fbpx

Pound - Pound

Pound er en duo med base i Seattle, bestående af Ryan Schutte (Guitar) og David Stickney (Trommer), og de udsender nu deres første album, som blot hedder ”Pound” og kommer ti år efter bandets start.

Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere er stødt på et band som Pound; normalt når man støder på en duo, spiller medlemmerne flere instrumenter, og benytter sig af gæstemusikere, hvor det er påkrævet. Men det gør Pound ikke: Schutte har kun sin 9 strengede guitar, og Stickney har kun sine trommer – ingen gæster, ingen supplerende instrumenter – og frem for alt: Ingen vokal.

Det giver et meget minimalistisk udtryk, som amerikanerne forsøger at kompensere for vha. to elementer: Energi og teknik. Det første kommer primært til udtryk som ren hastighed, for de fleste spilleminutter afvikles i virkelig højt tempo; flere steder sker det helt oppe på Grind niveau. I sig selv en imponerende indsats, som kun forstærkes når man lægger det tekniske niveau oveni. Her står Schutte for lynhurtige løb og hakkende rytmer, der leder tankerne hen på bands som The Dillinger Escape Plan og Meshuggah.

Desværre ender det som skønne spildte kræfter, for der går ikke lang tid, før jeg kører sur i det; numrene har simpelthen for lidt at byde på. Guitaren bliver hurtigt ensformig, og uden vokal er der ikke så mange steder at vende sin opmærksomhed hen. Selv om initiativet er okay, ender ”Pound” mere som et kuriosum end en seriøs udgivelse – her er der alligevel skåret for langt ind til benet.

Tracklist:
1.x..x..x..x..x..x..x
2.x.---.x.---.x.---.x.---
3.x.x-.x-x.-x.x
4.--_.x-x._--
5.-..-..-.x-..-..-..-..-..x..-..-..-..-..-x.-..-
6.-xx.-.xxxx-xx.-.xxxx-xx.-.xx
7.-.x-.x-x-.x-.x-.x-.x-x
8.-x--x--x--x--x.x-x.x-x.x-x.x
Samlet spilletid: 31:03

Læs mere...

Darius - Clôture

Med den lidt usædvanlige besætning trommer, bas og hele tre guitarer udsender det Schweiziske band Darius deres anden udgivelse i form af EP’en ”Clôture”. Både bandet selv og deres pladeselskab er nærige med oplysninger, men trommeslageren Julien Bernard er åbenbart ny i foretagenet.

Han gør sig nu ikke meget bemærket, for musikken byder ikke på de store rytmiske udfordringer – Darius holder sig til at spille Rock uden overraskelser, det meste bevæger sig afsted drevet af enkle guitarmelodier. Desværre sker det uden at man bemærker antallet af guitarer – musikken udfordrer på intet tidspunkt lytteren. Det eneste man har at glæde sig over, er et par udmærkede melodistykker, men det er altså for lidt til at udfylde knap 25 minutters spilletid. Kun i ”Pipistolet” bliver der skruet en smule op for intensiteten, men nummeret er så kort, at man kun lige når at opdage det, inden Darius falder tilbage til deres vanlige stil.

Når man vælger at stille op uden vokalist, er man tvunget til at byde ind med noget andet – på papiret har Darius alle forudsætninger herfor ved hele tre guitarer i line-uppet. Desværre bliver chancen forpasset, for potentialet bliver på intet tidspunkt udfoldet. For mig er denne EP derfor et fejlskud, som bør give bandet anledning til at overveje den fremtidige kurs.

Tracklist:
1 Glaucal
2 Charlotte
3 Pipistolet
4 Trace
Samlet spilletid: 24:28

Læs mere...

Eigengrau - Radiant

Trods det tyske navn er Eigengrau fra Aarhus, hvor de fem medlemmer startede 1.januar 2013. Bandet har valgt at holde deres musik 100% instrumental, men fraværet af en sanger gør, at bas og trommer suppleres med hele tre guitarer.

Ved at vælge den rent instrumentale tilgang sætter bandet sig selv under pres; for at få succes skal musikken være spændende og varieret nok til, at man glemmer den manglende vokal – en svær opgave i sig selv. Eigengrau har valgt at satse på en stil med vægten lagt på det tekniske; den meget nøjagtige angivelse af bandets grundlæggelse overrasker ikke, for musikerne er lige så nøjeregnende med deres musik. Derfor veksler indholdet af de seks numre en del; der er stille passager, hvorfra der bygges op til noget mere kontant. Men det bliver aldrig decideret voldsomt eller aggressivt; det tætteste man kommer det, er nogle passager i ”Arouk”, hvor der vises tænder med hug i instrumenterne, så musikken får et snert af Metal. Men det er en undtagelse, for ellers satser bandet mest på fine melodistykker – både i samme nummer og i det efterfølgende ”Omieddaram”. I det afsluttende ”Moving Clouds” dominerer klangflader, og det er let at se skyerne for sig, mens musikken glider afsted.

At produktionen er meget vellykket er et plus, og langt hen ad vejen er dette album en meget positiv oplevelse. Men det lykkes ikke helt at få mig til at glemme fraværet af vokal, så der er passager, hvor ensformigheden sniger sig ind i billedet – De er korte, men de er der.

Tracklist:
1. Once I Was
2. Nuuretarik
3. Plains
4. Arouk
5. Omieddaram
6. Moving Clouds
Samlet spilletid: 42:05

Læs mere...

Nova Collective - The Further Side

Med et line-up der tæller medlemmer af bands som Between The Buried And Me, Trioscapes og Haken er det svært ikke at have forventninger til denne skive, selv om Nova Collective er et nyt band.

Med medlemmernes meriter in mente havde jeg ventet progressiv musik, men det overraskede mig alligevel, at det hele er instrumentalt. Det stiller store krav til musikerne, for der skal noget ekstra til for at erstatte den manglende vokal. Og man må sige, at der bliver leveret noget specielt, for Nova Collective består af virkelig dygtige musikere. De håndterer de skæveste takter og de vildeste løb med en selvfølgelighed, som man ikke kan være andet end imponeret af. Uanset hvor vildt og skævt det går for sig, så sidder ALLE anslag der bare med en usvigelig sikkerhed; det er temmelig imponerende.

Desværre kan dette ikke overføres direkte på den samlede oplevelse af "The Further Side”, for et tårnhøjt teknisk niveau er ikke ensbetydende med et godt samlet resultat. Problemet er, at numrene rent oplevelsesmæssigt svinger mellem OK og Booooring – fraværet af vokaler gør sit, men musikerne gør det helle ikke let for sig selv. Alt for ofte spiller de sig selv op i et hjørne, hvorfra det ikke rigtigt går videre; enten bliver der terpet diverse skalaer, eller også ender det hele i mærkelige plink-plonk lyde. Der er også passager med udmærket musik, men det er for lidt.

Jeg kan forestille mig, at udøvende musikere får mere ud af denne type musik end undertegnede, som blot er musikelsker. Under alle omstændigheder er der for lidt underholdning i de godt tre kvarters spilletid, og det er kun medlemmernes imponerende kunnen, der forhindrer mig i at tildele Nova Collective en bundkarakter.

Tracklist:
1. Dancing Machines
2. Cascades
3. Air
4. State of Flux
5. Ripped Apart and Reassembled
6. The Further Side
Samlet spilletid: 47:52

 

Læs mere...

Davie Allan / Joel Grind - Split

Joel Grind har altid haft mange jern i ilden; ved siden af hovedbandet Toxic Holocaust har han haft gang i flere projekter, og udgivet en del albums i disse sammenhænge. Nu udsender han igen nyt, denne gang sammen med guitaristen Davie, som er kendt for sin brug af fuzzbox og soundtracks til gamle motorcykelfilm. EP’en indeholder fire numre fordelt på to styk til hver, og Allan lægger ud.

Han indleder med lyden af motorcykler, og så kaster han sig ud i en omgang instrumental guitarrock. Åbningsnummeret ”Recycled Too” byder på en udmærket melodi, som afleveres i pænt tempo. Desværre bliver det hurtigt ensformigt, for nummeret kommer ikke rigtigt ud af stedet. Det samme gælder for efterfølgeren ”Buzz Saw Effect”, der passer 100% ind under samme beskrivelse.

De to sidste numre er signeret Grind, hvilket primært høres i den skarpere, mere metalliske lyd og de tungere rytmer. Ellers er der ikke så meget at tilføje, for selv om der er udmærket gang i sagerne, lider begge numre af den samme ensidighed, som Allans bidrag: Fraværet af vokaler lægger pres på kvaliteten af guitarmelodierne, men ingen af numrene på denne split-EP har de nødvendige kvaliteter til at gøre tingene interessante.

Tracklist:
01 Davie Allan - Recycled Too
02 Davie Allan - Buzz Saw Effect
03 Joel Grind - Peacekeeper
04 Joel Grind - The Invisible Landscape
Samlet spilletid: 10:50

 

Læs mere...

Hemelbestormer - Aether

Allerede tracklisten signalerer, at det her er en udfordring; 1 times musik fordelt på kun 4 numre er ikke hverdagskost. Og når man så opdager at albummet er uden vokaler, bliver forventningerne justeret en tand nedad – instrumental musik er ofte ret uinteressant. Men i dette tilfælde får fordommene et knæ i skridtet; på deres første album lykkes det for belgiske Hemelbestormer at fastholde spændingen fra start til slut.

Og hvordan gør de så det? Først og fremmest ved at opbygge musikken af rigtig, rigtig mange forskellige elementer. Det giver mulighed for stor variation, og ”Aether” er et album som indeholder mange forskellige udtryk.

Faktisk indeholder albummet elementer fra så mange forskellige stilarter, at det ikke ville være dækkende at udpege én som genREN. Jeg har derfor valgt det instrumentale, da det er den eneste fællesnævner. Musikken holder sig til det nedtonede og tilbagelænede, men stiger og falder i intensitet efterhånden som numrene bevæger sig fremad. Ændringerne sker uden pludselige udfald, men alligevel lykkes det at tilføre tilpas med dynamik. Jeg har tænkt over hvad det er, der gør denne fortolkning af en svær genre så velfungerende, og er kommet til den konklusion, at nøglen ligger i de mange udtryksmæssige skift; man når ikke at køre træt i det enkelte, før der kommer et nyt. Men uanset hvad hemmeligheden er, skal Hemelbestormer have ros for at nedbryde forestillingen om, at instrumental musik ikke kan holde momentum i en time ad gangen.

Tracklist:
1. After Us the Flood
2. Starless
3. The Purging
4. On Desolate Plains
Samlet spilletid: 59:35

 

Læs mere...

Thy Catafalque - Sgùrr

Under navnet Thy Catafalque er den ungarske multiinstrumentalist Tamás Kátai tilbage med et nyt album, og som vanligt får han hjælp af diverse musikere og sangere hvor mandens egne evner ikke rækker – de begrænser hjælpen til violin og kvindevokaler.

Og hvis vi starter her, så er det ikke særlig meget spilletid, hvor der bruges vokaler; på kvindesiden er der sekvenser med oplæsning og enkelte passager med ren og sart sang, mens Kátais egen vokal primært er skarpt skrigende i bedste Black Metal stil. Langt det meste af albummet er instrumentalt, så musikken kommer naturligt i fokus, og her favner Thy Catafalque meget bredt. Numrene indeholder både Rock og Metal, og nogle gange er de domineret af guitarer, andre gange af keyboards. Ofte er de opbygget med næsten hypnotisk gentagne melodier og med varierende rytmer – fra ren Metal til det Trip Hop-agtige. Det gør musikken meget afvekslende, og da de hårde elementer er ret voldsomme, udbalancerer de de mere afdæmpede dele, så det hele fungerer udmærket. Samtidig suppleres med strygere flere steder, så det stemningsmæssige perspektiv også fremhæves. Resultatet er meget omfattende, så det kræver lige et par gennemlytninger at få det hele med, men så belønnes man også med en stærk oplevelse.

Variation er ikke et mål i sig selv, men når man får så meget ud af det, som Thy Catafalque gør her, er det ret imponerende. Så hvis du er til musik som tør gå i bredden, er ”Sgùrr” absolut værd at checke ud.

Tracklist:
1. Zúgó
2. Alföldi kozmosz
3. Oldódó formák a halál titokzatos birodalmáb
4. A hajnal kék kapuja
5. Élő lény
6. Jura
7. Sgùrr Eilde Mòr
8. Keringo
9. Zúgó
Samlet spilletid: 51:37

 

Læs mere...

Goblin Rebirth - Goblin Rebirth

Tilbage i 1970’erne stod bandet Goblin for soundtracket til en lang række film, og opnåede derigennem stor succes; både i hjemlandet Italien og det meste af Europa. Efterhånden som årtiet lakkede mod enden voksede de indre spændinger, og Goblin blev opløst. Siden har medlemmerne startet forskellige bands med navne hvori ordet Goblin indgår, lige som der har været flere egentlige gendannelser. Den seneste af disse var i 2009, men den holdt ikke, så nu findes der igen flere forskellige afarter af Goblin. Goblin Rebirth er en af disse, og er startet af de originale medlemmer Agostino Marangolo og Fabio Pignatelli.

Jeg er ikke bekendt med bandets gamle udgivelser, men det er ikke svært at tro, at albummet her lægger sig tæt op ad den oprindelige stil. Numrene er stemningsfyldte, og selv om der teknisk set er vokale passager i et par af dem, er disse kraftigt manipulerede, så albummet fremstår helt instrumentalt. Samtidig er det ikke svært at forestille sig, at musikken ledsager billeder på det store lærred, for den indeholder både stemninger og markante temaer, der kan forstærke oplevelser i biografens mørke. Samtidig bliver der spillet yderst kompetent; det er ingen tvivl om, at det er rutinerede kræfter, der leverer varen med tilbagelænet overskud.

Desværre mangler billederne i de hjemlige omgivelser, og så kræves der noget ekstra for at kabalen går op. Det ekstra ”noget” mangler på denne debut, så jeg ret hurtigt begynder at miste interessen og kigge mig om efter andre ting. Det er med andre ord ikke spændende nok, men den meget sikre fremførelse sikrer alligevel en OK karakter til Goblin Rebirth.

Tracklist:
1. Requiem For X
2. Back In 74
3. Book Of Skulls
4. Mysterium
5. Evil In The Machine
6. Forest
7. Bolero
8. Rebirth
Samlet spilletid: 44:17

 

Læs mere...

Abnormal Thought Patterns - Altered States Of Consciousness

I 2013 debuterede Abnormal Thought Patterns med albummet “Manipulation Under Anesthesia”. Et album der røg direkte ind på min album top 10 for det år. For det var aldeles fremragende og noget af det mest velspillede, jeg længe havde hørt. Nu er de så klar med opfølgeren, ”Altered States Of Consciousness”. Bandet beskriver deres musik som ”teknisk, matematisk, progressiv metal” og uden at være ekspert udi definitioner og kategorier, vil jeg mene det passer meget godt.

Det er stadig tvillingebrødrene Jasun og Troy – på henholdsvis guitar og bas – der er hovednerven i den Californiske trio. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har glædet mig meget til dette album, og jeg bliver absolut ikke skuffet! Til forskel fra debuten, der kun var instrumentale numre, har bandet denne gang fået fint besøg af gæstevokal fra Tommy Rogers fra Between The Buried And Me på et enkelt nummer. Og så optræder så prominente musikere som b.la. Jeff Loomis (Nevermore, Arch Enemy) og Tim Roth (Into Eternity) også. Albummet åbner lige på og hårdt med ”Distortions Of Perception”, der er et af de tungere numre. Og allerede fra start viser brødrene, at de stadig spiller forbandet godt! Guitaren dominerer her, og Jasun spiller fuldstændig tight med tunge trommer og brormands bas som underlægning. ”Nocturnal Haven” har som sagt vokal fra Tommy Rogers med, og jeg synes det er rigtig fedt, at bandet har valgt at have et enkelt nummer med vokal. En vokal der endda klæder deres musik rigtig godt, uden at stjæle for meget af opmærksomheden fra musikken. Albummet fortsætter med ”Blindsight”, et up-tempo guitardrevet nummer, og fortsætter med ”Synesthesia”, hvor det er bassen der virkelig får lov til at brillere. Og det lyder helt fantastisk! De dybe toner skaber en virkelig fed og anderledes stemning. ”Delusions” leger med lidt elektroniske lyde og et lidt dystert udtryk, som jeg virkelig godt kan lide. Der er også nogle fede breaks, hvor Troy Tiptons bas for lov at folde sig ud. Også på pladens sidste nummer ”Subliminal Perception” er det ham der brillerer.

Jeg er mindst ligeså vild med det her album, som jeg var med bandets første. For jeg synes virkelig de formår at holde fast i deres udtryk og samtidig forny deres lyd. Jeg er vild med stemningerne og den power, der er i deres musik! Og jeg er vild med at de er så pissedygtige, at det næsten ikke er til at begribe det. Hvis du endnu ikke har givet dig selv muligheden for at lytte til Abnormal Thought Patterns, så kan det efter min mening kun gå for langsomt! For de er og bliver helt utrolige!

Track list:
1. Distortions Of Perception
2. Nocturnal Haven feat. Tommy Rogers & Jeff Loomis
3. Blindsight
4. Synesthesia feat. Michael Manring & John Onder
5. Delusions
6. Nocturnal Haven – Instrumental version feat. John Loomis & Tim Roth
7. Subliminal Perception
Samlet spilletid: 43:00

 

Læs mere...

Shakhtyor - Tunguska

Da jeg anmeldte Shakhtyors selvbetitlede debut for et par år siden, lykkedes det ikke for Hamborg-bandet at overbevise fuldt ud; selv om trioen viste godt styr på de tungere sider af Metal, var deres instrumentale musik ikke spændende nok. Nu vender de tilbage med album nummer to, som har fået titlen ”Tunguska” – jeg gætter på, at det er en reference til den komet der eksploderede i Sibirien i 1908.

Nogen eksplosion er der ikke tale om i bandes musik, for de tre medlemmer fortsætter med at spille Metal, hvor nøgleordet er tyngde. Derfor bevæger denne sig kun langsomt fremad, men har nærmest karakter af et stort dyr, der tager sig god tid til at kigge sig omkring undervejs. Det lyder som opskriften på noget monotont, men bandet får denne gang bredt musikken mere ud, så udtrykket bliver mere varieret. Det betyder især løbende justeringer i tempo og tyngde, hvor der flere steder langsomt bygges op. Men det kan også være lige på og hårdt, hvilket den tempofyldte intro til ”Schlagwetter” viser. Samtidig bliver der prøvet noget nyt via elektroniske effekter, og i perioder er der tilløb til noget spændende. Men det bliver igen et lige-ved-og-næsten for Shakhtyor, for i den sidste ende er bandet stil for begrænset til at fænge hos mig.

Tracklist:
1. Baryon
2. Pechblende
3. Zerfall
4. Schlagwetter
5. Tunguska
6. Solaris
Samlet spilletid: 48:08

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed