fbpx

Thalarion – Dying On The Scorched Plains

Det er ikke så tit jeg støder på bands fra Slovenien, men Thalarion er undtagelsen der bekræfter dén regel. I perioden 1996 - 2006 udgav bandet 5 albums, men smed så håndklædet i ringen. Nu er de så gendannet med 5 ud af 6 oprindelige medlemmer og har album nummer 6 klar.
Bandets 2 vokalister Petronela Hederova og Juraj Thal Grezdo har hver især skabt sig en karriere som forfatter; hun indenfor kærlighedsromaner, han indenfor krimi og thriller. Disse valg passer fint til deres vokaler, for hvor Hederovas er glasklar og fin, markerer Grezdo sig med dyb growl og vild hvæsen.
De øvrige bandmedlemmer skaber musikalske rammer, der består af elementer fra både Goth- og Death Metal; begge dele med fokus på melodiske elementer. Desværre optræder begge dele i ret blodfattige udgaver, som mangler kant og kun sjældent formår at blive spændende. Derfor er det vokalerne, der naturligt kommer i fokus: I de stille numre hæver Hederova niveauet, men ellers er det den store kontrast mellem stemmerne, der skaber de interessante passager på udgivelsen.
Da jeg ikke kender Thalarions bagkatalog, kan jeg ikke sammenligne med tidligere bedrifter. Alligevel er mit gæt, at bandet endnu ikke er kommet helt op i omdrejninger; på "Dying On The Scorched Plains” mangler sangskrivningen lige et klik eller to.

Tracklist:
01. Prelude To Dolorous Scenes
02. Burning Pile
03. Space In Between
04. Dead But Still In My Heart
05. Fairy Garden
06. Wandering Minstrel
07. Sub Rosa
08. Back To The Light
09. Dying On The Scorched Plains
10. Into The Nowhere
Samlet spilletid: 47:21

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed