fbpx

Full of Hell - Garden of Burning Apparitions

Da jeg for 2 år siden anmeldte Full of Hells fjerde album, ”Weeping choir”, var jeg imponeret over det meget høje energiniveau, men mindre begejstret for den generelle mangel på struktur. Om balancen mellem de forskellige elementer har ændret sig siden, giver bandets nye album et svar på.
Med 12 numre på godt 20 minutter er der langt op til et nyt højhastighedsangreb, og det er lige, hvad lytteren får! Lige fra åbningsnummerets første anslag bliver gashåndtaget drejet HELT i bund, og Full of Hell ser sig ikke tilbage. Som tidligere er det småt med egentlig struktur i numrene, hvor energi rates noget højere end opbygning af faste rammer. Det betyder ikke, at disse ikke findes, for flere steder er der passager, hvor man giver plads til mere traditionelle elementer; hertil tæller både den melodiske guitarsolo i ”Asphyxiant Blessing”, den lettere stemning i ”All Bells Ringing” og ”Reeking Tunnels”, der næsten er Grunge.
Men disse eksempler er undtagelser, og nøgleordene for albummet er tempo og kaos. Kombineret med Dylan Walkers vildt skrigende vokal bliver det hurtigt udfordrende at lægge øre til. At det er muligt at få tingene til at gå op i en højere enhed, illustrerer ”Derelict Satellite”; i nummeret står vokalen op mod en meget urolig baggrund, der giver mig billeder af en verden, der falder fra hinanden. Det er et ret overbevisende element, der er med til at gøre ”Garden of Burning Apparitions” bedre end sin forgænger.

Tracklist:
1. Guided Blight
2. Asphyxiant Blessing
3. Murmuring Foul Spring
4. Derelict Satellite
5. Burning Apparition
6. Eroding Shell
7. All Bells Ringing
8. Urchin Thrones
9. Industrial Messiah Complex
10. Reeking Tunnels
11. Non-Atomism
12. Celestial Hierarch
Samlet spilletid: 20:45

Læs mere...

Terminal Bliss - Brute Err/ata

Med Terminal Bliss har vi fat i et nyt navn; ikke kun på musikscenen, ikke kun hos Relapse Records, men også hos mig. Medlemmerne Chris Taylor (Vokal); Mike Taylor (Guitar), Ryan Parrish (Trommer) og Adam Juresko (Bas) bliver udråbt som topnavne på den amerikanske Punk scene, men den påstand kan jeg hverken be- eller afkræfte.
I stedet retter jeg opmærksomheden mod musikken, som er meget voldsom, men kun i meget lille omfang indeholder elementer af Punk. Med sit vildt opskruede tempo, den stærkt begrænsede struktur i numrene og Taylors vildt skrigende vokal er det i min bog Grindcore, der er indholdet af EP’en 10 numre. Og ja, spilletiden er med til at rubricere indholdet, for der er kun 4 numre, hvor spilletiden overskrider 1 minut.
Samlet gør det numrene til håndgranater, der starter med tumult, men hvor der alligevel indfinder sig lidt orden i form af lidt thrashede duga rytmer. På den måde skabes der lige netop nok spænding til, at jeg fastholder interessen for de enkelte tracks. Selv om spilletiden er kort, tegner der sig nemlig et billede af gentagelser i de enkelte numre. Derfor ender spilletiden som et plus, for havde det musikalske bombardement varet ret meget længere, var jeg begyndt at kede mig.

Tracklist:
1.Clean Bill Of Wealth
2.Anthropodmorbid
3.Dystopian Buffet
4.The Ominous Hum
5.Small One Time Fee
6.8 Billion People Reported Missing
7.Tumoresque
8.Discarded Wallet
9.March Of The Grieving Droid
10.Hidden Handed Artificial Harassment Experimental Run Amok
Samlet spilletid: 10:35

Læs mere...

Venomous Concept - Politics Versus the Erection

Femten år er der gået, siden Napalm Deaths Shane Embury og Kevin Sharp fra Brutal Truth besluttede sig for at starte et fælles band. Det blev til Venemous Concept, som med ”Politics vs. the Erection” udgiver album nummer 4. Det tager udgangspunkt i nutidens politiske landskab, og hvad bandet synes om det, indikerer coverets sammensmeltning af MAD karakteren Alfred E. Neuman og Donald Trump.
Bandets musikalske stil er stadig en sammensmeltning af Hardcore og Grindcore, og det er næsten overflødigt at bemærke, at energi ikke ligefrem er en mangelvare. Skal man være meget firkantet, kan indholdet deles op i to: Når tempoet er højt, er det Grindcore, der er på programmet – det illustrerer ”Hole in the Ground” og ”Dementia Degeneration” ret overbevisende. Omvendt er numrene med lavere tempo Hardcore, som det høres i ”Lemonade” og ”Promise.
Desværre er masser af smadder ikke automatisk lig med høj kvalitet, og de fleste numre ryger ret ubemærket igennem mit system. Der mangler generelt lige det sidste for at tingene bliver rigtigt fede, og helheden er oftere rodet end overbevisende. Samtidig er Sharps skrigende vokal svær at forstå, og så går ideen med at have et budskab i sine tekster fløjten…
For mig lykkes bandet kun med musikken i ”Septic Mind” og ”Shadows”, fordi numrene har et sejt drive. Ellers er udgivelsen ret skuffende, og efterlader mig med et suk, et skuldertræk … og så videre med noget andet.

Tracklist:
1. Simian Flu
2. Hole in the Ground
3. Eliminate
4. Lemonade
5. Colossal Failure
6. Promise
7. Septic Mind
8. Dementia Degeneration
9. Carrion
10. Broken Teeth
11. Shadows
12. Mantis Toboggan
13. Politics Versus the Erection
Samlet spilletid: 33:43

Læs mere...

Vomit Fist – Omnicide

Grindcore er en genre, hvor energi vægtes langt højere end struktur og sammenhæng, så da jeg så betegnelsen i pressematerialet, satte jeg mentalt Vomit Fist i den bås. At det var lidt forhastet, viser New York-bandet på ” Omnicide”, som er deres anden EP, for her er der plads til andet og mere end bare kaotisk power.
For lige at sætte tingene på plads: Rigtig Grindcore med alt hvad dertil hører leverer de tre medlemmer Skrag, Vürdoth, Lurkrot i rigt mål – numre som ”Death process”, ”Cleanser” og ”Sleep Paralysuis” er nøjagtigt lige så vilde og voldsomme som forventet – okay, så er det på plads.
Men allerede åbningsnummeret overrasker med sine duga rytmer i moderat tempo, sin kontrollerede energi og de flerstemmige(!) vokaler. Ikke mindre forbløffende er det instrumentale ”Overgrowth”, som er lige så meget Rock som Metal, og har fine melodilinjer.
På samme måde starter ”Remnant Light” ret roligt og kontrolleret, men spidser til helt til slut.
Endelig vil jeg fremhæve ”Single-minded Annihilation”, som er udmærket Death Metal, endda med et skud groove.
Så jo, mit første møde med Vomit Fist faldt positivt ud; amerikanerne viser, at det sagtens kan lade sig gøre at skrue lidt ned for vildskaben uden at miste power.

Tracklist:
1. Sleep Paralysis
2. Flies Choke the Grove
3. Cleanser
4. Single-minded Annihilation
5. Mass Mutation
6. Remnant Light
7. Death Process
8. Overgrowth
9. Choir of the Submerged Church
10. Mind-artifact Espionage
Samlet spilletid: 19:51

Læs mere...

Exhumed - Horror

Mit hidtil eneste anmelderrelaterede møde med Exhumed var opsamlingen ”Gore Metal: A Necrospective 1998-2015” – en udgivelse med indhold af ret varierende kvalitet. Nu har jeg så mulighed for at vurdere bandets form over en enkelt udgivelse, hvor det nye udspil ”Horror” er landet i indbakken.
Titlen passer fint til amerikanernes tekstunivers, for her er der tilstrækkeligt med død, lemlæstelse og rædsel til at dække flere gyserfilm – at den growlende og hvæsende vokal er meget svær at forstå, betyder mindre. Det hele er ledsaget af en musikalsk side, som bevæger sig fra Death Metal til Grindcore og tilbage igen mange gange i løbet af den lille halve time, albummet varer.
Alt foregår i voldsomt opskruet tempo, og når tingene bliver ekstreme, bevæger Exhumed sig på kanten af kaos. Det får numrene til at fremstå som en række af små skarpe linet op på bardisken – kortest er det kun 7 sekunder lange ”Utter Mutilation of Your Corpse”.
Energien er selvsagt god, men efterhånden som man bevæger sig ned ad tracklisten, begynder numrene at flyde sammen – variation er ikke det store tema her. Selvfølgelig er der forskelle at spore, men man skal lytte opmærksomt for at få dem frem.
Mine indledende tanker om øjeblikkelig form hos Exhumed ender med den konklusion, at bandet på dette album fremstår meget som de gjorde på opsamlingen, og derfor ender med samme karakter.

Tracklist:
1. Unsound
2. Ravenous Cadavers
3. Scream Out in Fright
4. The Red Death
5. Utter Mutilation of Your Corpse
6. Slaughter Maniac
7. Ripping Death
8. Clawing
9. Naked, Screaming, and Covered in Blood
10. Playing with Fear
11. Dead Meat
12. Rabid
13. In the Mouth of Hell
14. Shattered Sanity
15. Re-Animated
Samlet spilletid: 26:05

Læs mere...

Full Of Hell - Weeping Choir

“Weeping Choir” er det fjerde album fra Full Of Hell, siden bandet blev dannet i Maryland, Pennsylvania for ti år siden. Samtidig markerer det et nyt kapitel, da det er bandets første udgivelse på Relapse Records.

Man kunne nemt få den tanke, at Full Of Hell benytter chancen til at markere sig på det nye selskab, for hold da op, hvor bliver der hamret igennem! Fra start til slut er tempoet voldsomt opskruet, og man kan ikke klage over spilletiden på 25 minutter – mere er der ikke behov for.

I bestræbelserne på at gøre deres musik så aggressiv og voldsom som muligt, bringer Full Of Hell alle elementer i spil: Guitarerne er vildt forvrængede; mens vokalen samtidig veksler mellem en voldsomt skrigende og en brølende udgave. Det sidste vil i sig selv være en udfordring for de fleste, men Full Of Hell har flere ting at byde på: Først er der de forskellige lyde, der flere steder er med til at fjerne fornemmelsen af musik, men vigtigst er det kaos, der præger en del af numrene; her forsvinder al struktur, og instrumenterne hyler og skriger bare - her er der sikkert en del, som vil mene, at bandets navn og deres musik kommer ud på ét!

Så langt vil jeg ikke gå, for energien er virkelig høj, men desværre har albummet ikke så meget andet at byde på; der er for lidt sammenhæng og substans, og det skal der til for at overbevise, selv for et Grindcore album.

Tracklist:
1. Burning Myrrh
2. Haunted Arches
3. Thundering Hammers
4. Rainbow Coil
5. Aria of Jeweled Tears
6. Downward
7. Armory of Obsidian Glass
8. Silmaril
9. Angels Gather Here
10. Ygramul the Many
11. Cellar of Doors
Samlet spilletid: 24:58

Læs mere...

Benighted - Dogs Always Bite Harder Than Their Master

Franske Benighted har efterhånden eksisteret i to årtier; en periode som har kastet ikke mindre end otte studiealbums af sig. Jubilæet markerer bandet nu med udsendelse af et album, som giver forskellige prøver på bandets kunnen.

Der lægges ud med tre helt nye numre, som er mønstereksempler på, hvad ekstrem Metal er: Tempoet er vanvittigt højt, men der er også korte sekvenser med groove, inden det går løs igen. At vokalen veksler mellem uforståelig growl, skrig og bree, gør kun tingene mere ekstreme.

Herpå følger et cover af At The Gates’ “Slaughter Of The Soul”, hvor der stadig er godt gang i den, men som alligevel virker næsten beroligende ovenpå den vilde beskydning fra de tre første tracks.

At musikerne formår at overføre både tempo, tightness og energi fra studiet til scenen, illustreres i albummets sidste seks numre, som er optaget til en koncert i Lyon tidligere på året, hvor bandet fik hjælp af gæstevokalisterne Sven Decaluwé (Aborted), Nikita Kamprad (Der Weg Einer Freiheit), Arno (Black Bomb A), Niklas Kvarforth (Shining) og Ben Wright (Unfathomable Ruination).

Resultatet er en vild og voldsom fest, som ind imellem bliver lige kaotisk nok – det gør nogle numre ret ensidige. Det lader nu ikke til at bekymre de tilstedeværende, for publikum er meget entusiastisk.

Samlet må albummet siges at være en markering helt i bandets ånd, og selv om jeg tvivler på, at titlen kan overføres til alle hunde, må jeg konstatere, at dén her er bidsk!

Tracklist:
1. Teeth And Hatred
2. Martyr
3. Dogs Always Bite Harder Than Their Master
4. Slaughter Of The Soul (At The Gates cover)
5. Reptilian (Live in Lyon 2018)
6. Cum With Disgust (Live in Lyon ft. Arno, Black Bomb A)
7. Spit (Live in Lyon 2018 ft. Niklas, Shining)
8. Necrobreed (Live in Lyon 2018)
9. Unborn Infected Children (Live in Lyon 2018 ft. Sven, Aborted)
10. Foetus (Live in Lyon 2018 ft. Ben, Unfathomable Ruination)
Samlet spilletid: 33:55

Læs mere...

Rotten Sound - Suffer to Abuse

Hov, “Suffer To Abuse” – har Rotten Sound ikke udgivet den én gang? Jo, i 2016 udsendte finnerne et album med den titel, men det er ikke det, der anmeldes her. I stedet er det en EP med syv numre, som udgives som optakt til bandets program for sommeren 2018.

Syv numre lyder af en del for en EP, men i Grindcore-universet rækker det kun til ti minutters spilletid. Alligevel bliver det, som altid, en voldsom og fyldig oplevelse at lægge øre til Rotten Sound. I ”Privileged” og “Stressed Mess” er det primært den råbende vokal og det lurende kaos, der tiltrækker opmærksomhed; man skal holde tungen lige i munden for at finde strukturen i musikken. Samtidig signalerer den meget rå produktion, at oplevelsen af ubarmhjertig Metal er en helhed.

Det understreges i ”Harvester of Boredom”, ”One Hit Wonder” og ”Slaves of Lust” hvor det hele lige får en tand mere. Her er de tunge passager lidt tungere, og i de hurtige sekvenser er gashåndtaget drejet så meget i bund, at man kunne frygte, at kablet knækker.

Samlet er “Suffer To Abuse” i EP version en typisk omgang Grindcore, og selv om udspillet er ikke finnernes bedste, har det alligevel tilstrækkelig power til at kunne fyre godt og grundigt op under sommerens Metal festivaler.

Tracklist:
1. Privileged
2. The Misfit
3. Stressed Mess
4. Harvester of Boredom
5. One Hit Wonder
6. Nutrition
7. Slaves of Lust
Samlet spilletid: 9:52

Læs mere...

Antigama - Depressant

Polen er nu ikke et land der er kendt for at producere metal af en ringe kaliber. De har jo produceret fantastiske bands som Vader, Decapitated og Behemoth, der alle sammen har gået hen og opnået kæmpe succes med deres musik. Men hvis du nu spørger mig om hvordan den polske Grindcore scene har klaret sig, ville jeg nok sige ingen idé. Nu skal jeg så tage hul på polsk Grindcore, og heldigvis er genren ikke noget nyt for mig, da jeg har været en dedikeret Grindcore fanatiker i mange år nu. Antigama er et band som jeg aldrig har hørt om, men alligevel har de formået at have næsten tyve år på bagen og er klar med deres ottende studiealbum, Depressant.

Nu er det, som karakteriserer Grindcore, jo utrolig kaotiske passager og meget korte sanglængder. Vi følger i hvert fald rutinen her hos Antigama, og på de to første numre Empty Paths og Anchors bliver brutaliteten skruet på elleve og der findes ingen udvej. Desværre er tilfældet sådan for Antigama at de leverer nemlig ikke noget originalt eller nyskabende. De holder sig fastlåst i hvad der kan betegnes som Grindcore, og ender faktisk med at spænde ben for sig selv i deres sangskrivning og faktisk kede deres lytter ihjel. Et gennemgående tema, der er til at finde næsten hele albummet igennem, er den førnævnte ensformige sangskrivning, og specielt på de to første numre kunne jeg ikke helt kende forskel. Jeg tænkte under første nummer at det havde været i gang i lang tid, men blev overrasket da jeg fandt ud af at vi midtvejs i andet nummer, da allerede lød som det første nummer. Hvis der skal være et decideret højdepunkt for mit vedkommende, så havde det nok været titelnummret på albummet Depressant. Her bliver det nemlig rimelig Sludge/Industrial agtigt. Her kunne jeg godt fornemme en hvis Godflesh vibe, men der er desværre heller ikke mere i det end det ene nummer.

Det er desværre sådan det fungerer på det meste af albummet med, at der er sange der simpelthen ikke bryder normerne for hvad Grindcore er og skal forstille. De spiller det lidt for elitære kort for ofte og det stopper med at være sjovt meget hurtigt. En skuffelse uden lige.

1.Empty Paths 02:21
2.Anchors 02:17
3.Division of Lonely Crows 02:17
4.Now 01:52 video
5.Room 7 02:34
6.Depressant 04:32
7.Shut Up 03:01

 

Læs mere...

Complete Failure – Crossburner

I 2013 anmeldte jeg albummet ”The Art Gospel of Aggravated Assault” fra Complete Failure; udspillet var en ensidig og ikke særlig interessant omgang Grindcore. Nu er bandet fra Pittsburgh, Pennsylvania tilbage med deres fjerde studieskive, som har fået titlen “Crossburner”.

Her står det hurtigt klart, at de forgangne år ikke har dæmpet bandets vrede, snarere tværtimod. Musikken fyres af i et vildt opskruet tempo, der næsten giver lytteren åndenød. Når man så lægger Joe Macks uforståelig, skrigende vokal oveni, balancerer tingene lige på kanten af kaos. Måske er det årsagen til, at albummet har en del numre med en anden tilgang til materialet: I ”Suicide Screed of Total Invincibility” startes stille, og nummeret udvikler sig tungt, mens ”I Am the Gun” og ”Soft White and Paid For” drives frem af sejtrækkende guitarer.

Numrene udgør en fin kontrast til det lettere kaotiske, men er ikke bandets stærkeste kort – det lykkes kun få steder at gøre tingene interessante. Derfor er det de hurtige numre, der scorer pluspoint for Complete Failure. Problemet er, at de ligner hinanden virkelig meget, så jeg hurtigt når at blive træt af dem. Derfor er ”Crossburner” kun marginalt bedre end sin forgænger, så der bedømmes en smule bedre.

Tracklist:
1. Schadenfreude
2. Bimoral Narcotic
3. Man-made Maker
4. Suicide Screed of Total Invincibility
5. I Am the Gun
6. Rat Heart
7. Curse of Birth
8. Demise of the Underdog
9. Fist First, Second to None
10. Flight of the Head Case
11. Soft White and Paid For
12. Oath of Unbecoming
13. Misuse Abuse Reuse
14. A List with Names on It
Samlet spilletid: 36:06

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed