Warpath - Filthy Bastard Culture

Tyske Warpath blev dannet i 1991, og var ret aktive i årtiets første halvdel, hvor det blev til fire albums. Så gik man hver til sit, men fandt sammen igen i 2015. Det resulterede i et album sidste år, og nu følger endnu et: Titlen ” Filthy Bastard Culture” mener bandet alvorligt, så de indspillede det hele i øvelokalet for at opnå en rå og upoleret lyd. Resultatet blev justeret i studiet hos Eike Freese, som også har mikset albummet.

Ideen om at give numrene et råt og umiddelbart udtryk har tyskerne omsat temmelig effektivt; det hele har et skær af den tone, der kendes fra et band som Motörhead. Den upolerede indpakning passer fint til musikken, for som hovedregel er Warpath ret rå i kanten – specielt når tempoet er højt og guitarerne sejtrækker. Netop disse elementer gør ”Unbroken Soul”, titelnummeret og ”Killing Fields” til de mest interessante tracks på ”Filthy Bastard Culture”.

Desværre er der også en del numre, som er langt mindre spændende; tempoet er lavt og melodiske elementer er næsten komplet fraværende. Sammen med den ret ensformige vokal gør det disse numre noget træge – værst er ”Slow Motion Violence”, som næsten er dræbende kedelig. Derfor er det ved hjælp af et nummer som ”F.U.” og dets nærmest punkede attitude, at de tre stjerner trækkes i land.

Tracklist:
01. The World Beyond (Intro)
02. Unbroken Soul
03. Back To Zero
04. Filthy Bastard Culture
05. Believe In Me
06. Into The Dark
07. Killing Fields
08. Below The Surface
09. F.U.
10. Violent Starr
11. Slow Motion Violence
12. St. Nihil
13. Nebelkrähe (Digipak Bonus)
14. For The First Time (Digipak Bonus)
Samlet spilletid: 62:15

Læs mere...

Eisregen - Fegefeuer

Godt på vej mod sølvbryllupsalderen udsender de tyske vildmænd fra Eisregen deres trettende studiealbum, men hvis man forventer at udtrykket er blevet mere afdæmpet med tiden, bliver man snydt – det er IKKE tilfældet, for alt er helt som vi kender det: Det første man støder på, er Michael Roths let rallende vokal, som er meget markant; man er ikke i tvivl om, hvorfor han har fået tilnavnet ”Blutkehle”. Det grumme fortsætter i teksterne, hvor blodet flyder i stride strømme; de gennemgående temaer er tortur, lemlæstelse, vold og død, så vi kommer vidt omkring i pinslernes univers.

Teksternes indhold og det faktum, at de er på tysk, leder tankerne hen på Rammstein, men Roth og Co. ligger langt efter Till Lindemanns finesse i omgangen med sproget. Musikken minder også nogle steder om landsmændenes stil, men peger desuden i retning af traditionel Death Metal. Heldigvis udelader Eisregen fuldstændig brugen af elektroniske elementer, for hvis det var tilfældet, havde jeg været tvunget til at trække Plagiatkortet.

Som det er nu, præsenterer Eisregen en stribe numre af ret skarp Metal, som ikke mangler energi. Til gengæld ligger de for tæt op ad Rammstein til, at der er tilstrækkeligt med selvstændighed i numrene til, at karakteren kommer over middel.

Tracklist:
1. Vorhölle
2. Fegefeuer
3. Knochentorte
4. Oben auf dem Leichenberg
5. Alice im Wundenland
6. Axtmann
7. Es lauert
8. Opfer
9. Die Bruderschaft des 7. Tages
10. Fahlmondmörder
11. Ich mach dich bleich
Samlet spilletid: 47:48

Læs mere...

Diabolos Dust - The Reaper Returns

Nogle gange ender tingene ikke som man forventer; nogle gange burde forudsætningerne for noget større være til stede, men i sidste ende supplerer enkeltdelene ikke hinanden, som de burde gøre. Sådan en situation har jeg i forbindelse med det tredje album fra Diabolos Dust, som er et tysk Metalband, som efterhånden har eksisteret i 15 år, hvoraf de første 3 var under navnet Erased.

Stilmæssigt befinder vi os på Thrash-banen, hvor Diabolos Dust lægger sig i den hårde ende af skalaen. Det grundlæggende guitararbejde fokuserer på det voldsomme, mens det melodiske holdes på et absolut minimum. Helt fraværende er det ikke, for der dukker små melodier op ind imellem. Disse optræder ofte sammen med sangeren Peter Lohwasser, når han bytter sin almindelige vokal ud med en halvt hvæsende, halvt skrigende udgave, som også ville gøre sig godt i Black Metal sammenhæng.

Så er vi ved at have linet alle komponenterne op: Hårdt pumpede og skarpe guitarer, Thrash Metal og en vild vokal er på papiret ideelle til en musikalsk kombi efter min smag, men er det ikke i dette tilfælde. Jeg er tilbøjelig til at give materialet skylden, for det lykkes på intet tidspunkt i løbet af de knap 40 minutters spilletid at få et ordentligt tag i mig. Jeg mangler simpelthen spænding i numrene, og så kan det ikke blive til mere end en middel karakter for indsatsen.

Tracklist:
1. The Reaper Returns
2. Roll Your Dice
3. Sanity
4. Fall Of The Gods
5. Blood And Fire
6. Dust
7. Warmachine
8. Hold On The Flame
Samlet spilletid: 37:25

Læs mere...

Dark Millennium - Where Oceans Collide

Tyske Dark Millennium vakte opsigt med de to albums, de udsendte i begyndelsen af 1990’erne, men i 1993 gik man hver til sit. Det varede til 2016, hvor bandet genopstod med de originale medlemmer Christian Mertens (vokal), Hilton Theissen (guitar) og Michael Burmann (guitar) samt de to nye Gerold Kukulenz (bas) og Andre Schaltenberg (trommer).

På deres come back album serverer de fem en blanding af Death- og Thrash Metal, der både giver plads til groove og melodi. Især det groovy markeres stærkt i ”Lovers Die” og ”Nights, Eternal”, hvor de seje guitarer scorer point hos mig. Det samme gør de melodiske guitarer i ”Flesh Is Weak” og ”Diseases Decease”, men som de fleste andre tracks skæmmes disse af vokalen: Mertens halvt synger, halvt råber sig igennem teksterne, og det er ret irriterende at lytte til i længden. Desværre er der ikke så mange positive elementer, der trækker i den modsatte retning, for ud over de nævnte highlights, befinder numrene sig på det jævne; et par stykker er direkte kedelige.

Generelt finder jeg det interessant med gamle bands som genfinder spillelysten og vender tilbage til scenen, men desværre ender de ofte som for Dark Millennium: Materialet er ikke godt nok til at markere sig, og de tyske veteraner på sande, at der er sket meget på 25 år.

Tracklist:
1. Vampire's Empire
2. Lovers Die
3. Moving Light
4. Insubstantial
5. Nights, Eternal
6. Flesh Is Weak
7. The Lie Behind The Trust
8. Diseases Decease
9. Jessica's Grave
10. In Equilibrium
11. Across Oceans Of Souls
Samlet spilletid: 51:06

Læs mere...

The Heretic Order - Evil Rising

The Heretic Order er fra England, hvor de fire medlemmer fandt sammen om projektet i 2014. Bandet har fra starten satset på det teatralske med make-up og underholdende navne som Lord Ragnar, Rotted Skull, Count LaVey og Doctor Pain for at understrege teksternes indhold af horror og antireligiøse emner. Debutalbummet ” All Hail The Order” udkom i 2015, og følges nu op af ”Evil Rising”.

I pressematerialet beskrives stilen som Okkult/Klassisk Metal, og hvad det betyder, står hurtigt klart: Det okkulte henviser til tekster med religiøse referencer, hvor satan nævnes, mens musikken er så klassisk som den kan være: Traditionel Heavy Metal som den lød i sine unge dage. Især på guitarfronten giver det pluspoint, for numrene har generelt ret stærke riffs med fin tyngde og drive. Hertil bidrager Lord Ragnar med en vokal, som egentlig er udmærket, men som har en egenart: Ret ofte vrænger han fuldemandsagtigt, og sluger ordene – det er anderledes, men ikke fedt.

Blandingen af Heavy Metal, teatralsk optræden og sataniske tekster minder om Mercyful Fate, men her holder enhver lighed op: Hvor King Diamond & Co. stod for nyskabende og fængende musik leveret på en overbevisende måde, placerer englænderne sig på alle punkter et par niveauer lavere; guitararbejdet er generelt udmærket, men som helhed er ”Evil Rising” en lidt fesen affære, som jeg hurtigt glemmer.

Tracklist:
1. Prelude
2. Evil Rising
3. Unholy War
4. Hate Is Born
5. Omens
6. Mortification Of The Flesh
7. Under The Cross Of Pain
8. Straight Down (To Hell)
9. The Mask
10. The Forest Of The Impaled
11. The Scourge Of God
12. Visions
Samlet spilletid: 53:39

Læs mere...

Burden of Grief - Eye Of The Storm

Med en historie, der går tilbage til 1994, må Burden of Grief regned blandt de solidt etablerede bands på den tyske scene for Death- og Thrash Metal. Selv om bandet befinder sig tæt på 25 års jubilæum, er ”Eye Of The Storm” kun det syvende album, så man tager sig god tid; i dette tilfælde ligger der fire års arbejde bag udgivelsen.

Den tid har man brugt på at skrive og indspille elleve numre, hvor en kerne af Thrash Metal bliver suppleret med et skud Dødsmetal. Det hele bliver rundet af via melodiske guitarer, der skaber balance i tingene.

Man kunne frygte, at kombinationen ville fremstå uden hårdhed, men det sker heldigvis ikke. Det sikrer kombinationen af Mike Huhmanns fint brølende vokal og en produktion, der ikke drukner musikken i glasur, men i stedet lader den beholde kant. Og kant, det har numrene; i f.eks. ”Wolf Moon” er det melodiske koncentreret i omkvædet, mens versene indeholder meget lidt melodi. Det giver nummeret dynamik, og kædes fint sammen af guitarerne.

I det efterfølgende ”Killing Spree” drønes afsted i mere traditionel Thrash stil, igen med fint supplement af melodi.

De resterende numre byder på nogle af de samme ingredienser, blot med forskellig vægt og generelt udmærket niveau. Herfra stikker ”Maze Of Absurdity” ud som ekstra vellykket, og havde der været flere tracks af den kaliber, havde det rakt til fire stjerner.

Tracklist:
1. Inception (Intro)
2. Eye Of The Storm
3. The Angel
4. Broken
5. Wolf Moon
6. Killing Spree
7. Breathe One's Last
8. A Dying Breed
9. Maze Of Absurdity
10. Zero Gravity
11. The Funeral Cortege
Samlet spilletid: 42:56

Læs mere...

Theotoxin - Consilivm

Her er et band, som man ikke kan beskylde for at ligge på den lade side: Theotoxin blev dannet i foråret 2016, og udgav allerede deres debutalbum "Atramentvm” i starten af 2017. Det er i sig selv pænt hurtigt, men østrigerne imponerer igen ved at udsende album nummer to kun et år efter debut’en.

Med et pentagram og omvendte kors i logoet, og en forestående hængning af en nonne på albumcoveret er det ikke overraskende, at Theotoxin befinder sig på den sorte del af Metallandkortet. Det sættes der en tyk streg under i de to første numre, som afvikles i et vildt opskruet tempo; i sekvenserne med blastbeats har jeg næsten ondt af lilletrommen – damn, den får prygl!

Herefter følger et par numre i lavere tempo, hvor der lægges vægt på melodi og groove – også disse discipliner klares i fin stil. På resten af albummet vender Theotoxin tilbage til det aggressive, men de får også plads til nogle rolige afsnit. På den måde bliver albummet pænt varieret, så man ikke bliver træt af de voldsomme bølger af Metalangreb.

Teksterne er generelt på engelsk, kun et par steder afløses det af tysk. Men uanset sproget, så afleveres de på en vrængende facon. Til gengæld er vokalen fraværende i afslutningsnummeret, som på tilbagelænet facon afrunder et rigtig stærkt album.

Tracklist:
1. Deus Impostor
2. Yersinia Pestis
3. Hexenflug und Teufelspakt
4. Apokatastasis
5. Stillstand
6. Chant of Hybris
7. Somnus Profanus
8. Adoration of the Blight
9. Abgesang
Samlet spilletid: 41:07

Læs mere...

Abinchova - Weltenwanderer

Abinchova kommer fra Schweiz, hvor bandet blev dannet i 2009. Emnet for denne anmeldelse er bandets tredje album, som man har givet titlen ”Weltenwanderer”. Som det efterhånden sker for mange bands, har også Abinchova financieret deres udspil via en crowdfunding kampagne.

Musikalsk er det en melodisk variant af Dødsmetal, som står på programmet; der er udmærket power i guitarer og rytmesektion, og frontmanden Arnaud Hilfiker supplerer med en grumt brølende vokal. Energien får dog slebet de skarpeste kanter af via en blød produktion, ligesom melodiske guitarer trækker i retning af det pæne. Det samme gør Nora Lang; hun har en ren og klar stemme, som kører parløb med Hilfikers og skaber et klassisk grum vokal / ren vokal set-up. I tilgift spiller hun violin, hvilket giver numrene en fin stemning.

På papiret er der således basis for at skabe noget specielt, men det sker ikke rigtigt. I de fleste numre har man satset på det sikre, og det er ikke nok med den snert af Folk, som violinen bidrager med. Samtidig er der flere numre, hvor melodierne er uinteressante, det lægger en dæmper på oplevelsen. Titlerne har ellers referencer til middelalderens folklore, men det passer kun delvist til opsætningen, trods violinen. Her fungerer det bedre at gå all-in som f.eks. landsmændene fra Eluveitie - Abinchowa kommer lidt på mellemhånd med deres stil. Jeg ender med at konstatere, at Abinchowa ikke udnytter deres chancer fuldt ud, og så ender albummet som en mellemgod sag.

Tracklist:
01. Präludium
02. Weltenwanderer
03. Lichtfänger
04. Schatzhüter
05. Eulenmann
06. Gewässerdieb
07. Nachtlied
08. Gestaltenwandler
09. Liedermacher
10. Pestwind
11. Tannkönig
12. Adlermädchen
13. Sennenpuppe
Samlet spilletid: 52:31

Læs mere...

Headless Crown - Century Of Decay

Schweiziske Headless Crown debuterede i 2015 med albummet “Time For Revolution” – en tynd omgang Metal, som langt fra levede op til titlen. Nu forsøger bandet sig med noget så usædvanligt som et Heavy Metal konceptalbum; endda med et science fiction tema om en arbejder, som flygter fra sit meningsløse liv gennem sine drømme.

Som på debut’en spiller Headless Crown klassisk Heavy Metal, og det er stadig tydeligt, at de har lyttet meget til NWOBHM navne som Saxon og især Judas Priest, men de kopierer ikke bevidstløst. I stedet bringer de denne gang langt mere personlighed i numrene, og det løfter niveauet en del i forhold til debutskiven.

Det høres allerede i åbningsnummeret, hvor trommer og guitar lægger en glimrende bund for den fængende melodi, mens der er endnu mere klassisk Heavy Metal i ”Outermind Travel”. Men Headless Crown har et ekstra kvalitetsmæssigt gear, hvilket skinner igennem to steder: ”Grinder Of Souls er virkelig stærkt med et godt riff, mens ”The Eyes Of The Crow” er halvtung, mørk og sej.

Man mærker ikke meget til det konceptmæssige i albumkonceptet, men det betyder ikke noget; med ”Century Of Decay” har Headless Crown taget et skridt i den rigtige retning.

Tracklist:
1. Century Of Decay
2. Radiant In Grey
3. The Blackness
4. Grinder Of Souls
5. Listen
6. Plan 9
7. Outermind Travel
8. The End
9. The Eyes Of The Crow
10. The Manipulators Of Dreams
11. Degree Absolute
Samlet spilletid: 54:01

Læs mere...

Mystic Prophecy - Monuments Uncovered

Jeg ved ikke om det skyldes mangel på inspiration, en pludselig lyst til at skifte den vanlige Power Metal ud med noget helt andet, eller en glemt deadline overfor pladeselskabet, men fakta er, at tyske Mystic Prophecy på deres tiende studiealbum har valgt at lave coverversioner af numre fra meget forskellige steder på det musikalske verdenskort. Og som du nok har set på bedømmelsen, er jeg ikke ligefrem imponeret over resultatet… meget langt fra, endda.

Men lad mig starte med de mest positive nyheder: I numre som ”Shadow On The Wall” og ”Are You Gonna Go My Way”, hvor der i forvejen er markante guitarer, går det okay for tyskerne - R.D. Liapakis´ stærke vokal hjælper med til at holde et acceptabelt niveau.

Men hvorfor man har valgt at lave covers af numre som Elton Johns ”I'm Still Standing” og Supremes´ ”You Keep Me Hangin' On” er mig en gåde, specielt når alle numre spilles meget tæt på originalerne. Og når jeg hellere vil høre Donna Summers originale version af ”Hot Stuff” end Mystic Prophecy's metalliserede udgave, er det slemt – MEGET slemt!
Det absolutte lavpunkt når Mystic Prophecy alligevel i CCR´s ”Proud Mary” – først ved at vælge et nummer, som de fleste skolebands har på repertoiret, dernæst ved at lire det af så uinspireret, at resultatet kun lige akkurat slår de omtalte skoleelever …

Nej, udspillet her er virkelig en gang makværk – numrene virker tilfældigt udvalgt, og det eneste, Mystic Prophecy tilfører, er lidt Metal – ellers ligger deres udgaver tæt på de oprindelige versioner, og spilles uden antydning af personlighed eller gnist. ”Monuments Uncovered” er et kikset forsøg på at score nemme point, som fejler big time.

Tracklist:
1. You Keep Me Hangin' On
2. Hot Stuff
3. Shadow On The Wall
4. Are You Gonna Go My Way
5. I'm Still Standing
6. Because The Night
7. Space Lord
8. Get It On
9. Tokyo
10. Proud Mary
Samlet spilletid: 37:04

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed