fbpx

Paragon - Controlled Demolition

Tyske Massacre Records er kendt for at udsende mange albums med klassisk Heavy Metal; klassisk i den forstand at musikken fokuserer på de basale instrumenter, ingen symfoniske overbygninger, ingen dødsgrowl eller dystre referencer til Satan - Bare Metal som den opstod for 40 år siden. Derfor er det ingen overraskelse at Paragon spiller musik i dén kategori, og har gjort det i næsten 30 år.

”Controlled Demolition” er bandets tolvte album, og netop kontrol er et udmærket nøgleord at pege ud – de mange års erfaring udmønter sig i en gedigen gang Metal med udmærket drive og tilsvarende riffs. Oveni leverer sangeren Andreas Babuschkin en skarp vokal a la Dirkschneider, og da produktionen samtidig er virkelig sprød, markerer albummets sig umiddelbart som en god repræsentant for genren; inspirationen fra navne som Iron Maiden og Judas Priest er tydelige, og selvom der bydes ikke på noget nyskabende, er niveauet absolut i orden.

Heldigvis har Paragon et es oppe i ærmet på den nittebesatte læderjakke, og det trækker de i numre som ”Reborn” og ”Blackbell”. Her øges tempoet betragteligt, og det virker som om bandet føler sig bedre hjemme i de mere tempofyldte passager. Det giver automatisk mere energi, og gør samtidig underholdningsværdien noget højere – det øger samtidig bedømmelsen med en halv stjerne.

Tracklist:
01. Controlled Demolition
02. Reborn
03. Abattoir
04. Mean Machine
05. Deathlines
06. Musangwe (B.K.F.)
07. Timeless Souls
08. Blackbell
09. The Enemy Within
10. Black Widow
11. ...Of Blood And Gore
Samlet spilletid: 50:16

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed