fbpx

Exumer - Hostile Defiance

Med “Hostile Defiance” udsender de tyske Thrash-pionerer fra Exumer deres femte fuldlængde album, og de har noget at leve op til; de foregående albums er stærke Thrashskiver, og høstede derfor gode karakterer hos undertegnede.

Præstationsangst lader nu ikke til at præge bandet, for de fortsætter deres vante tilgang til Thrash Metal uden at blinke. Det betyder igen en stribe numre med frisk tempo og skarpe riffs, og jeg er imponeret over, hvor go´ musik man kan fremtrylle med enkle midler. Her tænker jeg især på de guitarriffs, der er numrenes vigtigste kendetegn, og hvor utroligt simple, de i grunden er. Men når tonerne er sat rigtigt sammen fænger det, og når man adderer en stram rytmegruppe og en stærk sanger, og pakker det hele ind i en flot produktion, er det svært ikke at lade sig rive med. Eller sagt med andre ord: Det her går lige i nakkemusklerne! Okay, nogle numre rykker hårdere end andre, men igen viser Exumer, at de har et højt bundniveau. Så selv om albummet ikke kommer helt på omgangshøjde med ”Fire & Damnation”, er det en super reklame for Thrash Metal, og da det fungerer bedre end ”The Raging Tides”, ender ”Hostile Defiance” med en bedømmelse midt mellem de to forgængere.

Tracklist:
1. Hostile Defiance
2. Raptor
3. Carnage Rider
4. Dust Eater
5. King's End
6. Descent
7. Trapper
8. The Order of Shadows
9. Vertical Violence
10. Splinter
Samlet spilletid: 37:05

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed