fbpx

Death Angel - Humanicide

Selvom Death Angel spiller Thrash Metal, oprindeligt startede i San Francisco og har en historie, der går tilbage til 1982, har bandet aldrig rigtig bidt sig fast hos mig. Men måske det ændrer sig nu, hvor deres niende studiealbum har fundet vej til anmelderstakken.

Hvis det kun var et spørgsmål om energi, kunne opgaven hurtigt krydses af som løst, for Death Angel lægger bestemt ikke fingrene imellem, når de fyrer deres klassiske Thrash Metal af. Der er saft og kraft i guitarerne, og stilen holdes fint gennem alle numre. Det giver et fast greb om genren, men desværre ikke meget mere end det. Death Angel holder sig til standardelementer, og bidrager kun sjældent med selvstændige ideer. En enkelt fuldtræffer skal dog fremhæves, for i ”I Came For Blood” skrues tempoet en tand i vejret, og kombineret med sejtrækkende guitarer giver det et virkelig fedt Thrash nummer.

Desværre står dette highlight temmelig alene, for de øvrige numre er ikke i nærheden af, at fange mig for alvor; kun i glimt trækker det i nakkemusklerne.

Så nej, det blev heller ikke denne gang, at Death Angel overbeviste mig om deres kvaliteter – Det er simpelthen ikke nok at servere standardvarer uden personlige ingredienser.

Tracklist:
1. Humanicide
2. Divine Defector
3. Aggressor
4. I Came For Blood
5. Immortal Behated
6. Alive And Screaming
7. The Pack
8. Ghost Of Me
9. Revelation Song
10. Of Rats And Men
Samlet spilletid: 44:57

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed