fbpx

By The Patient udgiver ny musik video

  • Udgivet i Nyheder

Det danske metal band By The Patient kan nu præsentere en ny musik video, denne gang til sangen ”Bellum” som er taget fra gruppens seneste EP ”Afterbirth” som udkom digitalt tidligere i år.

Videoen, som kan ses nedenfor, er lavet af Rasmus G. Sejersen (kendt som trommeslager i The Psyke Project) og er optaget under gruppens knusende koncert på sommerens Copenhell.

Samtidig kan det offentliggøres at By The Patient pt. arbejder på deres tredje fuldlængde album og kan desuden opleves på efterårets MTV Headbangers Ball Tour i november måned.

”Afterbirth” udkom kort tid efter udgivelsen af By The Patient’s andet album ”Premonitions” som udkom igennem det canadiske selskab Deathbound Records. Hør ”Afterbirth” her.

 

BY THE PATIENT - BELLUM | Official Music Video [HD]

Læs mere...

By the Patient - Premonitions

Med en selvfinansieret EP og et hæderligt debutalbum, er tiden nu kommet til den” svære toer” fra danske By the Patient. Udtrykket som bandet altid har lagt for dagen, har altid været nådesløst brutalt, og i mine ører har bandet altid prøvet lidt for hårdt, til at de kom helt op at ringe. Hæderligt og close, but no cigar, som man siger.
Jeg må dog indrømme, at de til fulde indfrier de forventninger, man måske måtte have til dem her på ”Premonitions”. De har nemlig udgivet en lille perle med dette album!
Udtrykket er blevet meget mere varieret, især i tempoet, og materialet er meget mere velskrevet, end det tidligere har været. Der har bestemt sneget sig lidt melodi ind i sangene, ligesom sangeren Tan er blevet en meget sejere vokalist med en stor spændvidde. Det er lige umiddelbart forandringerne, jeg kan få øje på. Nårh ja, og så det faktum at By the Patient er blevet langt bedre musikere. Det må stamme fra den mængde koncerter bandet har spillet indenfor det sidste stykke tid.
Da jeg i sin tid anmeldte ep’en, ”Catenation of Adversity” gav jeg udtryk for, at By the Patient havde potentiale til at blive et rigtigt spændende bekendtskab, og det må man sige, at de er blevet.”Premonitions” byder nemlig på ni skæringer som alle er af meget høj klasse, og som bestemt bør begejstre selv den strideste death metal-fan. ”Oceans of Emptiness” har allerede lokket fans til at købe albummet, og det er egentlig det helt rigtige nummer at lokke med; det indeholder alt hvad By the Patient vil komme til at stå for på denne og forhåbentlig fremtidige udgivelser: Veludført brutalitet med nerve og storladne episke klangflader. Dog kan man nemt argumentere for, at andre numre som ”Hours of Mist”, ”Where Time Collapsed” og titelnummeret virkelig stråler på en skive, hvor numrene står i kø for at stråle.
Hvis du er fan af death metal, og det ikke behøver at være strømlinet, bør du udforske denne udgivelse – Der er mange timers fornøjelse gemt i den!

Tracklist:
01: Distorted Mirror Image 02: Hours of Mist
03: Veil of Depression
04: Where Time Collapsed
05: Eyes
06: Premonitions
07: All is Valid
08: Oceans of Emptiness
09: Forests

Total Spilletid: 47:50 Minutter


Revolution Music vil gerne takke Deathbound Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

By The Patient offentliggøre ny musik video

  • Udgivet i Nyheder

Det danske metal band By The Patient har offentliggjort deres nye musik video til sangen "Veil Of Depression", videoen kan ses nedenfor. Sangen stammer fra bandets nye album "Premontions" som udkom i september måned via Deathbound Records. Videoen er lavet af Steffen Wendt Andréa og sangens lyrik er baseret på novellen "Hosekræmmeren" af S.S. Blicher.

 

http://youtu.be/YJih__ljc14

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed