fbpx

Malrun - Pandemonium

Hvis du synes, at det er længe siden der er kommet nyt fra Malrun, er det forståeligt; siden "Two Thrones” udkom i 2014 har der været stille om bandet fra Århus. Men nu er de klar med et nyt album, der samtidig giver debut til Nicklas Sonne som ny forsanger; selvsamme Sonne har også stået for mix og mastering.
I pressematerialet beskriver bandet albummet som deres hidtil tungeste og mest aggressive, og det kan jeg kun give dem ret i. Musikken er hårdere end jeg husker det fra mine tidligere møder med Malrun, men samtidig er især guitararbejdet gennemgående lidt skævt og knudret uden, at jeg vil kalde det direkte progressivt. Omvendt skal vi helt hen til de sidste tracks for at finde riffs, som er lige ud ad landevejen.
De første numre følger den nævnte opskrift, men suppleres af en meget flot og alsidig vokalside: Uanset om han synger rent, smågrowler eller brøler, gør Sonne det med overskud og eftertryk – en meget flot præstation!
Som albummet skrider frem, skiftes der udtryk: ”Yellow” er mere stille, men har en meget stærk melodi, og i ”Anchored to Hell” og ”The Punishment” øges tempoet med øget energiniveau til følge. Så gør det mindre, at vokalarrangementerne glatter ud og tager lidt kant fra numrene.
Ankepunkterne er få, men jeg havde gerne haft en mere nuanceret produktion; som det er nu, kommer flere numre til at lyde unødvendigt ens. Ellers kan jeg kun byde velkommen til Malruns hårdere udtryk.

Tracklist:
1. King of Madness
2. The Mask of Joy
3. Trail of Ashes
4. Pandemonium
5. Yellow
6. Anchored to Hell
7. The Punishment
8. The Den of Outrage
9. Confinement
10. We Shall Prevail
11. Benders of the World
Samlet spilletid: 48:04

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2014 - Fredag

BRUTALLY DECEASED
Skrevet af: Tom - Karakter: 2.5/6

Det første band vi hørte på fredagens program var Brutally Deceased fra Tjekkiet, og man må sige, at de levede op til deres navn. De leverede et sæt af Old School Death Metal, og lagde ud med at give den gas fra start fra start. Her var frontmandens grumme brøl med til at give musikken ekstra kraft, men desværre var bandet ikke i stand til at fastholde intensiteten. Hurtigt stod det klart at sangeren kun kunne brøle meget monotont, og da guitaristens soli samtidig havde store tekniske mangler, blev mødet med tjekkerne en noget flad affære, der burde have ligget tidligere i dagens program.

 

CONTRASTIC
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4/6

Det her blev på ingen måde, hvad vi havde regnet med!

Når man er et par anmeldere på job, uddelegerer man de forskellige bands nogenlunde efter smag, og da hverken jeg eller min makker kendte noget til dette ældre tjekkiske band, tog jeg gerne chancen… Vi skulle dog ikke meget mere end tre minutter hen i deres koncert, før mine kumpaner (og jeg selv) var klar til at gå… Jeg blev dog, nok mest af arbejdsmæssige årsager, hængende, og jeg blev så vidne til noget af det mest aparte og strittende… ja, ikke engang på denne festival kun, men også sådan generelt.

contrastic

Bandet bestod af fire mand på henholdsvis trommer, bas, guitar og vokal. En del af deres sceneshow var et lærred, der viste film, der på mærkelig vis komplimenterede musikken og den skizofrent udseende sanger, der leverede en myriade af ansigtsudtryk, der nok ville gøre sig bedst på den lukkede. Dog var filmene lige så sorte, som musikken var det.

Hvis man forestiller sig, at Napalm Death (88-89) parrede sig med Fantomas og gik i skole hos Zombi, så er vi i nærheden af, hvad Contrastic var for en størrelse. Jeg fattes sjældent ord for musik, men her må jeg virkelig give op – Det bedste, jeg kan skrive, er, at man nok bør tjekke dem ud, da de rent faktisk har en del at byde på. – Om ikke andet, er det i hvert fald en særegen oplevelse.

Jeg tror i øvrigt, at de fire tjekker er kede af, at deres merchandise-udvalg ikke omfattede cd’er denne dag. Jeg hørte flere sige, at de gerne ville have købt en skive.

Contratic var et modigt valg fra bookernes side, der nemt kunne have resulteret i en katastrofe. Således gik det ikke, og det virkede til, at folk tog vel i mod dem og omfavnede dem som variationen i et ellers konformt fredagsprogram. Mig? Jeg er solgt, og har allerede bestilt et par udgivelser med dem!

 

MALRUN
Skrevet af: Tom - Karakter: 3.5/6

Tidligere på året hørte jeg Malrun da de spillede på festival i Viborg; siden har sangeren Jacob Löbner forladt bandet og er blevet erstattet af Nicklas Sonne. Til dagens koncert var det derfor naturligt med en sammenligning mellem de to; denne kan kort sammenfattes til, at Sonne ikke har helt den samme vokale spændvidde som Löbner, men til gengæld giver han numrene mere hårdhed. Og det passer mig fint, for Malruns melodiske Hardrock har en tendens til at blive for pæn og poleret. Dagens set indeholdt både numre fra den nye skive, ”Two Thrones”, og også lidt ældre numre som f ”The Iron March”. Det blev hjulpet godt på vej af en udmærket lyd og en sikker fremførelse, men var alt i alt en tand for pænt efter min smag.

malrun

 

DARK TRANQUILITY
Skrevet af: Kevin - Karakter: 2/6

Manges begejstring var stor, da Dark Tranquility blev annonceret på dette års udgave af Aalborg Metal Festival. Personligt har jeg aldrig set det store lys i melo-svenskerne, og denne koncert fik bestemt ikke rykket noget ved den holdning.

Musikken fremstod utroligt letbenet, forsangeren var alt andet end overbevisende, og så havde de ingen bassist med på scenen!

Der kan skrives meget om Dark Tranquilitys optræden denne aften. Jeg vil i stedet blot skrive, at Dark Tranquility dog på denne aften høstede klapsalver osv., og at publikum så ud til at nyde det. ”When Death is Most Alive” var en af titlerne, jeg fik fat i, men jeg må blankt erkende, at jeg kedede mig bravt under dette sæt, og at jeg knapt kunne vente på den kommende pause, der skulle gøre godt med en mædl-pølle og en bajer!

 

THE BLACK DAHLIA MURDER
Skrevet af: Kevin - Karakter: 4½/6

Det er efterhånden 3. gang, jeg ser de gale gutter fra TBDM, og jeg må indrømme, at jeg bliver gladere og gladere for dem for hver gang, der går. Det er et utroligt velspillende band, der ikke er bange for at blære sig, og samtidig være noget så useriøse. De er ikke spor originale, men det prøver de heller ikke at bilde os ind! En dejlig blanding af musicianship og drengestreger der blandt andet kom til udtryk via deres konstante ping-pong med hinanden på scenen og de hatte, der blev kastet op til dem. Dejligt uhøjtideligt!

tbdm

Jeg er ikke ordentligt inde i deres bagkatalog, så jeg vil ikke spy om mig med titler, men blot konstatere, at den velsmurte maskine leverede en god times underholdning i den stramme ende af den melodiøse death metal-skala, og at mange bands burde kigge til, hvordan man håndterer et publikum – Dette kommer fra ham, der efter min første oplevelse med dem, var klar til at kaste håndklædet i ringen, grundet sangerens trælse opførsel ved en koncert i Århus.

TBDM er og bliver et udpræget liveband, og hvis du ikke har fået set dem endnu, så bør du gøre det!

Lyt også til vores interview med The Black Dahlia Murder frontmanden Trevor Strnad.

 

HATEBREED
Skrevet af: Tom - Karakter: 4/6

Hvis man skulle være i tvivl om stilen hos aftenens sidste navn, blev det hurtigt understreget da Hatebreed gik på scenen til temaet fra Rocky filmen: Caps på hovedet hele raden rundt signalerede Hardcore, og dét leverede amerikanerne med eftertryk. Der var fra starten et højt energiniveau, som bredte sig til salen. På det punkt levede indsatsen op til forventningerne, ikke mindst pga. sangeren Jamey Jasta, som fik vist hvorfor han er et af genrens store navne. Med glimrende kontrol over publikum holdt hans indsats der holdt niveauet oppe, da numrene midt i settet begyndte at blive ret ens at lytte til. Det trak ned på oplevelsen, så koncerten fremstod som udmærket men noget rutinepræget.

 

Læs også vores reportage fra torsdag og lørdag aften på Aalborg Metal Festival.  

 

  • Dark Tranquility_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Brutally Deaceased_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Brutally Deaceased_3
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Læs mere...

Malrun - Two Thrones

Århusianske Malrun er efterhånden lidt af et kapitel for sig selv, når det kommer til dansk musikhistorie. Med deres melodiske hardcore/metalcore sound har bandet formået at skabe en solid base herhjemme og ligeledes i udlandet. Debuten kom i form af Beauty And Chaos i 2010, men efter min mening var det først med 2012 opfølgeren, The Empty Frame, at det rigtig lykkedes for bandet. Nu er bandet så tilbage med deres tredje skud – Two Thrones.

Hvad er Two Thrones så for et album? Lad os starte forfra. ”Justine” er en eminent albumstarter, der indeholder alle de klassiske ”melocore”-elementer. Det er ikke nødvendigvis det samme som kvalitet men i denne sammenhæng lægger Malrun ud med et højt bundniveau. Der bliver leveret stærke riffs og energisk vokalarbejde i kombination med et velskrevet omkvæd.

Herefter får vi en række solide numre, inden det igen brager derudad på ”Serpent’s Coil". Nummeret, der naturligvis høres i forlængelse af ”Pelude/Serpent’s Coil”, er et ganske fint ”ballade”-lignende nummer. Igen i kraft af et velskrevet omkvæd spiller nummeret sig direkte ind som et af de mest interessante på albummet. Nerven i Løbners vokal er fantastisk på dette nummer. Efterfølgende ”Bury The Dead For You” og ”Confessions” holder ligeledes fanen højt med et dejligt mix af melankoli og aggressivitet. Således kunne jeg fortsætte anmeldelsen, for der er rigtig meget godt at komme efter på Two Thrones. Som et af de få negative er ”The Ghost Of You” lidt af en klichékanon. Nuvel, kompositionen er faktisk ret fed, men lyrikken er til at brække sig over. Lidt overdrevet måske, men der bliver absolut ikke sparet på klichéerne.

Generelt er kompositionerne, som det fremgår, ret gode. Det er få der ikke er så interessante, men det er blandt en stor samling af spændende numre. Løbner gør det som altid stærkt på vokal og det er en skam, at vi ikke skal høre mere til den vokal lige foreløbig. Som krølle på halen kan det nævnes at det er Nicklas Sonne, der har overtaget vokalen. Lyrisk har jeg allerede kradset lidt i lakken og må nok lade neglen gå endnu dybere. Hele albummet er præget af klichéfyldt lyrik. Det er hørt før og det i meget bedre versioner. Malrun gør det ikke skidt, men det er klart et sted der er plads til forbedringer. Herudover kunne man beskylde bandet for ikke at tænke ud af boksen. Med tre albums i bagagen er der ikke tvivl om at bandet har rykket sig, men det var måske på tide at tænke lidt alternativt og bevæge sig ud over den normale melodisk hardcore/metalcore skabelon.

Det være sagt er Two Thrones endnu et solidt udspil fra Malrun, der cementerer deres position inden for genren. Er man lidt usikker på det statement, så giv ”Justine” et lyt. Får du ikke lyst til at give resten af pladen et lyt, så er den helt gal – med dig! 5 ud af 6.

 

Tracklist:

1.Justine
2.Forbidden Fruit
3.Cucle Of Abuse
4.Prelude/Serpent’s Coil
5.Sperpent’s Coil
6.Bury The Dead For You
7.Confessions
8.Eye Of Horus
9.Light The Way
10.The Ignorant…
11.Dance Of the Satyr
12.The Ghost OF You

Læs mere...

Aalborg Metal Festival offentliggør Entombed A.D., Malrun m.fl.

Aalborg Metal Festival følger op på sidste uges offentliggørelse af Hatebreed med yderlige 5 bands, denne gang er det tale om mægtige Entombed A.D., Contrastic, Brutally Deceased samt de 2 danske bands Malrun og Corpus Mortale. Aalborg Metal Festival skriver følgende:

”We are proud to announce the latest additions to our festival. Please welcome ENTOMBED A.D., MALRUN, CORPUS MORTALE, CONTRASTIC & BRUTALLY DECEASED!

Since we are not done booking the entire program, we still have to cover some of the other genres, therefore, keep an eye out for next weeks announcements!”

 

Foruden de førnævnte bands kan man opleve Cannibal Corpse, Hatebreed, The Black Dahlia Murder, Dark Tranquillity, Revocation, Aeon, Blood Label, Illdisposed, Huldre og Hidious Divinity.
Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.


ENTOMBED A.D. - Pandemic Rage (OFFICIAL VIDEO)

MALRUN - Justine [Official Lyric Video]

CORPUS MORTALE - Love Lies Bleeding

BRUTALLY DECEASED - Black Infernal Vortex teaser


art

Læs mere...

Malrun skifter forsangeren Jacob Loebner ud

Malrun og sangeren Jacob Loebner har gået hver til sit, brudet sker pga. ”…incompatible interests in the band”.

Malrun vil forsætte for fuld styrke og har allerede planer for efteråret, og ligeledes har bandet allerede fundet en ny frontmand i sangeren Nicklas Sonne.

Jacob Loebner vil forsætte sin karriere som solo artist og med andre projekter, læs hans udtalelse nedenfor.

 

Om den nye sanger skriver pladesleksabet ViciSolum Productions følgende: 

”MALRUN is very pleased to announce that a new lead singer has already been found and that this break will in no way affect the band’s plans to grow even bigger.
Danish powerball Nicklas Sonne will from now on be the front figure of MALRUN, taking over the microphone on all upcoming shows and recordings. MALRUN’s 3rd album “Two Thrones”, where Jacob sings, will still be released as planned august 2014. We hope you will still positively support the upcoming album as well as our new single “Cycle of Abuse”, which will soon be released as a music video with Jacob. We also hope you will continue supporting us in the future, because without our fans there is no MALRUN. Lastly, we hope you will check out Jacob’s solo project once new material emerges. Check out MALRUN’s new lead singer Nicklas Sonne by clicking the link“.

 

Jacob udtaler følgende:

“Our differences couldn’t be resolved, and the 4 other guys in Malrun have chosen to continue their journey alone. I am passionate about music and view this unexpected situation as an opportunity to rethink my creativity outside former frames. I am of course proud of the “Two Thrones” Malrun album and the vocal work I did on it and look forward to the album being released on 29th August 2014. But at the same time I am already in the process of looking for new ways to express and release my music. So for those who would like to hear more of my music I expect to announce new projects within the near future. One project emerging from the fog now is a hardrock-based project with a clear pop twist where focus is on addictive and hook-based melodies. Another project emerging is an experimental thing digging deep into the roots of the old Danish folk and historic traditions and this ancient legacy will somehow meet and interbreed with modern rock and metal – so it will be immensely interesting to see what that journey brings. Stay tuned for more info soon from my side. Take care you all, all the best, Jacob”

 

Malrun udtaler følgende:

“Although we are sad that Jacob isn’t part of MALRUN any longer, we are convinced that it is the best decision. Malrun with Nicklas in front, is still driven by the passion and dream to break through and go on the road as much as possible. We fully believe, that this break will serve as a foundation on which we can build a great future in the new constellation. “Two Thrones” is still our baby, and we will of course perform songs from all of our three MALRUN albums during concerts. However, we will spare no efforts to have new music with Nicklas on vocals ready for you as soon as possible.

See you all at SummerBreeze in August!

All the best from the MALRUN camp
Cheers
Mads, Patrick, Ulrik, Mikkel, and Nicklas”

Læs mere...

Viborg Metal Festival 2014

Da rygtet om en metalfestival i Viborg bredte sig, var jeg ikke sen til at glæde mig – det er alt for sjældent, at der kommer metal til Viborg, og derfor kunne tanken om en festival, hvor jeg kunne cykle hjem bagefter, hurtigt få mundvandet til at løbe.

Det stod meget hurtigt klart, at den gamle garde af rutinerede kræfter på den danske metalscene var indhentet som gardering for fremmødet. Kigger man nøgternt på line-uppet, er der faktisk noget for (næsten) enhver smag. Mere om det i anmeldelserne. 

 

Caro:

Jeg har efterhånden set Caro tre-fire gange, og de har aldrig været dårlige. Det har ikke altid været en udpræget succes og over-the-top-fantastisk, men solidt hegn. Denne dag virkede Caro dog utrolig tændte, og der var virkelig god gang i den på scenen. Bandet var hasteindkaldt som afløser for de lokale helte i Against the Hollow, der aflyste deres optræden et par dage før festivalen skulle løbe af stablen. Caro gik til stålet, og gav de overraskende mange fremmødte en god koncert, som gav høje forventninger til de resterende bands, der skulle anstrenge sig, for at levere koncerter i samme vene som Caro. Fed dødsthrash med en overbevisende god vokal!

Karakter: 4,5/6 

 

vmf2014 caro

CARO

 

E’nemia

Et af dagens ubeskrevne blade var Aalborgensiske E’nemia (ja, nemlig, ja!) der havde fået tjansen, der skulle samle resterne op efter Caro’s triumftog. De blev præsenteret som metal-core, men de første par numre var mere Meshuggah-inspirerede end de var noget andet – synkoperet metal med en bastant rytmesektion og brølevokal. Ren vokal og mere klassiske metal-core-dyder kom der dog, da koncerten skred fremad. Den rene vokal var dog ultra-tynd og gjorde desværre nok ikke E’nemia nogen tjenester.

Ved koncertens start virkede bandet oprigtigt overraskede over det fine fremmøde – forsangeren blev dog ved og ved og ved med at bemærke det, og det klædte ham ikke. Jeg fik ikke rigtig fat i nogle titler, men der var en, der blev præsenteret som ”jeg ved det sgu ikke”…

E’nemia gjorde overordnet set fin figur – deres musik og koncert bar dog tydeligt præg af, at de er et nyt band. De har dog bestemt evnerne til at lave noget spændende. 

Karakter: 3/6

 

Velociter

Endnu et af de bands der var en lodseddel. Velociter er et meget ungt band fra Herning. Deres fremtoning og musik, er så klassisk som det nok overhovedet kan blive – 80’er speed/thrash/heavy metal, som vore kære forfædre i Slayer og Venom spillede det. Bandet så enormt unge ud, og jeg var måske en kende skeptisk, da bandet gik på. 

Jeg blev dog mildest talt taget på røven – koncerten startede med, at bandet, efter at være blevet præsenteret af den udmærkede konferencier, Mikkel Sandager, stillede sig til at stemme deres instrumenter. Lidt tekniske problemer med at få guitaren til at lyde af noget og jeg tænkte virkelig, at dette ville blive en fadæse af de helt store. Lige pludselig var der dog hul igennem, og så skal jeg ellers love for, at det gik over stok og sten. Og så var det fandme en pige der hvæsede. Og det overbevisende endda!!

Velocitor er bestemt ikke et originalt ensemble, og deres numre var ikke alle lige spændende, men de leverede en god halv times underholdning, hvor de også lige fik tid til at minde Jeff Hannemann med et fælles ”SLAYER”-råb, der nok fik mangt en metalfan til at sende den afdøde riffgud en venlig tanke. Fin koncert der trods startproblemer endte ud med at være helt hæderlig.

Karakter: 4/6

 

 vmf2014 velociter

VELOCITER

 

Beyond the 9th

Beyond the 9th var aftenens eneste lokale islæt. Bandet har spillet en del i lokalområdet, men jeg har af en eller anden årsag aldrig fået hørt dem. 

Det var fra starten tydeligt, at der var mange, der var kommet for at høre dem. Salen var ret godt besøgt, da de fire gutter indtog scenen. Stilen er det jeg vil betegne som moderne metal med et melodisk snit – Ikke helt ulig aftenens næstsidste band, Malrun. Men hvor århusianerne har en fantastisk sanger, gode melodier og nogle sindssygt dygtige musikere, må vi nok erkende, at Beyond the 9th har et stykke op til den kaliber. Numrene flød hurtigt sammen, og med al ære og respekt, var vokalen ikke superinteressant. Når det så er sagt, virkede bandet utroligt scenevante, og havde en god interaktion med publikum. Men den lettere ensformige tråd, der trods et par gode momenter ikke krøb ind under min hud, må siges at have meget plads at vokse på. De virker dog utrolig engagerede og målrettede i Beyond the 9th, så jeg er sikker på, at de nok skal få spillet en masse liveshows.

Karakter: 2,5/6

 

Deus Otiosus

Københavnske Deus Otiosus var første reelle death metal-band på denne aften. De var således et ud af fire bands, der for tiden er på mini-tour sammen. Personligt har jeg ikke det bedste forhold til Deus Otiosus – Jeg synes, deres death metal er en tand for kedeligt. Det er old school, og fred være med det – det kan sagtens være fedt, men jeg synes sangene er for lange, og vokalen er alt for lidt varieret. Jeg tog faktisk mig selv i at stå og tjekke tlf. under et par af numrene. Bedst var det dog, da de spillede sange fra deres nyeste skive ”Rise”, der vist nok er kommet ud. De virkede en tand mere skarpe og mere spændende, end de lidt ældre sange. Når alt er sagt, synes jeg ikke, at de kom særligt langt ud over scenekanten. De gik dog til vaflerne, og det er altid rart at se en mandfolkeindsats på scenen. Det er dog ikke nok til at redde dem fra en noget lunken bedømmelse.

Karakter: 2,5/6 

 

vmf2014 barn 

 

Ferocity

Ferocity fra Aalborg var nok at betegne som aftenens mest brutale indslag. Drengene i bandet ser dog ingenlunde brutale ud. De ligner mest af alt en flok helt normale gutter med deres korte hår og meget ”ikke-metal-agtige”-fremtoning. Kvintetten gik på scenen til en intro med samples fra ”Predator”, og de gik lynhurtigt over i deres meget brutale dødsmetal, der absolut ingen fanger tager. Jeg er ret begejstret for deres seneste skive, ”The Sovereign” og størstedelen af numrene i deres set var da også hentet fra den skive. Det stod dog, desværre, hurtigt klart, at monotonien skulle tage overtaget – Der var for lidt variation at komme efter. Om end koncerten var velspillet, intens og numrene holder, var det til sidst svært at skelne numrene fra hinanden og navigere rundt i den massive mur af lyd. 

Karakter: 4/6

 

Vanir

Aftenens, i mine ører, skæve indslag stod Vanir helt klart for. Jeg har aldrig hørt dem før, men jeg havde en ide om, hvad jeg kunne forvente af Vanir’s show: sådan noget folkemetal med sækkepibe og sange om møer, bajere, parring, mord og blod. Jeg ramte rigtig på en del af mine forudsigelser. Det var knapt så meget folkemetal som jeg havde regnet med, men stort set alle andre parametre gik igennem. Og så havde de en sækkepibe med. Det kunne have været fedt, men det var som om det hele faldt igennem. Sækkepiben blev overdøvet af de buldrende guitarer, og sangene var egentlig ikke særligt spændende. Jeg fik fat i, at Vanir udgiver en skive om noget tid, men de numre de spillede fra den, virkede lige så kedelige, som det ældre materiale de spillede.

Karakter: 2/6

 

Corpus Mortale

Fra de rådne rendesten i København fik Viborg denne aften besøg i form af Corpus Mortale. Deres seneste album, ”Fleshcraft”, er et monsteralbum, og tanken om at høre disse skæringer live, var mere end rigelig grund til at frekventere Paletten denne aften. Man kunne have frygtet, at det halv-sene tidspunkt ville have udryddet de svageste, men de mest engagerede metalfans var stadig til stede, for at overvære Corpus Mortale lave ragnarok – og det gjorde de: Lyden var med dem, numrene sælger sig selv, Martin Rosendahl i front er ondskab i menneskeform, og så har de altså noget stagepresence. De spiller fedt og formår at få det til at se let ud, og når man kan servere numre som ”Mass Funeral Pyre”, ”Weakest of the Weak” og ”Love Lies Bleeding” uden dikkedarer, og samtidig få folk, på dette efterhånden sene tidspunkt, til at gå amok, så har man noget at ha’ det i!!

Karakter: 5/6

 

vmf2014 malrun 

MALRUN

 

Malrun

Den melodiske del af metallen, denne aften, stod Malrun for. Bandet har i deres forsanger, en helt fantastisk mand, med et imponerende register. Shit, han kan meget med stemmebåndene! Musikken er meget omskiftelig metal med klar fokus på det pæne, rene og melodiske. Bevares, så kan de godt smække skaller, men de befinder sig klart bedst i den gruppe, hvor man gerne spørger om lov, før man smadrer. Men på dette tidspunkt af aftenen, var det faktisk rart med lidt afveksling, efter et par gustne frontalangreb fra dødseliten i DK. Jeg kender faktisk intet til Malrun, men var i starten meget imponeret over hele pakken – især vokalerne gjorde indtryk. Men da de tostemmige eskapader holdt ved, selvom der kun var en mand ved mikrofonen, må jeg ærligt talt indrømme, at begejstringen dalede en anelse. 

Set som helhed, var Malrun klart en positiv overraskelse. De var lidt, ligesom Vanir, ”odd-man-out”, men den rolle greb de på fineste vis, og gjorde rigtig god figur, og i forhold til de første par bands på dagen, var forskellen mellem amatør-bands (skrevet i ordets absolut bedste forstand) og semi-professionelle virkelig kridtet op. Malrun stod for dagens overraskelse.

Karakter: 4,5/6

 

Dawn of Demise

DK’s tungeste boyband er nok det band, jeg har set live flest gange. De har aldrig været dårlige – Der har været gange, hvor de har været knapt så gode, men de har altid leveret et show, som de færreste danske bands kan matche. Og denne aften var ingen undtagelse. Med en særdeles oplagt Scott Jensen i front, var der ingen grænser for, hvilke emner der skulle debatteres mellem numrene. Scott har tabt sig, og han mener selv, at han ligner en ung Freddie Mercury. Ligeledes opfordrede han folk til at ”få noget fisse og nogle bajere… Men flest bajere…..”

De lagde ud med et par af de gamle, og folk, de der var tilbage, var med fra start. Klokken var på dette tidspunkt 1.00, så man var efterhånden lidt brugt, men det sked folk på og brugte deres sidste kræfter på at gå amok. 

Dawn of Demise luftede deres nye trommeslager, Bastian, der også gør sig i Blood Label. Han gjorde det virkeligt godt, og virker som en god tilføjelse til bandet. De har i øvrigt påbegyndt indspilningen af deres kommende album, og fra den skive fik vi to nye numre i form af ”The Process of Killing” og ”Sadistic Gradification”. Begge numre virkede i mine ører lidt atypiske – Knapt så hurtige, men enormt tunge og meget groovy. DoD er gode til at groove, og det kan være, at den nye skive byder på nye tider?

Der var ingen tvivl om, at Dawn of Demise VAR hovednavnet denne aften, og de spillede også som et hovednavn. Numrene blev eksekveret i sikker stil, og de virkede friske og vitale – også de gamle, der efterhånden har 8-10 år på bagen. Dawn of Demise satte kronen på værket, og man følte, at det var den logiske finale på en yderst vellykket dag i metallens tegn, i Viborg.

Karakter: 5,5/6

 

vmf2014 dawnofdemise

DAWN OF DEMISE 

 

Set som helhed var Viborg Metal Festival bestemt en positiv oplevelse. Der var musik for næsten enhver smag, der var billige øl, der var en chill-out lounge, hvor musikken var lige rigelig høj til min smag, men der var sofaer. På den lettere negative side, var programmet måske lidt for langt – det strakte sig over en lang tidsperiode, og man var, indrømmet, lidt lang i masken til sidst. Jeg er sikker på, at de unge, der startede dagen ud med at høvle bajere i lind strøm, tog hjem før det blev virkeligt sjovt. Der kunne ligeledes i min optik godt have været lidt mere merchandise og andre småting – men det er småting!

Først udgave af Viborg Metal Festival gav smag for mere, og jeg, og mine kumpaner håber, at der bliver mange flere af den slags, for det var en hyggelig festival, og det var fedt at se, at folk kom langvejs fra, for at høre hegn – SÅDAN!!!

 

  • Caro_4
  • Forfatter: Sebastian Dammark
  • Beyond the 9th_7
  • Forfatter: Sebastian Dammark
  • Dawn Of Demise_6
  • Forfatter: Sebastian Dammark

Se hele galleriet fra Viborg Metal Festival!

 

 

Læs også vores interview med festivalens arrangør Michal Gajos.

Læs mere...

Viborg Metal Festival annoncerer aflysning samt erstatning

Viborg Metal Festival løber af stablen på lørdag, den 3. maj, på Paletten i Viborg. Nu blot få dage før festivalen, må festivalen melde ud at åbnings bandet Against the Hollow har måtte aflyse deres optrædende.

Bandet skriver:

”Der er opstået nogle pludselige interne problemer, der desværre gør at det ikke er muligt for os at gennemføre koncerter over det næste stykke tid og desværre heller ikke lørdag....”

 

Against the Hollow erstattes derfor med meget kort varsel af det nordjyske band Caro. Viborg Metal Festival skriver:

”VMF er meget stolte at kunne præsentere Caro som åbner festivalen i morgen. Caro er uden tvivl et af de mest talentfulde danske bands. Trommeslageren har et lille side projekt kaldet Iron Fire og forsangeren kan bl.a. høres på årets Copenhell i hans "fritids band" Blood Eagle og resten af drengene er mindst ligeså tjekkede.

Vi kan ikke forestille os en bedre start på festivalen og mener at vores lineup er blevet styrket.Nu er der i hvert fald ingen undskyldninger for ikke at møde op fra starten når Caro går på scenen lidt efter kl. 14 i morgen”

 

Udover Caro, kan man også opleve følgende bands: Dawn of Demise, Corpus Mortale, Malrun, Vanir, Ferocity, Deus Otiosus, E’nemia, Velociter og Beyond the 9th.

 

CARO Letchworth Village

 

Læs mere...

Malrun søger ekstra forsanger til nyt project

Det århusianske hard rock/metal band Malrun, som udgiver deres tredje album “Two Thrones” den 29. august, søger nu en ekstra forsanger til bandet.

I forbindelse med det nye album og de kommende tour- og festivalaktiviteter søger Malrun nu en ekstra forsanger som del af et nyt, spændende projekt, som bandet indleder. Det projekt indebærer at du indgår i et tæt samarbejde med Malrun’s forsanger Jacob samt resten af bandet både på og uden for scenen.

 

Bandet skriver:

”Siden første album "Beauty in Chaos" fra 2010 har Malrun både musikalsk og lyrisk udforsket dualismen i menneskets karakter og dennes skyggesider og paradoksale natur. Igen på "Two Thrones" bevæger MALRUN sig lyrisk og musikalsk i grænselandet mellem orden og kaos, og søger nu et 6. bandmedlem som del af et projekt, der skal tage dette grunlæggende tema til et nyt niveau.

MALRUN har siden 2011 turneret Europa 5 gange, og sigter efter at fortsætte live- og touraktiviter fremover. Du vil altså blive indlemmet i et allerede veletableret dansk metalband med store drømme og visioner, og det forventes selvfølgelig at du som nyt medlem deler og vil arbejde for at realisere disse drømme og visioner.

 

Om dig

Du skal kunne performe MALRUNs musik live, hvilket indebærer at du kan synge en formidabel ren vokal, kan growle og screame, samt levere et energisk live show. Du skal kunne agere overbevisende som frontmand, både når der spilles for 50 msk. i Sydslesvig og når der spilles for 5000 msk. til tyske festivaler. Derudover skal du have viljen og tiden til samt drømmen om at bryde igennem med MALRUN. Vi har altid forventet et stort engagement fra hinanden, så det er vigtigt at du brænder for at skabe og formidle musik.

Kan du bære denne opgave?

Så kontakt MALRUN på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

MALRUN - Justine [Official Lyric Video]

Læs mere...

Viborg Metal Festival - Interview med Michal Gajos

Den 3. maj løber første udgave af Viborg Metal Festival af stablen. Arrangementet finder sted på Paletten i Viborg og koster 170 kr i forsalg og 200 kr i døren. På plakaten finder vi 10 spændende danske bands, her i blandt stærke bands som Dawn of Demise, Corpus Mortale, Malrun og Ferocity.

Vi stillede arrangør Michal Gajos nogle spørgsmål omkring festivalen, for at finde ud af hvad der skal til for at lave sådan et arrangement og hvilke tanker de har gjort sig med hensyn til programmet og festivalens fremtid.

 

Læs mere...

Malrun udgiver ny single ”Justine” – hør den her

Det danske hard rock band Malrun er klar med deres nye single ”Justine”. Sangen stammer fra gruppens kommende fuldlænde album ”Two Thrones” som udkommer den 29. august igennem ViciSolum Productions.

Nedenfor kan du høre singlen i YouTube videoen, samt coveret til den nye single.

Bandet udtaler følgende:

Malrun har gennem de sidste 2 år samlet erfaring fra flere europæiske tours med bl.a. Tremonti, Emil Bulls etc., og disse erfaringer i det store udland med ”hvad der virker og ikke virker på et publikum ude i den store verden” har Malrun forsøgt at indarbejde i skriveprocessen i det nye album. Numrene er derfor endt med at blive mere umiddelbart tilgængelige, uden at miste de spændende kompositioner. Det er som om det hele virker og mere veldrejet. Det er også den nye single ”Justine” et godt eksempel på. En ting Malrun fik at vide igen og igen på landevejen var ”I lyder meget tungere live end på jeres plader”, og netop det element har gjort, at produktionen på det nye kommende album bevidst er lavet mere kompakt og en tand mere dirty end det plejer at være, dog uden at miste det melodiske islæt som er en integreret del af Malrun, og dermed rammer de nye numre Malruns live lyd og live energi langt bedre end nogensinde før. 

Singlen ”Justine” er lyrisk set inspireret af et værk fra en kontroversiel fransk forfatter fra det 18. århundrede, og som sædvanlig indeholder Malruns tekster flere lag, for dem der har lyst til at dykke ned i det.

Justine er fra d. 14. marts tilgængelig for download og streaming på diverse online medier. Selve Malruns nye album ”Two Thrones” udkommer dog først 29. august."

 

Artwork

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed