fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 59
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 53

Blasphemist - Shadowtorned World

Blasphemist bygger på 6 unge mænd fra Østrig, der før i tiden gik under navnet Zodiac. I 2011 skriver Zodiac kontrakt med Noisehead Records og beslutter derfor, at tiden er inde til et skift både hvad angår bandnavn og stil.
I Østrig er bandet kendt på den unge alder, idet ældste medlem er 23 år, og selvfølgelig deres forståelse for melodisk metal. Bandet tæller trommeslager, bassist, 2 guitarer og tilmed to sangere, hvilket giver en fed dybde i deres stil.
Teksterne på Shadowtorned World løber fra generelle metaltemaer til flere personlige oplevelser igennem livet, trods deres aldersgennemsnit! Men med to forskellige forsangere lykkes det som sagt faktisk at komme igennem med deres forskellige budskaber på en cool måde.
Den melodiske stil bliver hen over de 10 tracks også blandet med den gamle deathmetal stil, som kom fra Svergie. Derfor ser jeg Blasphemist som et nyt pust til denne scene, netop fordi bandet kommer fra noget så utraditionelt som Østrig. Måske har der ikke været mange melodicbands forbi landet, og derfor er det lykkedes at lave Shadowtorned World en del mere spændende end normalt for den genre!!
Albummet starter med nummeret Equinox, hvor en stille guitar indleder de kommende tracks. Herefter begynder Silent Shore, hvor sangerne Stefan Rindler og Moritz Pollinger får sat på plads, hvad deres rolle er på skiven. Trommerne leveret af Florian Plochel har en særlig plads i mit hjerte, da de gennem samtlige tracks dårligt er i ro. Da jeg når Painters And Poets, finder jeg, trods titlen, mit favorit nummer som gør, at jeg finder Blashpemist værd at lægge øre til.
Bandet har kæmpe potentiale i fremtiden, Shadowtorned World er et særdeles godt album hvor man får lidt af to genrer, deathmetal og melodicmetal. Den eneste grund til at jeg ikke giver over 4 i karakter, er at guitaren lyder noget ens igennem samtlige numre.

Tracklist:
1. Equinox.
2. Silent Shore.
3. Constellations.
4. Red To The Sky.
5. Painters And Poets.
6. Tides Equal Rebellion.
7. Pervading.
8. Shadowtorned World.
9. These Darkened Signs.
10. Where No One Stood Before.

Samlet spilletid: 45:17
 

Læs mere...

Illnath - Third Act in the Theatre of Madness

Tredje udspil fra danske Illnath byder på et line-up, hvor kun hovedmanden Pete Falk er tilbage fra tidligere. Han tager sig af guitararbejdet, mens Kenneth Frandsen klarer bassen og Mona Beck er ny vokalist. Bandet har ingen fast musiker til at håndtere trommerne, så her har man hyret Reno Killerich.
Hvis man tror, at en kvindelig forsanger er ensbetydende med engleblid vokal, kan man godt tro om igen; Mona Beck hvæser og growler som en mand, og minder derfor en del om kollegaen Angela Gossow fra Arch Enemy.
Den voldsomme vokal får følgeskab af melodiske guitarer, som præger hovedparten af numrene; det sker både som gennemgående melodi, og når Falk fyrer sine soli af. Guitararbejdet er et af de største aktiver for albummet, de er generelt virkelig lækre og en fornøjelse at lytte til. Desværre kan melodistemme og omkvæd ikke helt følge med; alt for ofte virker disse som noget, man har hørt før. Det samme gælder for de keyboards, der flere steder skaber lidt Goth-stemning.
Men der er undtagelser, for i ”Spring Will Come” og ”Kingship Incarnate” passer tingene perfekt sammen; her er der mere kraft i guitarerne, ligesom melodierne har det ekstra pift, som jeg savner i de øvrige skæringer. Netop disse mangler er grunden til, at det tredje udspil fra Illnath ikke formår at overbevise mig for alvor.

Tracklist:
1. Third Act
2. Scarecrow
3. Lead the Way
4. Snake of Eden
5. Shorthanded
6. Spring Will Come
7. Tree of Life and Death
8. Fall of Giants
9. Vampiria
10. Kingship Incarnate (CD Bonus)

Samlet spilletid: 54:54
 

Læs mere...

Threat Signal - Threat Signal

Det canadiske band Threat Signal er efterhånden et etableret band inden for den melodiske dødsmetal genre. Med dannelse tilbage i 2003 og udgivelse af deres debutalbum Under Reprisal i 2006 er bandet nu parat med deres tredje udgivelse, der ganske simpelt har fået titlen Threat Signal.

Threat Signal spiller en gang ganske habil melodisk dødsmetal med strejf af thrasmetal. De to genrer flettes sammen i nogle ganske velskrevne kompositioner, hvor de bedste elementer fra begge genrer kombineres og sammensat danner baggrund for de 10 numre, albummet består af. Tilsæt dertil en Djentish sound og du har en ide om lydbilledet for dette album. Albummet åbnes af ”Uncensored”, hvor John Howard på bedste vis brøler skiven i gang, mens Alex Rüdinger på trommer tæsker stortrommerne i gang med mekanisk præcision, kendt fra bands som Mnemic. Referencen til Mnemic er i det hele taget ganske præciserende for Threat Signals lyd og musik, ligesom der også kan spores inspiration fra et band som Unearth.

Albummet forsætter i hidsigt tempo, men med vel-varierede og –komponerede numre. ”Comatose” står sammen med ”Death Before Dishonor” og ”Burried Alive” som de bedste numre, mens bonusnummeret ”Resistance”, der ganske vist er et udmærket nummer, ikke når samme niveau som førnævnte. Albummet er velproduceret, som det kan forventes, og hele bandet fremstår godt velspillende.

Samlet set er Threat Signal et ganske godt album. Der holdes et højt niveau på alle ti numre, men bandet formår ikke helt at tilvejebringe det der ekstra, der bare gør et album til noget specielt. Det er reelt også hvad der trækker Threat Signal ned på 4,5 ud af 6. Altså et ganske udmærket album, der bare lige mangler det sidste. Tag evt. et lyt til førnævnte eller ”Fallen Disciples”.

Tracklist:
1. Uncensored
2. Comatose
3. New World Order
4. Trust In None
5. Face The Day
6. Fallen Disciples
7. Disposition
8. Death Before Dishonor
9. Buried Alive
10. Resistance Bonus Track

 

Læs mere...

Cipher System - Communicate the Storms

”Communicate the Storms” er anden fuldlængdeudgivelse fra det svenske melodiske dødsmetal-band Cipher System. Cipher System er på ingen måde nye indenfor metalverdenen. Bandet blev dannet tilbage i 1996 under navnet Eternal Grief. Det var dog først med udgivelsen af promo demo’en ”Eyecon” i 2001 under navnet Cipher System, at de fik opmærksomhed. I 2004 kom så deres fuldlængdealbum-debut ”Central Tunnel Eight” produceret i Studio Fredman, Göteborg, Sverige (Opeth, In Flames, At The Gates m.fl.). ”Central Tunnel Eight” fik megen opmærksomhed i undergrundskredse og havde et par gode anmeldelser med sig.

7 år senere er Cipher System så ude med deres nyeste udgivelse ”Communicate the Storms”. Albummet er, ligesom debuten, indspillet og produceret i Studio Fredman og det er det efterhånden anerkendte Nuclear Blast, der har stået for udgivelsen. Det er et album i den moderne melodiske dødsmetals ånd. Musikken er meget melodisk. Selv beskriver bandet sig som en blanding af melodisk dødsmetal og black metal. Primært står pladen dog som et pragteksemplar af moderne melodisk dødsmetal. Vokalen svinger fra growl til trash til ren, som vel kendetegner moderne metal.

De 3 første numre: ”7 Inch Cut”, ”Forget to Forgive” og titelnummeret ”Communicate the Storm” på pladen starter egentlig meget godt. Men de resterende 8 bliver for meget af det samme. Pladen fremstår monoton og kedelig. Der er efter min mening ikke nok variationer i kompositionerne. Det er melodisk keyboard, growl og ren vokal, der er ingredienserne i sangene, that’s it.

Kan man lide disse elementer og er man fan af melodisk metal, skulle der nok være noget at komme efter, men for undertegnede bliver det lige en tand for kedeligt efter flere gennemlytninger.

Tracklist:
1. 7 Inch Cut
2. Forget To Forgive
3. Communicate The Storms 4. God’s Terminal
5. End My Path
6. Objection
7. The Stairway
8. A Lesson Learned
9. Project Life Collapse
10. The Failure Starts
11. The Universe on Hold (Bonus Track)

Samlet spilletid: 46:52.
 

Læs mere...

Darkest Hour - The Human Romance

Darkest Hour fra USA har siden deres første fuldlængde udgivelse i år 2000 statistisk set udgivet et album hvert andet år. I 2011 er de hermed aktuelle med deres 7. i rækken, ”The Human Romance”.

”The Human Romance” sparkes efter en dyster, melankolsk intro i gang med nummeret ”The World Engulfed In Flames”, og herfra bliver det ganske hurtigt gjort klart, at ”Den Mørke Time” er en sand fryd at befinde sig i.
Undertegnede skammer sig over ikke at have stiftet bekendtskab med disse amerikanere før, set både i lyset af deres ihærdige arbejde med udgivelser, men også fordi dette er et fantastisk album, uden sidestykke! Interessen for de 6 andre udgivelser er ihvertfald blevet umådeligt høj efter dette nye bekendtskab!

Stilen er en blanding af Melo-death, Metalcore og god gammeldags Thrash. Musikken er godt eksekveret. Tempoet er vekslende fra det hurtige tonser til tunge breaks og riffs, stemningen er aggressiv og vokalen varierer mellem skrig og en hæs, men dog ren vokal. Særligt skæring nr. 5 ”Love As A Weapon” indeholder alle ovenstående elementer.

Et andet nummer der giver god variation, set i lyset af de andre energiske og up-tempo sange på pladen, er det 8 minutter lange instrumentale ”Terra Solaris”.
Nummeret lægger sig op ad noget af det, man kunne opleve på ”Orion” på Metallicas legendariske ”Master Of Puppets”. Alene dette burde være en blåstempling i sig selv. ”Terra Solaris” tager en rutsjetur gennem det storladne melodiøse og harmoniske til det stemningsprægede akustiske og tilbage igen.
Darkest Hour er med ”The Human Romance” det , der gør min tjans som anmelder til en sand fornøjelse!

Tracklist:
1. "Terra Nocturnus"
2. "The World Engulfed in Flames"
3. "Savor the Kill"
4. "Man & Swine"
5. "Love as a Weapon"
6. "Your Everyday Disaster"
7. "Violent by Nature"
8. "Purgatory"
9. "Severed into Separates"
10. "Wound"
11. "Terra Solaris"
12. "Beyond the Life You Know"

Samlet spilletid: 45:00
 

Læs mere...

Poisonwood - Pseudo Utopia

Overalt i verdenen bryder nye juveler frem fra kisten, og gør sig bemærkede på de skrå brædder. Fra alle genrer opstår der dagligt nye helte og nye karrierer bliver til, men for et hvert succesfuldt band følger der måske 10 mindre succesfulde bands, og mange af de her hidtil usete bands kan være skjulte juveler. Et sådan band er Poisonwood. De brød frem for et årstid siden med deres EP Dark Days Rise, som jeg tog under kærlig behandling, et yderst udmærket album, når man ser på deres ”credentials”. Her var et ungt band, der gør alting selv, og gør det ganske udmærket tilmed. Den stærkeste side af Poisonwood har altid været den instrumentale del, og på ”Pseudo Utopia” blænder guitar arbejdet for alvor. De to Velte drenge gør et usædvanligt godt arbejde med at skabe tungt, truende og utroligt melodisk metal i den Amerikanske vene. Der er masser af smadder på kedlerne, men med klare nik til den scene, de stammer fra. Det er ikke den klassiske mudrede beskidte Europæiske lyd, de er ude efter, men den helt blank polerede og klassiske Amerikaner lyd, som vi kender den fra bands som Trivium og Lamb Of God, og det passer utroligt godt til musikken, at man kan høre, hvad der sker. Klare favoritter må siges at være ”Atrophy”, som er en slags nik til det gamle Poisonwood og ”Upon The Shore”, der er et kig ind i fremtiden hos et band, der i den grad er vokset med opgaven. Her er et band, der holder stilen ren på trods af, at hvad mange nok ville kalde essensen af bandet forsvandt i løbet af sidste år. Vokalist samt den yndige selvudråbte guitar dronning forlod bandet til fordel for andre prioriteter, nogle mere sunde end andre. Men Poisonwood har bestemt ikke ladet sig slå ned af, at have mistet deres stemme. Justin Velte har altid været manden, der skrev al musikken og på ”Pseudo Utopia” har han lige oppet sig en ekstra del for at gøre det endnu vildere, end det var før. Man kan dog godt høre, at bandets nyerhvervede medlemmer har det lidt svært. Den nye forsanger har en lidt hæs underspillet vokal, der i den grad skal boostes for at passe mere til musikken, men efter et stykke tid vænner man sig til, at han af og til bliver overdøvet af guitarerne. Et mindre problem, der nemt kan fikses, og i den tid det tager, kan han jo passende arbejde lidt på dybden i sin vokal, for det er klart et minus, at han har sådan et slags overfladisk growl, han mangler dybde og mere power. Den klare vokal virker også ret ofte out of place og ikke helt så gennemtænkt som f.eks den instrumentale del, og det er sku en skam, for her er et band, der sådan set bare skal fintune de sidste ting for at få den eftertragtede pladekontrakt. De turnerer som gale mennesker rundt i Amerika og opbygger sig et bagland, men det er nogle helt bittesmå ting, der skal ændres for at bandet bliver helt perfekt, i hvert fald hvis du spørger undertegnede. Nu vil jeg afslutte mine ramblings med en opfordring til at checke Poisonwood ud. Er du til fucking konge melodisk death metal med sans for brutale melodier og skøn skøn lyd, så er Justin Velte din mand. Check det ud og støt dem, så vi måske en dag kan nyde dem på dansk jord!

Numre 1. Novercalis Vortex
2. Atrophy
3. Cursed Rain
4. Pseudo Utopia
5. Revealing the Truth
6. Cleansing of the Heart
7. Upon the Shore
8. Daybreak
9. Incendia
10. Voice in the Sky

Samlet Spilletid 43:24

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed