fbpx

Cold Night For Alligators - Fervor

Jeg fik mig en positiv overraskelse, da jeg for tre år siden anmeldte albummet ”Course Of Events” fra Cold Night For Alligators (CNFA); her viste bandet langt mere kant og spænding, end jeg tidligere havde hørt. Sådan en oplevelse skaber forventninger, som bandets nye album, ”Fervor”, skal søge at indfri.

Vanen tro indeholder CNFAs numre mange elementer, men hvis man skal være firkantet, kan de deles i to kategorier: én hvor sangeren brøler og skriger teksterne ud, og én, hvor han synger rent og nuanceret. I den første får han følgeskab af tunge og voldsomme instrumenter, mens den anden er kendetegnet ved flotte og stærke melodier. De fleste af albummets tolv numre indeholder noget fra begge lejre; udtrykket bestemmes derfor af blandingsforholdet.

På albummets første halvdel er det de voldsomme elementer, der er i overtal; de rene passager bliver skubbet til side. Det gør numrene meget ensartede, og der er ikke meget variation at spore; det er de tekniske detaljer i musikken, der forhindrer den del i at være direkte kedelig.

Heldigvis ændrer tingene sig på anden halvdel, for hvor “Black Swan” er ene om at have melodisk overtag på første halvdel, så er der flere blandt de sidste seks tracks. Her markerer især ”Get Rid Of The Walls” og “Wilderness” sig med stærke og intense melodier. Trods denne slutspurt lykkes det ikke helt for alligator-drengene at ramme niveauet fra forgængeren; dertil er der for få numre som de nævnte.

Tracklist:
1. Violent Design
2. Drowning Light
3. Canaille
4. Black Swan
5. Nocturnal
6. Entangled
7. Get Rid Of The Walls
8. Wilderness
9. The Proposition
10. Soulless City
11. Coloured Bones
12. Infatuated
Samlet spilletid: 47:21

Læs mere...

Cold Night For Alligators - Course Of Events

Cold Night For Alligators (CNFA) kommer fra hovedstaden, og er efter mere end 5 års eksistens med varierende besætninger nu klar til at slippe deres første fuldlængde album ”Course of Events” løs.

Det er en meget massiv oplevelse at give sig i kast med albummet, for man får konstant sanserne bombarderet med indtryk; det være sig i form af staccato rytmer, vanvittige instrumentløb eller bare helt straight Metal uden finurligheder. Sidstnævnte er der ikke meget af på albummet, for CNFA har hele tiden fokus på det tekniske; hvis der er plads til nogle krøller på musikken, bliver de ofte udnyttet. Men tingene overdrives ikke, for der er også nedtonede passager, som i ”Calculated Accident” og ”Course of Events”, hvor man får lov til at trække vejret inden det kører igen.

Et andet væsentligt element i det musikalske udtryk er vokalen, hvis karakter er stærkt bestemmende for resultatet: Når der brøles bliver musikken Death Metal, når der skriges er det Deathcore, og når der synges rent er resultatet Metal - Det hele har selvfølgelig stadig det tekniske som overskrift.

Normalt er jeg mest til musik, som tager den direkte vej – for at kunne nyde indsatsen fra tekniske ekvilibrister fuldt ud, skulle jeg nok selv kunne beherske et eller andet instrument. Samtidig er jeg alt andet end begejstret for skrigende vokaler, så samlet set burde jeg hegle dette album ned. At det ikke sker, skyldes flere ting: Først of fremmest udnytter CNFA deres musikalske bredde til at skabe et varieret udtryk, der gør lytteoplevelsen interessant. Dernæst må jeg anerkende bandets store dygtighed, for uanset hvor vanvittige ting de kaster sig ud i, så sidder alle anslag bare som de skal – super tight! Endelig, og vigtigst af alt, så er Course of Events bare vokset i styrke for hver gang jeg har lyttet det igennem. Og når det kan ske for en ikke-teknik nørd som mig, har jeg svært ved at se, at de rigtige nørder kan gå uden om albummet.

Tracklist:
01. Considering Catastrophy
02. Followers
03. Calculated Accident
04. Inconsistent
05. Art
06. Retrogress
07. Eunoia
08. Querencia
09. Daydream
10. Brother
Samlet spilletid: 45:52

 

Læs mere...

Nyt nummer fra Cold Night For Alligators

Nummeret "Transitions" har fundet sin vej ud på det store internet og kan nu også høres her. Nummeret er nyeste skud fra den danske progressive metal/djent gruppe Cold Night For Alligators – og det kan varmt anbefales at give det et lyt. Det lader til at bandet for nok at se til i sommeren hvor det blandt andet skal spille på den engelske Techfest, der tæller et hav af prominente navne som TesseracT og Skyharbor. Cold Night For Alligators var for nylig i battle med Deus Otiosus om at spille på Copenhell. Det blev desværre ikke i år vi får alligatoren at se på Copenhell, så skal vi ikke i stedet se at få spredt den nye single godt og grundigt og så håbe på næste år!?
 
 
Læs mere...

Total Carnage Fest IV: Billy Boy In Poison, Invisius, Cold Night For Alligators

Det var blevet tid til den 4. udgave af Total Carnage Fest i Pumpehuset. Arrangementets ”regler” er ganske simple; køb billet i forsalg/entré og du er sikret 3 timer med gratis fadøl og metal. Tidligere har aftenerne henholdsvis været dedikeret til dødsmetal, thrashmetal og senest blackmetal. Denne gang var det den kombinerede metalcore/hardcore som stod for tur.

Cold Night For Alligators:
Cold Night For Alligators spiller en bizar blanding mellem teknisk metal, jazz, djent og metalcore. De kalder sig selv for ”techcore”, hvilket giver god mening; musikken er teknisk og skæv. Og underlig, det må jeg også sige. Udgivelsesmæssigt har Cold Night For Alligators smidt ”Ulterior Motives”-ep’en på gaden i 2010, og senest er ”Singular Patterns”-ep’en udkommet i 2012.


Da jeg ankommer ca. kl. 21 er det den lille sal i Pumpehuset som er taget i brug. De fleste er på dette tidspunkt udenfor for at ryge (og drikke, selvfølgelig), og det selskab jeg er i får da også, ganske bestemt, givet en øl i hånden af en bartender, uden overhovedet at bede om den; fornemt. En halv time senere, da Cold Night For Alligators indfinder sig, ender salen med at være halvt fyldt.

I øjeblikket er de på den livemæssige side uden en fast bassist, og det er derfor en stand-in der deler scenen med dem i aften. Jeg vil dog sige at han ellers ser ud til at passe ind i bandet; han spiller tight og de fingre dér… Wow. Men det kan siges om hele rytmesektionen, egentlig. Begge guitarister har med 8-strengede sataner at gøre, og trommeslageren leverer den ene skæve rytme efter den anden. Det er ikke nemt at følge med i.

Lydmæssigt står det hele rigtig godt i aften. Det er immervæk noget af det bedre jeg har hørt fra den lille sal, dét er helt sikkert. Til gengæld er det så kun Cold Night For Alligators som reelt kan siges at være aktive; især forsangeren, som hopper og ned en god del af tiden.

Publikum, derimod, tager den mere med sindsro og er solidt placeret et par meter væk fra scenen. Folk er ikke uopmærksomme, men for den de fleste kan det være svært at komme ind i Cold Night For Alligators’ musikalske univers. Til tider føles det som om det er teknisk, bare for at være det.

Det er så til gengæld også noget af det bedste ved deres show; at det musikalsk er så seriøst, at det også bliver useriøst til sidst. Fordi det er så mærkeligt. Et af numrene har f.eks. nogle dubstep-agtige lyde i baggrunden, men kun lige i starten. Et andet nummer har et laaaangt stille stykke i sig, men som kommer lige bagefter et superhektisk stykke.

Den halve time skrider stille og roligt frem. Jeg når personligt aldrig at blive reelt forbundet med musikken, udover det sidste nummer, som (for det meste) er til at følge med, men de gratis øl og den sjove musik gør det til en god, om end ikke en speciel, oplevelse. Jeg er i øvrigt sikker på at andre nok skal kunne lide Cold Night For Alligators’ musik, og med tiden, når fanbasen bliver udbygget, tror jeg man vil kunne se mere engagement fra publikums side. Sådan var det dog ikke i aften, så indtil videre bliver det til 4 stjerner herfra.

Invisius:
Helt anderledes forholder det sig med Invisius, som må siges at være det mest lyttervenlige band i aften; og tak for det! Den melodiske metalcore står stærkt i de 5 rødder fra enten København/Ribe. I 2010 udgav de deres debutalbum “The Spawn Of Condemnation” igennem Mighty Music til generelt gode karakterer. 2 år senere udkom ”Changes” til knap så meget opmærksomhed, men med 10 numre som viste Invisius fra en anden, og mere moden, side. Det var her jeg blev interesseret i dem.


Som aftenen skrider fremad begynder øllene at flyde voldsomt. Vi er nået til det bedste tidspunkt på aftenen; festens højdepunkt. Invisius må sige at have fået det gode spot, for foran scenen er en lille, men højlydt og dedikeret skare af fans, stimlet tæt sammen. De holder sig til i løbet af hele koncerten og de giver den gas.

Lyden er nogenlunde den samme som til Cold Night For Alligators, hvis ikke bedre endnu. De to guitarer går fint igennem, og det gør begge vokaler også. Invisius i sig selv er glade og spændstige. Efter en del år i undergrunden, i hvert fald i Danmark, har Invisius efterhånden masser af erfaring og dét kan mærkes, også selvom de fleste af medlemmerne er meget unge.

Den næste halve time går for mit vedkommende lynhurtigt, og vi når at få 5 – 6 numre fra ”Changes”, men kun 1 fra ”The Spawn Of Condemnation”. Selvom nye numre som f.eks. ”Tides” og især ”Disconnection” river godt rundt i publikum, er det afslutningsnummeret ”Edge Of Hostility” fra debut’en som de fleste skråler med på.

Invisius står indtil videre som aftenens sejrherre. Det var en god og ”folkelig” koncert, hvor tidspunktet var perfekt i forhold til publikums humør. Invisius’ musik er noget som de ukendte hurtigt kan fange og være med på, og det gør det også til god underholdning. Med det mener jeg ikke at de ikke har noget talent – langt fra! – men de melodiske omkvæd og den rene vokal gør at sangene sætter sig fast. Selvom man kunne have ønsket sig et større publikum i front, er det med aftenens tese – ”øl” – ikke noget man kunne have forventet. Glimrende koncert. 4½ stjerne. 

Billy Boy In Poison:
Jeg kender desværre ikke andet til Billy Boy In Poisons udgivelser, end at de er i gang med at producere et album hos Jacob Hansen. Derudover har de udgivet 3 EP’er, bl.a. ”Perdition” i 2010. Rent musikalsk er vi et sted imellem dødsmetal, metalcore og til tider hardcore.


Klokken 23:30 er det tid til det sidste navn på plakaten, og i normal forstand hovednavnet. Lad os opsummere; ved Cold Night For Alligators var salen godt og vel ¾ fyldt op. Til Invisius dalede den, til tider, til kun omkring halvt fyldt. Nu er de fleste så fulde at de enten er gået hjem, chiller udenfor, hænger ved bordene og/eller ved baren for at nyde godt af den sidste halve times ”gratis” druk. En mindre skare har taget opstilling tæt ved scenen og vil afslutte festen med manér.

De skæggede mænd i Billy Boy In Poison gør bestemt også deres til at holde gejsten oppe. Billy Boy In Poison er garant for en ordentlig omgang fee’ smadder/hegn, og det er også præcist hvad folket kunne bruge i øjeblikket. Der er nemlig ingen overraskelser, ingen usædvanlige udsving – men det er heller ikke nødvendigt eller for den sags skyld ønsket på dette tidspunkt.

Aftenen afsluttes uden så meget halløj, og selvom jeg mener at Billy Boy In Poison manglede ”Contamination” (ellers var jeg beklageligvis en smule for påvirket til at opfange det, så jeg undskylder på forhånd), så fik folket hvad de betalte for; druk og metal. En god og passende, men på ingen måde nyskabende, afslutning. 4 stjerner.

Tak til Pumpehuset og DJ’s fra Blastbeast for at holde festen kørende. Hvis publikum, og de optrædende bands, ikke har noget imod at det først og fremmest er promillen det handler om, og først dernæst musikken, kan man kun besværligt være utilfreds. Dette er den 3. omgang af Total Carnage Fest, og den 4. omgang er allerede planlagt i september, så det ser bestemt ud til at vi har en gentagende event foran os. Hurra for det, og tak for en god brandert!

Læs mere...

Cold Night For Alligators udgiver 2 nye singler, hør teaser nu

Det københavnske Techcore band Cold Night For Alligators udgiver 2 nye singler inden længe og de vil være tilgængelig til gratis download, den første single udkommer allerede på tirsdag, den 11. juni, en teaser her til kan findes nedenfor.

Cold Night For Alligators har skrevet følgende på deres facebook side:

”We got two brand new singles for you guys and because our love for you is so big we will put it up for free download! First single will be released this coming Tuesday. Here is a little teaser. Cheers to you all!”

 

Cold Night For Alligators kan opleves i aften, fredag den 7. juni, på Pumpehuset i København til Total Carnage Fest IV i selskab med Billy Boy In Poison og Invisius.

 

Cold Night For Alligators [teaser]

Læs mere...

Deus Otiosus vandt Copenhell Rock Battle

Royal Beer’s initiativ “Tak Rock” har fundet vinderen af Copenhell Rock Battle, en konkurrence hvor to danske bands dyster om den sidste plads på årets Copenhell festival, de to dystende bands var henholdsvis old school death metal bandet i Deus Otiosus og prog. metal/djent bandet Cold Night For Alligators.

Vinderen blev så det københavnske band Deus Otiosus, og er hermed det sidste band på årets program.

Copenhell skriver:

”Så blev vinderen af den nervepirrende tætte COPENHELL Rock Battle fundet - og det er Deus Otiosus vi med glæde kan byde velkommen til årets COPENHELL!”

 

Tak Rock har skrevet følgende om konkurrencen:

”For en lille måneds tid siden satte vi gang i en Rock Battle Copenhell Edition, hvor to af de mere hårdtslående bands fra vores Tak Rock database dyster om et spillejob på Förhelvede til Copenhell. Sammen med Copenhell’s bookere fandt vi frem til Deus Otiosus og Cold Night for Alligators, der begge uden tvivl ville være fremragende på Copenhell, but there can be only one.

Begge bands har været intet mindre end formidable til at få deres fans til at støtte op. Begge bands har fået langt over 1000 stemmer, hvilket uden sammenligning er det højeste antal stemmer i den tid vi har afholdt Rock Battles her på Royalbeer.tv.  De to bands har fulgt hinanden langt hen ad vejen, og der har været top spænding på lige fra starten og til sidste time.

I sidste ende blev det dog Deus Otiosus, der med 1433 stemmer trak det længste strå mod Cold Night for Alligators 1326.  Dermed kan Deus Otiosus udover at kunne kalde sig Rock Battle vinder og dermed modtage special designede t-shirts også glæde sig til at skulle spille til Copenhell om et par uger.

Et kæmpe tillykke til bandet. Normalvis bringer vi et interview med det vindende band efter deres sejr. I denne omgang venter vi dog, til de har spillet på Copenhell, for at få hele oplevelsen med. Og vi glæder os naturligvis til at høre om forløbet med en nervepirrende battle og ikke mindst hvordan det var at spille på Copenhell.”

 

Copenhell finder sted på Refshaleøen i København den 14. og 15. juni.

Billetter til festivalen kan købes her.

 

Programmet til Copenhell ser således ud:

TORSDAG D. 13. JUNI

Pandæmonium:
18:00 Fall of Panthenon
19:30 Deus Otiosus
20:45 The Defiled
22:30 Hatesphere

 

FREDAG D. 14. JUNI

Helviti:
16.30: Amon Amarth
19.00: In Flames
21.30: Alice In Chains
00.15: Danzig

Hades:
15.30: Between The Buried And Me
18.00: Illdisposed
20.30: Ghost
23.00: Parkway Drive

Pandæmonium:
14.30: By The Patient
16.00: Purified In Blood
18.15: Cancer Bats
20.30: Scarred By Beauty
22.45: Celeste

 

LØRDAG D. 15. JUNI

Helviti:
14.30: Accept
16.30: Sabaton
19.00: Testament
21.30: Down
00.15: King Diamond

Hades:
15.30: Newsted
18.00: Every Time I Die
20.30: Alestorm
23.00: God Seed

Pandæmonium:
12.15: Impalers
13.30: Malrun
15.45: Saturnus
18.00: Grave
20.00: Bornholm
22.30: Essence

Læs mere...

Copenhell Band Battle

Royal Beer’s initiativ “Tak Rock” præsenterer Copenhell Band Battle, en konkurrence hvor to danske bands dyster om den sidste plads på årets Copenhell festival. De to bands er henholdsvis old school death metal bandet i Deus Otiosus og prog. metal/djent bandet Cold Night For Alligators. Bandet med flest stemmer kommer til at spille på årets Copenhell Festival på Refshaleøen d. 13.-15. juni.

 

På linket, her, finder man konkurrencen, hvor man kan afgive sit ”like” til favoritten:

 

Der er også mulighed for at høre et nummer med hvert band, inden man bestemmer sig.

Læs mere...

Cold Night For Alligators spiller på UK Tech-Metal Fest

Det danske band er Cold Night For Alligators spiller på den engelske festival, der løber af staben fra d. 11-15. juli. Bandet er kommet i særdeles prominent selskab. Blandt andet TesserecT, Monuments, Skyharbor, Scar Symmetry og Harts Of A Coward står på plakaten. Listen forsætter og er fyldt med gode navne, her i blandt altså det danske band.  Well done!

Læs mere...

Cold Night For Alligators - Singular Patterns

Dannet tilbage i 2008 og fra Roskilde, har Cold Night For Alligators efterhånden været til stede på den danske metalscene i en rum tid. I 2010 udgav bandet EP´en Ulterior Motives, og nu er det så tid til bandets andet udspil Singular Patterns.

Genren er progressiv metal med diverse inputs fra andre genrer. Bands som Between The Buried And Me er klart en af inspirationskilderne, så er man til den genre, er der absolut noget at komme efter på Singular Patterns. Tungt, hårdt, groovie og ganske iderigt byder Cold Night For Alligators på masser af brutal guitarlir, der om ikke andet river en godt og grundigt rundt. Variationen er stor, næsten for stor og til trods for at det er herligt med alsidigheden, kunne man godt ønske sig lidt mere fokus eller en generel rød tråd på udgivelsen. Det være sagt er alle fem numre skåret af godt materiale, og grundlæggende fremstår hele bandet også som mere end habile på deres instrumenter. Især den ti minutter lange ”You Never Cease To Amaze Me” har alle de aspekter, man kan forvente af et gennemført prog metal nummer. Tung hård guitargang akkompagneret med faretruende in-your-face vokal overfor melodisk lir og skønsang – gode takter og absolut et nummer, der giver lyst til mere. Også ”Aspects” byder på lækker guitarlir og forbandet tungt vokalarbejde.

Kort sagt består Singular Patterns altså af ganske godt materiale. Til trods for en fin overgang mellem de fem numre, der absolut giver en større sammenhæng, kniber det alligevel en smule med den røde tråd. Hertil er der rigtig mange gode ideer, men mangel på de fantastiske. Det er hele tiden lige ved og så alligevel ikke helt. Derved bliver det heller ikke til mere end 4,5 ud af 6, men med såvel forhåbning som forventninger til fremtidig udgivelser, der er meget høje – potentialet er der i hvert fald. Singular Patterns er en velgennemført udgivelse, der sagtens kan anbefales herfra.

Tracklist:

1. Clarity
2. Effervescence
3. You Had That Look In Your Eye Fight Or Flight
4. You Never Cease To Amaze Me
5. Aspects

Læs mere...

The Interbeing, 100 Knives Inside, Cold Night For Alligators

Herlev, lørdag aften. Og jeg som ellers aldrig troede jeg nogensinde skulle bruge min tid i Herlev – især ikke i en weekend. Men her var jeg så. På spillestedet Klauzdal, der tager prisen for spillestedet der er placeret det mærkeligste sted i hele verden. I forvejen er Herlev ikke kendt som den store kulturby, så hvem fandt på at placere et spillested hér – også endda uden for centrum. Det skulle vise sig at Klauzdal havde en lækker opbygning og en suveræn lyd.

Tour Of The Obscure. Hovednavnet er de danske The Interbeing, som indenfor få år, er gået fra næsten ukendte til et navn som mange taler om. Fans af Raunchy, Mnemic og Periphery vil nikke genkendende til The Interbeings blanding af både industrial og elektroniske elementer, kombineret med passager af skønsang. Med debutalbummet ”Edge Of The Obscure” i ryggen, et album der har modtaget høje karakterer næsten alle steder – og kåret som årets danske metalalbum i GAFFA – er The Interbeing draget ud på deres første tour som headliner i DK. På touren rundt i Danmark, er der flere forskellige bands med. Bl.a. Invisius og 100 Knives Inside, der desværre har valgt at trække stikket, men de giver heldigvis deres 3 sidste koncerter i løbet af denne tour. 

Cold Night For Alligators
Denne aften var speciel på flere måder. Det første band, tech metal drengene i Cold Night For Alligators, har for nyligt fået ny forsanger. Sebastian Beronius, tidligere frontmand i Downswitch og de nu opløste Levitation, er blevet valgt og dette er hans første liveoptræden i dette projekt. Jeg har tidligere set 1 live koncert med dem, men dengang rykkede det ikke helt.

Der var flere tilkomne end jeg havde regnet med, og langt de fleste valgte også at stille sig helt foran scenen. Cold Night For Alligators består af en trommeslager, en sanger og 2 guitarister, som behersker mere end de normale 6 strenge. Jeg talte det til omkring 10 på hver guitar, men jeg kan tage fejl. I hvert fald var forventningerne til en masse teknisk lir i højsædet, og jeg skal love for at de to herrer kan deres kram. Når man ikke har en bassist, må man jo klare sig uden – og det var absolut ikke et problem.

Rent lydmæssigt var det rigtig gode forhold. Enhver detalje i trommerne og guitarerne kunne høres - og der blev leget med det hele. Deres måde at indføre alverdens underlige guitarstykker fungerede som det skulle: det var sjovt og interessant. Vokalen føltes, til tider, en smule overflødig, da det store fokus var på guitarerne og de skæve rytmer. Ikke at vokalen var skidt eller ligegyldig, men jeg kunne godt forestille mig at Cold Night For Alligators faktisk godt kunne klare sig uden. Forsangeren forsøgte ellers at opildne det ret sparsomme publikum, men de ville hellere bare stå og lytte.

Vi fik en lille halv time, også var det ellers tid til næste band. Cold Night For Alligators lagde sikkert fra start, og jeg så mange smil rundt omkring – fra begge sider af scenen. Det er nogle utroligt dygtige musikere, og der er ikke så stor udbredelse af det territorium de bevæger sig i, så det bliver rigtig spændende at se hvor de er om bare 1 eller 2 år. Jeg blev i hvert fald fan i aften. Til næste gang ville det være fedt med nogle flere fans og mere aktivitet fra begge sider af scenen, også selvom det kan være svært i et så teknisk metalband. Jeg giver 4½ stjerner til Cold Night For Alligators.

Sætliste:
1) I, The Protector
2) Beware Of The Horse
3) Wonderland Is In Your Body
4) Aspects
5) Do Not Look Up
6) Tempus Fugit

100 Knives Inside
Næste specielle indslag var 100 Knives Inside fra Herning. Solidt placeret i den tekniske afdeling, er det med et trist hjerte at skulle berette om deres sidste koncert på Sjælland. De bryder op efter deres sidste show i Herning (også sammen med Interbeing), den 27. april. 100 Knives Inside har jeg kun lyttet sporadisk til, og de 2 tidligere koncerter jeg har set med dem, har på ingen måde været imponerende. Lyden var, begge gange, imod dem og mest af alt manglede jeg interessen for at give publikum en oplevelse. Men, deres studieindspilninger er af høj kvalitet og viser nogle musikere der kan et og andet på deres respektive instrumenter.

Lyden havde modtaget et hak nedad, men var stadig udmærket. Den ene guitar rumsterede dog konstant ude af lydbilledet, mens den anden spillede præcist som den skulle. Trommerne var tight og vokalen havde nogle problemer med at nå klart igennem, men det blev dog fikset efter et par numre. Bandet virkede tildels tilstede i nuet, men viste også træthed. Ikke som i at de ikke kunne spille, men et mentalt fravær. Måske fordi de har trukket den lige en tand længere end hvad sjovt er. De forsøgte at opildne de få fans der var mødt frem. Det lykkedes, og der var gang i gulvet et par gange i løbet af koncerten.

Vi fik foræret både ”New Blood Transfusion”, ”Senseless Generation” og et instrumentalt nummer der sparkede helt vildt meget røv. Sjældent har jeg hørt så mange komplekse guitarstykker på én gang. Sejt gået. Der blev lukket og slukket efter kun 6 numre. Sidste sang var ”Unwind The Broken Wires”. Der blev lavet en musikvideo til sangen i maj 2011, som i den grad viser et oplagt band/publikum. Denne lørdag aften i Herlev var situationen ret anderledes. Der blev takket for støtten og så ellers lukket og slukket.

100 Knives Inside har været et interessant fænomen for mit vedkommende. Jeg er aldrig blevet særligt fanget de 3 gange jeg har set dem live, men deres musik taler for sig selv. Denne gang nød jeg koncerten, og det er jo altid trist når et fedt band går i opløsning. Dog kunne man godt mærke at de ikke besidder lysten mere, for der var igennem hele koncerten en skygge af mentalt fravær, der desværre lagde låg på en ellers udmærket aften. Jeg giver 100 Knives Inside 4 stjerner, og håber at de, skulle dagen komme hvor de genopstår, vil give den max gas på en scene. Jeg ville deltage.

The Interbeing
The Interbeing udgav for lidt under 1 år siden deres debutalbum ”Edge Of The Obscure”. Før det, i 2008, udkom deres EP ”Perceptual Confusion” der indeholdte 4 sange. 3 ”rigtige” numre og 1 instrumentalt. De samme 4 numre blev overført til debutpladen, hvortil 7 nye sange blev tilføjet oveni. Fra dengang og til nu er det gået konstant fremad for The Interbeing. En pæn portion shows i DK, både som support og hovednavn. Af dem kan nævnes Royal Metal Fest 2011 og Start! Festival 2011. De varmede op for As We Fight i 2009 og blev for nyligt blevet håndplukket af Metal Hammer UK med tilbuddet om at spille ét enkelt show på branchefestivalen SXSW i Texas, USA. Det var for 2 uger siden. Nu er det endelig tid til The Interbeings første tour i DK som hovednavn.

Lyset blev slukket, og intro nummeret ”Elusive Atmosphere” begyndte lige så stille at bevæge sig ud af højtalerne. De to guitarister, bassisten og trommeslageren sad klar. Forsangeren forholdte sig i baggrunden indtil publikum havde samlet sig foran scenen, hvorefter han bød alle velkommen og præsenterede næste nummer: ”Pulse Within The Paradox”. Samme rækkefølge som albummet, for derefter kom ”Tongue Of The Soiled”. Lyden var blevet forbedret i forhold til 100 Knives Inside, så alle elementer – også backtracks – kunne høres. Forsangeren gjorde hvad han kunne for at skabe aktivitet og interesse blandt de som stod forrest, og et par stykker valgte at gøre noget ved det. De fleste lyttede dog opmærksomt efter og nikkede anerkendende.

Både guitaristerne og bassisten var energiske og på. Selvom der var få gæster, var det tydeligt at de nød og spille. Showet emmede af perfektionistisk professionalisme, hvilket både kan afspejles på de millimeter præcise trommer og guitarriffs, såvel som forsangerens dunk med hånden på brystet i præcis takt til trommerne. Også denne detalje i sangen ”Tongue Of The Soiled”: i et stykke hvor der ikke bliver sagt andet end dette ét ord: ”yes”. Jeg har efterhånden set The Interbeing mange gange, og den lander altid fuldstændig korrekt i sangen. Den stramme performance er cool, men The Interbeing skal også passe på at de ikke bliver for statiske – det kan godt gå hen og blive meget ens for både folk der ikke har set dem før, og for de som vender tilbage flere gange.

Igennem ca. 1 time blev vi ført igennem alle sangene fra debutalbummet. Jeg havde personligt håbet på at høre mindst én ny sang, da det nu er næsten 1 år siden at CD’en udkom. Men en lille sangfugl har fortalt mig, at der skulle komme sådan et nyt nummer i løbet af touren. Men så igen, det er altid en fornøjelse at høre den opkvikkende ”Celestial Flames”, den smukke og skrøbelige ”Fields Of Grey”. Eller hvad med den pumpede ”Shadow Drift”? Ja, jeg må jo bekende at jeg er stor fan af The Interbeing.

Efter det halv-instrumentale nummer ”In The Transcendence”, fik vi serveret både ”Face Deletion” og den lange ”Swallowing White Light”, inden The Interbeing sagde tak for i aften og gav os deres, indtil nu, største hit ”Rhesus Artificial”. Som en slags outro blev ”Ledge Of Oblivion” afslutningen på showet. Der blev uddelt håndtryk og takket for denne gang. The Interbeing leverede endnu engang varen og viste at det sagtens kan lade sig gøre at inkorporere både elektroniske elementer og industrial med metal og gøre det overbevisende. Jeg savnede nogle flere mennesker og mere aktivitet fra dem, men jeg havde ikke forventet at der overhovedet kom så mange som der gjorde. Jeg glæder mig til at se The Interbeing sammen med Raunchy i Pumpehuset den 18. maj, for der ved jeg at der er endnu bedre betingelser end i dag. Lyden var rigtig god, stemningen i top og engagementet til stede – men det er mere overbevisende med flere mennesker. Jeg giver 4½ stjerner til The Interbeing.

Sætliste:
1) Elusive Atmosphere
2) Pulse Within The Paradox
3) Tongue Of The Soiled
4) Celestial Flames
5) Fields Of Grey
6) Shadow Drift
7) In The Transcendence
8) Face Deletion
9) Swallowing White Light
10) Rhesus Artificial
11) Ledge Of Oblivion

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed