fbpx

Ivory Tower - Stronger

Indtil denne anmeldelse var Ivory Tower et ubeskrevet blad i min bog, men ”Stronger” er faktisk nordtyskernes femte album siden begyndelsen i midten af 1990’erne. Siden forgængeren ”IV” er der gået otte år, hvilket bl.a. skyldes, at bandet har skiftet ud på hele tre ud af fem pladser.

Ivory Tower spiller Progressiv Metal, og som for langt de fleste aktører på dén scene, er det tydeligt at høre, at de har lyttet til Dream Theater. Det høres både i de anvendte elementer og numrenes opbygning, men tyskerne ender ikke som kritikløse følgere. Indholdsmæssigt lægger de nemlig mere vægt på musikkens melodiske sider end på instrumentale eksperimenter. Det gør det automatisk nemmere for lytteren at blive dus med musikken, ikke mindst fordi de fleste af dem er udstyret med ret så fængende omkvæd. Her markerer sangeren Dirk Meyer sig positivt med en både interessant og varieret indsats. Det melodiske fokus giver numrene en mindre hård kant.

Omvendt betyder vægtningen, at der ikke er så meget imponatoreffekt over musikken – ikke fordi Ivory Tower spiller dårligt, for det gør de bestemt ikke – men de bevæger sig ikke ud i områder, der ikke er udforsket af andre. At indsatsen alligevel er 4 stjerner værd skyldes, at sangskrivningen generelt er stærk, og at jeg føler mig godt underholdt i selskab med bandet fra Kiel.

Tracklist:
1. The Offer
2. Loser
3. End Transmission
4. Money
5. In Me
6. Slave
7. Strong
8. Flight of the Dragon
9. Life Will Fade
10. Passing
11. The Wolves You've Let In
12. One Day
Samlet spilletid: 76:10

Læs mere...

Stormhammer - Seven Seals

Selv om Stormhammer har eksisteret i mere end 25 år, har jeg indtil nu kun anmeldt et enkelt af bandets udgivelser. Det var for to år side, hvor ”Welcome To The End” gjorde tilstrækkeligt stort indtryk til at hente 4 stjerner hjem. Det skabte forventninger til tyskernes nye album ”Seven Seals”, der giver debut til den nye sanger Matthias Kupka, som også har produceret og mikset udspillet.

Det udmærkede åbningsnummer ”Sleepwalker” har fint med thrashet power og tempo, mens melodien i det efterfølgende ”Prevail” ville passe til Pagan Metal. Numrene markerer en fint varieret åbning, men herefter holder Stormhammer sig til Power Metal, som de plejer. Det betyder fine melodier og melodiske guitarer, som gør ”Your Nemesis”, ”Keep Me Safe” og titelnummeret til udmærkede repræsentanter for genren, ikke mindst takket være en fin vokal fra Kupka.

Herefter er det som om ideerne slipper op for bandet, for selvom ”One more Way” og ”Downfall” hører til albummets hårdeste numre, så ligger de afsluttende numre en tak under resten på kvalitetsskalaen. Derfor rammer de mig ikke rigtigt, og det trækker i negativ retning. Det gør ikke albummet til en dårlig udgivelse, slet ikke; alligevel betyder det, at bedømmelsen denne gang ender en halv stjerne under forgængerens niveau.

Tracklist:
01. Sleepwalker
02. Prevail
03. Under The Spell
04. Taken By The Devil
05. Seven Seals
06. Your Nemesis
07. Keep Me Safe
08. One more Way
09. Downfall
10. Deal With The Dead
11. Old Coals
Samlet spilletid: 51:58

Læs mere...

Damnation's Hammer - Unseen Planets, Deadly Spheres

Damnation's Hammer udgav selv dette album for 2 år siden, men nu har de skrevet kontrakt med Massacre Records, så det kan komme ud til et større publikum. Albummet er det andet fra den engelske kvartet efter ”Disciples of the Hex” fra 2012.
På ”Unseen Planets, Deadly Spheres” blander bandet Dødsmetal med store mængder Doom, så musikken både har elementer af frisk energi og stor tyngde; dog uden, at tingene bliver ekstreme. Presseteksten nævner Celtic Frost og Black Sabbath som inspirationskilder, og det høres også i musikken … men der er godt nok langt fra Damnation's Hammer til forbilledernes niveau. Selv om de forskellige elementer som sådan fungerer fint nok, så lykkes det i de fleste numre kun kortvarigt at skabe noget interessant – her bliver det en udfordring at de enkelte tracks er temmelig lange. Derfor er der kun to numre, der for alvor stikker positivt ud: Først er der ”Hammers of War”, som foruden et fint og sejt drive har en lækker guitarsolo. Og så ”Gates of the Necronomicon”, som er albummets absolutte highlight, fordi både musik og omkvæd virker rigtig godt.

Det siger sig selv, at kun 2 bemærkelsesværdige numre ud af 10 ikke kvalificerer albummet til en topkarakter. I stedet havner det midt på skalaen; musikken er ikke direkte dårlig, men jeg er ikke godt nok underholdt til at det kommer længere op.

Tracklist:
1. Temple of the Descending Gods
2. Deathcraft
3. Unseen Planets, Deadly Spheres
4. Hammers of War
5. Wolves of Aquarius
6. Haunting the Abyss
7. Gates of the Necronomicon
8. The Eternal Harvest
9. The Hex iii
10. Entrance to the Final Chamber
Samlet spilletid: 52:59

Læs mere...

Dying Gorgeous Lies - The Hunter And The Prey

I år kan tyske Dying Gorgeous Lies fejre deres 10 års jubilæum som band; det markerer de ved at udsende deres tredje album, "The Hunter And The Prey”. Albummet beskriver en post apokalyptisk fremtid (år 2079 for at være nøjagtig) hvor bandet er en af mange grupper af overlevere, som lever videre i en ødelagt verden.

Med sådan et dystert oplæg kunne man forvente ekstrem Metal som soundtrack, men tyskerne fortsætter deres melodiske blanding af Death- og Thrash Metal, og sangerinden Lisa Minet hvæser stadig så man skulle tro, at hun var til audition hos Arch Enemy. Hun har ind imellem en ret tydelig accent på sit engelsk, men tilfører skarphed til numrene. Ikke at de mangler det, for generelt er der udmærket bid i dem, godt hjulpet af en glimrende produktion, som især giver trommerne en go’ lyd.

Da jeg for fire år siden anmeldte albummet "First World Breakdown”, efterlyste jeg mere variation, og det leverer bandet, selv om de stort set fastholder samme kerneelementer igennem alle numre: Det er især guitarerne, som byder ind med melodi og energi, mens keyboardet ikke får nogen fremtrædende rolle – tak for det!

Den forøgede bredde skal derfor tilskrives bedre sangskrivning, hvilket må betegnes som en positiv udvikling for Dying Gorgeous Lies.

Tracklist:
1. From The Ashes / Hellfire
2. We Are The Apocalypse
3. Revolution Day
4. …And As The Bombs Fell
5. Fatal Craving
6. New World Order
7. Ancient Tales
8. Beast Mode
9. Greetings From Aleppo
10. Sweet Taste Of Lies
Samlet spilletid: 44:37

Læs mere...

Lemuria - The Hysterical Hunt

“The Hysterical Hunt” er det tredje album fra det belgiske band Lemuria, og fortæller en historie fra 1700 tallet, hvor en egn i Frankrig blev terroriseret af et ulveagtigt væsen med flere end 100 ofre til følge. Til at holde lytteren orienteret og binde historien sammen, har man engageret skuespilleren Herbert Flack.

Hans dybe fortællerstemme passer fint til det dystre lydtæppe, som bandet breder ud, for belgierne skaber et meget stort lydbillede: Med store symfoniske orkestreringer tegnes et stort rum, som fyldes godt ud med stærk Metal. Generelt er der glimrende hug i guitarerne, og stortrommerne bliver virkelig straffet – her markerer Lemuria sig virkelig godt. De keyboarddrevne symfoniske arrangementer tager alligevel toppen af det skarpe – lidt ærgerligt efter min smag.

Det samlede set up minder flere steder om det, man finder hos Cradle of Filth, og sangeren Daan Swinnen lyder i glimt som Dani Filth, bare ikke så bjæffende som den engelske veteran. I stedet holder han sig til en lækkert raspende growl, som automatisk skærper numrene. Her passer det fint, at han i flere numre får modspil af sangerinden Alexandra Kastrinakis – kombinationen giver en fin Goth stemning.

På albummets første del er de ovenstående elementer i fin balance, og melodi og Metal hænger godt sammen. Men så kommer der nogle uheldige numre, hvor tingene enten bliver direkte poppede, eller bare uinteressante. Der er trist, for første del var meget lovende …

Tracklist:
01. Prologue (The Land Of The Beast)
02. A Plague Upon The Land
03. The Hysterical Hunt
04. Between Man And Wolf
05. As Darkness Falls
06. Of Winter And Hell
07. A Secret Life
08. Deceptive Hibernation
09. An Elusive Monster
10. Endgame (The Impending Truth)
11. Epilogue (Before The Dawn)
12. A Dream That Never Came (Bonus Track)
Samlet spilletid: 62:32

Læs mere...

Gloryful - Cult Of Sedna

Siden de debuterede med albummet “The Warrior's Code” i 2013, har Gloryful været i stald hos Massacre Records, og det er de også med deres fjerde fuldlængde, ”Cult Of Sedna”. Pladeselskabet er ikke det eneste punkt, som er uændret hos bandet fra Gelsenkirchen, for musikalsk fortsætter de den stil, de har vist ved mine tidligere møder med dem.

Her holder de fast i Heavy Metal, som tager udgangspunkt i 1980’ernes klassiske NWOBHM, men kun i begrænset omfang følger de klassiske opskrifter - i stedet søger tyskerne at skabe en mere moderne fortolkning.

Gennemgående afvikles numrene i et pænt højt tempo, hvilket i sig selv er med til at sætte skub i tingene. Alligevel fremstår musikken ikke specielt voldsom, hvilket dels skyldes en produktion, der fjerner alle skarpe kanter, og meget melodiske omkvæd, som gør numrene endnu lettere at gå til. Til gengæld fjerner man samtidig alle de knaster, der gør stilen spændende; det hele ender meget ufarligt, og i længden uinteressant.

Kun i “Void Of Tomorrow” og “The Hunt” får trommerne lov at banke igennem, mens guitarerne snerrer – det er bare alt for lidt til at kunne hive albummet op over det middelmådige. Og det er ikke fordi jeg kan klandre bandets performance, for der spilles udmærket – netop derfor ville det være rart med mod til at prøve andet end det 100% sikre.

Tracklist:
01. Cult Of Sedna
02. The Oath
03. Brothers In Arms
04. Void Of Tomorrow
05. The Hunt
06. True 'Til Death
07. When The Union Calls On Me
08. Desert Stranger
09. My Sacrifice
10. Sinners & Saints
11. Into The Next Chapter
Samlet spilletid: 45:02

Læs mere...

Metal Inquisitor - Panopticon

Fem år er der gået siden Metal Inquisitor senest gav lyd fra sig, og meget passende brydes tavsheden af bandets femte album. Som coveret illustrerer, refererer titlen ”Panopticon” til et rum, som kan overskues fra et enkelt punkt – den lidelse, der opleves i de enkelte celler har heldigvis ingen forbindelse til albummets indhold.

Som vanligt er musikken helt og holdent skåret over skabelonerne for 1980’ernes NWOBHM stil, og selv om der høres påvirkninger fra mange sider af genren, er det tydeligt at Iron Maiden har været en ekstra kraftig inspirationskilde for den musikalske side af sagen. Det høres især i de melodiske guitarer, der f.eks. gennemstrømmer ”Free Fire Zone” og ”Beyond Nightmares”, men også de karakteristiske dagadag-dagadag rytmer, som dominerer ”Re-Sworn The Oath”. På vokalsiden er inspirationen mindre udtalt, men flere steder lyder sangeren El Rojo ret meget som Saxons Biff Byford.

Som det var tilfældet på forgængeren ”Ultima Ratio Regis” er Metal Inquisitor også denne gang meget gennemførte i deres fortolkning af NWOBHM, og rammer kernen i genren helt perfekt. Da de samtidig præsenterer nogle glimrende numre, fremstår albummet ikke som en udnyttelse af fortidens storhed, men som en hyldest til den klassiske Metal. Det er cool, vil tiltale alle fans af old school Heavy Metal, og er fire stjerner værd.

Tracklist:
1. Free Fire Zone
2. Change Of Front
3. Beyond Nightmares
4. Trial By Combat
5. Shock Tactics
6. Re-Sworn The Oath
7. Scent Of Fear
8. War Of The Priests
9. Discipline And Punish
Samlet spilletid: 42:45

Læs mere...

Methedras - The Ventriloquist

”The Ventriloquist” er det femte album fra italienske Methedras, og markerer tilbagevenden for sangeren Claudio Facheris, som egentlig havde forladt bandet efter det seneste album, men melder sig klar til mere Metal. Det samme gør guitaristen Daniele Colombo, som er ny i bandet, men har stået for alt materiale og på den måde virkelig har sat sit aftryk på albummet.

Og det har han gjort godt, for jeg kan fra start afsløre, at ”The Ventriloquist” er et glimrende Metalalbum. Det første man lægger mærke til, er produktionen; her har alle instrumenter virkelig meget krop, så alle numre automatisk har masser af power – især trommer og bas udnytter situationen til at skabe et solidt fundament for begivenhederne.

Det næste element, som gør opmærksom på sig selv, er Claudio Facheris´ vokal; manden brøler med maskulin kraft, men variation er der ikke meget af. Heldigvis retter musikken op på den side af sagen, for Colombo har gjort sit hjemmearbejde godt: Numre som ”Blind”, ”Fire Within” og ”Alive Or Convict” har virkelig meget power, og forener sejhed og tyngde på en overbevisende måde – det er bare cool Metal! Okay, de resterende tracks er ikke helt på samme niveau, men det samlede resultat er rigtig godt, så Methedras skal have tak for ikke at smide håndklædet i ringen.

Tracklist:
1. A Deal With The Devil
2. Sham Knockout
3. Blind
4. Dead Silence
5. Fire Within
6. Stab Me Again
7. Alive Or Convict
8. Sleepwalking
9. Into The Maze
10. Watch Me Fall
Samlet spilletid: 40:04

Læs mere...

Warpath - Filthy Bastard Culture

Tyske Warpath blev dannet i 1991, og var ret aktive i årtiets første halvdel, hvor det blev til fire albums. Så gik man hver til sit, men fandt sammen igen i 2015. Det resulterede i et album sidste år, og nu følger endnu et: Titlen ” Filthy Bastard Culture” mener bandet alvorligt, så de indspillede det hele i øvelokalet for at opnå en rå og upoleret lyd. Resultatet blev justeret i studiet hos Eike Freese, som også har mikset albummet.

Ideen om at give numrene et råt og umiddelbart udtryk har tyskerne omsat temmelig effektivt; det hele har et skær af den tone, der kendes fra et band som Motörhead. Den upolerede indpakning passer fint til musikken, for som hovedregel er Warpath ret rå i kanten – specielt når tempoet er højt og guitarerne sejtrækker. Netop disse elementer gør ”Unbroken Soul”, titelnummeret og ”Killing Fields” til de mest interessante tracks på ”Filthy Bastard Culture”.

Desværre er der også en del numre, som er langt mindre spændende; tempoet er lavt og melodiske elementer er næsten komplet fraværende. Sammen med den ret ensformige vokal gør det disse numre noget træge – værst er ”Slow Motion Violence”, som næsten er dræbende kedelig. Derfor er det ved hjælp af et nummer som ”F.U.” og dets nærmest punkede attitude, at de tre stjerner trækkes i land.

Tracklist:
01. The World Beyond (Intro)
02. Unbroken Soul
03. Back To Zero
04. Filthy Bastard Culture
05. Believe In Me
06. Into The Dark
07. Killing Fields
08. Below The Surface
09. F.U.
10. Violent Starr
11. Slow Motion Violence
12. St. Nihil
13. Nebelkrähe (Digipak Bonus)
14. For The First Time (Digipak Bonus)
Samlet spilletid: 62:15

Læs mere...

Hate Squad - Reborn From Ashes

Den tyske Thrash scene virker enorm, og nu er der nyt fra endnu et af de gamle bands – med en karriere, der startede i 1993 må Hate Squad finde sig i den betegnelse. Albummet her er bandets syvende, og er produceret af Eike Freese, som er en populær Thrash producer.
Han virker som det rette valg for Hate Squad, for bandets klassiske Thrash passer fint til mandens produktion; her er der lagt mere vægt på rytme og timing end gennemsigtighed. Eller med andre ord: Lyden er lidt mørk, men til gengæld bliver numrenes fremdrift trukket frem. Det giver numre som ”Death List” og “2 Miles Behind Enemy Lines” lidt ekstra energi. Den har sangeren Burkhard Schmitt også masser af, til gengæld er hans ret brølende vokal ikke specielt varieret. Det kompenserer tyskerne for ved at udstyre de fleste numre med en fin og iørefaldende guitarmelodi som følgesvend til vokalen. Det er en meget vellykket kombination, som passer fint ind i helheden og skaber balance i tingene. Til gengæld bruges den rigtig meget, så den når at blive slidt i kanten, inden man er kommet igennem albummet. Her havde det været rart, hvis Hate Squad havde haft en kanin eller to, som kunne hives op af hatten og skabe lidt overraskelser. Dem er der ingen af på ”Reborn From Ashes”, hvis gennemførte stil derfor ender på 3½ stjerner.

Tracklist:
1. Against All Odds
2. Death List
3. Amok
4. Reborn From Ashes
5. Retaliation Promise
6. Until I Die
7. Regain The Strength
8. Know Your Enemy
9. Hate Factory
10. 2 Miles Behind Enemy Lines
11. Fuck Cancer!
Samlet spilletid: 39:07

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed