fbpx

Igorrr - Spirituality And Distortion

Et nyt udspil fra Igorrr betyder endnu et møde med hovedmanden Gautier Serres opfattelse af, hvordan man kan blande musikalske genrer. Albummet er strikket sammen helt uden brug af samples, og hvor hovedparten af numrene er skabt med en lang række franske musikere, er der også gæsteoptræden fra f.eks. George 'Corpsegrinder' Fisher fra Cannibal Corpse.
Som på forgængeren ”Savage Sinusoid” er Serre komplet ligeglad med genrestempler, og for ham er intet helligt, når han kigger på, hvad der kan kombineres. Resultatet er en fuldstændig vanvittig cocktail af Opera, Grindcore, Klassisk musik, Electro, Heavy Metal, Dubstep, mellemøstlig Folk og alt, hvad man kan forestille sig ind imellem - På papiret umulige kombinationer, men ikke hos Igorrr. Et stærkt eksempel er ”Musette Maximum”, hvor en harmonika skaber typisk fransk sommerstemning ved Seinen, mens der i baggrunden kører den vildeste omgang Grind – Det burde ikke fungere, men jeg smiler automatisk fra øre til øre hver gang jeg hører nummeret.
Netop evnen til at skabe helheder ud af de mange enkeltdele er vildt imponerende ved albummet, og det giver samtidig en enorm bredde at arbejde med. Her viser Serre et stort overblik ved at blande udtrykkene med sikker hånd, så de hele tiden varierer, og der skabes spænding via kontraster.
”Spirituality And Distortion” er på mange måder en ekstrem udgivelse, og vil derfor ikke gå rent ind hos alle. Men hvis man er klar til at lytte med åbent sind, gemmer albummet på mange fantastiske oplevelser, som man ikke finder andre steder.

Tracklist:
1. Downgrade Desert
2. Nervous Waltz
3. Very Noise
4. Hollow Tree
5. Camel Dancefloor
6. Parpaing
7. Musette Maximum
8. Himalaya Massive Ritual
9. Lost in Introspection
10. Overweight Poesy
11. Paranoid Bulldozer Italiano
12. Barocco Satani
13. Polyphonic Rust
14. Kung-Fu Chevre
Samlet spilletid: 55:30

Læs mere...

Master Boot Record - Floppy Disk Overdrive

Her er et album, som står helt i computerens tegn: Ud over at både navnet på kunstneren og albummet er betegnelser hentet fra dén verden, er samtlige numre opkaldt efter kommandoer fra Windows – rimelig gennemført, må jeg sige. Bag det hele står en unavngiven musiker med base i Italien.
Alle numre er rent instrumentale, og helt i konceptets ånd spilles det hele på keyboards. Og det sker med friske og ret fængende melodier, der flyder let afsted. Men freden forstyrres heldigvis, for flere gange skifter musikken karakter, så den bliver aggressiv og rigtig Metal. Så pisker trommemaskinen tempoet op, og der hamres løs. Vildest er ”Edit. Com”, som går helt amok og smadrer afsted – her kommer jeg til at tænke på The Bezerker. Det er dejlig aggressivt og har bid.
Men numrene har også passager med Nintendo-agtig lyd, ligesom flere temaer er tydeligt inspireret af Klassisk musik. På den måde kommer Master Boot Record længere omkring, end jeg i første omgang havde ventet.
Men konceptet har sine grænser, for med et meget ensartet lydbillede og begrænsede udfoldelsesmuligheder, bliver musikken noget ensformig til slut. Alligevel skal Master Boot Record roses for en anderledes tilgang til instrumental keyboard opvisning, også selvom jeg tvivler på, at konceptet kan bære flere udgivelser.

Tracklist:
1. Ansi. Sys
2. Edit. Com
3. Fdisk. Exe
4. Display. Sys
5. Chkdsk. Exe
6. Defrag. Exe
7. Ramdrive. Sys
8. Dblspace. Exe
9. Smartdrv. Exe
10. Diskcopy. Com
11. Emm 386. Exe
12. Himem. Sys
Samlet spilletid: 68:24

Læs mere...

Riot - Rock World

Amerikanske Riot blev dannet i NewYork i 1975, og med deres blanding af Hardrock og Heavy Metal fik de rimelig succes, både i hjemlandet og i Europa. Siden gik det op og ned, og bandet har været opløst og gendannet i flere omgange. I 2012 døde guitaristen Mark Reale, som var et originalt medlem, og han efterlod sig en masse optagelser; både af hidtil ukendte numre og alternative udgaver af kendte tracks. Disse optagelser har Metal Blade Records gennemgået, og udgiver nu denne opsamling.
Indholdet er der ikke mange overraskelser i, for de femten numre følger mere eller mindre genrens grundopskrifter uden mange highlights. Tværtimod er der et par kedelige instrumentalnumre, en del melleminteressante tracks, og ”Magic Maker” som langt det skarpeste nummer. Alligevel er det fløjtespillet i ”Bloodstreets”, og de ret funky hornsektioner i ”Killer”, der gør størst indtryk.
Jeg har virkelig svært ved at se berettigelsen for denne udgivelse; Riot har ikke en position på musikhimlen, der retfærdiggør indsatsen med at finde numrene. I min optik kunne Metal Blade Records have brugt ressourcerne meget bedre på at udgive ny musik i stedet for dette tilbageblik.

Tracklist:
1. Rockworld Theme
2. Bloodstreets (Alternate Version)
3. Buried Alive (Tell Tale Heart) (Alternate Version)
4. Runaway (Instrumental Early Idea Demo)
5. Killer (Tony Moore Vocals)
6. Maryanne (Rough Mix)
7. Medicine Man (Tony Moore Vocals)
8. Magic Maker (Tony Moore Vocals)
9. Faded Hero (Tony Moore Vocals)
10. Sylvia (Outtake)
11. Good Lovin (Outtake)
12. Creep (Instrumental Outtake)
13. Instrumental 1994 (Brethren Outtake)
14. Medicine Man (Tyrant Sessions)
15. Magic Maker (Tyrant Sessions)
Samlet spilletid: 76:04.

Læs mere...

Neaera - Neaera

At man kan komme frygteligt skævt ind på et album, er mit møde med Neaeras selvbetitlede syvende album et godt eksempel på: Jeg satte albummet på, mens jeg lavede noget andet, og blev hurtigt irriteret over frontmanden Benjamin Hillekes skrigende vokal; den dominerede samtlige numre, og gjorde det umuligt at bedømme helheden. Førstehåndsindtrykket var alt andet end positivt, men det ændrede sig heldigvis ved de senere gennemlytninger.
Men hvad var anderledes, ud over at jeg nu lyttede helhjertet? Ikke vokalen, for Hillekes stil er energisk skrigende, og den varieres kun få gange med lidt brølen. Men hvad der ændrede sig, var min opfattelse af musikken, som med sin Thrash’ede stil mere end opvejede vokalens mangler. Det hele afvikles i pænt højt tempo, hvilket booster energien. Men endnu vigtigere er det lækre drive, som numrene er udstyret med; det rykker vedholdende fremad, hvilket har gjort ”Neaera” til en effektiv indpisker i motionscenteret. Samtidig lykkes det at variere udtrykket overraskende meget, så det også er en fornøjelse at lytte til hjemme i stuen.
Albummet kommer efter en fem år lang pause, hvor medlemmerne havde brug for at lave noget andet end Neaera. Og det var åbenbart en fornuftig beslutning med et break, for der er masser af spillelyst at spore på ”Neaera” – titlen indikerer en genstart af bandet, som har fået et glimrende afsæt.

Tracklist:
1. (Un) drowned
2. Catalyst
3. False Shepherds
4. Resurrection of Wrath
5. Carriers
6. Rid the Earth of The Human Virus
7. Sunset of Mankind
8. Lifeless
9. Eruption in Reverse
10. Torchbearer
11. Deathless
Samlet spilletid: 43:55

Læs mere...

Intronaut - Fluid Existential Inversions

Intronaut er et band, som før har været igennem anmeldermøllen, men bandet fra Los Angeles har aldrig rigtigt imponeret mig, og har derfor ikke efterladt noget voldsomt aftryk. Det får de nu en chance for at rette op på, hvor jeg anmelder deres sjette album.
Og de gør en god indsats, for musikken indeholder meget af det, man forventer af en udgivelse af den progressive slags: Der er et varieret udtryk, som især på det rytmiske område står stærkt. Her bliver der eksperimenteret, så mere traditionelt spillede passager pludselig afløses af hakkende rytmer med ret spændende og uforudsete kombinationer. Det samme gælder for bandets guitarriffs, som også formår at overraske, når de pludselig viser tænder. Samtidig er der en seriøs stemning over albummet, der understreger det tekniske element i helheden.
Når vokalerne sætter ind, sker det flerstemmigt og med udmærkede arrangementer – desværre formidler de omkvæd, der er blottet for spænding - Ofte trækker de kedelige melodier al den energi ud af numrene, som musikken har bygget op. Det er hamrende uinteressant, og overskygger numrenes positive sider.
Så nej, heller ikke denne gang lykkes det for alvor for Intronaut at overbevise mig; i passager vises der udmærkede elementer, men som helhed er ”Fluid Existential Inversions” et album med for lange afsnit med stilstand.

Tracklist:
1. Procurement of the Victuals
2. Cubensis
3. The Cull
4. Contrapasso
5. Speaking of Orbs
6. Tripolar
7. Check Your Misfortune
8. Pangloss
9. Sour Everythings
Samlet spilletid: 53:08

Læs mere...

Blaze Of Perdition - The Harrowing Of Hearts

Selvom Blaze Of Perdition trådte ind på den polske Black Metal scene i 2007, og med "The Harrowing Of Hearts” udgiver deres femte album, er det første gang, jeg stifter bekendtskab med bandet fra Lublin.
Albummets produktion markerer sig hurtigt som en betydelig del af oplevelsen, for den er ikke særlig nuanceret; faktisk er den temmelig garage- eller demoagtig. Kombinerer man dette med bandets genre, vil mange sikkert forvente et musikalsk indhold, hvor vanvittigt tempo og brutalitet går hånd i hånd – det har polen leveret mange gode eksempler på i tidens løb.
Beskrivelsen passer bare ikke her, for Blaze Of Perdition følger en anden vej mod mørket. Ganske vidst er musikken rå, og der blastes løs i traditionel stil, men i perioder er det som om musikken står stille og bliver kedelig – det er udtalt i numrene i hhv. start og slut på albummet.
Derfor er det kun de tre numre midtpå, der fortjener opmærksomhed: i ”Transmutation of Sins”, ”Królestwo Niebieskie” og ”What Christ Has Kept Apart” træder den egentlige Black Metal frem, men trods pænt højt tempo er det ikke det, der scores point. Det sker via det drive, som numrene besidder, for det rykker virkelig godt – også når der skrues ned for brutaliteten. Desværre dækker beskrivelsen kun halvdelen af udgivelsen, og det er ikke nok til mere end et OK herfra.

Tracklist:
1. Suffering Made Bliss
2. With Madman's Faith
3. Transmutation of Sins
4. Królestwo Niebieskie
5. What Christ Has Kept Apart
6. The Great Seducer
7. Moonchild (bonus track)
Samlet spilletid: 51:28

Læs mere...

God Dethroned - Illuminati

Efter tre albums med elementer fra første verdenskrig som temaer vender God Dethroned på ”Illuminati” tilbage til tekstuniverset fra bandets tidligste dage, nemlig religionen … eller rettere sagt modstand mod religion. Som vanligt er Henri Sattler primus motor på alt fra sangskrivning til produktion, og som vanligt er der justeret i besætningen, hvor Dave Meester er ny guitarist.
Stilmæssigt er der ikke så meget nyt, for God Dethroned fortsætter deres kombination af Døds- og Black Metal. I forhold til de senere albums virker musikken denne gang en smule lukket, hvor titelnummeret og ”Broken Halo” sætter retningen. I ”Book of Lies” åbnes der for nogle melodiske elementer, som i de følgende numre blandes godt med de mørke sider. Den cocktail gør ”Spirit of Beelzebub” og ”Satan Spawn” til albummets højdepunkt, fordi balancen mellem lys og mørke står stærkest her.
Mod slutningen slår det kirkelige igennem på musikken, først via kirkeorgel i ”Dominus Muscarum”, siden via storladne kor, der svarer frontvokalen i det afsluttende ”Blood Moon Eclipse”.
Ved at udgive ”Illuminati” tre år efter ”The World Ablaze” viser Sattler, at gendannelsen i 2014 var alvorligt ment. Og godt det samme, for hollænderne viser igen, at de har noget at tilbyde de Metalfans, der kan li’ deres Død med en sort kant.

Tracklist:
1. Illuminati
2. Broken Halo
3. Book of Lies
4. Spirit of Beelzebub
5. Satan Spawn
6. Gabriel
7. Eye of Horus
8. Dominus Muscarum
9. Blood Moon Eclipse
Samlet spilletid: 36:37

Læs mere...

Midnight - Rebirth By Blasphemy

Et album fra et band, som kun har ét medlem – som vel at mærke ikke bruger sit navn Jamie Walters, men kalder sig Athenar – og en titel, som lover genfødsel gennem blasfemi; hvis ikke det peger på en gang Black Metal, så ved jeg ikke … ”Rebirth By Blasphemy” er det fjerde fra Midnight, og det første på Metal Blade Records.
Black Metal er ganske rigtigt på programmet, men hvis man sætter næsen op efter fræsende guitarer, dødsrallen og trommeangreb med hastigheder på kanten af det mulige, bliver man skuffet. Midnight kører en stil, som er rå og upoleret, men som på intet tidspunkt bliver ekstremt. I stedet minder det umiddelbart om er beskidt udgave af Thrash Metal, og ligger ikke verdener fra et navn som f.eks. Abbath.
Og Midnight arbejder virkelig efter KISS-princippet (Det står for Keep It Simple, Stupid og har intet at gøre med et totalt overrated Rockband fra USA): Musikken indeholder kun det nødvendige, og hvis ikke det var fordi Athenar skulle levere alle bidrag, ville det hele sikkert være indspillet live i studiet. Som det er nu, kan man også finde små unøjagtigheder her og der, men det gør ikke noget. Tværtimod gør det musikken mere levende, og giver samtidig numrene et ærligt præg, som man ikke hører hver dag. Det trækker bedømmelsen opad, så Midnight kan kontere fire stjerner for indsatsen.

Tracklist:
1. Fucking Speed and Darkness
2. Rebirth by Blasphemy
3. Escape the Grave
4. Devil's Excrement
5. Rising Scum
6. Warning from the Reaper
7. Cursed Possessions
8. Raw Attack
9. The Sounds of Hell
10. You Can Drag Me Through Fire
Samlet spilletid: 33:45

Læs mere...

Angel Witch - Angel Of Light

Fyrre års eksistens er en milepæl, som kun de allerfærreste bands oplever, men med en historie, der startede i 1978 hører engelske Angel Witch til den eksklusive klub. Med til historien hører dog, at der har været pauser ind imellem, ligesom sangeren og guitaristen Kevin Heybourne er den eneste gennemgående figur. Bandets nyeste album er således kun det femte, og følger efter ”As Above, So Below” fra 2012.
I presseteksten udråbes albummet til en ren åbenbaring, men det er en af de overdrivelser, der ikke holder en meter. Det starter ellers meget godt, for åbneren ”Don't Turn Your Back” kører godt med et fint riff og et udmærket omkvæd, som Heybourne fremfører med en lys vokal. Det efterfølgende ”Death from Andromeda” holder skansen med et fint drive og lækre guitarer, men herfra er det så som så med de positive indslag. De efterfølgende numre byder på alle genrens kendte byggesten fra dagadak rytmer over double lead guitarer til en ballade, men da det hele er sammensat uden gnist og personlighed, har det mere end svært ved at gøre sig gældende.
Nej, ”Angel Of Light” er langt fra den lovede åbenbaring; albummet rammer den klassiske stil udmærket, men omsætter den med meget lidt overbevisning.

Tracklist:
1. Don't Turn Your Back
2. Death from Andromeda
3. We are Damned
4. The Night is Calling
5. Condemned
6. Window of Despair
7. I am Infamy
8. Angel of Light
Samlet spilletid: 47:43

Læs mere...

Entrails - Rise Of The Reaper

Entrails er et af de bands, hvis historie i mindst lige så høj grad er præget af modgang og forviklinger som af musikalske præstationer: Både i 1990’erne, hvor det ikke lykkedes at indspille albums, og efter genopstandelsen i 2008 er det primært guitaristen Jimmy Lundqvists stædighed, der har båret bandet gennem diverse personaleudskiftninger. Således også det nyeste udspil, som igen byder på nye musikere, men stilmæssigt hægter sig på de tidligere albums. Der startes og sluttes med et ret stille instrumentalnummer, og her imellem giver svenskerne forskellige bud på deres fortolkning af Dødsmetal. Denne rækker fra det melodiske til det mere rå, men uden at ramme yderpunkterne for de to retninger.
Foruden at dominere de to instrumentalnumre, kommer det melodiske mest til udtryk i numre som ”For Hell” og ”Destruction”, hvor guitarerne tilfører flotte melodier. I hovedparten af numrene er stilen mere i retning af klassisk Death Metal med drive og rå energi. Flere numre har mindre interessante passager, men reddes af dele med stærkt drive. Det bedste eksempel er ”For Whom the Head Rolls”, som ikke bare er udstyret med en fed titel, men også har albummets absolut sejeste guitarer. I den sidste ende er det netop evnen til at tilføre numrene noget stærkt når det gælder, der gør ”Rise Of The Reaper” til et godt og underholdende album.

Tracklist:
1. Rise of the Reaper (Intro)
2. For Hell
3. Miscreation
4. The Pyre
5. In the Shape of the Dead
6. Gravekeeper
7. Destination Death
8. Destruction
9. Crawl in Your Guts
10. For Whom the Head Rolls
11. Evils of the Night
12. Cathedral of Pain
13. The End (Outro)
Samlet spilletid: 46:32

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed