fbpx

Black Hole Generator - A Requiem For Terra

Black Hole Generator udsendte sit første livstegn i 2006, og så skulle der gå 10 år før bandets andet udspil kom på gaden. Årsagen skal primært findes i, at bandets primus motor Bjørnar E Nilsen har mange andre jern i ilden, bl.a. som producer.

Dark Essense Records har aldrig været bange for at tage fat på musik, som er ikke-mainstream, og det er de heller ikke i dette tilfælde. Black Hole Generator bliver markedsført som Black Metal, og en pæn del af den samlede spilletid bliver da også brugt i dén genre. Det kommer til udtryk i pludselige energiudladninger med fræsende guitarer og vildt hamrende trommer; varigheden af de enkelte sekvenser er ikke imponerende, men de passer fint til den ledsagende vokals brølen.

Men musikken har også en anden side, som er noget sværere at sætte label på. Det mest fremtrædende element er vokalen, som er meget teatralsk, ind imellem næsten en helt karikatur. Det kan lyde forfejlet, men det passer udmærket til musikken, som bibeholder sin mørke tone, men også bliver mere varieret. I mangel af bedre betegnelse, kalder jeg stilen Avantgarde.

Der er ingen tvivl om, at Black Hole Generator er for folk med speciel smag – mange vil give op under første gennemlytning. Men for mig er ”A Requiem For Terra” et album, som langsomt giver slip på sine indre værdier – Og når alle lægges sammen, er resultatet langt bedre end første gennemlytning indikerede.

Tracklist:
1. A Requiem for Terra
2. Titan
3. Moloch
4. Beneath a Chemical Sky
5. Emerging Pantheon
6. Earth Eater
7. Spiritual Blight
Samlet spilletid: 38:04

 

Læs mere...

Slegest - Vidsyn

Den tidligere Vreid-guitarist Stig Ese startede Slegest i 2010 som et enmandsprojekt for at skabe en platform for tung musik, primært med inspiration fra Black Sabbath. Det var stilen på debutalbummet ”Løyndom” fra 2012, hvor Ese stod for vokaler og alle instrumenter. Siden er besætningen udvidet til en kvartet med Ese på vokal og guitar, men der er også sket noget med stilen.

På det nye album ”Vidsyn” er tempoet flere steder sat betragteligt i vejret, så selv om numrene stadig har en del tyngde, så er musikken mere tung Rock end Doom Metal. Det starter allerede i åbningsnummeret, der lyder som Billy Idol på steroider tilsat Eses brølende Black Metal vokal, men gennemsyrer samtlige skæringer på albummet. Den ret grumme vokal sikrer, at der hele tiden er en skarp kant i tingene, men også de forvrængede guitarer bidrager hertil.

I de langsomste numre er der en tendens til, at musikken bliver træg uden at tyngden rigtig bidrager med noget: resultatet er, at disse numre fremstår anonyme og uden gnist. Heldigvis fungerer de hurtigste tracks meget bedre, så ”I fortida sitt lys”, ”Wolf” og især det ret seje slutnummer ”Tenn den gamle varde” får hevet et OKAY med til Norge. Men det er også kun lige, for Slegest sætter sig for ofte imellem to stole til, at bandet får valuta for anstrengelserne.

Tracklist:
1. I fortida sitt lys
2. Som i eit endelikt
3. Du
4. Komfortabelt nommen midtvekes
5. Wolf
6. The Reanimator
7. Inn i uvissao
8. Tenn den gamle varde
Samlet spilletid: 33:07

 

Læs mere...

Hail Spirit Noir - Mayhem In Blue

Mit seneste møde med Hail Spirit Noir var i forbindelse med albummet ”Oi Magoi”, som udkom for tre år siden. Albummet gav en meget personlig fortolkning af Black Metal, men på deres nyeste udgivelse viser den græske trio sig fra en lidt mindre mørk side.

Det betyder ikke, at musikken denne gang er åben og let at gå til, for det er ikke tilfældet – Der er bare luget kraftigt ud i elementer fra den Sorte Metal. Numrene indeholder mange lag, så man lige skal igennem skiven et par gange for komme helt ind. Her genfinder man mange af forgængerens kendetegn som old school orgel og udtryk, som veksler meget; ikke kun fra nummer til nummer, men også indenfor hvert enkelt track.

Et godt eksempel er ”Lost in Satan's Charms”, hvor det gennemgående tema nærmest er en folkemelodi i valsetakt. Den bliver så krydret med forskellige temaer af hårdere karakter, så stemning og udtryk skifter flere gange. Nogle af de samme kendetegn finder man i albummets øvrige numre, hvor også Theoharis’ alsidige vokal er med til at skabe ekstra bredde.

Taget over den samlede spilletid er albummet stilmæssigt mere Rock end det er Metal, men det er meget varieret og spændende. Godt nok når det ikke helt op på forgængerens niveau, men det er stadig interessant og absolut et nærmere bekendtskab værd.

Tracklist:
1. I Mean You Harm
2. Mayhem in Blue
3. Riders to Utopia
4. Lost in Satan's Charms
5. The Cannibal Tribe Came from the Sea
6. How to Fly in Blackness
Samlet spilletid: 40:29

Læs mere...

Madder Mortem - Red In Tooth And Claw

Hele syv år skulle der gå, før Madder Mortem var klar med efterfølgeren til ”Eight Ways”, en periode hvor de norske veteraner ikke blot har arbejdet på ny musik, men også fået ny guitarist i form af Richard Wikstrand. Ellers er alt ved det gamle, det er stadig søskendeparret BP og Agnete Kirkevaag som er omdrejningspunkt for bandet: Foruden sit guitararbejde har BP igen produceret, mens Agnete markerer sig som vokal frontfigur.

Heller ikke Madder Mortems kunstneriske verden har ændret sig, deres musik er ikke af den type, man vader ind i med træsko - Dertil er numrenes struktur alt for kompliceret. Nej, som lytter skal man arbejde med numrene og give sig tid til at lytte efter. Så finder man også musik med stor spændvidde og mange facetter: I åbningsnummeret veksles der mellem melodier med drømmeagtig lethed og tunge Metalangreb, i ”Fallow Season” er der mere groove, mens ”Stones for Eyes” har tunge stakkatorytmer, der minder mig om Korn. Mindst lige så varieret er Agnete Kirkevaags vokal, for hun spænder lige fra det helt sarte over mere kraftfulde passager til egentlige skrig. Bredden er flot, men det imponerer mere, hvor uanstrengt hun leverer varen.

Det med at levere varen kan udvides til at dække ”Red In Tooth And Claw” som helhed, for det har været ventetiden værd: Albummet viser et band som er i balance, og som forstår at formidle sine ideer på en overbevisende facon.

Tracklist:
1. Blood on the Sand
2. If I Could
3. Fallow Season
4. Pitfalls
5. All the Giants Are Dead
6. Returning to the End of the World
7. Parasites
8. Stones for Eyes
9. The Whole Where Your Heart Belongs
10. Underdogs
Samlet spilletid: 50:54

 

Læs mere...

Taake - Stridens Hus

Det er en imponerende kontinuitet, Taake lægger for dagen; siden debutpladen ”Nattestid ser porten vid” udkom i 1999 har det været lige så sikkert som årstidernes skiften, at der hvert 3. år er kommet et nyt udspil fra det norske enmandsband.

I hvor høj grad han denne gang har fået hjælp i studiet, som det skete på ” Noregs vaapen” fra 2011, har jeg ikke helt kunnet klarlægge – det er også lige meget, for der er ingen tvivl om, at Taake er tilbage i topform – studiemusikere eller ej. Stilen kan man heller ikke bruge lang tid på at diskutere, for Taake leverer Black Metal af den klassiske slags. Det udmønter sig i et lydbillede, hvor guitarerne skaber en næsten massiv mur af lyd, så man er nødt til at koncentrere sig om indholdet; som baggrundsmusik er ”Stridens Hus” alt for kompakt og påtrængende.

Til gengæld bliver der suppleret med nogle spændende elementer, når man lytter efter. Som f.eks. den enkle men uhyre fængslende guitarmelodi i ”En Sang til Sand om Ildebrann”. Eller slagtøjseffekterne i slutnummeret, der giver ekstra fremdrift. Ikke fordi det er en mangelvare, for albummet er virkelig aggressivt fra start til slut. Og selv om det ikke tilfører genren nye facetter, er det et gennemført eksempel på, hvordan klassisk Black Metal skal lyde.

Tracklist:
1. Gamle Norig
2. Orm
3. Det Fins en Prins
4. Stank
5. En Sang til Sand om Ildebrann
6. Kongsgaard Bestaar
7. Vinger
Samlet spilletid: 43:27

Læs mere...

Alfahanne - Alfapokalyps

Når man vælger et navn som Alfahan, fortæller man omverdenen, at man er ovenpå – at placere sig som den dominerende han i flokken gør man kun, hvis man har selvtilliden i orden. Og det må de 4 svenskere have haft, da de dannede og navngav bandet i 2010. Nu er de klar med deres debutalbum, ”Alfapokalyps”, så resten af verden kan checke om navnet er berettiget – mere herom senere.

Flere af medlemmerne i Alfahanne har tidligere spillet Black Metal, og forbindelserne til den scene er åbenbart stadig gode nok til at lokke folk som Hoest (Taake) og Niklas Kvarforth (Shining) til at give gæsteoptrædener. Alligevel er det en anden musikalsk retning, der tages her. Musikken er stadig mørk, men er baseret på Rock; dog tilsat lidt Black og et skud Punk. Det giver et vrængende ”her kommer jeg” – udtryk, men gør ikke musikken særligt levende - flere numre står nærmest stille i hovedparten af deres spilletid. Det virker lidt paradoksalt, men resulterer i et album, som har svært ved at komme fremad. Her udgør det udmærkede ”Dödskult” en behagelig undtagelse, men dem er der for få af. Som helhed er skiven derfor kun moderat interessant, og jeg må konstatere at positionen som flokkens fører er en post man skal tilkæmpe sig, og det gør svenskerne ikke med denne skive – trods navnet.

Tracklist:
1. Bättre Dar
2. Ormar Af Satan
3. Såld På Mörkret
4. Dödskult
5. Rocken Dör
6. Syndarnas Flod
7. Alfa Hordes
8. Indiehora
9. Där Drömmarna Dör
10. Alla Ska Mé
Samlet spilletid: 42:35

Læs mere...

Sarkom - Doomsday Elite

At opkalde et band efter en ondartet kræftart vil de fleste nok anse for dårlig stil eller meget provokerede – i tilfældet med norske Sarkom er det nok lige dele provokation og en ”vi er da ligeglade”- holdning der ligger bag; på Black Metal scenen er grænserne ofte videre end andre steder. Og det er her Sarkom befinder sig, og har gjort det siden starten i 2002. ”Doomsday Elite” er det tredje fra bandet, som har udvidet besætningen til en kvintet.

Ligesom indstillingen er typisk for genren, så er bandet stil det også: Numrene byder på alle de kendte elementer fra brutale trommeangreb over flænsende guitarer til en ondskabsfuldt brølende vokal. Heldigvis finder man også et vigtigt særkende for stilen, nemlig evnen til at smugle melodiske passager ind uden at det dræner musikken for fremdrift eller styrke. Der er hele tiden tryk på systemet, men de små stumper melodi gør tingene mere varierede og interessante.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, og der er en træls bilyd et par steder. Således er Unsgaards vokal virkelig ensformig, og der bruges ikke mange forskellige skabeloner til numrenes sammensætning. Og når der endelig skal prøves noget nyt, overdrives som i ”Cosmic Intellect”, hvor det skæve og dissonante bliver irriterende.

Men ellers sidder de grundlæggende egenskaber rigtigt, det kan man ikke tage fra Sarkom – så kan man tage diskussionen om bandets navn på et andet tidspunkt.

Tracklist:
01. Doomsday Elite
02. I Utakt Med Gud
03. No Loose Ends
04. Inside a Haunted Chapel
05. Predators in Disguise
06. Solemn Disorder ‘til Human Extinction
07. Cosmic Intellect
08. Stigma

Samlet spilletid: 40:38

Læs mere...

Slegest – Løyndom

De fleste udgivelser inden for Black Metal bygger på brutale udfald mod lytteren, ofte med et mindre indhold af melodi som et plaster på såret. Men det behøver ikke altid at være bygget efter de samme konstruktionstegninger, hvilket denne debutskive illustrerer fint. Det kommer fra multiinstrumentalisten Ese, som efter at have forladt Vreid ville følge en ny musikalsk retning under navnet Slegest. Ideen er at kombinere de tunge rytmer, man kender fra Black Sabbath, med den Sorte Metals rå vokaler. Som tænkt så gjort, og efter en EP sidste år er Slegest nu klar med det første album.

Om musikken er der ikke så meget mere at sige, for den følger beskrivelsen ovenfor uhyre præcist. Den valgte kombination indeholder Stoner Metallens halvtunge og vedholdende rytmer, og får samtidig skærpet sin profil via den upolerede vokal. Selv om stilarterne hver for sig er gennemprøvede, så lyder kombination overraskende frisk; numrene har et udmærket drive og det er svært ikke at lade sig trække med af dem. Og da det samtidig lykkes at fremstå pænt varieret trods stort set samme opbygning gennem hele albummet (i praksis afviger kun slutnummeret ”Past Burden Strength” med sin Rock’n’Roll-ede facon for alvor fra resten) kan jeg ikke andet end at sende ”Løyndom” videre med en anbefaling herfra.

Tracklist:
1.     Ho som haustar aleine
2.     Rooted in Knowledge
3.     I slike stunder
4.     Løgna sin fiende
5.     The Path of No Return
6.     Faceless Queen
7.     Dirt Life Death
8.     Past Burden Strength

Samlet spilletid: 35:00

Læs mere...

Shining genindspiller og genudgiver gamle sange

Det norske extreme label Dark Essence Records vil til september udgive albummet "8 ½ - Feberdrömmar I Vaket Tillstånd" fra det svenske black/extreme metal band Shining. Albummet som forventes at udkomme til september på både CD og LP og vil indeholde gamle sange fra bandet, frem for at genudgive gamle sange, har bandet valgt at genindspille sangene og samtidig vil bandet få sangene indspillet med forskellige vokalister.

Gruppens grundlægger og frontmand Niklas Kvarforth har sagt følgende om ideen bag albummet:

"Some of you may remember that five years ago we revealed that we had plans to re-record our debut album and then have six different vocalists doing their own interpretations of the songs instead of merely having them singing on the already set paradigms. You may also be aware that recently we have been working extremely hard to reclaim our birthright by releasing older bootlegs through our webshop in an effort to put an end to this fucking bootlegging bullshit that has been infecting our aura for as long as we've been around. So we thought that since the new SHINING full-length album is still in the making now would be the right time to combine a bit of both those projects.

"'8 ½ - Febedrömmar I Vaket Tillstånd' consist of six songs from the 'Livets Ändhållplats' and 'Angst' era in their original pre-production versions, with newly recorded bass and guitars on top and the malevolent brilliance of Lars Fredrik Fröslie's keyboard magic, which sadly we didn't start using until the sixth album. Six vocalists whom we all find both inspiring and 'otherworldly' have blessed the album with their madness, some of them even in their native languages. At first, my initial thought was that it might turn out a bit too strange. But after hearing some of our classic songs in French, Hungarian and Norwegian, I am certain the whole concept will please not only our loyal fan-base but even the contemptuous ones as well."

 

Martin Kvam fra Dark Essence Records har udtalt følgende:

”We're very pleased to be working with Niklas Kvarforth on this special SHINING release. Dark Essence Records have always aimed to work with both innovation and tradition in the extreme metal genre, and this release is a perfect example of that. '8 ½ - Feberdrömmar I Vaket Tillstånd' looks back, but at the same time, it also brings new life and new elements to these classic songs."

 

Læs mere...

Vulture Industries - The Malefactor´s Blood Register

Vulture Industries er fra Norge, og dette er deres andet album. Jeg kendte på forhånd intet til dem, men blandt medlemerne er der musikere fra bands som Sulphur og Black Hole Generator.
De kalder selv deres stil for ”Avantgarde Black Metal”, men jeg synes, at musikken indeholder bidrag fra mange forskelllige arter af Metal, så jeg vil ikke begrænse beskrivelsen til en enkelt af dem. Til gengæld passer ”Avantgarde”-stemplet fint, for stilen er meget selvstændig og anderledes. Det skyldes primært sangeren Bjørnar Erevik Nilsen, hvis vokal er udtryksfuld, men meget teatralsk. Hans indsats minder om en mellemting mellem en skuespiller og en udråber på en markedsplads. Det giver en aura af teater og cirkus, som lægger sig omkring numrene.
Det stjæler noget af opmærksomheden fra musikken, og det er lidt synd. Det tager nemlig ekstra lang tid før man finder ind til de kvaliteter, der ligger her. Numrene er pænt lange, og indeholder mange elementer fra traditionel Metal. Det hele er sammensat af enkeltdele på en måde, der tangerer det progressive, så det musikalske tæppe bredes pænt ud. Desværre står disse kvaliteter i skyggen af den lidt skabede vokal, så de gode melodier og det drive, de indeholder, ikke kommer til sin ret.
Jeg kan ikke klandre bandet for at have en selvstændig stil – tværtimod! Men et eller andet sted er det hele lidt for aparte og lidt for krampagtigt specielt, så det ender med at blive kunstigt. For mig ville det være meget bedre, hvis Vulture Industries ville skrue ned for skaberiet og koncentrerede sig om at spille Metal – det klarer de nemlig godt.

Tracklist:
1. Crooks & Sinners
2. Race For The Gallows
3. The Hangman´s Hatch
4. The Bolted Door
5. This Cursed Flesh
6. I Hung My Heart On Harrow Square
7. Crowning The Cycle
8. Of Branded Blood

Samlet spilletid: 44:22



Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed