fbpx

Arch Enemy - Covered In Blood

I løbet af karrieren indspiller mange bands covernumre, enten bare for sjov, for at hylde gamle forbilleder eller simpelthen for at skaffe ekstra materiale til en udgivelse. Det gælder også for Arch Enemy, som åbenbart har flere covertracks at se tilbage på end de fleste. For at fodre de evigt sultne fans og udfylde tiden frem til bandets næste album, udsender Arch Enemy nu et album med 24 meget varierede covernumre fra forskellige tidspunkter i deres karriere.

At spændvidden er stor, viser et hurtigt blik ned over tracklisten; fra Tears For Fears’ 80’er Pop til Michael Amotts gamle band Carcass er der noget af et spring. Her er det forudsigeligt, at numre som ”Shout”, Mike Oldfields’ ”Shadow On The Wall” og Iron Maidens ”Aces High” får et gevaldigt los i kuglerne, når de udsættes for moderne Dødsmetal. Lidt mere uventet er det, at det lykkes at gøre en klassiker som "Breaking The Law” personlig uden at ødelægge arvesølvet.

Den største overraskelse er alligevel, hvor godt det passer for Arch Enemy at spille Punk – både de 4 Skitslickers numre og Charged G.B.H.s "City Baby Attacked By Rats” bliver fyret af med stor vrede og aggressivitet - Hvis bandet på et tidspunkt ønsker at skifte stil, er her noget at gå efter!

Med hele 24 tracks på albummet er det ingen overraskelse, at der også er et par mindre vellykkede indslag, og numre som ”The Zoo” og ”The Oath” bidrager mere til spilletiden end til oplevelsen. Alligevel er ”Covered In Blood” mere personligt og dermed bedre end flertallet af coveralbums.

Tracklist:
1 Shout (Tears For Fears)
2 Back To Back (Pretty Maids)
3 Shadow On The Wall (Mike Oldfield)
4 Breaking The Law (Judas Priest)
5 Nitad (Moderat Likvidation)
6 When The Innocent Die (Anti-Cimex)
7 Warsystem (Skitslickers)
8 Armed Revolution (Skitslickers)
9 Spräckta Snutskallar (Skitslickers)
10 The Leader (Of the Fuckin' Assholes) (Skitslickers)
11 City Baby Attacked By Rats (Charged G.B.H.)
12 Warning (Discharge)
13 The Zoo (Scorpions)
14 Wings Of Tomorrow (Europe)
15 The Oath (KISS)
16 The Book Of Heavy Metal (Dream Evil)
17 Walk In The Shadows (Queensryche)
18 Incarnated Solvent Abuse (Carcass)
19 Kill With Power (Manowar)
20 Symphony Of Destruction (Megadeth)
21 Aces High (Iron Maiden)
22 Scream Of Anger (Europe)
23 Starbreaker (Judas Priest)
24 The Ides Of March (Iron Maiden)
Samlet spilletid: 70:39

Læs mere...

In The Woods ... - Cease The Day

Ud fra pressematerialet at dømme, har In The Woods altid været præget af indre uro når der skulle kreeres ny musik; derfor var det ingen overraskelse, at bandet gik i opløsning i 2000. Fjorten år senere blev de gendannet og udgav et album, men under arbejdet på en efterfølger, kom en ny krise. I stedet for endnu et split, greb bandet chancen for at skabe nyt. Netop det handler albummet ”Cease The Day” om, for det er en selvbiografisk gengivelse af bandets kaotiske eksistens efter gendannelsen. Og som man kan forvente, er det en gengivelse med udsving, som godt nok indeholder voldsomme sekvenser, men i de fleste passager udstråler ro og harmoni. Det dikteres af de flerstemmige vokaler, som udfylder en ret stor del af spilletiden; de følger rolige melodier, og har noget old school stemning over sig. At melodierne er rolige betyder ikke, at de er uden energi - In The Woods er dygtige til at bygge langsomt op, så de dynamiske sider af sagen bliver tilgodeset. Og når den brølende vokal skærer igennem helheden, får numrene en fin og skarp kant. Endnu bedre bliver det, når det hele krones med en stærk guitarpræstation, som det sker i ”Cloud Seeder”. På samme måde giver ”Transcending Yesterdays” albummet ekstra energi, men generelt er det de melodiske sider af numrene, der efterlader det største indtryk – det giver håb om flere udgivelser fra In The Woods.

Tracklist:
01 - Empty streets
02 - Substance vortex
03 - Respect my solitude
04 - Cloud seeder
05 - Still yearning
06 - Strike up with the Dawn
07 – Transcending Yesterdays
08 - Cease the day
Samlet spilletid: 53:32

Læs mere...

Various Artists - Death Is Just The Beginning, MMXVIII

“Death Is Just The Beginning” er en serie af opsamlinger, som Nuclear Blast Records har udsendt over en årrække – oprindeligt nummereret fortløbende, senere blot med angivelse af årstallet.

2018 udgaven er blevet en samling af nye numre, genindspilninger, covernumre og demoer fra etablerede navne som Kataklysm, Hypocrisy, Carcass og Possessed, men der er også bidrag fra mindre kendte navne som Nailed To Obscurity og Bleeding Gods. Og lige så bred viften af kunstnere er, lige så bredt er det udtryk, som formidles i de enkelte numre. Der er virkelig langt fra Hypocrisys cover af det punkede ”They Lie” fra Exploited og Possesseds demo af ”Abandoned”, som er mere Speed Metal end Death Metal, til de tunge rytmer i ”Frozen Illusion” fra Paradise Lost og Carcass´ ”A Wraith In The Apparatus”. De enkelte numre er virkelig gode, og på papiret har det været en nobrainer for Nuclear Blast at sammensætte et virkelig fedt opsamlingsalbum.

Men af en eller anden grund har man valgt at gruppere numrene efter stil, så de første elleve numre afvikles i højt til vanvittigt højt tempo, så Decapitateds version af Meshuggahs ”Sane” kommer til at markere et velkomment afbræk i den ensidige satsning på hastighed. Eller med andre ord: Jeg når simpelthen at køre træt i musikken inden den sidste håndfuld numre bidrager med et mere varieret udtryk. Her skyder pladeselskabet sig selv i foden, og opsamlingens potentiale udnyttes ikke.

Tracklist:
01. BENEDICTION - Tear Off These Fucking Wings (demo)
02. KATAKLYSM - The Awakener (re-recorded)
03. HYPOCRISY - They Lie (The Exploited cover)
04. THE SPIRIT - Illuminate The Night Sky
05. MEMORIAM - The War Rages On (demo)
06. INSIDIOUS DISEASE - Soul Excavation
07. POSSESSED - Abandoned (demo)
08. THY ART IS MURDER - The Son Of Misery
09. IMMOLATION - Morbid Visions (feat. Max Cavalera) (Sepultura cover)
10. NAILED TO OBSCURITY - King Delusion
11. BLEEDING GODS - Beloved By Artemis
12. DECAPITATED - Sane (Meshuggah cover)
13. AENIMUS - Before The Eons
14. PARADISE LOST - Frozen Illusion
15. CARCASS - A Wraith In The Apparatus
16. BRUJERIA - Viva Presidente Trump!
Samlet spilletid: 71:03

Læs mere...

Eisregen - Fegefeuer

Godt på vej mod sølvbryllupsalderen udsender de tyske vildmænd fra Eisregen deres trettende studiealbum, men hvis man forventer at udtrykket er blevet mere afdæmpet med tiden, bliver man snydt – det er IKKE tilfældet, for alt er helt som vi kender det: Det første man støder på, er Michael Roths let rallende vokal, som er meget markant; man er ikke i tvivl om, hvorfor han har fået tilnavnet ”Blutkehle”. Det grumme fortsætter i teksterne, hvor blodet flyder i stride strømme; de gennemgående temaer er tortur, lemlæstelse, vold og død, så vi kommer vidt omkring i pinslernes univers.

Teksternes indhold og det faktum, at de er på tysk, leder tankerne hen på Rammstein, men Roth og Co. ligger langt efter Till Lindemanns finesse i omgangen med sproget. Musikken minder også nogle steder om landsmændenes stil, men peger desuden i retning af traditionel Death Metal. Heldigvis udelader Eisregen fuldstændig brugen af elektroniske elementer, for hvis det var tilfældet, havde jeg været tvunget til at trække Plagiatkortet.

Som det er nu, præsenterer Eisregen en stribe numre af ret skarp Metal, som ikke mangler energi. Til gengæld ligger de for tæt op ad Rammstein til, at der er tilstrækkeligt med selvstændighed i numrene til, at karakteren kommer over middel.

Tracklist:
1. Vorhölle
2. Fegefeuer
3. Knochentorte
4. Oben auf dem Leichenberg
5. Alice im Wundenland
6. Axtmann
7. Es lauert
8. Opfer
9. Die Bruderschaft des 7. Tages
10. Fahlmondmörder
11. Ich mach dich bleich
Samlet spilletid: 47:48

Læs mere...

Lifesick - Swept In Black

Mit første møde med Lifesick var deres debutskive ”6.0.1”, som udkom i 2016; en voldsom blanding af Metal og Hardcore, som satte bandet på landkortet. Siden er de fem medlemmer blevet styrket via en omfattende koncertvirksomhed, både herhjemme og ude i Europa. Med den i bagagen udsender Lifesick ”Swept In Black“.

Den potente blanding af Hardcore og Metal holder bandet fra Fredericia fast i, men denne gang varierer kvaliteten, alt efter hvor meget Hardcore-delen får lov at fylde. I numre som ”Buying Time”, ”Unholy” og ”Serpent King” fylder Metal-elementerne meget, men de giver ikke rigtig energi til numrene; det hele bliver for lukket – en fornemmelse, som hjælpes på vej af den meget mørke og unuancerede produktion. Eller sagt med andre ord: Metal-delen virker nærmest som en tung overfrakke, der hæmmer Lifesicks udfoldelser.

Til gengæld viser “Keep Me Under” og “A Million Steps Ahead” hvor fedt det hele er, når bandets indre Hardcoremonster slippes løs: Begge numre er så vilde og voldsomme på randen af det kaotiske, at jeg automatisk får lyst til at lave en moshpit. Flere numre i denne klasse havde pyntet på ”Swept In Black“, men der er for mange numre, hvor musikken er for tung i røven til at hive mere end en middelkarakter hjem.

Tracklist:
1. Lifesick 2
2. Buying Time
3. Ignorance
4. Unholy
5. Torment of Life
6. Suicide Spell
7. Cage of Fear
8. Keep Me Under
9. Serpent King
10. A Million Steps Ahead
Samlet spilletid: 30:10

Læs mere...

Redemption - Long Night's Journey Into Day

Der er gået to år siden Redemption udgav ”The Art Of Loss”, og dermed er bandet fra Los Angeles vendt tilbage til deres normale frekvens for studieudgivelser. Albummet markerer også noget nyt, idet det er det første med Evergrey- sangeren Tom Englund i front; han afløser Ray Alder, som forlod bandet sidste år.

At det ikke er et dårligt valg, beviser Englund allerede i åbningsnummeret ”Eyes You Dare Not Meet in Dreams” – Han synger kraftfuldt og varieret, og viser en glimrende indlevelse i nummeret. I det hele taget viser Redemption sig her fra deres bedste side: Nummeret er udstyret med virkelig stærke melodier, og på den musikalske side er der næsten perfekt balance mellem den meget varierede rytmesektion og de stærke guitarparter og flotte soli. At det hele er produceret til topkarakter, er næsten en selvfølgelighed.
At jeg bruger så meget plads på det første nummer skyldes, at beskrivelsen er dækkende for resten af albummet, når vi ser på fremførelse og opbygning. Og hvis Redemption havde præsteret lige så stærkt materiale på resten af albummet, havde jeg kvitteret med et sekstal i bedømmelsen. Når det ikke sker, skyldes det nogle blege numre omkring albummets midte, hvor der trædes lige lovlig meget vande. Men resten af albummet er Progressiv musik af høj klasse, så det sendes videre med en klar anbefaling herfra.

Tracklist:
1. Eyes You Dare Not Meet in Dreams
2. Someone Else's Problem
3. The Echo Chamber
4. Impermanent
5. Indulge in Color
6. Little Men
7. And Yet
8. The Last of Me
9. New Year's Day
10. Long Night's Journey into Day
Samlet spilletid: 64:42

Læs mere...

Sanction - The Infringement of God's Plan

Normalt kan jeg godt lide Hardcore; genrens energi, dens FUCK YOU-attitude og dens stærke holdninger til politik, verden og samfundet som helhed er tiltalende. Alt det kan normalt sagtens kompenserende for monotont brølende vokaler, specielt hvis der blandes elementer af Metal i musikken.

Set i det lys burde jeg synes om det nye album fra New York-bandet Sanction; på ”The Infringement of God's Plan” giver de fem medlemmer den virkelig gas, og der bliver ikke lagt fingre imellem, snarere tværtimod: Frontmanden skriger virkelig sine tekster ud, og musikken er usædvanligt skæv og nærmest hakkende ind imellem. Et par af numrene er ikke egentlige numre, men mere lydcollager med klagende lyde – de er med til at forstærke det samlede indtryk og gøre det mere råt. Problemet er bare, at alle de, ligesom de resterende elementer, overdrives – det hele er for meget, det hele er presset langt ud uden, at der er nogen fornuftig grund til det.

Dermed er udspillet ekstremt nok til, at det sorterer mange lyttere fra, inklusive mig – der er for meget aggression for dets egen skyld, og for lidt flow til at fange mig. Det betyder, at ”The Infringement of God's Plan” fremstår som mere irriterende end interessant.

Tracklist:
1. Enter (In Five Fractions)
2. The Prophet Who Saw Fire
3. Sixhundredthirtyone
4. Fixated Upon a Figure
5. Untitled
6. The Infringement of God's Plan
7. Exit (Chord Radius)
Samlet spilletid: 18:20

Læs mere...

9000 John Doe - The Spirit of The Firewolf

Da Aalborg-bandet 9000 John Doe for nogle år siden albumdebuterede med ”Redneck Is The New Black”, var det under banneret Hillbilly Hardcore. I forbindelse med udgivelse af denne efterfølger lægger de meget vægt på, at deres tilgang har været meget mere seriøs og fokuseret. Spørgsmålet er så, om de kan holde den musikalske fane højt uden, at det går ud over selvironien.

At fanen stadig holdes højt, slås fast med syvtommer søm fra start: ”Hated By Most” og ”Horns In The Shadow” byder på ret så groovy Metal, som via en fint brølende vokal får tilført et skud Hardcore. Denne kombination finder man også i flere af de efterfølgende numre, og det er tydeligt at høre, at bandet føler sig godt tilpas med den. Den fungerer også udmærket i ”Look At Me Now” og ”Rusty Nails”, mens eksperimenter som det Shining-agtige mellemspil i ”The Cold Street of London” ikke falder helt så heldigt ud – heldigvis kompenserer nummeret med en heftig indledning. Det er der mere af i min favorit på albummet; ”Hellstorm” er en dundrende fed omgang Hardcore med attitude og hele pivetøjet – virkelig fedt.

Men er det så helt slut med Hillbilly hos John Doe? Ja, mere eller mindre – en smule mundharpe i slutnummeret er det tætteste vi kommer. Men det gør ikke noget, for den nye, mere seriøse stil klæder bandet; den må de gerne fortsætte med.

Tracklist:
1. The Spirit
2. Hated By Most
3. Horns In The Shadow
4. Snake River Riders
5. The Cold Street of London
6. The Firewolf
7. Hellstorm
8. Beatdown Sunday
9. Look At Me Now
10. Rusty Nails
11. Six String Shooter
Samlet spilletid: 42:51

Læs mere...

Primordial - Exile Amongst The Ruins

Med deres niende studiealbum markerer Primordial deres 27 års eksistens som band – begge tal vidner om irernes etablerede position på Metal scenen. Optagelserne foregik i Camelot Studios i Dublin, så de fem medlemmer har været på hjemmebane.

Det samme gælder på det musikalske plan, for ”Exile Amongst The Ruins” er et genhør med bandets personlige stil. Som vanligt er det frontmanden A.A. Nemtheanga, som med sin kraftfulde og temmelig højtidelige vokal sætter et kraftigt aftryk på de otte numre. Ret hurtigt bliver han mere en fortæller og en formidler af teksterne end ”bare” en sanger. Det passer perfekt til stilen, hvor elementer af keltisk Folk og Black Metal supplerer en base af mellemhård Metal – ikke nok til at komme i genrebetegnelsen, men tilstrækkeligt til, at musikken gennemgående er dyster i sit udtryk.

I starten af albummet har man fornuftigt nok placeret numrene med mest energi – de tre første tracks får virkelig sparket tingene i gang. På anden halvdel falder intensiteten, hvilket koster lidt på oplevelsen – her arbejder spilletiden imod de enkelte numre.
Det er naturligt for Primordial at videreudvikle og forfine det koncept, der har bragt dem succes i mere end et kvart århundrede, og de er uhyre sikre i det, de laver. Det giver anledning til forudsigelighed, og selv om ”Exile Amongst The Ruins” er et udmærket album, jeg kunne godt tænke mig, at man prøvede lidt nyt – der køres rigeligt meget på det sikre.

Tracklist:
1. Nail Their Tongues
2. To Hell or the Hangman
3. Where Lie the Gods
4. Exile Amongst the Ruins
5. Upon Our Spiritual Deathbed
6. Stolen Years
7. Sunken Lungs
8. Last Call
Samlet spilletid: 65:33

Læs mere...

LLNN - Deads

Det er altid en god indikation på, om musik skubber til grænser, når resultatet ikke passer direkte ned i de traditionelle kasser med genrer. Sådan et album har danske LLNN begået i form af ”Deads”, som er deres anden fuldlængde udgivelse.

Efter et par gennemlytninger var jeg stadig usikker; musikken indeholder elementer af Hardcore, Industrial og Sludge, men jeg kunne ikke finde en dækkende betegnelse i skuffen med genrestempler. På deres Facebookside beskriver bandet selv deres stil som ”Dark, heavy, post-apocalyptic” og det er en udmærket fællesnævner for albummets otte numre. Et kendetegn, som yderligere binder numrene sammen, er det instrumentale og filmagtige – ”Civilizations” og ”Structures” er rent instrumentale, hvor den rytmiske struktur nedtones til fordel for det stemningsmættede og truende. Flere numre har ret lange introer i samme stil, hvor det stemningen bygges op, inden den skrigende vokal sætter ind sammen med musik, som befinder sig i grænselandet mellem Sludge og Metal. Den resulterende helhed fungerer godt i ”Armada” og ”Appeaser”, hvor stemning og rytmer passer fint sammen. Generelt håndterer LLNN overgangene mellem de forskellige hoveddele så sikkert, at de ikke mister fremdrift, selv om tempoet sænkes.

LLNN nævner filminstruktører som John Carpenter og Stanley Kubrick, og film som Bladerunner blandt deres inspirationskilder, og det afspejles tydeligt på dette album: Kombinationen af den yderst mørke stemning og voldsomme energiudladninger passer perfekt ind i de nævnte verdener. Det er i min optik en præstation i sig selv, så jeg belønner LLNN med fire stjerner for indsatsen.

Tracklist:
1. Despots
2. Parallels
3. Armada
4. Civilizations
5. Appeaser
6. Deplete
7. Structures
8. Deads
Samlet spilletid: 37:56

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed