtidig er der en fin balance mellem de hårde og de melodiske elementer, så tingene ikke bliver ensidige. Derfor er det et lille dyk i kvaliteten på et par numre, der giver en bedømmelse under forgængernes.

Tracklist:
1. The Chosen One
2. About That
3. Hey, Stranger!
4. At the Cost of Pleasure
5. Mr. Bugman
6. Rage, My Alibi
7. Headache and Crumbs
8. The Gifted One
Samlet spilletid: 39:33

Læs mere...

Tanith - In Another Time

Tanith er fra New York, og bandet startede i 2017. Allerede samme år udsendte de en single, og den følger de nu op med deres første album, ”In Another Time”.
Den titel er meget passende, for de ni numre er et spring tilbage til en anden tid; nærmere betegnet til 1970erne, hvor Blue Oyster Cult, Thin Lizzy og Uriah Heep satte retningen for hvordan Hard Rock skulle lyde. Den linje arbejder amerikanerne hårdt på at følge, så både stil og fremførelse matcher flot, og hvis ikke det var for den udmærkede produktion, kunne man sagtens tro, at albummet var 40-45 år gammelt. Et gennemgående element er vokalerne, som guitaristen Russ Tippins og bassisten Cindy Maynard deler imellem sig. Fordelingen giver en vis variation, men ikke så meget dynamik. Bagsiden af medaljen omkring den autentiske retrostil er netop, at den ikke er særligt dynamisk. I stedet bruges ret lang tid på at opbygge stemning, hvilket fungerer fint i ”Cassini's Deadly Plunge” og ”Under the Stars”, mens de øvrige numre placerer sig i kategorierne ”hyggelig” og ”ufarlig”. På den måde er noget af arbejdet spildt, for selv om alt er fint spillet, så er der akut mangel på spændende øjeblikke, og numrene rører mig slet ikke. Derfor ender det autentiske helhedskoncept med at være albummets største aktiv, og det er for lidt til at markere sig.

Tracklist:
1. Citadel
2. Book of Changes
3. Wing of the Owl
4. Cassini's Deadly Plunge
5. Under the Stars
6. Mountain
7. Eleven Years
8. Dionysus
9. Under the Stars (reprise)
Samlet spilletid: 43:55

Læs mere...

Abnormality - Sociopathic Constructs

For tre år siden anmeldte jeg ”Mechanisms of Omniscience” fra amerikanske Abnormality; en meget ærlig omgang Death Metal uden så mange svinkeærinder. Nu følger så album nummer tre, som igen udgives på Metal Blade Records.

Det første, der slår mig på det nye album er, at bandet har øget tempoet en tand eller to; der bliver virkelig spillet hurtigt på de ni numre. Det passer fint til Mallika Sundaramurthys ret dybe growl, som igen leveres overbevisende. Både tempo og vokal er elementer, der peger i positiv retning, men det gælder desværre ikke for min næste iagttagelse: Musikken er meget mere lukket og indadvendt, end jeg husker det fra forgængeren, og det gør albummet til lidt af en udfordring. Det virker som om musikerne bevidst skærmer for musikken, som for at skjule den. Og det er der bestemt ingen grund til, for musikken har mange fine tekniske detaljer, og der bliver virkelig arbejdet hårdt på instrumenterne.

At det kan lade sig gøre med mere åbenhed, skal man helt hen til albummets afslutning for at høre. I både ”A Seething Perversion” og ”Curb Stomp” er strukturen mere traditionel, men da det tekniske niveau stadig er højt, er de to numre albummets bedste tracks. Men det er ikke tilstrækkeligt til, at ”Sociopathic Constructs” kan nå samme bedømmelse som forgængeren; dertil er materialet for selcentreret.

Tracklist:
1. Monarch Alpha
2. Penance
3. Kakistocracy
4. Transmogrification of the Echoborgs
5. A Catastrophic and Catalyzing Event
6. Aeturnum
7. Dying Breed
8. A Seething Perversion
9. Curb Stomp
Samlet spilletid: 32:43

Læs mere...

Arch/Matheos - Winter Ethereal

”Winter Ethereal“ er det andet album fra sangeren John Arch og guitaristen Jim Matheos, og kommer 8 år efter "Sympathetic Resonance”. Denne gang er denne gang én stor ”Fates Warning forbrødring” idet besætningen består af en lang række nuværende og forhenværende bassister og trommeslagere herfra; dertil kommer flere gæstemusikere andre steder fra.

Men det er selvfølgelig d’herrer Arch og Matheos der er i fokus, og de præsterer hver især som forventet: Arch synger virkelig rent, stærkt og kraftfuldt, og ville passe ind i mange sammenhænge. Det samme gælder Matheos, som igen får bevist, at han er en eminent guitarist med stor bredde i sit spil – så langt er alt i orden. Men (for jo, der er et men!) det er desværre ikke nok til at skabe et godt album. At alle medvirkende spiller virkelig godt (for det gør de) nytter ikke meget, hvis ikke materialet følger trop.
Det første problem ligger i spilletiden, for godt en times spilletid er alt for meget for de 9 numre. Eller sagt omvendt: Musikken er simpelthen ikke spændende nok til at udfylde så lang spilletid på fornuftig vis. I perioder mangler de dynamik, så de kommer til at virke stillestående, og det er kun i kortere sekvenser, at de rykker for alvor. Det sker når trommerne driver musikken fremad, eller Matheos hiver et godt riff ud af ærmet. Men det sker for sjældent, og under mine lyttesessioner tog jeg flere gange mig selv i at miste fokus og gøre andre ting. Det er et dårligt tegn, og numrene bliver ikke hængende i hukommelsen.

Tracklist:
1. Vermilion Moons
2. Wanderlust
3. Solitary Man
4. Wrath of the Universe
5. Tethered
6. Straight and Narrow
7. Pitch Black Prism
8. Never in Your Hands
9. Kindred Spirits
Samlet spilletid: 67:59.

Læs mere...

Allegaeon - Apoptosis

Allegaeon er et af de bands, jeg har fulgt i mit virke som anmelder; siden ”Formshifter” fra 2012 har alle bandets albums været forbi min anmelderstak. Og det har altid været en positiv oplevelse, for bandets kombination af Death Metal med masser af både teknik og melodi er altid faldet i min smag. Derfor var det en formssag at sige ja til at anmelde bandets femte studiealbum, ”Apoptosis”.

Siden forgængeren ”Proponent for Sentience” er Brandon Michael kommet til som ny bassist, og jeg skal da lige love for, at han markerer sig: I det instrumentale åbningsnummer præsterer han nærmest vanvittige løb på gribebrættet, men også i de resterende numre er bassen en vital del af lydbilledet. Her arbejder den sammen med guitarer, der leverer masser af hurtige løb (”Extremophiles (B)” og ”Stellar Tidal Disruption”), men også holder de melodiske sider af musikken højt (”The Secular Age” og ”Extremophiles (A)”). Det vigtigste er, at Allegaeon igen holder fast i det tekniske uden at overdrive, så musikken mister gnisten. Derfor er det lige naturligt at finde det meget energiske “Metaphobia” og det akustiske ”Colors of the Currents” på tracklisten. I sidstnævnte spiller den klassiske guitarist Christina Sandsengen en meget flot duet med Greg Burgess.

Langt hen ad vejen lægger ”Apoptosis” sig direkte i slipstrømmen på sine forgængere, og at bedømmelsen denne gang ikke er helt så høj som for nogle af de tidligere albums, er en mindre ting i det store billede.

Tracklist:
1. Parthenogenesis
2. Interphase // Meiosis
3. Extremophiles (B)
4. The Secular Age
5. Exothermic Chemical Combustion
6. Extremophiles (A)
7. Metaphobia
8. Tsunami and Submergence
9. Colors of the Currents
10. Stellar Tidal Disruption
11. Apoptosis
Samlet spilletid: 56:18

Læs mere...

Ketzer - Cloud Collider

Ti år efter udsendelse af deres debut ”Satan's Boundaries Unchained”, er tyske Ketzer ude med album nummer fire: ”Cloud Collider”. Albummet har været tre år undervejs, og blev indspillet i to studier i løbet af efteråret 2018.

Hvor forgængeren ”Starless” stilmæssigt var mere Rock og Post Metal, markerer det nye udspil en tilbagevenden til en mere rendyrket form for Metal. Det er umiddelbart en rigtig god ide, for efter en kort instrumental intro brager bandet fra domkirkebyen Köln løs for fuld tryk: ”Keine Angst” sætter retning mod det mørke med Black guitarer og en dejligt grum vokal, mens ”Walls” fortsætter samme mørke stil, bare ikke så varieret. Endelig markerer titelnummeret en energisk og intens afrunding på en hård og vellykket åbning, inden det nedtonede ”Forever Death” giver en energimæssig pause.

Herefter er det som om kvaliteten stille og roligt falder frem mod slutningen, for selvom vokalen fastholder sin grumme og hvæsende natur, er det ikke nok. For samtidig mister musikken en stor del af sin intensitet; det er som om den går tabt i interne detaljer uden at bidrage til helheden. Resultatet er, at hvis man køber albummet på vinyl, vil man have en stærk side A, men kun sjældent høre side B – som helhed kan ”Cloud Collider” derfor kun høste et Okay herfra.

Tracklist:
1. The Machine
2. Keine Angst
3. Walls
4. Cloud Collider
5. Forever Death
6. The Wind Brings Them Horses
7. No Stories Left
8. This Knife Won't Stay Clean Today
9. (The Taste of) Rust and Bone
10. Light Dies Last
Samlet spilletid: 42:35

Læs mere...

Lik - Mass Funeral Evocation

Normal anmelder vi ikke genudgivelser her på siden; i forvejen kan vi ikke overkommer mængden af nye udgivelser. Når jeg alligevel har jeg taget svenske Liks debutskive fra 2015 med, skyldes det ikke de to bonusnumre, men det faktum at efterfølgeren ”Carnage” var et rigtig stærkt udspil med nerve og power.

Det finder man også fra start på debutskiven, for Lik spiller Dødsmetal i højt tempo med duga-rytmer og fræsende guitarer. Især ”Le Morte Homme” gør sig bemærket med ekstra energi og et stærkt omkvæd. Stilen genfindes i de fleste numre, hvilket er super, når det kører så godt som i ”Nocromancer”, men mindre imponerende i ”Death Orgasmic”. Derfor er det rart med det lavere tempo og groove, som kendetegner ”Endless Oceans of Blood”. Og ”Trail of Entrails”, som afslutter selve albummet, scorer point på en anderledes opbygning med tungt klaver og afvekslende guitarer. Endelig er der de to liveudgaver som bonus til slut, som ikke tilfører noget nyt til numrene, men et ”Tack som fan” er jo altid rart at høre.

Bedømt som debut er albummet rigtig vellykket, selv om der er ting at forbedre. Og sammenligner man med niveauet på det efterfølgende ”Carnage”, skal Lik have ros for deres positive udvikling, den understreger, at svenskerne fortsat er et band, man skal holde øje med.

Tracklist:
1. Serum 141
2. Le Morte Homme
3. Ghoul
4. Death Orgasmic
5. Sickening
6. Endless Oceans of Blood
7. Behold the Beheaded
8. Necromancer
9. Skin Necrosis
10. Trail of Entrails
11. Le Morte Homme / Live (CD-bonustrack)
12. Skin Necrosis / Live (CD-bonustrack)
Samlet spilletid: 46:00

Læs mere...

Antropomorphia - Merciless Savagery

Igen må man sige, at Antropomorphia havde godt af, at være lagt på is i et årti – I løbet af de ti år, der er gået siden gendannelsen i 2009, har hollænderne støt og roligt udgivet albums. Det nyeste har fået titlen ”Merciless Savagery” og er indspillet i studiet hos bandets trommeslager Marco Stubbe, som også har produceret.

Resultatet er et album, som kræver rigtig meget af lytteren; jeg har brugt mange gennemlytninger for at kunne komme igennem dets musikalske panser og ind til kernen. Især albummets første halvdel er en udfordring, for numrene burde rive mig med, da de afvikles i højt tempo, men da de er næsten blottet for melodi, sker det ikke. Da vokalen samtidig er meget monoton, og musikken mangler groove, er det samlede resultat meget lukket og ikke-imødekommende … På den ufede måde.

På albummets anden halvdel bliver der heldigvis rettet op på forholdene: I ”Wailing Chorus ov the Damned” startes der helt stille inden der bygges op til en mere åben omgang Død, men også i ”Luciferian Tempest” og ”The Darkest Light” er der pludselig mere flow og fængende hooks. Det er lige nok til at vende nedturen for Antropomorphia, men ikke nok til at give ”Merciless Savagery” en anbefaling med på vejen; albummet er det dårligste udspil, hollænderne har sendt forbi min anmelderstak.

Tracklist:
1. Merciless Savagery
2. Requiem Diabolica
3. Womb ov Thorns
4. Cathedral ov Tombs
5. Apocalyptic Scourge
6. Wailing Chorus ov the Damned
7. Luciferian Tempest
8. The Darkest Light
9. Unsettling Voices
Samlet spilletid: 41:50

Læs mere...

Whitechapel - The Valley

Når Whitechapel har valgt at kalde deres syvende album for "The Valley” skyldes det, at sangeren Phil Bozeman voksede op i Hardin Valley i Tennessee, og at teksterne i de ti numre handler om hans barndom. Bedømt ud fra musikkens hårdhed har det langt fra været lutter lagkage.

Whitechapel er kendt for deres brutale stil mellem Death Metal og Deathcore, og den finder vi igen i de fleste numre – mere herom om lidt. For der er også en anden og mere imødekommende side i bandets musik, som vi møder allerede i åbningsnummeret. Her afbrydes den brutale Metal af et melodisk omkvæd, som gør nummeret mere åbent og venligt. Det tager ”Hickory Creek” et skridt videre, for med sin rolige facon og rene vokal ville nummeret passe fint på en Stonesour plade. Endelig blandes tingene i ”Third Depth”, hvor ren og brølende vokal mødes til musik med hårdhed i mellemklassen.

Så er det også slut med det melodiske, for i den resterende del af spilletiden er det brutal Dødsmetal, der er i centrum. Der bydes på fin variation i udtryk (”Forgiveness is Weakness”), tunge rytmer i stil med Korn (”Black Bear”) og ekstra vrede og power i albummets bedste nummer (”Lovelace”). Som sådan opnår Whitechapel et pænt bredt udtryk, men genren har sine begrænsninger på dén front. Derfor er der i den brutale del at albummet tendenser til ensformighed, som trækker ned i bedømmelsen.

Tracklist:
1. When a Demon Defiles a Witch
2. Forgiveness is Weakness
3. Brimstone
4. Hickory Creek
5. Black Bear
6. We Are One
7. The Other Side
8. Third Depth
9. Lovelace
10. Doom Woods
Samlet spilletid: 40:29

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed