fbpx

Blaze Of Perdition - The Harrowing Of Hearts

Selvom Blaze Of Perdition trådte ind på den polske Black Metal scene i 2007, og med "The Harrowing Of Hearts” udgiver deres femte album, er det første gang, jeg stifter bekendtskab med bandet fra Lublin.
Albummets produktion markerer sig hurtigt som en betydelig del af oplevelsen, for den er ikke særlig nuanceret; faktisk er den temmelig garage- eller demoagtig. Kombinerer man dette med bandets genre, vil mange sikkert forvente et musikalsk indhold, hvor vanvittigt tempo og brutalitet går hånd i hånd – det har polen leveret mange gode eksempler på i tidens løb.
Beskrivelsen passer bare ikke her, for Blaze Of Perdition følger en anden vej mod mørket. Ganske vidst er musikken rå, og der blastes løs i traditionel stil, men i perioder er det som om musikken står stille og bliver kedelig – det er udtalt i numrene i hhv. start og slut på albummet.
Derfor er det kun de tre numre midtpå, der fortjener opmærksomhed: i ”Transmutation of Sins”, ”Królestwo Niebieskie” og ”What Christ Has Kept Apart” træder den egentlige Black Metal frem, men trods pænt højt tempo er det ikke det, der scores point. Det sker via det drive, som numrene besidder, for det rykker virkelig godt – også når der skrues ned for brutaliteten. Desværre dækker beskrivelsen kun halvdelen af udgivelsen, og det er ikke nok til mere end et OK herfra.

Tracklist:
1. Suffering Made Bliss
2. With Madman's Faith
3. Transmutation of Sins
4. Królestwo Niebieskie
5. What Christ Has Kept Apart
6. The Great Seducer
7. Moonchild (bonus track)
Samlet spilletid: 51:28

Læs mere...

God Dethroned - Illuminati

Efter tre albums med elementer fra første verdenskrig som temaer vender God Dethroned på ”Illuminati” tilbage til tekstuniverset fra bandets tidligste dage, nemlig religionen … eller rettere sagt modstand mod religion. Som vanligt er Henri Sattler primus motor på alt fra sangskrivning til produktion, og som vanligt er der justeret i besætningen, hvor Dave Meester er ny guitarist.
Stilmæssigt er der ikke så meget nyt, for God Dethroned fortsætter deres kombination af Døds- og Black Metal. I forhold til de senere albums virker musikken denne gang en smule lukket, hvor titelnummeret og ”Broken Halo” sætter retningen. I ”Book of Lies” åbnes der for nogle melodiske elementer, som i de følgende numre blandes godt med de mørke sider. Den cocktail gør ”Spirit of Beelzebub” og ”Satan Spawn” til albummets højdepunkt, fordi balancen mellem lys og mørke står stærkest her.
Mod slutningen slår det kirkelige igennem på musikken, først via kirkeorgel i ”Dominus Muscarum”, siden via storladne kor, der svarer frontvokalen i det afsluttende ”Blood Moon Eclipse”.
Ved at udgive ”Illuminati” tre år efter ”The World Ablaze” viser Sattler, at gendannelsen i 2014 var alvorligt ment. Og godt det samme, for hollænderne viser igen, at de har noget at tilbyde de Metalfans, der kan li’ deres Død med en sort kant.

Tracklist:
1. Illuminati
2. Broken Halo
3. Book of Lies
4. Spirit of Beelzebub
5. Satan Spawn
6. Gabriel
7. Eye of Horus
8. Dominus Muscarum
9. Blood Moon Eclipse
Samlet spilletid: 36:37

Læs mere...

Midnight - Rebirth By Blasphemy

Et album fra et band, som kun har ét medlem – som vel at mærke ikke bruger sit navn Jamie Walters, men kalder sig Athenar – og en titel, som lover genfødsel gennem blasfemi; hvis ikke det peger på en gang Black Metal, så ved jeg ikke … ”Rebirth By Blasphemy” er det fjerde fra Midnight, og det første på Metal Blade Records.
Black Metal er ganske rigtigt på programmet, men hvis man sætter næsen op efter fræsende guitarer, dødsrallen og trommeangreb med hastigheder på kanten af det mulige, bliver man skuffet. Midnight kører en stil, som er rå og upoleret, men som på intet tidspunkt bliver ekstremt. I stedet minder det umiddelbart om er beskidt udgave af Thrash Metal, og ligger ikke verdener fra et navn som f.eks. Abbath.
Og Midnight arbejder virkelig efter KISS-princippet (Det står for Keep It Simple, Stupid og har intet at gøre med et totalt overrated Rockband fra USA): Musikken indeholder kun det nødvendige, og hvis ikke det var fordi Athenar skulle levere alle bidrag, ville det hele sikkert være indspillet live i studiet. Som det er nu, kan man også finde små unøjagtigheder her og der, men det gør ikke noget. Tværtimod gør det musikken mere levende, og giver samtidig numrene et ærligt præg, som man ikke hører hver dag. Det trækker bedømmelsen opad, så Midnight kan kontere fire stjerner for indsatsen.

Tracklist:
1. Fucking Speed and Darkness
2. Rebirth by Blasphemy
3. Escape the Grave
4. Devil's Excrement
5. Rising Scum
6. Warning from the Reaper
7. Cursed Possessions
8. Raw Attack
9. The Sounds of Hell
10. You Can Drag Me Through Fire
Samlet spilletid: 33:45

Læs mere...

Angel Witch - Angel Of Light

Fyrre års eksistens er en milepæl, som kun de allerfærreste bands oplever, men med en historie, der startede i 1978 hører engelske Angel Witch til den eksklusive klub. Med til historien hører dog, at der har været pauser ind imellem, ligesom sangeren og guitaristen Kevin Heybourne er den eneste gennemgående figur. Bandets nyeste album er således kun det femte, og følger efter ”As Above, So Below” fra 2012.
I presseteksten udråbes albummet til en ren åbenbaring, men det er en af de overdrivelser, der ikke holder en meter. Det starter ellers meget godt, for åbneren ”Don't Turn Your Back” kører godt med et fint riff og et udmærket omkvæd, som Heybourne fremfører med en lys vokal. Det efterfølgende ”Death from Andromeda” holder skansen med et fint drive og lækre guitarer, men herfra er det så som så med de positive indslag. De efterfølgende numre byder på alle genrens kendte byggesten fra dagadak rytmer over double lead guitarer til en ballade, men da det hele er sammensat uden gnist og personlighed, har det mere end svært ved at gøre sig gældende.
Nej, ”Angel Of Light” er langt fra den lovede åbenbaring; albummet rammer den klassiske stil udmærket, men omsætter den med meget lidt overbevisning.

Tracklist:
1. Don't Turn Your Back
2. Death from Andromeda
3. We are Damned
4. The Night is Calling
5. Condemned
6. Window of Despair
7. I am Infamy
8. Angel of Light
Samlet spilletid: 47:43

Læs mere...

Entrails - Rise Of The Reaper

Entrails er et af de bands, hvis historie i mindst lige så høj grad er præget af modgang og forviklinger som af musikalske præstationer: Både i 1990’erne, hvor det ikke lykkedes at indspille albums, og efter genopstandelsen i 2008 er det primært guitaristen Jimmy Lundqvists stædighed, der har båret bandet gennem diverse personaleudskiftninger. Således også det nyeste udspil, som igen byder på nye musikere, men stilmæssigt hægter sig på de tidligere albums. Der startes og sluttes med et ret stille instrumentalnummer, og her imellem giver svenskerne forskellige bud på deres fortolkning af Dødsmetal. Denne rækker fra det melodiske til det mere rå, men uden at ramme yderpunkterne for de to retninger.
Foruden at dominere de to instrumentalnumre, kommer det melodiske mest til udtryk i numre som ”For Hell” og ”Destruction”, hvor guitarerne tilfører flotte melodier. I hovedparten af numrene er stilen mere i retning af klassisk Death Metal med drive og rå energi. Flere numre har mindre interessante passager, men reddes af dele med stærkt drive. Det bedste eksempel er ”For Whom the Head Rolls”, som ikke bare er udstyret med en fed titel, men også har albummets absolut sejeste guitarer. I den sidste ende er det netop evnen til at tilføre numrene noget stærkt når det gælder, der gør ”Rise Of The Reaper” til et godt og underholdende album.

Tracklist:
1. Rise of the Reaper (Intro)
2. For Hell
3. Miscreation
4. The Pyre
5. In the Shape of the Dead
6. Gravekeeper
7. Destination Death
8. Destruction
9. Crawl in Your Guts
10. For Whom the Head Rolls
11. Evils of the Night
12. Cathedral of Pain
13. The End (Outro)
Samlet spilletid: 46:32

Læs mere...

Endseeker - The Harvest

Nordtyske Hamborg er hjemby for Endseeker, som startede i 2014, og tre år senere albumdebuterede med ”Flesh Hammer Prophecy”. Det album var resultat af et godt samarbejde med produceren Eike Freese, så han var det naturlige valg til at sidde bag pulten på opfølgeren ”The Harvest”.

Her kaster de fem medlemmer sig ud i en omgang Dødsmetal af den gamle skole; bandet nævner selv navne som Entombed, og Grave blandt inspirationskilderne, og det høres også i numrene. Hovedparten af de 10 tracks afvikles i højt tempo, men i ”Cure” og ”Whores Of War” sænkes tempoet. Det giver lidt tiltrængt afveksling, men fungerer ikke helt for bandet. De føler sig klart bedre tilpas, når det er Metal i højere tempo, der akkompagnerer sangeren Lennys growl. Der er en tendens til at bruge de samme elementer flere gange, men når det kører, kører det godt for Endseeker. Det gør ”Spiritual Euphoria” og “Epitome Of Decadence” til mine favoritter på ”The Harvest”.

Albummet rundes af med et cover af Megadeth-klassikeren ”Symphony of Destruction”, men Endseekers udgave ligger så tæt op ad originalen, at en malplaceret growlende vokal er det eneste nye, så det kunne jeg godt have undværet. Heldigvis er resten af albummet stærkt nok til, at tyskerne hiver fire solide stjerner hjem for deres indsats.

Tracklist:
1. Parasite
2. Pulse
3. Cure
4. Spiritual Euphoria
5. Whores Of War
6. The Harvest
7. Epitome Of Decadence
8. Immortalized
9. Vicious Devourer
10. Symphony Of Destruction (Bonus Track)
Samlet spilletid: 42:30

Læs mere...

Ram - The Throne Within

Det sjette studiealbum fra Ram bærer titlen "The Throne Within” og udkommer netop som svenskerne kan fejre deres 20 års beståen. Albummet er indspillet i bandets eget Black Path Studio, og naturligvis har de selv produceret.

Mine tidligere møder med Ram har haft kvalitetsmæssige op- og nedture, men stilmæssigt holder de fem svenskere fast i den klassiske Heavy Metal. Således også denne gang, hvor det virker som om, at bandet selv vil markere jubilæet rent musikalsk. Medlemmerne virker særligt opsatte, og numrene afvikles i frisk tempo med alle genrens kendte elementer omsat på en stærk og gennemført måde. Der køres på med både melodi og power, som lige får et hak opad når guitarerne får lov af sejtrække, som det sker i ”Fang and Fur” og ”The Trap”. Samtidig viser Oscar Carlquist hvor god en sanger han er, når han får så godt materiale at arbejde med som i ”Spirit Reaper”.

Som med alle moderne bands kan man høre inspiration forskellige steder fra, men alligevel overrasker ”You all Leave”. Her lægger Ram sig meget tæt på Iron Maiden, for både opbygning, fremførelse og mix af vokalen er som taget direkte fra de engelske ikoner. Det er malplaceret og unødvendigt, Ram kan sagtens selv. Det viser de på dette album, som er det mest helstøbte til dato, og jeg kan kun give thumbs up og ønske Ram tillykke med jubilæet!

Tracklist:
1. The Shadowwork
2. Blades of Betrayal
3. Fang and Fur
4. Violence (is Golden)
5. The Trap
6. No Refuge
7. Spirit Reaper
8. You all Leave
9. Ravnfell
Samlet spilletid: 44:07

Læs mere...

Sacred Reich - Awakening

I musikkens verden er 23 år pænt lang tid – mange bands når slet ikke at eksistere så længe inden de løber tør for ideer og splittes for alle vinde. Set i det lys er det imponerende, at det i år er netop 23 år siden, at Sacred Reich udsendte deres seneste studiealbum. Siden 2006 har bandet været gendannet, men kun i live sammenhæng. Nu har de så igen været i studiet, denne gang med Dave McClain tilbage bag trommerne, mens Joey Radziwill er ny guitarist ved siden af Wiley Arnett.

Sammen med bassisten og frontmanden Phil Rind fastholder teamet deres bud på, hvordan Thrash Metal skal lyde, og her er den lange pause fra studiet ikke til at overhøre. Godt nok afvikles numrene i et friskt tempo, men de fremstår upersonlige og hæver sig kun sjældent op over det middelmådige. Årsagen er, at man fastholder gammelkendte opbygninger og elementer. Her klarer omkvædene sig udmærket, godt hjulpet af Rinds vokal – den er ikke særlig markant, men passer alligevel fint til musikken. Alligevel er det kun ”Revolution”, der byder på noget af den aggressivitet, som jeg forbinder med sej Thrash Metal.

Som helhed lever ”Awakening” ikke op til sit navn, for albummet viser et band, som er noget rustent i leddene. Derfor håber jeg, at Sacred Reich får en gang WD40 inden deres næste udspil.

Tracklist:
1 Awakening
2 Divide and Conquer
3 Salvation
4 Manifest Reality
5 Killing Machine
6 Death Valley
7 Revolution
8 Something To Believe
Samlet spilletid: 31:24

Læs mere...

Batushka - Hospodi

Stridigheder om retten til et bands navn er noget, der ofte er gået så meget i hårdknude, at det må afgøres i retten – tænk bare på et eksempel som Immortal – og nu kan der føjes et nyt navn til listen: Både sangeren Варфоломей og instrumentalisten Христофор fra polske Batushka mener at have smidt den anden ud, så derfor findes der nu to bands med navnet Batushka – Христофор har dog valgt at skrive sin udgave med kyrilliske bogstaver. Nå, indtil der skabes klarhed holder jeg mig til at bedømme ”Hospodi”.

Musikken holder sig i det store og hele indenfor de kendte rammer for Sort Metal, så her skiller albummet sig ikke ud fra mængden; det samme gælder for den skrigende vokal, der virkelig skærer igennem, men omvendt er hørt før andre steder.
Til gengæld markerer Batushka sig meget selvstændigt når det gælder de øvrige vokaler. Her skabes der flotte, flerstemmige harmonier i flere størrelser, fra mørkt kirkekor i ”Wieczernia” til a Capella i starten af ”Polunosznica”. Nummeret udmærker sig også ved at have en flot melodi, som gør det til albummets bedste.

Hvis ”Hospodi” er, hvad Batushka kan i opdelt udgave, så håber jeg, at de to stridshaner finder sammen igen. For udover de nævnte positive elementer er der ikke meget kød på udgivelsen, der i højere grad byder på stangvare end personlige input.

Tracklist:
01. Wozglas
02. Dziewiatyj Czas
03. Wieczernia
04. Powieczerje
05. Polunosznica
06. Utrenia
07. Pierwyj Czas
08. Tretij Czas
09. Szestoj Czas
10. Liturgiya
Samlet spilletid: 50:34

Læs mere...

Hate - Auric Gates Of Veles

Selv om Hate har haft skiftende besætninger og i nogle år har været reduceret til en duo, har det ikke ændret på bandets virkelig vrede Death Metal; i de senere år er den endda blevet skærpet ved at indlemme elementer fra Black Metal. Årsagen til den faste kurs skal søges i, at Adam the First Sinner stadig styrer alt undtagen slagtøj – det overlader han til Pavulon.

Den rollefordeling lader til at passe begge parter fortrinligt, for de leverer Metal på et virkelig højt niveau; albummet er en langemand i ansigtet på de folk, der fejlagtigt tror, at Metal er noget, enhver kan spille.

Her bliver den overbevisende indsats omsat til Dødsmetal med en fortættet mørk atmosfære, der ikke kammer over i ren Black Metal, men hele tiden bevæger sig i grænselandet mellem de to genrer. Det giver numrene et udtryk, som er meget brutalt, men også en smule lukket. Det søger Hate at modvirke ved at snige en smule melodi ind i guitararbejdet, men det ændrer ikke meget på helheden – de sejtrækkende guitarer og de smadrende trommer sætter retningen for de 8 numre. Adam sætter trumf på med en stærkt brølende vokal, som tilfører ekstra power.

Hate giver mig anledning til endnu engang at konstatere, at den polske scene for Death- og Black Metal hører blandt de allerbedste, selvom en smule monotoni koster lidt i den samlede karakter.

Tracklist:
1. Seventh Manvantara
2. Triskhelion
3. The Volga's Veins
4. Sovereign Sanctity
5. Path To Arkhen
6. Auric Gates of Veles
7. Salve Ignis
8. Generation Sulphur
Samlet spilletid: 39:10

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed