fbpx

VOLA - Witness

VOLA kom ind på min musikalske radar med ”Inmazes” i 2015; et album som faldt i god jord hos mig. Siden har jeg fulgt bandet på afstand, og behøvede ingen betænkningstid, da deres 3. album, ”Witness” blev tilgængeligt til anmeldelse.
I åbningsnummeret ” Straight Lines” mødes jeg af VOLA, som jeg husker dem: Nummeret byder på tunge anslag i halvskæve rytmer, og samtidig meget flotte flerstemmige vokaler. Mønsteret fortsætter i ”Head Mounted Sideways”, men herefter forskubbes balancen mere mod det melodiske; musikkens skarpe sider nedtones, og selv om strengene stadig rammes hårdt ind imellem, bliver resultatet lige en tand for pænt. Derfor er det glædeligt, når ”Napalm” og ”Future Bird” for en stund genopretter balancen med nogle skarpe sekvenser. Det samme gælder den manipulerede vokal i ”Head Mounted Sideways” og det talte afsnit i ”These Black Claws”, men de fylder ikke meget i det samlede billede.
Jeg har altid syntes godt om VOLAs måde at supplere deres hårde elementer med melodiske indslag, men jeg kan mærke, at de denne gang har nået grænsen for, at tingene fungerer for mig. Derfor ligger VOLA denne gang under vanligt niveau, og selvom de stadig leverer virkelig godt håndværk, håber jeg, at de ikke fortsætter deres meget melodiske retning, men tipper balancen mere i retning af det hårdtslående næste gang.

Tracklist:
1. Straight Lines
2. Head Mounted Sideways
3. 24 Light-Years
4. These Black Claws (feat. Shahmen)
5. Freak
6. Napalm
7. Future Bird
8. Stone Leader Falling Down
9. Inside Your Fur
Samlet spilletid: 44:12

Læs mere...

Volbeat - Live: Sold Out

Så fik jeg langt om længe æren af at skrive min første DVD anmeldelse. Og hvilken en. Volbeat, Live: Sold Out. Det er jo næsten umuligt. Men det er vel efterhånden mig, der er redaktionens Volbeat ekspert med både en cd anmeldelse, live anmeldelser og en enkelt artikel. Så here it goes.

Den første DVD viser en masse optagelser fra Volbeat's intensive tour i 2007. Faktisk hele 107 shows blev det til for dem. Og af alle de steder vi får set, er With Full Force Festival, Wacken Open Air, Summer Breeze festival, diverse shows nede i Tyskland og selvfølgelig noget fra deres to udsolgte show i Store Vega i december måned. Og dvd’en er selvfølgelig spækket med alle de store hits, som Volbeat efterhånden har spyttet ud. Jeg kan nævne i flæng: ”Sad Man’s Tounge”, ”Pool Of Booze, Booze, Booza”, ”Radio Girl”, ”I Only Wanna Be With You” og selvfølgelig ”The Gardens Tale” med Johan Olsen.
Og den fungerer faktisk rimelig fint. Man kan se, at de herrer er ved at have pænt succes, især i Tyskland. Men også festival publikummet ser ud til at nyde showet.
Og udover live clipsene, finde vi også alle deres musik videoer på DVD nr. 1, og det sædvanlige billed galleri.
Faktisk noget af det eneste jeg mangler på denne her, er nok nogle optagelser fra, hvad jeg har hørt dem sige, deres største shows. Nemlig med Metallica i Aarhus og deres våde åbning af Roskilde festival.
Men hey, overlever sku nok.

DVD 2:
Her har vi så lige pludselig en Volbeat dokumentar. Hvor bandet er blevet interviewet hver for sig et eller andet sted nede i Tyskland. Og derudover møder vi så også folkene bag bandet. Og det er i og for sig cool nok. Jeg mener, nu har vi jo set Rasmus spille live så mange gange, så er det da ok at vide hvordan han stødte på gutterne.
Men det allerstørste problem på denne del er sproget. De snakker engelsk, og der er ingen danske undertekster. Jeg kan godt forstå, at den også er til det udenlandske marked, men deres engelske er desværre ikke noget at råbe hurra for.
Og idet at jeg føler jeg godt forstår engelsk, så har jeg selvfølgelig ikke undertekster på. Og så kommer der lige pludselig en eller anden gut (deres manager) og snakker tysk. Og det fatter jeg så ikke.

Men alt I alt er det en cool nok udgivelse fra Danmark største musik export lige pt. Men de skulle nok alligevel have ventet en skive mere, før den kom.


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Læs mere...

Enochian Theory - Life… And all it Entails

Enochian Theory er en engelsk trio med snart ti år på bagen. Bandet lyder ”typisk” engelsk; sammenlignet med Porcupine Tree, Oceansize og Illuminatus i hvert fald, er der nemlig mange momenter og tiltag, der går igen. Dette er endda uden at Enochian Theory bliver et decideret rip-off.
Hvad skiven handler om, har jeg ingen ide om, men det føles som om det hele hænger sammen. Altså som et slags koncept-album. Pausen mellem numrene er nogle gange ikke-eksisterende, hvilket tit giver en følelse af, at albummet er én lang historie/et langt nummer, altså den der koncept-agtige følelse.
Som før skrevet, ”låner” Enochian Theory fra især Illuminatus. Musikken er nøje afmålt, og man kan næsten sige, at der kommer et hårdt nummer efterfulgt af et roligt nummer. Når musikken slår ”hårdt”, er det egentlig ikke hårdt; nok mere flot og eftertænksomt med lidt kant. Ikke forstået som at det er kedeligt, men det er pænt. Ikke så mange riflede kanter der.
En ting som Enochian Theory gør rigtig godt, er de stemningsmættede momenter, der nærmest er overflod af på albummet. Med strygere, guitarer og keyboards skabes der nogle gange en helt fantastisk stemning, som sandsynligvis er svær at skabe live, men som på skive virker helt storslået. Når det så er sagt, virker det som om, at Enochian Theory godt ved det, og dermed udnytter det lidt, forstået på den måde, at de gerne til næste skive må skære lidt ned på mængden af atmosfæriske momenter… Ja, faktisk også spilletiden. Musikken er god, og ”Life… And all it Entails” er en god skive, men jeg er overbevist om, at hvis den havde varet 10 minutter kortere, ville jeg have knuselsket den.
”Life… and All It Entails” er bandets 3. fuldlængde, og uden at kende til de foregående skiver, er jeg blevet lidt hooket på at følge bandets gøren og laden. Ja, også at undersøge bagkataloget nærmere. Enochian Theory er god musik, hvis du er til den flotte, pompøse og veludførte rock.

Tracklist:
00: Zero is Also a Number
01: This Aching Isolation
02: Hz
03: Non Sum Qualis Eram
04: Distances
05: Inversions
06: Creatio Ex Nihilio
07: In Times of Silence
08: For Your Glory, Great Deceiver
09: Nisi Credideritis, Non Intelligetis
10: The Motives of the Machine
11: Singularities
12: Loves
13: The Fire Around the Lotus (Bonus Track)

Total Spilletid: 65:26 Minutter


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Læs mere...

Pallas - XXV

Pallas er et engelsk band, der ifølge mine oplysninger bør nævnes i samme åndedrag som blandt andet Marillion og IQ. Jeg har aldrig hørt nogle af bandene, og om det er en fejl, vil tiden vise.
Pallas har eksisteret siden 1980, og er altså et år yngre end mig. De holdt pause fra midt-80’erne frem til slut-halvfemserne, og har siden gendannelsen udgivet fire albums. I alt seks albums, så det er et band, der tager sig god tid til deres udgivelser. Kan man så fornemme det på ”XXV”? Tja, altså jeg er ret sikker på, at der gemmer sig et overordnet mønster i teksterne, og at musikken er bearbejdet ned til mindste millimeter, men imponeret er jeg altså ikke. Musikken er gumpetung og helt uden bid. Forsangeren er det stærkeste led, da han ikke overspiller sin rolle, men giver den godt gas uden at være over-pompøs og klistret at høre på. Derimod er guitararbejdet og keyboards vildt belastende at høre på, og eftersom de fylder en god del af sendefladen, bliver ”XXV” altså rimelig træls at gabe over, da spilletiden sniger sig over en time.
Jeg tror ikke, jeg er gået glip af noget, når jeg nu ikke førhen har stiftet bekendtskab med Pallas eller andre ligesindede bands. Det er simpelthen for intetsigende og pompøst til min smag.

Tracklist:
01: Falling Down
02: Crash and Burn
03: Something in the Deep
04: Monster
05: The Alien Messiah 06: XXV Part 1 – Twentyfive Good Honest Men
07: Young God
08: Sacrifice
09: Blackwood
10: Violet Sky
11: XXV Part 2 – The Unmakers Awake

Total Spilletid: 61:58 Minutter
 

Læs mere...

Volbeat - Guitar Gangsters & Cadillac Blood

Debutalbummet “The Strength/The Sound/The Songs” fra 2005 gjorde dem til hele Danmarks heavy darlings. Denne status fastholdt de med efterfølgeren, ”Rock The Rebel / Metal The Devil”, som fik utrolig meget airplay. Albummet var ikke min kop te, så for mig er spørgsmålet, om de kan de holde skansen med denne, deres 3. CD.

Titlen fortæller meget om indholdet, for albummets dominerende instrument er guitar, og der er masser af hjerteblod af den slags, der kan holde gang i en stor amerikansk V-8 motor. Der lægges flot ud med titelnummeret og det alt for korte ”Back To Prom”. Det viser nemlig Volbeat når de er allerbedst: masser af medrivende Rock med et skær af nostalgi, så musikken føles ny og alligevel bekendt.
De følgende numre varierer en del i både hårdhed og kvalitet. For selvom musikken har fået tilført nye ting i form af elementer af reggae og strygere sine steder, er der også numre, hvor der køres rigeligt på autopilot.
Mod slutningen skærpes tonen, og chromen slibes af, så det rå Metal titter mere igennem. Det høres især i numre som ”Still Counting” og “Wild Rover Of Hell”. Sidstnævnte er endda en ren Thrash-hilsen til Metallica.
Selvom ikke alt fungerer lige godt, holder albummet hjem, og overgår forgængeren klart. Derfor er der ingen grund til at tro, at publikum holder sig tilbage, og det indledende spørgsmål, om Volbeat kan holde deres position, må besvares med et klart ja.

Tracklist:
1. Intro/End Of The Road
2. Guitar Gangsters & Cadillac Blood
3. Back To Prom
4. Mary Ann's Place
5. Hallelujah Goat
6. Maybelenne I Hofteholder
7. We
8. Still Counting
9. Light A Way
10. Wild Rover Of Hell
11. I’m So Lonely I Could Cry
12. A Broken Man And The Dawn
13. Find That Soul
14. Making Believe

Samlet spilletid: 48:23



Læs mere...

Volbeat - Rock The Rebel/Metal The Devil

Som en ordentlig bunke andre har jeg ventet i alt for lang tid på denne udgivelse, og har det så været ventetiden værd?
Både ja og nej.
Hvor debuten var ny og et friskt pust på scenen, faktiske er jeg ikke stødt på noget lignende endnu, så kører Rock The Rebel/Metal The Devil i samme dur.
Ikke at det på nogen måde er dårligt, for det fungerer jo ganske fint!
På debuten syntes jeg, at det var guitaren, der var meget fremtrædende. Men her er det, udover Michaels Vokal, trommerne der stjæler en del af lydbilledet. Bare tag "Mr. & Mrs. Ness", efter Michaels skønsang i starten så sætter trommerne voldsomt ind. Det lyder da fedt, men lidt mere guitar!
En stor fejl er nok "Soulweeper #2" selve sangen er da fed nok, men med sådan en titel kan man ikke undgå at sammenligne med "Soulweeper" fra debuten, som jo var et eminent nummer. Man kan sammenligne det med Metallica's "The Unforgiven" og "The Unforgiven II" - fede sange hver for sig, men de skal jo ikke sammenlignes. En anden titel og sangen havde fået lov at stå på egne ben. Yes Sirs.
Og selvfølgelig er "The Gardens Tale" i en klasse for sig selv. Jeg mener; hvor mange tør smide dansk ind på et album, der jo også er beregnet til det udenlandske marked, og den mega rotation singlen har fået på diverse kanaler viser jo, at det ikke er skudt helt ved siden af.
Selvfølgelig kan jeg heller ikke undgå at fremhæve "Sad Man's Tounge", det er jo eminent, hvis du spørger mig. Første gang den startede, bredte der sig langsomt gåsehud ned langs mine arme. Og på den gode måde! For min skyld må Michael godt hente mere inspiration fra Johnny Cash, og lidt mindre fra Elvis. Der kom den ekstra halve stjerne.
Det eneste der faktisk mangler er, at en eller anden gør Michael godt og grundigt gal i skralden, så er han klar med lidt mere vrede; det tror jeg kunne pynte.

Hvis man kunne li' "The Strength, The Sound, The Songs", så kan man også li' Rock The Rebel/Metal The Devil.

Og så er jeg sgu også Johnny Cash fan nu!!!!!


Læs mere...

Winds of Torment - Delighting In Relentless Ignorance

Dette franske band blev dannet i 2001, og gjorde i sine første leveår opmærksom på sig selv via live optrædender. I 2004 udgav de en selvproduceret EP, som blev positivt modtaget. Vejen til en pladekontrakt gik over en sejr i en konkurrence arrangeret af Mascot Records i 2005, og i 2006 blev 3 uger tilbragt i studiet. Resultatet af disse anstrengelser foreligger nu, i form af nærværende album.
Bandet spiller en blanding af Thrash- og Death Metal, hvor der lægges mest vægt på elementer fra den førstnævnte genre. Specielt vokalen er meget aggressiv, men generelt er musikken i samme boldgade (læs: der er virkelig smæk på). Numrene er temmelig lange (omkring 6 minutter i snit), så heldigvis lægges der også mere stille passager ind. Alligevel synes jeg, at det bliver for meget – spilletiden er for lang. Som det er nu, er der for lidt variation numrene imellem, og det bliver lidt ensformigt. Sjovt nok er de bedste numre at finde til slut: "Swallowing The Ashes Of Guilt" er klart skivens bedste med helt vilde rytmer; "Rules Overload" er råt og energirigt, men med lidt kortere spilletid, så det ikke når at blive trættende, og "Within The Last Rays" er et mere afdæmpet instrumentalnummer, som stilmæssigt skiller sig ud.
Havde WoT vist samme spændvidde på resten af albummet, var bedømmelsen faldet bedre ud, men som det er nu, kan de ikke tilkomme mere end én lige over middel.

Tracklist:
01. Of Solemn Emptiness
02. Devoid Of Essence
03. My Daydreams' Specters
04. The Unspoken Pact
05. The Other
06. Relentless Ignorance
07. Swallowing The Ashes Of Guilt
08. Rules Overload
09. Within The Last Rays
Samlet spilletid:49:06

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed