fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 53

Fen - Dustwalker

Fen er betegnelsen for et svamp landskab, her regerer naturen i sin mest kaotiske form med forræderisk mudder, der suger alt levende til sig og tyk tåge, som selv den mest stedkendte lokale kan forvilde sig i. Det er netop dette landskab som de britiske post black metallere Fen har forsøgt at gengive på deres nyeste udspil ”Dustwalker”. Pladen er den tredje i en række af plader, der har været rimeligt gode og med masser af atmosfære og kulde omkring sig.
Når man sætter ”Dustwalker” på, så bliver man straks transporteret til et sørgmodigt landskab, hvor en kold stærk vind blæser en omkuld. Pladen starter stærkt med et brøl fra dybet, for derefter at gå over i dissonante og akavede riffs, der signalerer at her regerer kaos. På mange måder føler jeg, at jeg har vandret i dette hvileløse landskab i timevis og sunket i til knæene, uden overhovedet at have været i dette landskab som Fen syntes at kende så godt. Musikken har en helt særlig energi og indgyder en enorm ærefrygt overfor naturens kaotiske orden. Netop denne orden af kaos formår bandet at fange på bedste Emperor stil, men hvor Emperor var pompøst og på mange måder blottet for egentlig indlevelse, så er ”Dustwalker” en af den slags oplevelse,r hvor man bare læner sig tilbage med en smøg og tænker ”wauw”. Det er sindssygt smukt og melankolsk, det som de gæve gutter formår at fange, og det er black metal på en måde, som jeg ville ønske andre folk kunne gøre det. Der er en tendens i disse tider til, at black metal skal være atmosfærisk og give stemnings billeder, vi er med andre ord kommet langt fra de gamle tider, hvor det hele handlede om at være farlig at se på og spille musik, der hvinede gennem knoglerne, og det var ikke pga. bandenes store talenter udi komposition, men mere en følge af at produktionen var så pivringe, som den var
Fen giver mig en oplevelse som er værd at skrive hjem om. Orkestreringen af musikken er så smuk, at jeg nærmest kniber en tåre, og jeg må konstant læne mig tilbage og bare nyde de soniske landskaber. Jeg er af gode grunde (andet arbejde kalder) nødt til at slukke for musikken nu, men jeg har ærlig talt ikke lyst. Den melankolske elektriske guitar, der kører i smukke akustiske kompositioner, som end ikke Cynic formår at ramme dem, gør en både varm og kold om hjertet. Det er djævelsk smukt og helt igennem gennemført. Jeg kan ikke andet end at tørre tårerne væk fra øjnene og salutere dette mesterværk af en plade, som tilsyneladende har gået alle forbi. Det er verdensklasse black metal og giver mig et håb om, at den genre ikke er helt død og borte endnu.
Fen er forhåbentligt kommet for at blive og med deres store episke 10 minutters lange dronende sange om døden og livet spiller de musik på et niveau, hvor meget få kan være med. Deres styrke ligger i deres evne til at skrive sange, hvor der ikke sker så meget lydmæssigt på overfladen, men lytter man efter er det et kaotisk virvar af instrumenter og lag der bliver ved at give fra sig af deres budskab. Jeg vil pakke tasken og drage imod Englands marsk landskaber, og så sidde der en tidlig morgen med en flaske rødvin og høre netop denne plade for at få den ultimative total oplevelse, og det er netop hvad ”Dustwalker” er: En oplevelse af de helt store.

Numre
01: Consequence
02: Hands Of Dust
03: Spectre
04: Reflections
05: Wolf Sun
06: The Black Sound
07: Walking The Crowpath
08: Epilogue

Samlet Spilletid 66:40

Læs mere...

Hail Spirit Noir - Pneuma

Selvom, eller måske netop fordi, Grækenland er dybt forgældet og i dyb krise, blomstrer musiklivet tilsyneladende. Det er ikke de gladeste toner jeg i mit liv har hørt, men det passer måske meget godt til landets situation.
Hail Spirit Noir er en duo, bestående af Haris på synthesizers og Theoharis på guitar og vokal (der-udover er der tre gæstemusikere på, på henholdsvis bas, trommer og vokal). Duoen blev dannet i 2010. De to kendte hinanden fra det avantgarde/symfoniske projekt Transcending Bizarre?, og de to hovedkræfter fandt snart ud af, at de havde materiale nok til et album i deres eget navn, så de fik hurtigt samlet en gruppe musikere, indspillet en plade og nu – ja, så bliver de udgivet. Det be-høver åbenbart ikke være så vanskeligt!
Stilen er en lettere bizar blanding af mørk og kold black metal tilsat psykedeliske elementer, og det er faktisk vanskeligt at beskrive det nærmere.
Men uanset hvad, så er det sgu ret fedt! De har formået at sammenkoble det mørke og det psyke-deliske på en helt fantastisk måde – og så gør det nok heller ikke noget, at det er Jens Bogren (Opeth, Katatonia, Amon Amarth) der har mastered skidtet, og virkelig fået en uhyggelig stemning til at ulme under hele pladen!
En ganske lovende debut må jeg sige!

Tracklist:
1. Mountain of Horror
2. Let Your Devil Come Inside
3. Against the Curse, We Dream
4. When all is Black
5. Into the Gates of Time
6. Haire Pneuma Skoteino

Samlet spilletid: 36:54

 

Læs mere...

Johan Wolfgang Pozoj - Escape of Pozoj

Normalt er jeg ret glad for avantgarde black metal – jeg mener, at det er noget af det, der kommer tættest på at være rigtig black metal i og med, at det sjældent er så poleret som den mere kommercielle del af genren (ingen nævnt, ingen glemt). Derfor var det også med relativt store forventninger, jeg satte Johan Wolgang Pozoj på. Jeg er vant til, at når der kommer noget black metal, er det som regel norsk eller svensk. Men denne gang var det kroatisk! Spændende? Nej!
Nærmere kedeligt, tyndt og uinteressant!
Selve musikken er som sådan reel nok – det er produceret så det lyder autentisk, skrabet og ”dår-ligt”. Der er bare ikke noget i musikken, der gør, at jeg virkelig har den der black metal-følelse. Den der gør, at det løber én koldt ned ad ryggen, blodet isner og man mærker kulden, ondskaben og mørket. Det sker måske tilnærmelsesvis i det instrumentale nummer, ”---” (sådan hedder det).
Men ellers er der ikke meget at komme efter. Om det er, fordi Kroatien alligevel er for varmt et land til at levere kold metal, ved jeg ikke, men Johan Wolfgang Pozoj må hellere prøve en gang mere, inden de for alvor kan brænde igennem i det kolde nord.

Trackliste:
1. Prolog: Vječno Robljem
2. Iz Gretta Života
3. --- (Instr.)
4. Song of Pozoj
5. Trpaš se no Mesima
6. Careless are your Souls
7. I am the Forest
8. Pristima Prelazim Preko Tvoka Tijela …

Samlet spilletid: 48:49

 

Læs mere...

Various Artists - Better Undead Than Alive 2

Den første "Better Undead Than Alive" sampler kom i 2003 og var succesfuld nok til, at pladeselskabet ville markere sin 10 års fødselsdag i 2009 med en gentagelse. Denne label-opsamling indeholder kun numre, som er specielt optaget til albummet – der er altså ikke tale om genudgivelse af gamle travere.
Opgaven med at samle og editere numrene er blevet lagt i hænderne på den amerikanske guitarist Davide Tiso, som også præger albummet på anden vis: han har fået hele 9 skæringer med, som er spredt ud mellem de øvrige bidrag. Det kan umiddelbart lyde underligt, men efter gennemlytning giver tingene mening. Der er nemlig ikke tale om egentlige numre, men om korte instrumentale indslag, som kæder de resterende bidrag sammen. De består primært af ret dystre stemninger skabt på guitar og synth, og det passer fint til albummets helhed.
Som det kunne forventes fra et selskab som Code666, indeholder udgivelsen musik, som har det hårdtslående og mørke som fælles træk. Samtidig giver det forskellige bud på, hvordan disse træk formidles.
Bands som Negura Bunget, The Axis of Perdition og Diabolicum bidrager med mere eller mindre traditional Black Metal, som alle markerer sig med specielle vokalpræstationer, hvor sidstnævnte løber med prisen for den bedste: her er både udtryk og kirkegårdsstemning, der minder om Mayhems Attila Csihar.
Men at musikken også kan domineres af elektroniske indslag, viser Herrschaft med deres moderne rytmer, mens The Oath bruger keyboards til at kreere symfoniske omgivelser. Paletten af stilarter rundes af med Void of Silence og Fen, der begge holder sig til det instrumentale, og dermed er cirklen sluttet. Og jeg må sige, at Code666 har sammensat en glimrende sampler, der ikke blot viser bredden af bands i deres stald, men samtidig giver lytteren nogle stærke numre – ikke dårligt!

Tracklist:
1 Davide Tiso – Well
2 Minethorn - Icons ( of the cursed Earth)
3 Davide Tiso - Done!
4 The Axis of perdition - Chained in the Damnation Asylum
5 Davide Tiso - We Have
6 Dsd - Abandoned Emptiness
7 Davide Tiso - Been Good
8 Diabolicum - Salvation Through Vengeance
9 Void of Silence - Instrumental Void
10 Davide Tiso - At
11 Herrschaft - Abyssal Wounds
12 Davide Tiso - Holding On
13 The Oath - Abstract Emotion
14 Davide Tiso - it Was
15 The Prophecy - Adrift
16 Davide Tiso - Worth
17 Negura Bunget - Cumpana
18 Davide Tiso – It
19 Fen - Twilight Descends (Eulogy)

Samlet spilletid: 79:01

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed