fbpx

Capra - In Transmission

Efter endt afvænning i 2016 ville guitaristen Tyler Harper arbejde på noget nyt, så han startede Capra sammen med trommeslageren Jeremy Randazzo. Efter forskellige besætninger lykkes det med bassisten Ben Paramore og sangerinden Crow Lotus at finde det rigtige line-up til dette debutalbum. Hovedparten er optaget i december 2019, mens Covid-19 pandemien udskød både færdiggørelse og udgivelse.
Men nu er albummet her, og det er en voldsom sag. Harpers musikalske vision er, at gengive Punk og Hardcore scenen, som den tog sig ud omkring årtusindskiftet. Og at dømme efter albummet her, var det en periode præget af høj energi og ekstrem vrede. Efter en kort instrumental intro sparkes døren ind med ”Hollow Doll”, der via metallisk kant og Lotus´ skrigende vokal tiltvinger sig opmærksomhed. Så følger 3 numre, som stilmæssigt er Hardcore med et rigtig godt drive. Derved matcher musikken den massive vokal perfekt, og numrene markerer albummets kvalitetsmæssige højdepunkt.
Herefter falder oplevelsen mærkbart i kvalitet, for selv om man arbejder med nogle af de samme elementer, lykkes det ikke at opnå tilsvarende effekt. I stedet forrykkes balancen, og numrene bliver hurtigt forudsigelige og ensformige.
Konklusionen er derfor, at så længe musikken bevarer sit drive, kan den matche vokalen. Men med det samme paraderne sænkes, tipper balancen – det er prisen for at køre så kompromisløst, som Capra gør det.

Tracklist:
1. [Exordium]
2. Hollow Doll
3. The Locust Preacher
4. Medusa
5. Torture Ship
6. Paper Tongues
7. Mutt
8. Transfiguration
9. Red Guillotine
10. Deadbeat Assailant
11. Samuraiah Carey

Samlet spilletid: 32:28.

Læs mere...

Terror - Trapped In A World

Covid-19 pandemien har sat en irriterende stopper for mange aktiviteter, men selv om de er få, er der også positive sideeffekter. En af disse er, at isolation har givet musikere en uventet pause til at arbejde på nyt materiale, og blandt dem er Hardcore veteranerne fra Terror. De fik ideen at genbesøge gammelt materiale sammen med den tidligere guitarist Todd Jones, og derfor udgiver de nu selv ”Trapped In A World”, der indeholder genindspilninger af numre fra deres to tidligste albums ”Lowest Of The Low” og “One With The Underdogs”.
Indholdet er dermed ikke nogen overraskelse, ligesom de færreste vil studse over at møde klassisk Hardcore med attitude, breakdowns og gang vocals – det er Terrors varemærke. Derfor er det mere interessant at kigge på, hvordan de gamle numre klarer sig i dag, næsten 20 år efter, at de blev til. Den korte udgave er: Godt! Den lidt længere (og mere seriøse) version er, at de på ingen måde virker gamle eller slidte – De har bibeholdt deres energi og udtryk. Derfor er de stadig relevante, også selvom Terror siden har forfinet og forbedret deres stil med bedre albums til følge. En væsentlig kvalitet er den spilleglæde, man fornemmer – alle optagelser er foretaget live i studiet, og man mærker den befrielse, det er endelig at spille igen. Derfor er ”Trapped In A World” en glimrende appetizer til amerikanernes næste album.

Tracklist:
1. Lowest Of The Low
2. Life And Death
3. Out Of My Face
4. Keep Your Distance
5. Less Than Zero
6. Overcome
7. Better Off Without You
8. Crushed By The Truth
9. Not This Time
10. One With The Underdogs
11. Keep Your Mouth Shut
12. Push It Away
Samlet spilletid: 23:20

Læs mere...

Cro-Mags - 2020

I betragtning af, hvor længe Cro-Mags har eksisteret, er det ikke mange udgivelser, der er kommet fra New Yorkerne. Men 2020 har gjort så stor et indtryk på bandet, at man i tilgift til albummet ”In The Beginning”, som udkom i juni, runder året af med denne EP.
Det går selvfølgelig ikke stille af, når der skal kommenteres på Corona, isolation og det politiske klima i et USA, der er mere delt end nogensinde. I praksis betyder det en omgang Hardcore, hvor HARD skal tages alvorligt, da der suppleres med en del Metalelementer og en rigtig go’ produktion (for et Hardcore album er den usædvanligt vellykket!). Her følger musikken trop langt henad vejen, i hvert fald så længe der står ren Hardcore øverst på menuen. Det gør der især i ”Age Of Quarantine” og “Violence and Destruction”, hvor tempo og gang vocals sætter den rette stemning. Og i ”Chaos in the Streets” får vi også et fedt omkvæd at brøle med på.
Til gengæld er det Metal-dominerede titelnummer ikke noget særligt, og så ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg skal synes om afslutteren ”Cro-Fusion”: Nummeret er en instrumental jamsession, som mest af alt er Funk, og falder helt uden for rammerne … Heldigvis er de gode numre i overtal, men jeg ser alligevel frem til et rigtigt album fra Cro-Mags.

Tracklist:
1. Age Of Quarantine
2. 2020
3. Life On Earth
4. Violence and Destruction
5. Chaos in the Streets
6. Cro-Fusion
Samlet spilletid: 20:20

Læs mere...

Shame On Youth! - Human Obsolescence

De 4 medlemmer i det italienske band Shame On Youth! har baggrund i Garagerock og Hardcore, så der var lagt op til masser af energi, da bandet udsendte demo’en ”Zero” i 2017. Nu har de så fået mod mere i form af albummet ”Human Obsolescence”.
Jeg ville umiddelbart mene, at de nævnte genrer ville være nemme at blande til noget spændende, men der er jeg åbenbart lidt for optimistisk. Det kniber i hvert fald for Shame On Youth! At bestemme sig for, om de vil spille Garagerock eller egentlig Hardcore. Resultatet på de første numre er, at det ender som lidt halvskramlet Rock tilsat en smule gang vocals.
Omkring albummets midte begynder der så at ske noget, i ”A Bunch Of Crap (I Don’t Care About)” og ”Uniform” er der mere kant og vrede. Men netop man tror, at Shame On Youth! Har spillet sig varme, falder de igen tilbage i noget ufarligt. Og når de i ”Premium 9,99” leverer en hæderlig omgang Hardcore, er det too little, too late.
Elementerne til en fornuftig omgang Hardcore er til stede, men Shame On Youth! kommer ikke helt ud over rampen. Der er for lidt vrede, for lidt energi, for lidt attitude i deres musik; det virker som om, at de ikke har sluppet håndbremsen. I de nævnte numre er italienerne tæt på, men samlet er deres performance på det jævne.

Tracklist:
1. Got No Choice
2. The Show Must Go Wrong
3. Seed
4. Mr. Crasher
5. A Bunch Of Crap (I Don’t Care About)
6. Uniform
7. Fluke Of Faith
8. Premium 9,99
9. Demons Are Right
Samlet spilletid: 31:22

Læs mere...

Dethrxner - Overthrxwn

Oprindeligt kaldte bandet her sig for DTHRNR, og under dette navn udgav de albummet ”South Haven” i 2017. Nu har de ændret navnet til Dethrxner, der som den første stavemåde skal udtales Dethroner, og udsendt et nyt album.
I presseteksten bliver dette kategoriseret som Hardcore, og så bliver der tændt forventninger om vred frontvokal, gang vocals og tunge breakdowns hos mig. Og ja, de elementer findes også på ”Overthrxwn”, men man hører dem kun, hvis man lytter efter dem, for stilmæssigt domineres albummet i høj grad af en anden genre, nemlig Nu Metal. Den træder frem som et mix af Metal og en rundhåndet brug af elektronik tilsat rene vokaler der kunne være taget direkte fra et tidligt Linkin Park album.
Med en lang gæsteliste, der bl.a. tæller navne som Cabal, Rot Away, KXDX, Lifesick og Slug Christ er der lagt op til en stor variation i udtrykket, men de helt store afstikkere udebliver. Jo, der er forskellige vokaler i spil, men numrene bevæger sig alligevel indenfor mindre, afgrænsede cirkler. Og det er ikke helt nok, for selvom en blanding af forskellige stilarter, endda med masser af elektronik, sagtens kan være positivt - Korns flirt med Dubstep på ”The Path Of Totality” er et godt eksempel – så falder eksperimentet mindre imponerende ud for Dethrxner. Trods et udmærket energiniveau og en gennemført produktion formår ”Overthrxwn” ikke helt at overbevise.

Tracklist:
1. This Is the Real World
2. T.R.A.S.H (feat. CABAL)
3. Always Grind (feat. ROT AWAY)
4. (((brb)
5. untouchable. (feat. KXDS)
6. Take Nx Loss (feat. Lifesick)
7. lowerdose (feat. graa)
8. TOTAL DOMINANCE (feat. @petepatience)
9. (afk)))
10. Crybaby (feat. Slug Christ)
11. D.I.D (feat. Hexis)
Samlet spilletid: 28:59

Læs mere...

Eyes - Underperformer

Jeg må starte med at indrømme, at jeg virkelig kom galt ind på ”Underperformer”, som er det første album fra Eyes: Efter de første gennemlytninger var jeg sikker på, at min anmeldelse ville ende med eder, forbandelser og en bundkarakter. Bandets mildest talt kompromisløse stil var alt for ustruktureret og kaotisk, og Victor Kaas’ vildt skrigende vokal gjorde ikke ligefrem tingene bedre.
Heldigvis ligger der som oftest mange gennemlytninger bag en anmeldelse, og efterhånden begyndte jeg at få et mere nuanceret billede af tingene. Bandets blanding af energisk Hardcore og skæv Metal var stadig ekstrem, men nu begyndte jeg at lægge mærke de seje guitarer i ”Choke” og den specielle stemning i ”Voiceswhispersecretsandspeakonlytruths”. Samtidig viste vokalen sig at have en rallende stil oveni de allerede kendte råbende og skrigende udgaver.

Men tag ikke fejl; albummet er stadig ekstremt og med mange modhager, der nok vil virke afskrækkende på de fleste. Men selv om det hælder til den ekstreme side, er der samtidig noget udfordrende, som jeg godt kan lide. Energien er enormt høj, og selv om albummet aldrig kommer til at tælle blandt mine favoritter, anerkender jeg helhedskonceptet og Eyes’ selvsikre tilgang. Derfor er titlen misvisende; man kan ikke påstå, at Eyes underpræsterer på deres albumdebut!

Tracklist:
1. Verge
2. Distance
3. Underperformer
4. Choke
5. Surf
6. Off
7. Voiceswhispersecretsandspeakonlytruths
8. Swim
9. Victim
10. Crutches
Samlet spilletid: 31:18

Læs mere...

Venomous Concept - Politics Versus the Erection

Femten år er der gået, siden Napalm Deaths Shane Embury og Kevin Sharp fra Brutal Truth besluttede sig for at starte et fælles band. Det blev til Venemous Concept, som med ”Politics vs. the Erection” udgiver album nummer 4. Det tager udgangspunkt i nutidens politiske landskab, og hvad bandet synes om det, indikerer coverets sammensmeltning af MAD karakteren Alfred E. Neuman og Donald Trump.
Bandets musikalske stil er stadig en sammensmeltning af Hardcore og Grindcore, og det er næsten overflødigt at bemærke, at energi ikke ligefrem er en mangelvare. Skal man være meget firkantet, kan indholdet deles op i to: Når tempoet er højt, er det Grindcore, der er på programmet – det illustrerer ”Hole in the Ground” og ”Dementia Degeneration” ret overbevisende. Omvendt er numrene med lavere tempo Hardcore, som det høres i ”Lemonade” og ”Promise.
Desværre er masser af smadder ikke automatisk lig med høj kvalitet, og de fleste numre ryger ret ubemærket igennem mit system. Der mangler generelt lige det sidste for at tingene bliver rigtigt fede, og helheden er oftere rodet end overbevisende. Samtidig er Sharps skrigende vokal svær at forstå, og så går ideen med at have et budskab i sine tekster fløjten…
For mig lykkes bandet kun med musikken i ”Septic Mind” og ”Shadows”, fordi numrene har et sejt drive. Ellers er udgivelsen ret skuffende, og efterlader mig med et suk, et skuldertræk … og så videre med noget andet.

Tracklist:
1. Simian Flu
2. Hole in the Ground
3. Eliminate
4. Lemonade
5. Colossal Failure
6. Promise
7. Septic Mind
8. Dementia Degeneration
9. Carrion
10. Broken Teeth
11. Shadows
12. Mantis Toboggan
13. Politics Versus the Erection
Samlet spilletid: 33:43

Læs mere...

Pressure Cracks - This is Called Survival

Med knap tre år på bagen er Pressure Cracks er et relativt nyt navn på Hardcore scenen i Californien, og de markerer starten på et nyt årti med udsendelse af EP’en ”This is Called Survival”. Bandets medlemmer er aktive i diverse andre bands, med sangeren Jason Butler (kendt fra bl.a. Fever 333) som det mest prominente navn.
At denne status er ikke kommer ud af det blå, viser Butler allerede i åbningsnummeret. Her sætter hans skrigende og virkelig vrede vokal trumf på musikken, som i sig selv har masser af energi. Samtidig skabes en fin kontrast hertil via sekvenser, hvor en stemme opremser statistikker om det amerikanske retssystem.
I det efterfølgende ”Ready For You” får tempoet lige et hak opad, men ellers byder nummeret ikke på andet en standard Hardcore – udtrykket varieres ikke meget… Det gør det egentlig heller ikke i de to sidste numre, men både ”Shhh” og ”Big T Youth” scorer alligevel point på deres energiske drive – det er nærmest umuligt ikke at lade sig rive med, når Pressure Cracks fyrer den af, og det bare går derudaf. Hos mig skaber det helt automatisk billeder af en frådende moshpit, hvilket er meget positivt – på den måde ender mit første møde med Pressure Cracks som en god oplevelse, der gerne gentages.

Tracklist:
1. Like Father Like None
2. Ready For You
3. Shhh
4. Big T Youth
Samlet spilletid: 12:15

Læs mere...

Agnostic Front - Get Loud!

“Get Loud!” må siges at være en meget passende titel til det 12. album fra Hardcore mestrene fra Agnostic Front – ikke kun fordi deres energiske musik fortjener at blive spillet rigtig højt, men i lige så høj grad fordi bandet forholder sig kritisk til verdens tilstand – og det gælder i lige så høj grad nu, som da New Yorkerne startede i begyndelsen af 1980’erne.
Anført af Roger Miret får vi derfor tekster om bandets hverdag og hvad de står for, ligesom vi får et tilbageblik i ”I Remember” hvor han ser tilbage på bandets start sammen med Vinnie Stigma (i øvrigt en af de meget få mennesker med et ego, der kan matche Zlatan Ibrahimović!).
Den musikalske side af sagen er naturligvis klassisk Hardcore, som genren tro leveres som korte indslag – 14 tracks på en halv time taler for sig selv. Numrene er generelt præget af et højt energiniveau, og når tempoet skrues godt op, som det sker i “Spray Painted Walls”,” Conquer And Divide” og “Dead Silence”, er det svært ikke at se billeder af en kæmpende moshpit på den indre biograf.
De resterende numre varierer i intensitet og kvalitet, men generelt lever Agnostic Front op til forventningerne: Deres musik er rå, ærlig og ligepå, helt som Hardcore skal være – mere kan man ikke forlange.

Tracklist:
1. Spray Painted Walls
2. Anti Social
3. Get Loud
4. Conquer And Divide
5. I Remember
6. Dead Silence
7. AF Stomp
8. Urban Decay
9. Snitches Get Stitches
10. Isolated
11. In My Blood
12. Attention
13. Pull The Trigger
14. Devastated
Samlet spilletid: 30:08

Læs mere...

Rock the Coast — Metalfestival på Costa del Sol!

Det, som de fleste af os danskere rent musikalsk forbinder ordene ‘Costa del Sol’ med, er vel nok C.V. Jørgensen og Billy Cross’ titulære nationalsatiriske kollaboration fra 1980. Dén hvor solen den danser en inciterende flamenco i hans swimmingpool og så videre.

Hvorom alting er, er det vel de færreste af os, der som det første tænker på forvrænget guitar, primalskrig og tusindvis af højt hævede knytnæver med strittende pege- og lillefinger, når vi hører den skønne solkyst omtalt.

Men for de af os, der savner et langt billigere, mere eksotisk og mindre blæsende og regnfuldt alternativ til Copenhell (eller som bare er klar på mere hegn!) er der d. 14.-15. juni — weekenden inden Copenhell — mulighed for at rocke ud til legendariske navne indenfor hård rock og metal i Fuengirola 30 km. sydvest for Málaga. Rock the Coast er navnet på noget så tiltrængt som en festival for alle os, der elsker hård musik og billige øl, men hader regn og blæst — ikke mindst om sommeren hvor vi jo gerne burde være fritaget for den slags elementer.

Udover det fantastiske vejr og de billige øl- og mad-priser byder Rock the Coast 2019 på et line-up, som vores egen Copenhell nok næppe ænser helt foruden en knivspids ærgrelse.

Udtrykket “legendariske navne” skal netop tages i så bogstavelig forstand, som det nærmest kan gøres indenfor den hersens hårde, guitarbaserede musik. Der er dømt kollektiv omkuldslagning af hele hard rock- og heavyhistoriens vægtigste vingesus, når ingen ringere end Ritchie Blackmore’s RAINBOW hamrer hovedscenen i hegnet lørdag aften. Ja: den samme gruppe som den tidligere Deep Purple-guitarist dannede med Ronnie James Dio på den samme bar i Hollywood, hvorfra de tog navnet, og hvorpå en vis Ian “Lemmy” Kilmister senere skulle blive den mest navnkundige stamgæst. Med kun fire shows i alt i 2019 er denne booking tæt på at være så eksklusiv for Rock the Coast, som det kan lade sig gøre. Og når der blandt sættets udødelige klassikere som “Stargazer”, “Tarot Woman”, “Kill the King”, “Long Live Rock and Roll” og “Man on the Silver Mountain” angiveligt vil ligge Deep Purple-evergreens som “Highway Star”, “Perfect Strangers” og naturligvis ”Smoke on the Water”, vil billetten for enhver selvrespekterende proto-heavy-conoisseur være mere end betalt alene hér.



Legenderne fortsætter. Med mere end fem årtier og 100 millioner (!) solgte albums på bagen er Scorpions en mindst lige så klassisk institution indenfor den heavy metal, som de selv var med til at smede både før og under selve genrens guldalder. Med hits som “The Zoo”, “Blackout”, “Big City Nights”, “Rock You Like a Hurricane” og selvfølgelig alletiders største powerballade, “Wind of Change”, vil der være garanteret rockkoncertstemning, som kun bands i den liga kan skabe den. Indenfor samme aldersklasse vil Rock the Coast 2019 være en af de kun ganske få, allersidste muligheder for at rocke ud til “Doctor, Doctor”, “Lights Out” og “Only You Can Rock Me” med den britiske stadionstolthed UFO, der med deres 50. år på bagen er på afskedsturné.

I den mere selvbevidst-kitschede afdeling er de nyligt genopstandne neo-retro-hardrockere The Darkness ligeledes blandt headlinerne. Og på samme scene et døgn forinden er der også retrokultrockfest: Europe anno 2010’erne har for længst fastcementeret deres status som et fortsat sublimt livenavn med en fortsat sublimt skrålende Joey Tempest i front. Og så skal der fra denne signaturs side slås et dundrende slag for de fantastiske prog-hardrockere Magnum, der med Bob Catleys formidable vokal og slagere som “All England’s Eyes”, “Days of No Trust”, “Just Like an Arrow” og “Vigilante” vitterlig kun kan kaste kræs for os kendere.



Jamen hvad med alt det dér metal?!” Jovist:

I den helt hårde afdeling er der hhv. brutal dødsmetal, grindcore og sort goth-død fra Aborted, Carcass og Tribulation. Plakatens øverste navne tæller desuden en vis bette døds-prog-konstellation ved navn Opeth, af hvem yderligere præsentation efterhånden burde være overflødig for både de fleste metalheads samt efterhånden også det mere rendyrkede progrock-publikum. Black-legenderne i Mayhem er ligeledes klar til at kaste mørket over solkysten som det allersidste indslag lørdag nat.

Der er original Göteborg-død fra et af selve genrens oprindelige ophav, Dark Tranquility. Og apropos genrepionerer kommer en af den ægte heavy metals sande legender, Angel Witch, forbi og showcaser — udover selvfølgelig deres selvbetitlede signaturslager — de sange, der i sin tid lagde inspiration til grupper som både Death, Celtic Frost, Megadeth og Metallica. Thrash-afdelingen varetages bl.a. af de lokale helte Angelus Apatrida, der er lige så inspireret af dødsmetal og NWOBHM som af Bay Area-scenen og de gamle teutoner-thrashere.

Der er symfonisk melodød fra finske Wintersun, ekstrem prog-død fra tyske Alkaloid, profan folkemetal på modersmålet fra russiske Arkona og progressiv fusionsheavy fra amerikanske Twelve Foot Ninja, — hvis fans bl.a. tæller Mike Portnoy og Dino Cazares! Og så har Roy Khan efter sine mange år med Kamelot givet det gamle norske progmetal-outfit Conception en saltvandsindsprøjtning, så de nu atter står klar til at levere metal med både elementer fra flamenco, jazz og klassisk på dette deres eneste show i Spanien.



Derudover byder Rock the Coast på en masse godt og blandet. Ret sensationelt optræder f.eks. intet mindre end fire forskellige eks-forsangere fra nogle af metal- og hardrock’ens allerstørste kunstnere. Blandt disse finder vi bl.a. tidligere Accept-vokalist, pigsqueal-godfather og verdens mest kubisk byggede menneske, Udo Dirckschneider (U.D.O.), der spiller numre fra hele sin omfattende solokarriere, samt den forrygende stemningsoppisker Blaze Bayley, hvis sæt eksklusivt byder på skæringer fra hans tid i Iron Maiden.

Derudover kommer den tidligere Nightwish-forsangerinde Tarja Turunen forbi med sit eget solomateriale. Det samme gør eks-Hanoi Rocks-skråler Michael Monroe, som dog udover dette og hovedbandets numre ofte byder på adskillige rockhistoriske skæringer fra bl.a. Ramones, Cheap Trick og Creedence Clearwater Revival. Ikke et øje tørt!

De navnkundige svenske garagerockere Graveyard leverer retrobeton til både gamle syrehoveder, unge hipstere og headbangere i alle aldre. Jinjer er noget så eksotisk som ukrainsk hardcore med kvindevokal. Og så byder forrygende Freedom Call på uimodståelig power metal, lige så skamløs og professionel som kun tyskere kan smede den.

Skulle man i øvrigt have appetit på en opvarmningsaften, spiller den norske sensation Wardruna, bestående af bl.a. tidligere Gorgoroth-medlemmer, og hvis musik er kendt fra serien “Vikings”, sit første show i Spanien. Torsdag d. 13/6 kommer således til at danne eksklusiv ramme om en mørk og organisk ambient-afskygning af norsk folkemusik, hvis lige vel kun sjældent før er hørt og set på dette solrige charterferiemål.



Hele herligheden foregår som sagt fredag og lørdag d. 14. og 15. juni i den maleriske slotspark Marenostrum. Udover de to hovedscener befinder den tredje sig inde i selve det gamle Sohail-slot. Til de publikummer, der er gamle nok til at have købt hovednavnenes debut-LP’er på udgivelsesdatoen i sin tid, er der tusindvis af siddepladser, der tillige giver smuk udsigt over middelhavet og Fuengirolas kilometerlange badestrand, der forresten kun ligger et stenkast væk — lige på den anden side af hegnet. Der er desuden adskillige hoteller samt et større indkøbscenter lige i nærheden. Åh jo, og fik vi nævnt, at der er langt billigere øl end på Copenhell?

Ja, mere overtalelse burde vel egentlig være unødvendig, hvad end man er træt af det danske vejr eller ej, og medmindre man skal på Copenhell eller ej. Billetter købes hér, og yderligere info kan fås på festivalens hjemmeside. Det kan dog anbefales at være hurtigt ude, — over 80% af billetterne er allerede udsolgt!

Revolution Inc. vil som det eneste danske medie foretage en eksklusiv dækning af Rock the Coast 2019.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed