fbpx

Crippled Black Phoenix - Ellengæst

“Ellengæst” er blevet et noget anderledes album, end det var planen for Crippled Black Phoenix: På dagen, hvor optagelserne skulle starte, valgte både bandets sanger og keyboardspiller at sige op. Heldigvis har bandets hovedmand, Justin Greaves, et godt netværk, så en række gæstesangere kunne træde til med kort varsel.
Brugen af de forskellige gæstevokalister sætter ikke så stort et aftryk på albummet, som man umiddelbart skulle forvente. Det skyldes hovedsageligt numrenes opbygning, for her har de musikalske stemninger større vægt end vokalerne. Stemningen er generelt til den mørke side med ”Cry Of Love” og et cover af Bauhaus’ “She’s in Parties” som de eneste mindre undtagelser.
Et par af gæsterne stikker ud fra mængden, og er derfor værd at fremhæve: Først er der
Anathema’s Vincent Cavanagh, som i de to første numre synger duet med Belinda Kordic. Sangerne skiftes til at føre an, men i begge tilfælde har de et godt materiale at arbejde med. Og så er der en af Gaahls meget sjældne gæsteoptrædener i ”In The Night”, hvor hans halvt talte vokal passer fint til Kordics sang.
De øvrige numre er der ikke så meget at sige om; de gennemgående stemninger er udmærket bygget op, men efterlader ikke noget varigt aftryk. Det begrænser også albummets samlede eftermæle, selv om det har nogle fine momenter.

Tracklist:
1. House Of Fools
2. Lost
3. In The Night
4. Cry Of Love
5. Everything I Say
6. (-)
7. The Invisible Past
8. She’s In Parties
Samlet spilletid: 54:56

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed