fbpx

Ophidian I - Desolate

Jeg var ikke meget mere end 20 sekunder inde i den første gennemlytning før det stod klart, at jeg ikke havde fat i et traditionelt Death Metal album, men et, hvor det tekniske spiller en meget stor rolle. Albummet er ”Desolate”, som er den andet udgivelse i fuld længde fra Ophidian I. Bandet er en fem mand stærk combo fra Island, som har eksisteret siden 2010, og debuterede med ”Solvet Saeclum” i 2012.
Selv om der lægges meget på teknik, er kernen i albummets 10 skæringer traditionel Dødsmetal, og det samme label kan sættes på den nye frontmand John Olgeirsson – hans growlende og brølende vokal er helt efter bogen. Det samme ville musikken være, hvis ikke musikerne introducerede mange krøller og detaljer i deres performance. Det sker vel at mærke ikke som i den progressive genre, hvor den slags kan være påtaget og kunstigt - Her fungerer det mere som et ekstra lag af lækkerier. Selv om numrene generelt afvikles i højt tempo, er der konstant overskud til, at der kan flettes lidt ekstra ind - Især de to guitarister leverer mange af den slags detaljer og imponerende soli. I ”Storm Aglow” markerer bassisten Þórður Hermannsson med nogle imponerende løb, at han heller ikke er tabt bag en vogn; det samme viser trommeslageren Ragnar Sverrisson igennem hele albummet.
Med så mange tekniske detaljer er der altid faren for, at det ender kedeligt, men den undgår islændingene. For jo, der går da opvisning i den her og der, men det overdrives ikke. Derfor kan jeg kun anbefale ”Desolate”, også til ikke-teknik fans.

Tracklist:
1. Diamonds
2. Spiral To Oblivion
3. Storm Aglow
4. Unfurling The Crescent Moon
5. Sequential Descent
6. Captive Infinity
7. Enslaved In A Desolate Swarm
8. Dominion Eyes
9. Jupiter
10. Wither On The Vine
Samlet spilletid: 38:51

 

Læs mere...

Withered - Verloren

Fem år er der gået siden det seneste album fra Withered; en periode, hvor Dan Caycedo og Rafay Nabeel er kommet til som nye medlemmer på hhv. guitar og bas. Som på forgængeren ”Grief Relic” har bandet også denne gang selv stået for produktionen.
Jeg var lidt spændt på, om tilgang af nye medlemmer ville ændre den uvenlige fremtoning, jeg tidligere har hørt fra bandet, men jeg skulle ikke lytte længe for at kunne fastslå, at det ikke er tilfældet. Withered fastholder deres utilnærmelige stil, som baserer sig på Death Metal, men også betjener sig af elementer hentet i Doom og Black Metal. Det hele flettes sammen af en vokal, der både klarer growl, hvæsen og endda ren sang. På papiret er disse elementer et godt udgangspunkt for Metal efter min smag, men i Withereds tilfælde går kabalen ikke op. Det skyldes primært måden, man sammensætter numre på: Hvor tracks som ”The Predation” og ”Dissolve” forløber nogenlunde lineært, er de fleste andre usammenhængende med underlige afbræk, der ødelægger ethvert tilløb til at bringe drive ind i numrene. Det bliver hurtigt småkedeligt at lytte til, og det er ikke fordi der mangler energi – Withered fyrer den af i passager med højt tempo, men det lykkes kun få steder at få tingene til at flytte sig for alvor. Derfor skuffer albummet, og jeg må lange en karakter fra de nederste hylder til amerikanerne.

Tracklist:
1. By tooth in tongue
2. The Predation
3. Dissolve
4. Casting In Wait
5. Passing Through…
6. …The Long Hurt
7. Verloren
8. From Ashen Shores
Samlet spilletid: 44:41

 

Læs mere...

Perilaxe Occlusion - Raytraces Of Death

Man må sige, at det er lykkedes for Perilaxe Occlusion at opnå opmærksomhed om deres musik: Efter kun en enkelt demo udsender Debemur Morti Productions nu en EP med 3 numre, som skal booste den canadiske duos omdømme. Medlemmerne XT og XE håndterer hhv. strengeinstrumenter og trommer, og har på denne udgivelse fået hjælp af sangeren Ti.
Tendensen med at gemme sin identitet bag intetsigende pseudonymer mødes ofte indenfor Black Metal, og vi møder da også elementer fra de ekstreme egne af det musikalske verdenskort på udgivelsen. Åbningsnummeret ”Fracturing the Voronoi” starter med meget tunge rytmer i bedste Doom-stil, inden der skiftes til et mere groovy udtryk. Uanset stilart ledsages musikken af en dyb growlende vokal.
Den genfindes på ”Incalculable Thresholds”, der starter i højt tempo, som kun afbrydes af et par afstikkere tilbage til stor tyngde, og et mellemspil midtvejs, hvor en sart guitar tager tingene helt ned på jorden … lige indtil der igen drønes afsted.
I slutnummeret ”Geometric Dismemberment” genfindes mange af elementerne fra de to første numre: Den første halvdel er tung og instrumental, men vokalen træder ind i nummerets anden halvdel samtidig med, at tempoet skrues op.
Når man betragter de 3 numre, fungerer de udmærket, og de indeholder rigelige mængder energi, som er deres største aktiv. Desværre ligner numrenes opbygning og lydbillede hinanden meget; derfor er jeg godt tilfreds med, at spilletiden er behersket.

Tracklist:
1. Fracturing the Voronoi
2. Incalculable Thresholds
3. Geometric Dismemberment
Samlet spilletid: 21:33

Læs mere...

Tardus Mortem - Engulfed In Pestilent Darkness

Den første udgave af Tardus Mortem så dagens lys i 2015, men nåede kun at indspille en enkelt demo, inden man gik hver til sit. To år senere skiftede Dennis Strømberg guitaren ud med trommer; samtidig fik bandet et mere stabilt line-up, da Lasse Usbeck Andresen (Guitar)
Og Christian Baier Rasmussen (Bas) kom til. Sammen indspillede de Tardus Mortems første album, som i første omgang blev distribueret på kassettebånd, men nu udsendes både digitalt og på vinyl.
Udgivelsen på kassettebånd forstår jeg godt, for der er langt mellem udgivelser, der skriger UNDERGRUND så højt, som tilfældet er her. Det starter med musikken, som er virkelig voldsom: Blastbeats og tungere guitarer kæmper om overtaget i det, der er en cocktail af elementer fra Døds- og Black Metal. Fornemmelsen fortsætter med vokalen, som primært består af rallen, og er placeret langt tilbage i lydbilledet. Og her har vi fat i det tredje, og nok mest markante undergrundselement, nemlig produktionen. Eller rettere mangel på samme, for der er virkelig intet gjort for at afstemme hverken niveau eller klang for de forskellige instrumenter.
På papiret kunne ovenstående beskrive noget, som matchede min smag, men som karakteren indikerer, ikke gør det. Og det er der flere grunde til: Først og fremmest er musikken meget rodet og usammenhængende, så numrene peger alle steder og ingen steder hen på samme tid – det bliver hurtigt trættende at lytte til. Det samme gælder vokalen, som bare består af ikke-dechifrérbare lyde. Her er det næsten morsomt, at alle tre medlemmer krediteres for vokaler, for der er ingen harmonier, og hvem som helst kunne står for den langtrukne dødsrallen i baggrunden…
Sidste søm i kisten kommer fra optagelsen, for selv om ønsket er, at lyde old school og demo-agtigt, er resultatet unødvendigt ringe efter tidens standarder; her skyder Tardus Mortem lige så langt forbi som med albummet som helhed – Det her er en ommer!

Tracklist:
01. In Purgatorial Depths (Intro)
02. It Comes From The Darkened Obscurity
03. Transcending The Human Form Through Ascending Transmorphism
04. The Conclusion Of Non-Existence (Embracing The Infinite Nothingness)
05. Interlude
06. Engulfed In Pestilent Darkness
07. Traveling Through The Dimensions Of Darkness
08. As Life Ends
09. Tardum Spiritum Affert Ut Mortem
Samlet spilletid: 50:20

Læs mere...

Alluvial - Sarcoma

Det siger sig selv, at et album, som er navngivet efter en form for cancer, ikke er en morsom affære, og Alluvial har da også modgang og hverdagens farer som gennemgående temaer på deres andet album.
Den musikalske side af sagen består hovedsageligt af Death Metal, som er sammensat helt traditionelt. Det betyder, at numrene har masser af energi, specielt når tempoet sættes i vejret, som det sker i ”The Putrid Sunrise” og ”Sarcoma” – her rykker tingene fint for bandet fra Atlanta. Desværre er de fleste passager med rendyrket Dødsmetal ikke de mest inspirerede, der er fastholdt på et album.
Men heldigvis har Alluvial andre skud i bøssen, som løfter niveauet. Flere steder overrasker de med melodiske og tilbagelænede sekvenser, der står i skarp kontrast til musikkens grundform. Mest gennemført høres dette i ”40 Stories”, som helt igennem har et anderledes udtryk end de øvrige tracks; bl.a. skiftes sangeren Kevin Mullers brølende vokal ud med en ren udgave, der minder mig en del om Mikael Åkerfeldt fra Opeth. Det gør nummeret til det klart mest interessante på albummet.
Eksemplerne viser, at Alluvial har ideerne til at stikke ud fra mængden, men på ”Sarcoma” bliver de desværre ikke omsat nok til, at albummet kan få mere end en middel karakter.

Tracklist:
1. Ulysses
2. Thy Underling
3. Sarcoma
4. 40 Stories
5. Zero
6. Exponent
7. Sleepers Become Giants
8. The Putrid Sunrise
9. Sugar Paper
10. Anodyne
Samlet spilletid: 38:18

Læs mere...

Endseeker - Mount Carcass

2 år lader til at være en passende tid mellem albums for tyske Endseeker, så efter udgivelser i 2017 og 2019 er 2021 året for det tredje album fra Hamborg-bandet. Her er alt vedrørende produktion, mix og mastering lagt i hænderne på det lokale producerikon Eike Freese.
Ligesom Endseeker fastholder afstanden mellem udgivelser, fastholder de også det stilmæssige indhold: Death Metal efter klassiske opskrifter uden større eksperimenter eller nyskabelser. Men det, der er, er stilsikkert og stærkt. Tempoet er generelt pænt højt, guitarerne står skarpt med knaldhårde riffs, og den brølende vokal giver numrene kant. Oveni suppleres med iørefaldende guitarmelodier, som runder tingene af, uden at bløde dem op.
Et stærkt træk for albummet er den meget homogene kvalitet, der kendetegner de 9 numre - Derfor fremhæver jeg ikke nogle på bekostning af andre. Man har undladt at medtage fyldnumre for at booste spilletiden, hvilket er befriende – Alt for ofte lider albums under, at man partout skal finde plads til et par slatne tracks. Her får vi virkelig kun det bedste fra deres studiearbejde, og selv bandets tradition med at inkludere et covernummer holder hjem, selv om man denne gang har valgt temaet fra John Carpenters 40 år gamle film ”Escape from New York”. Det er godt gået, endda så godt, at jeg tør udråbe ”Mount Carcass” til at være det bedste udspil fra Endseeker til dato!

Tracklist:
1. Unholy Rites
2. Merciless Tide
3. Bloodline
4. Mount Carcass
5. Count the Dead
6. Cult
7. Moribund
8. Frantic Redemption
9. Escape from New York
Samlet spilletid: 35:48

Læs mere...

Baest – Necro Sapiens

Siden starten i 2015 er det gået pænt stærkt for Baest; de to albums ”Danse Macabre” (2018) og ”Venenum” (2019) har givet positiv respons fra både anmeldere og publikum, og har sikret bandet fra Århus jobs rundt om i Europa. Nu satses der på at fortsætte den positive tendens med albummet ”Necro Sapiens”.
Og det starter godt, for efter en kort intro med hammerslag på ambolten går det løs med ”Genesis”; nummeret byder både på rå energi og glimrende guitarmelodier. Der følges op med titelnummeret, hvor tempoet er øget, og hvor guitarerne leder tankerne i retning af Bolt Thrower. Vokalen gør sig bemærket ved at være lidt monoton i sin growlen, men ret nem at forstå – ikke en selvfølge i genren. Samtidig lægger man mærke til den virkelig flotte produktion, som måske er en anelse til den pæne side, men det er en lille ting.
Den overskygges af en anden sag, for efter en stærk start slår Baest ind på en kvalitetsmæssig slingrekurs: Mens numrene på intet tidspunkt mangler power, er flere af dem en tand for lange. Det resulterer i, at man ryger ind i passager med stilstand flere steder, så jeg fristes til at trykke Skip.
Denne dråbe malurt ærgrer mig, for ”Necro Sapiens” er udmærket håndværk sat op i fine rammer; alligevel lever Baest ikke op til forventningerne denne gang.

Tracklist:
1. The Forge
2. Genesis
3. Necro Sapiens
4. Czar
5. Abattoir
6. Goregasm
7. Towers of Suffocation
8. Purification Through Mutilation
9. Meathook Massacre
10. Sea of Vomit
Samlet spilletid: 44:46

Læs mere...

Nightfall - At Night We Prey

I sin tid var Nightfall et af de første græske metalbands til at få en international kontrakt, og det førte bandet frem i 1990’erne og 00’erne; men siden 2013 har der været meget stille omkring bandet. Det skyldes, at hovedmanden Efthimis Karadimas har været ramt af sygdom, men nu er han klar sammen med et nyt line-up, der bl.a. tæller bandets originale guitarist Mike Galiatsos.
Jeg kan ikke sige, om det skyldes den ret lange pause eller det nye line-up (måske begge dele?), men faktum er, at 2021-udgaven af Nightfall er betydeligt mere spændende at lytte til, end de udgaver af bandet, jeg ellers er stødt på. Musikken har en kerne af thrashet Death Metal, som via en overbygning af tremologuitarer både får tilført en lækker sort kant og et stænk melodi. Det hele passer rigtig godt til Karadimas’ brøl, og selvom numrene gennemgående holder et fint niveau, vil jeg fremhæve “Wiches” og “Temenos”, som kvalitetsmæssigt stikker ud fra mængden.
På de albums med Nightfall, jeg tidligere har anmeldt, var der også gode numre, men de var enlige svaler mellem mindre spændende tracks. Og det er netop fraværet af disse svipsere, der ikke blot gør ”At Night We Prey” bedre end sine forgængere, men også positionerer det som et generelt stærkt udspil.

Tracklist:
1. She Loved the Twilight
2. Killing Moon
3. Darkness Forever
4. Witches
5. Giants of Anger
6. Temenos
7. Meteor Gods
8. Martyrs of the Cult of the Dead (Agita)
9. At Night We Prey
10. Wolves in Thy Head
Samlet spilletid: 46:10

Læs mere...

The Crown - Royal Destroyer

2020 var året, hvor The Crown kunne fejre deres 30 års fødselsdag, og det skulle bl.a. ske med udgivelse af et nyt album. Man havde booket studietid i maj, men som med så mange ting, stak Covid-19 også en kæp i hjulet for dén plan. Indspilningerne blev rykket til efteråret, og derfor udkommer albummet først nu.
Bedømt ud fra åbningsnummeret får man det indtryk, at svenskerne virkelig har ventet på at kunne fyre den af ude i stuerne; ” Baptized In Violence” er et typisk ”her kommer vi”- nummer: En smule rodet, lidt forceret, men med rigtig meget power. Den fastholdes stort set gennem alle 10 numre, og hvor jeg før har rubriceret The Crown som Melodisk Dødsmetal, skal man denne gang ikke lægge så meget vægt på det melodiske – det gør bandet nemlig ikke selv. I stedet er det højt tempo, der præger de fleste tracks, og guitarerne er ene om at flette lidt melodi ind et par steder.
Hele set-up´et fungerer fint de første 3-4 numre, men så er det som om, at det kun er tempo og power, der er tilbage. Eneste undtagelse finder man i ”We Drift On”, som er malet med en bredere pallette, der indeholder tunge rytmer og stille passager.
”Royal Destroyer” er en meget passende titel til albummet, for det vælter alt, hvad der kommer i vejen for det. Målgruppen er derfor folk med hang til POWER; mere sarte sjæle skal nok søge deres underholdning andre steder.

Tracklist:
1. Baptized In Violence
2. Let The Hammering Begin!
3. Motordeath
4. Ultra Faust
5. Glorious Hades
6. Full Metal Justice
7. Scandinavian Satan
8. Devoid Of Light
9. We Drift On
10. Beyond The Frail
Samlet spilletid: 45:45

Læs mere...

Cadaver - Edder & Bile

Den første udgave af Cadaver lukkede og slukkede i 1992, men for Anders Odden var det ikke ovre; derfor har han flere gange genoplivet bandet for en kortere eller længere bemærkning. I den seneste inkarnation har han teamet op med trommeslageren Dirk Verbeuren, som har spillet i utallige bands, men nu er mest kendt fra Megadeth.
Det står hurtigt klart, at Cadaver mener noget med dette come back, for efter lidt dyrisk rallen hamrer bandet døren ind hos lytteren med et cirkelspark af en åbner: ”Morgue Ritual” er fuld power fra start, men nummeret har også drive og groove. De positive tendenser fortsætter i de næste numre, hvor først Jeff Becerra fra Possessed og dernæst Massacres Kam Lee giver en hjælpende hånd på vokalsiden.
Men også resten af albummet afvikles i opskruet tempo, og med Oddens vrede vokal oveni lever de fint op til titlen, som kan oversættes til ”edder og galde”. Begge medlemmer får også demonstreret, at de både er dygtige musikere og ditto sangskrivere. Samtidig er det hele godt hjulpet på vej af en produktion, som giver plads til alle instrumenter, og samtidig fastholder en skarp lyd på alle elementer.
”Edder & Bile” byder en stærkt omgang Dødsmetal, og der er al mulig grund til at ønske Cadaver velkommen tilbage – jeg er klar til mere fra dén kant!

Tracklist:
1. Morgue Ritual
2. Circle of Morbidity (feat. Jeff Becerra)
3. Feed the Pigs (feat. Kam Lee)
4. Final Fight
5. Deathmachine
6. Reborn
7. The Pestilence
8. Edder & Bile
9. Years of Nothing
10. Let Me Burn
Samlet spilletid: 31:25

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed