fbpx

Cabal - Drag Me Down

Mit første møde med Cabal var, da deres debutalbum ”Mark of Rot” udkom for to år siden; en uhyre voldsom og brutal sag, som ikke helt faldt i min smag. Om vi har flyttet os i forhold til hinanden, får jeg mulighed for at undersøge nu, hvor bandets andet album kommer på gaden.
Umiddelbart er der ingen ændringer at spore, for Cabal er nøjagtigt lige så brutale, som jeg husker dem. De ti numre føres an af en monotont råbende og skrigende vokal, der er meget energisk, men meget hurtigt bliver både trættende og irriterende. Samtidig hjælper det ikke, at den ledsagende musik er meget indadvendt og lukket; her er der heller ikke meget variation at spore. Og det hjælper heller ikke, at det er lykkedes for Cabal at få gæsteoptrædener fra navne som Trivium’s Matt Heafy, Polaris’ Jamie Hails og Møl’s Kim Song Sternkopf – de flytter desværre ikke albummets udtryk mod mere interessante.
Hvis du er af den opfattelse, at melodi er noget, som rigtige mænd ikke behøver i deres Metal, og at kun benhård satsning på brutalitet fra start til slut giver et godt album, så skal du endelig gå i lag med ”Drag Me Down”. Alle andre vil jeg anbefale at springe over albummet, for det er et udspil, som er for meget af det gode for de fleste – undertegnede inklusive.

Tracklist:
1. Gift Givers
2. Drag Me Down ft. Jamie Hails
3. It Haunts Me ft. Kim Song Sternkopf
4. Tongues
5. Sjælebrand
6. The Hangman's Song
7. Death March
8. Bitter Friend ft. Matt Heafy
9. Unbound
10. Demagogue
Samlet spilletid: 34:42

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed