fbpx

Armored Saint - Punching the Sky

At John Bush er en rigtig fed vokalist har jeg syntes lige siden han i sin tid var sanger i Anthrax; ”Sound of White Noise” er stadig et af mine yndlingsalbums med dét band. Nu møder jeg ham så i front for sit oprindelige band Armored Saint, som med ”Punching the Sky” for ottende gang sender et studiealbum på gaden.
Her er de musikalske rammer noget anderledes end hos Anthrax, for Armored Saint spiller Heavy Metal med en noget mildere tilgang. Nøgleordet for bandets indsats er ”Pæn”, for både musik og produktion er på et niveau, der passer til forårskoncert på flinkeskolen. Kun i ”Missile to Gun” og “Never You Fret” er der tilløb til lidt spænding, men det bliver aldrig til mere end de indledende øvelser.
Facit er, at John Bush stadig besidder en formidabel stemme, men det er ikke nok til, at rette op på en tyndbenet omgang sangskrivning. På mange måder er dette album perfekt til en tid, hvor det gælder om ikke at fornærme eller støde nogen; ”Punching the Sky” vil bestemt ikke træde nogen over tæerne. Omvendt er dets tandløse fremtoning mindst lige så langt fra at kunne begejstre, og det havde været mere passende, hvis albummet var opkaldt efter nummeret ”Bark, No Bite”.

Tracklist:
1. Standing on the Shoulders of Giants
2. End of the Attention Span
3. Bubble
4. My Jurisdiction
5. Do Wrong to None
6. Lone Wolf
7. Missile to Gun
8. Fly in the Ointment
9. Bark, No Bite
10. Unfair
11. Never You Fret
Samlet spilletid: 53:29

Læs mere...

Anaal Nathrakh - Endarkenment

Udgivelser fra den engelske duo Anaal Nathrakh er altid voldsomme affærer, og på deres album nummer elleve bliver der ikke ændret på det. Som titlen antyder, har d’herrer
Irrumator og V.I.T.R.I.O.L. ikke fået et lysere syn på de ting i verden, som behandles i deres numre.
Det bliver man hurtigt klar over, når man lytter til ”Endarkenment”, for albummets titelnummer er virkelig en opvisning i ekstrem Black Metal: Tempoet er vanvittigt højt, guitarerne skærer ubønhørligt igennem, og V.I.T.R.I.O.L. brøler og skriger med en vildskab, som man ikke hører ret tit. I de resterende tracks fortsætter den mørke stemning, og selvom titelnummerets niveau kun gentages i ”Thus, Always, To Tyrants” og det kaotiske ”Beyond Words”, er der tale om en meget voldsom behandling af lytteren.
Men bag den massive omgang Black Metal er der også en anden side af Anaal Nathrakh, for både musik og vokal har også en anden og mere forsonlig side. Musikalsk er det især guitarerne, der serverer melodiske soli, ligesom der flettes noget af de samme ind i passager med tremoloanslag på den seksstrengede. Men den største spændvidde ligger hos vokalen, for ved siden af de brutale indslag har V.I.T.R.I.O.L. mange passager med ren vokal, hvor han virkelig synger flot og rent – samlet set en imponerende præstation.
Albummet som helhed er og bliver brutalt, men trods mange fede sekvenser, der går i nakkemusklerne, bliver jeg mæt af skrigeriet – derfor vil jeg anbefale, at ”Endarkenment” nydes i mindre doser.

Tracklist:
1. Intro: The Birth of Tragedy
2. Endarkenment
3. Thus, Always, To Tyrants
4. The Age of Starlight Ends
5. Libidinous (A Pig with Cocks in its Eyes)
6. Beyond Words
7. Feeding The Death Machine
8. Create Art, Though The World May Perish
9. Singularity
10. Punish Them
11. Requiem
Samlet spilletid: 41:04

Læs mere...

Six Feet Under - Nightmares of the Decomposed

Med “Nightmares of the Decomposed” kan Six Feet Under (SFU) fejre et jubilæum; ikke fordi albummet er nummer 17 i rækken, eller fordi Chris Barnes har skiftet hele bandet ud inden for de seneste 10 år. Nej, udgivelsen markerer, at det er 25 år siden, at Barnes og Jack Owen senest arbejdede sammen – dengang var det i Cannibal Corpse.

Nu er det i SFU, hvor Owen har skrevet alle numrene, mens Barnes igen står for teksterne. Og denne genforening var en god ide, for på deres nyeste lyder de langt mere inspirerede end jeg har hørt dem meget, meget længe. Barnes fører an med sin specielle vokal, som med growl og bree-hvin er blevet et trademark for bandet. Hertil har Owen skabt en varieret stribe Dødsmetal numre, hvor de tre startnumre sætter barren højt med ret så forskellige opbygninger, men alle med høj kvalitet. Jeg er også nødt til at fremhæve ”Migraine”, hvor de sejtrækkende guitarer og den ondsindene vokal matcher hinanden perfekt.

Men træerne vokser ikke ind i himmelen, for "Self Imposed Death Sentence” fremstår rodet, mens ”Drink Blood, Get High” og "Blood of the Zombie” er lidt kedelige, selv om sidstnævnte indeholder noget så usædvanligt som en bassolo.

Disse svipsere kan tilgives, og de ændrer ikke på det faktum, at Six Feet Under denne gang virkelig har skabt et godt Death Metal album – jeg håber, at ”Owen effekten” kan smitte af på flere albums.

 

Tracklist:   

  1. Amputator
  2. Zodiac
  3. The Rotting
  4. Death Will Follow
  5. Migraine
  6. The Noose
  7. Blood of the Zombie
  8. Self Imposed Death Sentence
  9. Dead Girls Don't Scream
  10. Drink Blood, Get High
  11. Labyrinth of Insanity
  12. Without Your Life

 Samlet spilletid: 43:31

Læs mere...

The Ocean - Phanerozoic II: Mesozoic | Cenozoic

For to år siden udgav The Ocean albummet ”Phanerozoic I: Palaeozoic”, og nu følger de op med del II, som har undertitlen ”Mesozoic | Cenozoic” – dermed fortsætter tyskerne med titler fra jordens geologiske tider. Samtidig hæver de sig kvalitetsmæssigt over forgængeren, endda så meget, at jeg ikke tøver med at udråbe denne anden runde til det bedste album fra The Ocean i mere end ti år.
Musikken har mange facetter, og alt efter humør og hvor i albummet man befinder sig, kan der høres inspiration fra navne som Pink Floyd og Radiohead. Men samtidig eksploderer begivenhederne ind imellem i ren Metal med en voldsomt brølende vokal, ligesom det i perioder er blæserklange, der dominerer numrene – her rammes der bredt!
The Ocean følger dermed ikke i andres fodspor, for albummet er helt sit eget. Stilmæssigt bygges der videre på bandets tidligere udgivelser, men der skal lige et par gennemlytninger til, før man får styr på omfanget. Herfra vokser indholdet i styrke, og med antallet af gennemlytninger er også min glæde ved albummet vokset. Der er ikke tale om en af de udgivelser hvor man automatisk headbanger fra start til slut; i stedet skal man bare lytte koncentreret for at få fuldt udbytte.
Og udbyttet er stort, for det lykkes for The Ocean at kombinere stærke melodier, spændende ideer og energiske udbrud til en afvekslende cocktail, som jeg giver de varmeste anbefalinger med på vejen – her er der lyttepligt!

Tracklist:
1. Triassic
2. Jurassic | Cretaceous
3. Palaeocene
4. Eocene
5. Oligocene
6. Miocene | Pliocene
7. Pleistocene
8. Holocene
Samlet spilletid: 50:59

Læs mere...

Behemoth - And the Forests Dream Eternally

Nye udgivelser fra Behemoth plejer at være ledsaget af en masse aktivitet, men denne her er anderledes: Hverken på bandets eller pladeselskabets hjemmesider er der i skrivende stund information at finde – det er næsten som at have fået fat i et bootleg album. I virkeligheden er der tale om bandets første EP suppleret med en række ekstra numre, så spilletiden ryger godt op over en time.
De ekstra numre er en blanding af live- og demooptagelser, som forstærker følelsen af bootleg, for de varierer rigtig meget i kvalitet, både når det gælder fremførelse og lyd. Set i det lys er det uforståeligt, at nogle numre optræder både 2, 3 og 4 gange – her havde mindre været mere. Men der er heldigvis et par highlights, som tynger vægtskålen i den anden retning: Således er udgaven af ”Pure Evil and Hate” fra Brutal Assault Festival 2000 er et imponerende eksempel på, at et i forvejen vildt nummer får slået turboen til – det er simpelthen Black Metal af højeste klasse!
Men en enlig svale gør ingen sommer, som man siger, og de ekstra numre tilfører ikke tilstrækkeligt til den originale EP. Ret beset har verden ikke brug for dette album, og den tavshed, jeg nævnte i indledningen, er meget passende.

Tracklist:
01: Transylvanian Forest
02: Moonspell Rites
03: Sventevith (Storming Near the Baltic)
04: Pure Evil and Hate
05: Forgotten Empire of Dark Witchcraft
06: Transylvanian Forest (Merry Christless Festival 2017, Poland)
07: Moonspell Rites (Loud Park Festival 2013, Japan)
08: Pure Evil and Hate (Brutal Assault Festival, 2000, Czech Republic)
09: Transylvanian Forest (Pagan Triumph Tour 1996, Netherlands)
10: Transylvanian Forest (Riviera Remont Club 1996, Poland)11:
11: Sventevith (Storming Near the Baltic) (Rehearsal 1994)
12: Moonspell Rites (1993 Preproduction)
13: Pure Evil and Hate (1993 Rehearsal)
14: Moonspell Rites (1993 Rehearsal)
Samlet spilletid: 72:37

Læs mere...

Falconer - From A Dying Ember

Falconer har efterhånden mere end 20 år på bagen med Folk Metal som deres musikalske retning, og det fortsætter de med på deres niende studiealbum, ”From A Dying Ember”. Vanen tro har Andy LaRocque stået for både produktion og mix af albummet, men samtidig fortæller pressematerialet, at albummet indeholder helt nye tiltag.
Dem mærker man i første omgang ikke noget til, for Falconers musik fremstår helt, som jeg husker den: Musikken er Heavy Metal i frisk tempo, som via melodier med kraftig inspiration fra den nordiske Folkemusik får det hele til at falde på plads som Folk Metal. Det hele anføres af Mathias Blads meget bløde og velartikulerede vokal, og produktionen er tilsvarende uden skarpe kanter.
Stilen holdes til ”Bland Sump och Dy”, som er rendyrket svensk Folkemusik, og herfra er det som om, at andelen af Folk vokser på bekostning af Metal. Der bliver plads til instrumenter som fløjte, violin og sækkepibe, som flere steder giver en middelalderagtig stemning. Desværre er det ikke så helhjertet som hos f.eks. Myrkur, så resultatet er ikke helt gennemført – det ender lidt mellem to stole. Alligevel går det kun galt en enkelt gang: Balladen ”Rejoice the Adorned” er så sukkersød og behagesyg, at det ligger lige på kvalmegrænsen; det kunne jeg godt have undværet.
Mod slut skrues der en anelse op for Metal delen, men det er ikke nok til at ændre billedet af ”From A Dying Ember” som en skuffende affære, der ligger under Falconers vanlige niveau.

Tracklist:
1. Kings and Queens
2. Desert Dreams
3. Redeem and Repent
4. Bland Sump och Dy
5. Fool's Crusade
6. Garnets and a Gilded Rose
7. In Regal Attire
8. Rejoice the Adorned
9. Testify
10. Thrust the Dagger Deep
11. Rapture
Samlet spilletid: 46:20

Læs mere...

Sorcerer - Lamenting Of The Innocent

Til deres tredje album har svenske Sorcerer skiftet ud på to pladser i forhold til deres seneste album, idet Justin Biggs er ny bassist, mens Richard Evensand har overtaget pladsen bag trommerne. Helt ny er han nu ikke, for han var også en del af bandets line up tilbage i starten af 1990’erne. Albummets titel er en henvisning til de mange kvinder, der uskyldigt blev henrettet som hekse op igennem historien, og temaet behandles i de enkelte numre.
Ny besætning betyder ikke ny stil, for Sorcerer fremstår som vi kender dem: Tunge rytmer hentet i Doom genren kombineret med elementer af Hardrock og Heavy Metal samt en vokal, der også kunne gøre sig i Power Metal – her ligner bandet andre svenske navne som Candlemass og Below.
Det gør de heldigvis også, når det gælder kvaliteten, for selvom Sorcerer ikke flytter genrens grænser, viser de et sikkert greb om den. Det høres f.eks. i titelnummeret, hvor flotte melodiske omkvæd og stærke melodier mere end kompenserer for nummerets pæne udtryk. Eller findes i den fine stemning, der opbygges via strygere i ”Deliverance”.
Guitarernes tyngde er et afgørende element igennem hele albummet, men fremtræder ekstra sejt i ”Dance with the Devil”. At ikke alle numre når helt samme niveau, trækker kun lidt ned; albummet om heksejagt har rigeligt med interessante detaljer til, at jeg kan anbefale det.

Tracklist:
1 Persecution (intro)
2 The Hammer of Witches
3 Lamenting of the Innocent
4 Age of the Damned
5 Where Spirits Die
6 Deliverance
7 Institoris
8 Condemned
9 Dance with the Devil
10 Path To Perdition
Samlet spilletid: 63:35

Læs mere...

Cirith Ungol - Forever Black

Navnet Cirith Ungol siger sikkert ikke mange nutidige musikfans ret meget, selv om bandet fra Californien blev startet helt tilbage i 1972. Op igennem 1980’erne blev det til 3 albums, men efter indspilning af det fjerde i 1991, trak man stikket og lagde Cirith Ungol i graven.
Helt død var bandet ikke, og i 2015 blev det gendannet i så tæt på original besætning, som det var muligt. En direkte følge deraf er ”Forever Black”, som markerer den første nye musik fra bandet i næsten 30 år. Trods titlen har Cirith Ungol ikke skiftet stil, i stedet fortsætter amerikanerne deres fortolkning af old school Metal. Den minder mig en del om de tidligste udgivelser fra Judas Priest, for nogle numre har den samme stilmæssige usikkerhed, som om de mangler den sidste finpudsning.
Heldigvis formår Cirith Ungol også at levere mere helstøbte numre, hvor især ”The Frost Monstreme” stikker positivt ud fra mængden med sine klassiske rytmer og lækre guitarer. Det samme gælder ”Fractus Promissum”, som i tilgift har et ret fedt drive. Lægger man titelnummerets tunge rytmer oveni, viser bandet en ret fin bredde, og de mange år uden nye udgivelser har ikke ødelagt evnen til at skrive gode numre. Gendannelsen var bestemt en god ide, for ” Forever Black” viser, at Cirith Ungol stadig har noget at byde på: Velkommen tilbage!

Tracklist:
1. The Call
2. Legions Arise
3. The Frost Monstreme
4. The Fire Divine
5. Stormbringer
6. Fractus Promissum
7. Nightmare
8. Before Tomorrow
9. Forever Black
Samlet spilletid: 39:05

Læs mere...

The Black Dahlia Murder - Verminous

”Verminous” er titlen på det niende album fra The Black Dahlia Murder (TBDM), hvor hovedparten af indspilningerne er sket i guitaristen Brandon Ellis’ hjemmestudie. Og som for så mange albums før det, er har man valgt at give Tue Madsen ansvaret for miksningen. Resultatet kan alle involverede være godt tilfredse med, for lyden er rigtig god; der er både fylde og detaljer.
Her ville jeg gerne have fortsat med at skrive, at de 10 numre ligger på samme høje niveau, men det kan jeg ikke – for det gør de ikke, langtfra endda! Og det er ikke fordi der er noget i vejen med stilen, for numrene afvikles i pænt højt tempo med duga-rytmer, der giver et lidt thrashet skær – en tendens der forstærkes af Trevor Strnads vokal, som er mere skarp end brølende.
Problemet ligger ikke i mangel på energi, men på gnist, inspiration og alt andet, der kan skabe personlig og spændende musik. Numrene er gennemgående uinteressante, og kedsomheden lader ikke vente på sig. Guitarerne forsøger sig med fine soli og melodiske indslag, men kan kun pynte lidt på resultatet. Derfor skal vi helt hen til slutnummeret for at finde noget, der rykker for alvor. Det er ikke godt nok, og med henvisning til titlen vil jeg foreslå, at TBDM får fat i skadedyrsbekæmperen inden de går i studiet næste gang – denne kollektive off-day skuffer mig.

Tracklist:
1. Verminous
2. Godlessly
3. Removal of the Oaken Stake
4. Child of Night
5. Sunless Empire
6. The Leather Apron's Scorn
7. How Very Dead
8. The Wereworm's Feast
9. A Womb in Dark Chrysalis (Interlude)
10. Dawn of Rats
Samlet spilletid: 35:53

Læs mere...

Igorrr - Spirituality And Distortion

Et nyt udspil fra Igorrr betyder endnu et møde med hovedmanden Gautier Serres opfattelse af, hvordan man kan blande musikalske genrer. Albummet er strikket sammen helt uden brug af samples, og hvor hovedparten af numrene er skabt med en lang række franske musikere, er der også gæsteoptræden fra f.eks. George 'Corpsegrinder' Fisher fra Cannibal Corpse.
Som på forgængeren ”Savage Sinusoid” er Serre komplet ligeglad med genrestempler, og for ham er intet helligt, når han kigger på, hvad der kan kombineres. Resultatet er en fuldstændig vanvittig cocktail af Opera, Grindcore, Klassisk musik, Electro, Heavy Metal, Dubstep, mellemøstlig Folk og alt, hvad man kan forestille sig ind imellem - På papiret umulige kombinationer, men ikke hos Igorrr. Et stærkt eksempel er ”Musette Maximum”, hvor en harmonika skaber typisk fransk sommerstemning ved Seinen, mens der i baggrunden kører den vildeste omgang Grind – Det burde ikke fungere, men jeg smiler automatisk fra øre til øre hver gang jeg hører nummeret.
Netop evnen til at skabe helheder ud af de mange enkeltdele er vildt imponerende ved albummet, og det giver samtidig en enorm bredde at arbejde med. Her viser Serre et stort overblik ved at blande udtrykkene med sikker hånd, så de hele tiden varierer, og der skabes spænding via kontraster.
”Spirituality And Distortion” er på mange måder en ekstrem udgivelse, og vil derfor ikke gå rent ind hos alle. Men hvis man er klar til at lytte med åbent sind, gemmer albummet på mange fantastiske oplevelser, som man ikke finder andre steder.

Tracklist:
1. Downgrade Desert
2. Nervous Waltz
3. Very Noise
4. Hollow Tree
5. Camel Dancefloor
6. Parpaing
7. Musette Maximum
8. Himalaya Massive Ritual
9. Lost in Introspection
10. Overweight Poesy
11. Paranoid Bulldozer Italiano
12. Barocco Satani
13. Polyphonic Rust
14. Kung-Fu Chevre
Samlet spilletid: 55:30

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed