fbpx

The Monolith Deathcult – V2-Vergelding

Jeg stødte første gang på The Monolith Deathcult (TMDC) da hollænderne i 2013 udsendte albummet ”Tetragrammaton” – en virkelig brutal og alligevel varieret omgang Dødsmetal. Siden har par musikere forladt bandet, men de tilbageværende 3 medlemmer udgav først ”Versus” sidste år, og følger nu op med "V2-Vergelding”. Titlen leder tankerne hen mod nazisternes raketvåben fra anden verdenskrig, og både ”Dawn of the Planet of the Ashes” og “Fist of Stalin” handler da også om krigen.

Ellers er det hollændernes fortolkning af Dødsmetal, der er i fokus; vanen tro er guitarriffene ekstra skarpe, vokalen brøler grumt og det hele får en ekstra kant ved brug af elektroniske elementer, der giver et touch af Industrial. Samtidig sørger store symfoniske arrangementer i f.eks. ”Come Forth Lazarus” for, at lydbilledet bliver meget stort. Rammerne er således kendte, så kun to numre skal fremhæves: Det allerede nævnte “Fist of Stalin”, som rykker godt, men er kraftigt inspireret af Rammsteins ” Wollt ihr das Bett in Fammen sehen”, og ”Rise of the Dhul-Fakar”, som både er albummets mest brutale og bedste track.

Der afsluttes med liveudgaver af ”Die Glocke” og ”The Furious Gods”, som begge stammer fra Versus. Optagelser stammer fra TMDCs optræden på Graspop Metal Meeting sidste år, og er udmærkede uden at tilføre nyt. Det samme kan siges om ”V2-Vergelding”, for selv om TMDC fastholder den ultravoldelige blanding af Død og elektronik, og favner bredt, mangler jeg overraskelser og bliver ikke ramt så hårdt af dette udspil.

Tracklist:
01. Planet Wrath
02. Dawn of the Planet of the Ashes
03. Come Forth Lazarus
04. Fist of Stalin
05. The #Snowflake Anthem
06. Rise of the Dhu’’l-Fakar
07. Die Glocke (Live@Graspop Metalmeeting 2017)
08. Furious Gods (Live@Graspop Metalmeeting 2017)
Samlet spilletid: 47:01

Læs mere...

Beyond Creation - Algorythm

For fem år siden stødte jeg for første gang på Beyond Creation; det var i forbindelse med, at Season of Mist genudgav bandets debutalbum ”The Aura” – en spændende omgang teknisk Metal. Nu er franskcanadierne så ude med album nummer tre ”Algorythm”, hvor de på mange måder imponerer mig.

Det hele starter med en lidt dyster og pompøs intro af den slags, som skal introducere noget stort. Og det kommer så i form af en omgang Death Metal med alt det brøl, growl, guitarfræs og stortrommeangreb, der hører sig til, men det betyder mindre - Herr det nemlig ikke så vigtigt HVAD der spilles, som HVORDAN det gøres. Beyond Creation spiller nemlig på et enormt højt teknisk niveau, deroppe hvor perfekte basløb og ditto guitarsoli er lige så naturlige som en markant vokal og en gennemført produktion.

Musik med teknik i højsædet har ofte en tendens til at blive klinisk, upersonligt og kedeligt, men ikke her – de fire medlemmer viser nemlig, at man sagtens kan præstere teknisk perfektion OG være tilbagelænet. Bedste eksempel høres i ”Surface's Echoes”, hvor stille, jazzet guitar og funky bas blandes med smadrende Dødsmetal på den mest naturlige måde – det er cool!

Nej, det er ikke hver dag, man støder på et album med så stor en spændvidde som ”Algorythm” – og slet ikke spillet med så stort teknisk overskud, som Beyond Creation lægger for dagen. Havde der bare været lidt mere ro helt til slut, så var jeg ikke kørt træt i den enorme strøm af informationer. Men det gjorde jeg, så Beyond Creation må nøjes med 4,5 stjerner i stedet for de fem, de ellers var på vej til.

Tracklist:
1. Disenthrall
2. Entre Suffrage Et Mirage
3. Surface's Echoes
4. Ethereal Kingdom
5. Algorythm
6. À Travers Le Temps Et L'Oubli
7. In Adversity
8. The Inversion
9. Binomial Structures
10. The Afterlife
Samlet spilletid: 50:39

Læs mere...

Benighted - Dogs Always Bite Harder Than Their Master

Franske Benighted har efterhånden eksisteret i to årtier; en periode som har kastet ikke mindre end otte studiealbums af sig. Jubilæet markerer bandet nu med udsendelse af et album, som giver forskellige prøver på bandets kunnen.

Der lægges ud med tre helt nye numre, som er mønstereksempler på, hvad ekstrem Metal er: Tempoet er vanvittigt højt, men der er også korte sekvenser med groove, inden det går løs igen. At vokalen veksler mellem uforståelig growl, skrig og bree, gør kun tingene mere ekstreme.

Herpå følger et cover af At The Gates’ “Slaughter Of The Soul”, hvor der stadig er godt gang i den, men som alligevel virker næsten beroligende ovenpå den vilde beskydning fra de tre første tracks.

At musikerne formår at overføre både tempo, tightness og energi fra studiet til scenen, illustreres i albummets sidste seks numre, som er optaget til en koncert i Lyon tidligere på året, hvor bandet fik hjælp af gæstevokalisterne Sven Decaluwé (Aborted), Nikita Kamprad (Der Weg Einer Freiheit), Arno (Black Bomb A), Niklas Kvarforth (Shining) og Ben Wright (Unfathomable Ruination).

Resultatet er en vild og voldsom fest, som ind imellem bliver lige kaotisk nok – det gør nogle numre ret ensidige. Det lader nu ikke til at bekymre de tilstedeværende, for publikum er meget entusiastisk.

Samlet må albummet siges at være en markering helt i bandets ånd, og selv om jeg tvivler på, at titlen kan overføres til alle hunde, må jeg konstatere, at dén her er bidsk!

Tracklist:
1. Teeth And Hatred
2. Martyr
3. Dogs Always Bite Harder Than Their Master
4. Slaughter Of The Soul (At The Gates cover)
5. Reptilian (Live in Lyon 2018)
6. Cum With Disgust (Live in Lyon ft. Arno, Black Bomb A)
7. Spit (Live in Lyon 2018 ft. Niklas, Shining)
8. Necrobreed (Live in Lyon 2018)
9. Unborn Infected Children (Live in Lyon 2018 ft. Sven, Aborted)
10. Foetus (Live in Lyon 2018 ft. Ben, Unfathomable Ruination)
Samlet spilletid: 33:55

Læs mere...

Revocation - The Outer Ones

To år er der gået siden Revocation udsendte ”Great Is Our Sin”, og nu er bandet fra Boston klar med nyt – dermed fortsætter de deres faste plan med udgivelser med maksimalt to års mellemrum, som de har fulgt siden 2008 – en ret sej bedrift.

Det samme gør sig gældende for bandets musikalske kunnen, for som vanligt ligger deres fortolkning af Death Metal på et meget højt teknisk niveau. Det betyder, at alt fyres af med en overlegen suverænitet, uanset om det er åbningsnummerets høje tempo eller de både seje og flotte guitarer, der kendetegner ”Of Unworldly Origin” og ”Fathomless Catacombs”. Samtidig er produktionen virkelig gennemsigtig, så det er muligt at få alle detaljer med – og dem er der mange af, for numrene bugner af små og store informationer.
Skulle jeg kun bedømme det tekniske niveau, stramheden og det spillemæssige overskud, ville det ligge til højrebenet at uddele topkarakter. Men det sker ikke, for trods de positive sider, så er albummet bare ikke særligt spændende. Der er alt for få steder, hvor musikken griber fat i mig, for det meste efterlader den mig bare som en passiv tilskuer.

Når jeg tænker på, hvor spændende dette albums forgænger var, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det er på tide for Revocation at ændre deres udgivelsesfrekvens; dette album havde i hvert fald haft godt af en noget længere tilblivelsesproces.

Tracklist:
1. Of Unworldly Origin
2. That Which Consumes All Things
3. Blood Atonement
4. Fathomless Catacombs
5. The Outer Ones
6. Vanitas
7. Ex Nihilo
8. Luciferous
9. A Starless Darkness
Samlet spilletid: 48:27

Læs mere...

Behemoth - I Loved You At Your Darkest

I de 27 år bandet efterhånden har eksisteret, har det altid været magtpåliggende for hovedmanden Nergal og hans to kolleger Inferno (trommer) og Orion (bas) i Behemoth at fremhæve det anti-religiøse og endda blasfemiske i teksterne. På det punkt adskiller bandets ellevte studiealbum sig ikke fra forgængerne: Opfølgeren til ”The Satanist” fra 2014 har man valgt at navngive efter et bibelcitat fra Jesus, og så ellers håne citatets ophavsmand.

Også når det gælder den generelt mørke stemning og en virkelig god produktion ligner verden sig selv, men ikke alt er som det plejer: I pressematerialet er Nergal citeret for, at han med dette album har søgt at redefinere bandet, så nogle ting er nødvendigvis anderledes denne gang.

De højtidelige baggrundskor, der flere steder kendetegner omkvædene, er hverken truende eller spændende - de er bare … højtidelige. Samtidig er der ret store mængder af Rock i numre som bl.a. ”God=Dog”, “Ecclesia Diabolica Catholica” og “Sabbath Mater”. Det tager energi ud af helheden, og virker oftest helt malplaceret.

Først i de afsluttende ”Rom 5 8” og ”We Are The Next 1000 Years” rykker den Sorte Metal i et omfang, som vi kender det fra Behemoth, men det er ikke tilstrækkeligt til, at albummet kommer op i nærheden af bandets vanlige niveau. ”I Loved You At Your Darkest” er langt fra at være hverken det mørkeste eller det bedste fra Behemoth, så jeg håber, at Nergal & Co. ændrer kurs fremover; denne redefinerede stil er et klart tilbageskridt for de polske mørkemænd.

Tracklist:
1. Solve (Intro)
2. Wolves Ov Siberia
3. God = Dog
4. Ecclesia Diabolica Catholica
5. Bartzabel
6. If Crucifixtion Was Not Enough
7. Angelvs XIII
8. Sabbath Mater
9. Havohej Pantocrator
10. Rom 5 8
11. We Are The Next 1000 Years
12. Coagula (Outro)
Samlet spilletid: 46:41

Læs mere...

Hatesphere - Reduced To Flesh

Med ”Reduced To Flesh” runder antallet af studiealbums fra thrashveteranerne fra Hatesphere de to håndfulde, og markerer samtidig en tilbagevenden til italienske Scarlet Records, som også stod bag bandets tidligste udgivelser.

Normalt er det let at komme ind på livet af aarhusianernes musik, men denne gang har jeg brugt længere tid på at blive dus med den end sædvanligt; årsagen herfor vender jeg tilbage til.

At Hatesphere ikke er blevet et stort navn for ingenting, viser de flere steder: I ”Nothing Is Definite” kører guitarerne virkelig sejt, og boostes af en uptempo sekvens midti, mens "Can Of Worms” byder på Thrash i højt tempo og med tilsvarende klasse – nummeret er albummets bedste, og viser Hatesphere i absolut topform. Det efterfølgende ”Lethal Mistakes” har noget af den samme energi, men når ikke helt op på samme niveau, rent kvalitetsmæssigt.

I de fremhævede numre fyrer Hatesphere den af, som vi kender dem, og så længe det sker, er der ingen problemer med at blive fanget af musikken. De førnævnte opstartsvanskeligheder skyldes, at der i en del numre er passager med ret voldsomme temposkift. Det bryder flowet i musikken, og virker ikke altid lige befordrende for oplevelsen.

Heldigvis er de positive elementer i overtal, og når man supplerer med Esses dejligt aggressive vokal og Tue Madsens glimrende produktion, som især styrker trommerne, ender mødet med ”Reduced To Flesh” som en stærk oplevelse.

Tracklist:
01. Praeludium
02. Corpse Of Mankind
03. Nothing Is Definite
04. Ruled By Domination
05. Reduced To Flesh
06. Can Of Worms
07. Lethal Mistakes
08. Petty
09. Afterlife
10. Despicable You
Samlet spilletid: 44:17

Læs mere...

Emesis - Cryogenic Deformities

Selv om albummet her er det første fra Emesis, er bandet fra Aalborg langt fra nybegyndere – efterhånden har bandet eksisteret i ti år. Siden indspilningerne er der justeret i besætningen, så Timothy har afløst Astor på bas, ligesom tilgangen af Heinrich har fordoblet antallet af guitarister.

Som så mange andre bands på den danske scene, spiller Emesis Death Metal, og hvis man bare lytter overfladisk til ”Cryogenic Deformities”, er det let bare at rubricere albummet som endnu et bidrag til den traditionelle Død: Numrenes vekslen mellem hurtige og tunge passager, den dybe og svært forståelige growl og brugen af lydklip er ligeså velkendte elementer som musikkens generelt brutale og lidt lukkede natur.

Men hvis man tager sig den fornødne tid og lytter ind bag det umiddelbare, hører man det, som er bandets styrke; den ligger i guitararbejdet, som med lækre løb både udgør en teknisk betonet rygrad, men også driver numrene frem. Det giver fx titelnummeret ekstra power, men har også en bagside; med vægten lagt på det tekniske opstår den førnævnte lukkethed, som gør musikken lidt sværere at komme ind i. Til gengæld er det det lidt skæve samspil med vokalen, der gør ”Foul Surgical Intervention” til min favorit på albummet.

I sidste ende er det de teknisk betonede guitarer, som tager stikket hjem for Emesis, som ellers leverer Dødsmetal efter traditionel opskrift. Albummet kræver koncentreret lytning for at få det hele med; det indeholder ingen revolutioner, men er et solidt første udspil fra Aalborg-bandet.

Tracklist:
01 Cryogenic Deformities
02 Dysphagia
03 Arterial Embolism
04 Hematemesis
05 Foul Surgical Intervention
06 Gangrenous Decomposition
07 Excavation of Carnal Fragments
08 Hypoxia
Samlet spilletid: 26:17

Læs mere...

Siege Of Power - Warning Blast

Projektet her startede under navnet i First Class Elite i 2013, og udgav et splitalbum sammen med Dirty Mike & The Boys og Violation Wound. Mere blev det ikke til før sidste år, hvor man besluttede at prøve igen under et nyt nanavnet Siege Of Power. Det første udspil herfra har fået titlen ”Warning Blast”.

Vokalen varetages af amerikaneren Chris Reifert, og han bakkes op af de tre hollændere Paul Baayens, Theo van Eekelen og Bob Bagchus – med de fires baggrund i bands som Autopsy, Asphyx og Hail of Bullets er det ikke overraskende, at også Siege Of Power spiller Dødsmetal.

For at opnå så energisk et udtryk som muligt, er albummet indspillet i løbet af få timer, ligesom de både tekst og musik til de fleste numre blev færdiggjort i studiet. Med hele atten numre er det en noget risky tilgang, og resultatet varierer da også en del i kvalitet. Der lægges ud med en række numre, hvor hurtig Metal i duga rytmer suppleres med sejtrækkende guitarer; her virker bandets tilgang perfekt, for selv om det ikke er vildt originalt, så fungerer det glimrende.

Atten numre efter samme opskrift havde været for meget, så heldigvis giver Siege Of Power prøver på tungere toner. Albummets anden halvdel er domineret af numre med lavere tempo og tungere rytmer; desværre virker de rodede og ret kedelige. Her havde mere forarbejde været på sin plads, så eksperimentet er kun en delvis succes.

Tracklist:
1. Conquest
2. For The Pain
3. Bulldozing Skulls
4. Born Into Hate
5. Torture Lab
6. Uglification
7. Trapped
8. Diatribe
9. Warning Blast
10. Mushroom Fast
11. Lost And Insane
12. Bleeding
13. Escalation
14. Privileged
15. Short Fuse
16. Violence
17. It Will Never
18. The Cold Room
Samlet spilletid: 41:58

Læs mere...

Monstrosity - The Passage Of Existence

Selv om det ikke er så meget, man hører til Monstrosity, så hører bandet til de helt gamle navne fra Florida, som i starten af 1990’erne bragte Death Metal på verdenskortet. Og selv om kun trommeslageren Lee Harrison er tilbage fra det originale line-up, så er det med en vis spænding, jeg tager fat på bandets første studiealbum i mere end ti år.

Med bandets historik in mente er det ingen overraskelse, at deres fortolkning af Death Metal er sat sammen efter klassisk opskrift: Mike Hrubovcaks vokal er grumt growlende, og den ledsagende musik byder på masser af power, ligesom der er perioder med højt tempo, såvel som sekvenser i helt lavt gear. Lidt overraskelse er der alligevel på albummet, for jeg havde ikke ventet, at guitararbejdet ville byde på så meget melodi, som tilfældet er: Især de mange guitarsoli byder på fine melodier, som ofte endda afvikles tostemmigt.

Det hele forenes i ti numre, som inviterer til at få trænet nakkemusklerne: ”Radiated” afvikles i pænt tempo og domineres af guitarerne, mens Hrubovcak styrer ”Solar Vacuum” med en virkelig fed, lidt stakkato vokal – begge numre er Dødsmetal med klasse. Men Monstrosity håndterer også andet end det helt traditionelle: I ”The Proselygeist”, gør skæve guitarløb og et malende drive nummeret til et af albummets highlights, mens det afsluttende ”Slaves To The Evermore” byder på en meget alvorlig stemning.

”The Passage Of Existence” må siges at være et glimrende come back for Monstrosity, og hvis det står til mig, går der ikke ti år, før vi hører nyt fra dem.

Tracklist:
1. Cosmic Pandemia
2. Kingdom Of Fire
3. Radiated
4. Solar Vacuum
5. The Hive
6. Eyes Upon The Abyss
7. The Proselygeist
8. Maelstrom
9. Century
10. Slaves To The Evermore
Samlet spilletid: 48:36

Læs mere...

Carnation - Chapel of Abhorrence

At belgiske Carnation udsender deres første studiealbum nu, fem år efter deres start i 2013, er ikke overraskende – tidsmæssigt er det meget normalt. Derimod er det overraskende, at bandet allerede har udsendt et livealbum, som blev optaget til Asakusa Deathfest i Japan; det er lidt den omvendte verden.

Til gengæld vender Carnation tilbage til det kendte, når det gælder indholdet, for ideen med bandet har hele tiden været, at hylde den traditionelle Dødsmetal. Og det formål skal jeg lige love for bliver opfyldt, for de 11 numre er sat sammen efter klassiske opskrifter – På den fede måde, vel at mærke! Generelt træder belgierne ret hårdt på speederen, så tempoet er pænt højt. Det giver helt naturligt energi, som forstærkes af numrenes øvrige kvaliteter: Der bliver virkelig fyret op når guitarer og trommer i fællesskab fræser afsted, som det sker i ”Hellfire” og ”Hatred Unleashed”. Men Carnation formår også at skabe power i mere modereat tempo; det viser de tydeligt i titelnummeret og det virkelig velfungerende ”Fathomless Depths”. Et væsentligt bidrag til numrene leverer sangeren Simon Duson; hans growl er grum og overbevisende, men stadig let at forstå.

Den positive stemning bliver kun forstyrret et par gange undervejs gennem albummet; det sker hvor nogle numre ligner hinanden lige lovlig meget. Men det er ikke så afgørende, for som helhed betragtet er ”Chapel of Abhorrence” en imponerende debut.

Tracklist:
1. The Whisperer
2. Hellfire
3. Chapel of Abhorrence
4. The Unconquerable Sun
5. Disciples of Bloodlust
6. Hatred Unleashed
7. Plaguebreeder
8. Magnum Chaos
9. Sermon of the Dead
10. Fathomless Depths
11. Power Trip
Samlet spilletid: 47:41

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed