fbpx

Carnifex - World War X

I 2016 havde jeg fornøjelsen at anmelde albummet ”Slow Death” fra Carnifex; en stærk omgang Death Metal med både power og bredde. Derfor var der opbygget visse forventninger til bandets nyest udspil, ”World War X”, da det dukkede op til anmeldelse.
Og de blev hurtigt indfriet, for fra første nummer giver amerikanerne den gas uden på noget tidspunkt at se sig tilbage. Der brages løs med glimrende trommer og stærke guitarer, som giver en stærk underlægning til Scott Ian Lewis´ kraftfulde og flot varierede vokal. Numrene har gennemgående et stærkt drive, som både fremkalder smil på læben og nikken med nakken. Samtidig ligger musikken på et højt teknisk niveau, som også bruges til at variere udtrykket – klaverpassagerne i slutningen af ”This Infernal Darkness” vidner om både overblik og overskud.

Albummet har også et par gæster: På ”No Light Shall Save Us” supplerer Alissa White-Gluz med både brøl og ren sang, men nummeret som helhed er lidt vagt. Så er der mere gang i ”All Roads Lead To Hell”, hvor Angel Vivaldi bidrager med en flot guitarsolo; nummeret går direkte i nakkemusklerne.

Sammenligner jeg albummets med dets forgænger, er der hele vejen rundt forbedringer at spore, lige fra den flotte produktion til de effektive temposkift. Det gør ”World War X” til et endnu bedre album, som belønnes med en halv stjerne mere.

Tracklist:
1. World War X
2. Visions of the End
3. This Infernal Darkness
4. Eyes Of The Executioner
5. No Light Shall Save Us featuring Alissa White Gluz
6. All Roads Lead To Hell featuring Angel Vivaldi
7. Brushed By The Wings Of Demons
8. Hail Hellfire
9. By Shadows Thine Held
Samlet spilletid: 35:04

Læs mere...

Carnifex - Slow Death

Carnifex er fra Californien, og har eksisteret siden 2005 – lige med undtagelse af et break i 2012-2013. Året efter var de tilbage med albummet ”Die Without Hope”, som deres debut på Nuclear Blast Records. Samme selskab udgiver også det nye album ”Slow Death”.

Den titel kan med lidt god vilje (og den har man jo) bruges som en dækkende beskrivelse af indholdet. Her finder man nemlig masser af brutal Dødsmetal, som virkelig brager afsted i højt tempo med bankende blastbeats som drivkraft – her er ”Dark Heart Ceremony” og ”Countess Of The Crescent Moon” glimrende eksempler. Frontmanden Scott Lewis forstærker det brutale islæt med sin vokal, der veksler mellem growl og brøl – en glimrende blanding.

Ensidig satsning på brutalitet er svær at køre hjem uden at det bliver kedeligt, og derfor har Carnifex andet at byde på. I numrene bliver der også tilført melodi, enten via flotte guitarsoli eller diverse keyboards. Det hele sker i små doser, så det ikke fjerner fokus fra det brutale, men i stedet virker som fint krydderi.

Har jeg glemt ”Slow” fra det titlen? Nej, for musikken indeholder også tunge elementer i lavt tempo. Generelt fungerer de godt, men i ”Pale Ghost” og ”Black Candles Burning” tager det overhånd. og bliver for knudret og kedeligt.

Heldigvis er de to numre undtagelser på et album, som med blanding af brutal Death Metal og melodiske elementer står stærkt.

Tracklist:
1. Dark Heart Ceremony
2. Slow Death
3. Drown Me In Blood
4. Pale Ghost
5. Black Candles Burning
6. Six Feet Closer To Hell
7. Necrotoxic
8. Life Fades To A Funeral
9. Countess Of The Crescent Moon
10. Servants To The Horde
Samlet spilletid: 37:01

 

Læs mere...

Parkway Drive, Heaven Shall Burn, Northlane, Carnifex

De australske surferdudes i Parkway Drive er om nogen flittige til at besøge vores hovedstad. De spillede til den første Never Say Die! Tour i 2008 på VoxHall, besøgte The Rock et par år senere, blev booket til Roskilde i 2011, var headliner i Pumpehuset i 2012, OG var endda forbi 2 gange i løbet af 2013 (henholdsvist Copenhell og Store Vega). Det er nu heller ikke så mærkeligt, for hver eneste gang bliver der solgt en hel del billetter, også står de altid til gode karakterer hos anmelderne - og det er ikke kun hos os, skal det siges. I aften er der medbragt 3 andre bands i form af Carnifex, Northlane og Heaven Shall Burn, hvor sidstnævnte leverede en godkendt koncert som headliner sidste år.

 

Carnifex

Vil du have amerikansk deathcore behøver du ikke lede længere. Carnifex betyder, løst oversat, "bøddel", og har siden 2005 udgivet 5 studiealbums hvoraf det seneste "Die Without Hope" er ½ år gammelt. De holdt en kort pause i 2012, men kom tilbage på scenen allerede året efter, hvor de i samme håndvending også havde skiftet pladeselskab fra Victory til Nuclear Blast.

På billetten står der at festlighederne begynder kl. 19, så da Carnifex går på scenen en halv time inden da er det et ret sparsomt fremmøde. Der er nok mødt ca. 100 mennesker op på nuværende tidspunkt, men vi skal nu heller ikke mere end et kvarter frem før det begynder at ligne noget.

Carnifex er, for undertegnede, en mere eller mindre ligegyldig omgang deathcore. Det ville så ikke betyde det store hvis altså bandet oprigtigt forsøgte at rive folk rundt, men det er bare ikke tilfældet. Der er meget lidt aktivitet at spore udover de obligatoriske nik med hovedet fra guitaristerne/bassisten. Forsangeren forsøger at gejle os op med nogle uinspirerede fraser omkring cirkelpit og lignende. Nogle få vælger at forvilde sig til det og i starten er det kun 2 - 3 stykker, hvilket ser noget ufrivilligt komisk ud, men det antal bliver hurtigt forhøjet.

Til slut skal nævnes lyden, som er ganske udemærket for genren; det hele lyder lidt tungere end det egentlig bør, og har masser af kraft bag sig. Det redder bare ikke Carnifex for at være meget uinteressante, på trods af at de rent teknisk spiller som de skal. Der sker simpelthen for lidt.
3/6 stjerner.

 

Northlane

Aftenens yngste band er det australske metalcore band Northlane der har været aktive siden 2009. De har i den tid udgivet 2 studiealbums i form af "Discoveries" fra 2011 og "Singularity" fra 2013. Efter nogle heftige år på landevejen valgte deres tidligere vokalist og originale medlem Adrian Fitipaldes at træde ud af bandet, og Northlane begyndte kort efter at søge efter en ny. Det foregik på den måde at fans kunne sende dem videooptagelser af forskellige sange som de lagde vokal til, og Northlane ville så derefter vælge iblandt dem. Valget landede på Marcus Bridge, og senest er nummeret "Rot" blevet udgivet med den nye sanger.

Så ser det straks anderledes ud under Northlane; nu er Amager Bio efterhånden fyldt godt ud. Det kan med rette siges at det ikke altid har sine fordele at være et ungt band, og i aften virker Northlane som om de stadig ikke har styr på hvordan man leverer et spændende show. Det er nogenlunde det samme som da de spillede i Pumpehuset sidste gang, med den eneste mærkbare forskel at sangeren er skiftet ud. Problemet er bare at han slet ikke lyder sikker i sin levering. Råbe/skrige-stykkerne lyder anstrengte, og de rene vokaler er enten ude af pitch eller slet og ret for lave i forhold til volumen. Lyden er, overraskende nok, blevet en smule dårligere siden Carnifex, så de små detaljer på guitarerne (som jeg normalt synes gør Northlane til et interessant band) er fuldstændigt væk.

Både band og publikum virker tilfredse med ikke at bruge unødig energi på at bevæge sig, så det er meget stillestående. Selv forsangeren, der vandrer en smule frem og tilbage, virker tam. Også skal bassisten holde op med stort set konstant at stå med ryggen til publikum. Hele seancen er såmænd velspillet nok, men det kommer aldrig udover scenekanten, foruden i den sidste sang "Quantum Flux", der til gengæld har en hel række oppe foran der ter sig. Et lille lyspunkt i mørket, så at sige. Helt overordnet er det gabende kedeligt, og kombineret med en halvdårlig lyd, såvel som en skidt levering fra forsangerens side, må det ende i den lavere ende.
2½/6 stjerner.

 

Heaven Shall Burn

De ældre tyske herrer fra 1996 står som det ældste band i aften og lægger sig genremæssigt opad både metalcore og melodisk dødsmetal. Alle fra bandet er vegetarer eller veganere, og kombinerer en aggressiv lyd med tekster der støtter en militant udgave af anti-racisme og kampen om bedre sociale forhold. Sagt kort er Heaven Shall Burn et samfundskritisk metalband, og det er ikke usædvanligt at de alle som én optræder i rødt tøj - hvis man altså var i tvivl om hvor de står politisk. Der har stort set ingen udskiftning været i bandet. Faktisk er det kun en enkelt guitarist og en trommeslager der er blevet byttet rundt. Heaven Shall Burn er oppe på 7 studiealbums, hvoraf det seneste er kaldet "VETO" og er fra 2013. Af mere kendte albums kan nævnes "Antigone" der har 10-års jubilæum i år og "Iconoclast (Part 1: The Final Resistance)" fra 2008.

Men se så! SÅ er vi straks i en helt anden liga efter 2 middelmådige opvarmningsbands. Nu er der sgu smæk for skillingen. Fra aftenens første skæring "Counterweight" viser Heaven Shall Burn hvordan skabet skal stå; du har 5 smilende, energiske og samtidigt ydmyge mennesker på scenen der bare giver den gas. Det hele er velspillende as fuck. Forsangeren flyver rundt, laver håndtegn, giver næven/mikrofonen til publikum og brøler igennem, samtidigt med at han gør sit ypperste for at varme os op. Der bliver ikke tid til meget snak, men det er også helt fint. Dét bliver behørigt belønnet af publikum i form af headbanging, moshpits/cirkelpits, et par wall of deaths OG endda nogle crowdsurfere til sidst - og masser af fællessang hvor det kan lade sig gøre.En del er tilsyneladende dukket op primært for at se Heaven Shall Burn (bl.a. 4 fyre iklædte røde skjorter), men det er langt fra alle, og det fede ved aftenens show er at flere og flere tager del i festen på gulvet som koncerten skrider fremad.

I løbet af de næste 50 minutter bliver vi således ført igennem bider af Heaven Shall Burns bagkatalog. Jeg er, ligesom til deres sidste koncert i Vega, imponeret over hvor vild vokalisten er, og han kan da heller ikke dy sig for til sidst selv at tage en tur ud blandt publikum. Det eneste skår i glæden er lyden som er en anelse for rodet, og især guitarerne har det med at drukne af og til. Som modvægt står et stemningspræget hjemmebygget lysshow. Heaven Shall Burn vinder uden tvivl nye fans over i aften, og for mig personligt endte det også som højdepunktet. Copenhell - det er nu I skal slå til...
4½/6 stjerner.

Sætliste:
1) - Counterweight
2) - Land Of The Upright Ones
3) - Voice Of The Voiceless
4) - Combat
5) - Hunters Will Be Hunted
6) - Black Tears (Edge Of Sanity cover)
7) - The Disease
8) - Awoken
9) - Endzeit
10) - Like Gods Among Mortals

 

Parkway Drive

Hovednavnet er det australske metalcore band Parkway Drive, og er egentlig mest kendt som "de der surferdrenge fra Australien" af hvad jeg ved. De har holdt fanen højt siden 2002, og har i mellemtiden udgivet 4 albums. "Killing With A Smile" udkom i 2005, men det var først med "Horizons" 2 år senere at de blev reelt kendte udenfor deres hjemstavn. I forlængelse med det forrige albums tematitel blev "Deep Blue" udgivet i 2010, og "Atlas" i 2012. Parkway Drive er i øjeblikket igang med at indspille et nyt album der skulle være klart i 2015.

Et nu næsten fyldt Amager Bio kan ikke længere være i tvivl om hvem der er bossen. Fra "Wild Eyes", over i "Sleepwalker" og dernæst "Karma" - salen koger, og modsat Heaven Shall Burn der skulle arbejde for at få folk med, er der fuld gang i den fra begyndelsen. Der sker hele tiden et eller andet, og af mere bizarre tilfælde er der bl.a. en oppustelig haj der finder vej frem mod scenen - og tilmed kortvarigt med en publikummer ovenpå den. Nu er lyden også endelig kommet helt på plads så det hele står skarpt. Lyset ser også ud til at være designet til hver enkelt sang.

Om det så skyldes at publikum er så aktive fra begyndelsen skal jeg ikke kunne sige, men Parkway Drive selv er en tand for stillestående til min smag. Jovist, forsangeren råber os op, trasker frem og tilbage over scenen - sådanne ting. Men de andre medlemmer gør ikke nogen synderlig figur. Der er ikke den samme utæmmede energi som jeg mindes de har haft tidligere. Mandagstræthed, måske? Det er bestemt ikke skidt, men det kunne være vildere.

Uden de store dikkedarer passerer lidt over 1 times tid hurtigt (hvilket må siges at være lidt i den lave ende), og vi modtager skæringer fra alle 4 albums. Faktisk får vi præcist 4 sange fra de 3 nyeste albums, og 2 fra det første, så ingen bør føle sig snydt. Det er overordnet set et ganske godt show, men jeg savnede i sidste ende et større engagement fra Parkway Drives side der hev sejren i land på en lidt for sikker måde. 
4½/6 stjerner.

Sætliste:
1) - Wild Eyes
2) - Sleepwalker 
3) - Karma
4) - Dream Run
5) - Idols And Anchors
6) - Mutiny
7) - Dark Days
8) - Deliver Me
9) - The Siren's Song
10) - Romance Is Dead
11) - Home Is For The Heartless
12) - Swing
Encore:
13) - Horizons
14) - Carrion
Kilde: www.setlist.fm

 

  • Parkway Drive_9
  • Forfatter: Jill
  • Parkway Drive_5
  • Forfatter: Jill
  • Parkway Drive_1
  • Forfatter: Jill

Se flere billeder her!

Læs mere...

Carnifex - Die Without Hope

Deathcore giganterne Carnifex er "genopstået fra de døde" og er endelig klar med deres længe ventede album, som har fået navnet "Die Without Hope".

Inden dette nye album ramte gaden, havde Carnifex for ca 2 års tid siden meldt ud, at bandet ville gå i hi på ubestemt tid.
Det blev til godt halvandet års tavshed. Men nu er de tilbage, og de er kommet for blive!

Selv er jeg stor fan af Carnifex, så mine forventninger til dette album været meget høje. Jeg har dog samtidig også glædet mig til at høre, hvad denne lange bandpause ville bringe med sig til bandet.
"Die Without Hope" rummer 10 numre, der hver i sær er spækket med blastbeats, tunge guitarstykker og sløjfes af bandets frontmand Scott Ian Lewis, der leverer en utrolig varieret vokaldemonstration, der byder på både seks-fod dyb growl og skingert scream.
Men Carnifex er ikke bare maskingeværs trommer og ekstrem dødsmetal guitar længere. Dette album er mere melodiøst og gennemarbejdet til yderste perfektion.
Der er blevet lagt meget mere vægt på at sangene bliver mere og mere tydelig gjort, hvor man får en lektion i hvordan 5 musikere kan udfolde sig med hver sit instrument på den bedste vis. Hvilket falder i rigtig god smag hos undertegnede.
Det er dog stadig en traditionel Carnifex plade, der rummer de rette deathcore elementer, som vi elsker bands i den genre for!
Carnifex har udgivet en plade, som de uden tvivl kan være stolte over! "Die Without Hope" er en stor milepæl i bandets karriere, der forhåbentlig ved vare ved længe endnu!

Trackliste:

1 - Salvation Is Dead
2 - Dark Days
3 - Condemned To Decay
4 - Die Without Hope
5 - Hatred And Slaughter
6 - Dragged Into The Grave
7 - Rotten Souls
8 - Last Words
9 - Reflection Of The Forgotten
10 - Where The Light Dies

 

CARNIFEX - Dark Days (OFFICIAL LYRIC VIDEO)

Læs mere...

Carnifex - Interview med Shawn Cameron

“Die Without Hope”, the fifth album by american deathcore band Carnifex, are just around the corner, being released on Friday, the 7th march, on Nuclear Blast Records (an album our writer awarded with 5½ out of 6 stars).  We had a talk with drummer Shawn Cameron, about the band and the new album. Read the interview here

Læs mere...

Kæmpe dosis musik videoer fra bl.a. Amon Amarth, Saxon, Carnifex

Så blev det igen tid til en omgang nye musik videoer fra store samt små bands, danske og udenlandske bands.

Så i stedet for at lave en masse nyheder for alle videoerne, kommer vi her med en opsamling af nogen af de seneste rock og metal videoer.

Heriblandt finder man musik videoer fra de danske bands Roarback og Mahakali så vel som Amon Amarth, Saxon, Carnifex, Architects, The Sword, Lionheart og mange flere.

 

De album aktuelle danskere i Roarback, har udgivet musik videoen ”Manor of Hatred” som optakt til deres kommende debut album ”Echoes of Pain”, der udkommer den 27. januar igennem Mighty Music.

 

Fredericia’s nye Progressive Hardcore Punk band Mahakali har udgivet deres første musik video. Videoen, som bandet selv har lavet, er lavet til sangen ”The Dissolve”, som stammer fra gruppens kommende debut album ”Bataan Death Dance”. 

 

Nedenfor er Amon Amarth’s nye og 10 minutter lange musik video til sangen ”Father of the Wolf”. Sangen stammer fra gruppens seneste album ”Deceiver of the Gods”.

 

“Naysayer”, første video fra Architects’ kommende album “Lost Forever // Lost Together” kan ses nedenfor. Albummet udkommer den 10. marts igennem Epitaph Records.

 

Den officielle lyriske video til den orkestrale version af sangen "The Eagle Has Landed" fra britiske heavy metal-legender Saxon kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets nye album, "Unplugged And Strung Up".

 

"Hail Mary", den nye video fra hardcore bandet Lionheart, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets nye album, "Welcome To The West Coast", som udkom den 14. januar 2014 via Fast Break! Records.

 

San Diego death metal bandet Carnifex har udgivet en lyrik video til den nye sang "Dragged Into The Grave". Sangen kommer fra deres kommende Nuclear Blast debut album ”Die Without Hope”, som vil blive udgivet fysisk og digitalt den 7. marts.

 

"Thirty One & Sevens", den nye video fra den australske Metalcore gruppe, I Killed The Prom Queen, kan ses nedenfor. "Thirty One & Sevens" er taget fra I Killed The Prom Queen første album i seks år "Beloved", som vil blive udgivet til februar via Epitaph Records.

 

Den officielle lyrik video til sangen "The Hidden Masters" fra Texas bandet The Sword, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets fjerde album, "Apocryphon", der solgt næsten 17.000 eksemplarer i USA i sin første uge efter udgivelsen, hvilket landede dem på position nr. 17 på Billboard 200 chart. Albummet udkom i oktober 2012 igennem Razor & Tie.

 

"Face Your Fear", en helt ny sang fra det ungarske ekstreme metal band Ektomorf, kan streames her. Sangen er taget fra bandets nye album, "Retribution", som vil blive gjort tilgængelig den 31. januar via AFM Records.

 

"Deceiving Lights", den nye video fra Italiens Ready, Set, Fall!, kan ses nedenfor. Sangen kommer fra bandets fuldlængde debut, "Memento", som vil blive udgivet den 21. februar 2014 via Lifeforce Records.

 

"The Shadow Masters", den nye video fra New Zealand metal bandet 8 Foot Sativa, kan ses nedenfor. Sangen er titelnummeret fra gruppens seneste album, der blev udgivet i august 2013.

 

Det franske metalcore/hardcore band In Other Climes har udgivet musik video til sangen “LIVE. LOVE. LEARN. LEAD. LEAVE.”. Sangen er taget fra albummet “Empty Bottles & Wasted Nights”, som oprindelig udkom i 2012 og nu genudgives i slipcase med bonus sange.

 

Atlanta, Georgia Southern Rock / outlaw country gruppe Blackberry Smoke har udgivet en helt ny musikvideo til nummeret "Shakin’ Hands With The Holy Ghost", forud for den europæiske udgivelse af deres seneste album, ”The Whippoorwill”. Albummet forventes at udkomme igennem Earache Records den 17. februar med tre eksklusive bonusnumre.

 

"Loco Motive", den nye video fra østrigske moderne melodiske death metal bandet Lost Dreams, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets femte album, "Blinded By Rage", der blev udgivet den 4. november 2011 fra Twilight Zone Records.

"Drugs & Alcohol", den nye video fra Spiralarms, det San Francisco Bay Area-baserede heavy rockband bestående af blandt andet Craig Locicero (Forbidden, ex-ManMadeGod) på guitar, og Tim Narducci (ex-Systematic) på vokal, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra Spiralarms andet album, "Freedom", som blev udgivet den 22 oktober 2013 via Steamhammer / SPV.

 

Frontiers Records vil udgive Vanden Plas’ nye koncept album, "Chronicles Of The Immortals - Netherworld (Path 1)", den 21. februar 2014 Europa. Den officielle video til sangen "Godmaker" kan ses nedenfor.

 

Dallas Toler-Wade, guitarist / vokalist i death metal bandet Nile, har lanceret et nyt projekt kaldet Narcotic Wasteland. Narcotic Wasteland’s debutalbum blev udgivet digitalt i onsdags, den 15. januar, og er gjort tilgængelig via bandets hjemmeside samt iTunes, Spotify og Amazon. Fysiske kopier af CD'en vil også være til rådighed på gruppens hjemmeside. Den officielle lyriske video til sangen "The Shackles Of Sobriety" kan ses nedenfor.

 

"Cold", den nye video fra Birmingham, Alabama rockerne Lynam, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets seneste EP "Halfway To Hell", som blev udgivet den 10. december 2013 via New Ocean Media.

 

"Deus Ex Machina", den nye video fra franske The Milton Incident, kan ses nedenfor. Sangen som indeholder gæstevokal af Shawn Zuzek fra bandet Daughters of Mara, er taget fra gruppens kommende debut album ”Innocence Lost”, som udkommer den 26. marts via Dooweet Records

 

Bastardized Recordings udgiver den 14. februar Rising Anger’s nye album ”Mindfinder”. Herfra har metalcore/hardcore gruppen netop udgivet musik videoen ”Momentariness”, som kan ses her.

Læs mere...

Carnifex har færdig indspillet deres nye album

  • Udgivet i Nyheder

Det amerikanske death metal / deathcore band Carnifex har færdig indspillet deres nye album. Albummet er indspillet i Audio Hammer Studios i Florida med produceren Mark Lewis , som bl.a. er kendt for sit arbejde med Deicide, Arsis, The Black Dahlia Murder, Devildriver osv.

Gruppens sanger Scott Lewis har udtalt følgende:

"After a year and half of writing and five weeks in the studio, we are very excited that tracking for the new album is complete”

“Not only is this the best production we have ever had, the depth in each song is beyond anything we have previously written. We combined the best parts of our previous albums with elements and influences we only touched on in the past. This is the album CARNIFEX was always meant to write."

 

Om bandets kontrakt med Nuclear Blast Records har Lewis udtalt følgende:

“Signing with Nuclear Blast is a career defining moment for CARNIFEX. To be aligned with the largest Metal label on earth is a true honor. This world-wide deal signals a turning point for us as a band and individuals. Together with Nuclear Blast you will see CARNIFEX like you have never seen us before. Prepare yourself for an album that crushes any and all expectations. An album that will stand as the definitive mark for modern Metal.”

 

Albummet vil være det første på Nuclear Blast Records og det første med gruppens nye lead guitarist Jordan Lockrey. Albummet forventes ude i første kvartal i 2014.

Læs mere...

Carnifex udgiver nyt album igennem Nuclear Blast

Det amerikanske baseret deathcore/death metal band Carnifex har skrevet kontrakt med Nuclear Blast Records, hvor igennem bandet forventer at udgive deres næste album i starten af 2014. Et album bandet vil indspille senere denne måned i Audiohammer Studios med produceren Mark Lewis som er kendt for sit arbejde med bands som bl.a. Deicide, Devildriver, Arsis, The Black Dahlia Murder og mange andre.

Albummet vil være det første med gruppens nye lead guitarist Jordan Lockrey.

 

Frontmanden Scott Lewis har udtalt følgende:

"Signing with Nuclear Blast is a career-defining moment for CARNIFEX.

"To be aligned with the largest metal label on earth is a true honor.

"This worldwide deal signals a turning point for us as a band and individuals.

"Together with Nuclear Blast, you will see CARNIFEX like you have never seen us before.

"Prepare yourself for an album that crushes any and all expectations. An album that will stand as the definitive mark for modern metal."

 

Carnifex’s sidste album “Until I Feel Nothing” udkom oktober 2011 igennem Victory Records og var produceret af Tim Lambesis fra As I Lay Dying. Titelsangen fra albummet kan høres nedenfor:

Læs mere...

Bonecrusher Fest:The Black Dahlia Murder, The Faceless m.m.

Med syv bands på programmet, en højhellig tirsdag aften, var der lagt i ovnen til en hårdtslående (knogleknusende var for nemt) oplevelse.
Dog gik min tidsfornemmelse galt, så jeg nåede desværre ikke at se Ingested. De havde dog efter sigende gjort en ok figur, og deres sanger skulle nærmest helt have droppet øffe-vokalen.
Obscura var det næste band på plakaten, og grundet interviewforpligtelser nåede jeg først ind, da de teknisk betonede dødsmaskiner var halvvejs igennem første nummer, ”Anticosmic Overload”. Jeg anmeldte i sin tid albummet ”Cosmogenesis”, og gav det ikke særlig gode kommentarer med på vejen. Musikken er for så vidt velspillet, men det slægter Death og Cynic på i en grad, hvor det burde udløse straf. Jeg vil dog sige, at Obscura denne aften klarede det rigtigt godt; lyden var fed og Jeroen Paul Thesseling’s 6-strengede båndløse bas gik glimrende igennem. Faktisk tog jeg mig selv i at tælle hele 20 strenge at spille på, fordelt på tre musikere. Det er vist sjældent det sker, uden en harpe på scenen.
Obscura vandt muligvis ingen nye fans denne aften, men overbeviste i hvert fald om deres naturstridige kunnen. Jeg var selv positivt overrasket, og måtte gang på gang samle kæben op fra gulvet, grundet bandets tighte og meget imponerende performance.
4/6

Inden Obscura sluttede deres set, bød forsangeren The Faceless velkommen på scenen. Derfor virkede det noget mærkeligt, at det var Carnifex, der troppede op, og gav den gas. Carnifex er, med al respekt, slet ikke i samme klasse som The Faceless, og musikken fangede mig aldrig rigtigt. Forsangeren lignede en bleg kopi af Randy Blythe fra Lamb of God. Hans brøl var dog ret fedt. Musikken var egentlig bare en kedelig kønsløs omgang deathcore. Dog var der pænt gang i den i pitten, og folk gjaldede fint med under den sidste sang, hvor der blev råbt ”What the fuck!!!!”. Alt i alt var det fint, at man kunne spejde efter merchandise og drikke sig en sodavand, uden at gå glip af noget nævneværdigt.
2/6

Så var tiden kommet til noget af det, jeg havde set frem til med stor spænding, nemlig The Faceless. De fem gutter kan virkelig spille røven ud af bukserne, og få det til at svinge samtidigt. Deres musik er, ligesom stort set resten af musikken denne aften, meget teknisk betonet. Og meget er faktisk ikke helt nok, for udover at være teknisk, bliver det spillet ved helt uhyrlige hastigheder. Jeg havde måske forventet, at The Faceless’ set ville drukne i mudder, men det var slet ikke tilfældet, og selv vocoderen (den der frygtelige Cher-effekt) var fed.
The Faceless var et af aftenens fedeste indslag, og lige her stod jeg og var lidt ked af, at de kun spillede ca. 25 minutter.
4,5/6

Næste band på plakaten var svenske Necrophobic, og de tog absolut prisen for at være det mest malplacerede indslag denne aften. Stilen var for det første death/black metal. For det andet var det så utight spillet, at man begyndte at overveje om den flaske vodka, forsangeren havde med på scenen, var nummer syv i rækken. Musikken havde nogle meget (MEGET) små momenter, hvor jeg måske kunne høre lidt af det helt gamle demomateriale fra Morbid Angel… men når alt kommer til alt, var det egentlig bare ikke så godt.
1,5/6

Næstsidste indslag var måske også malplaceret på et program, hvor blastbeats og grind tempi var dominerende, men ikke desto mindre var det nu meget underholdende at høre canadiske 3 Inches of Blood. Især fordi forsangeren lignede en der kunne growle revner i jorden. Det kunne han dog ikke, men med den høje vokal, han lagde for dagen, er jeg sikker på, at der er røget en rude eller to på Voxhall.
Musikalsk var der ikke det store nye at komme efter her, men i stedet en gedigen og velspillet portion speed/thrash metal, med meget hurtige fingre på gribebrættet. Da jeg aldrig før har hørt noget som helst med 3 Inches of Blood, er det sgu svært at forholde sig til denne aftens udgaver af deres sange. Eftersom vi var nået ret langt op på playlisten denne aften, fik de gale canadiere lov til at spille et længere set, og det kunne jeg nok godt have været foruden. Det var fedt nok i starten, men begejstringen ebbede ud til sidst.
3,5/6

Sidste gang TBDM (The Black Dahlia Murder) spillede på Voxhall, var jeg til stede, og jeg og en del andre var ærlig talt noget bummed over forsangerens attitude. Han var nedladende og aggressiv, og det hører sig sgu ikke hjemme til en koncert. Denne aften vist han sig dog at være lidt mere afdæmpet, og det var nok mere musikken på scenen, der var i højsædet frem for folks ageren på gulvet.
Jeg kender stadig ikke TBDM’s musik til at kunne sige, hvilke numre de spillede denne aften, men nøj for satan, hvor spillede de fedt! Lyden var fed, energien var fed, og jeg måtte gang på gang forundres over Shannon bag tønderne… han spiller satme en stram grind, og fik det generelt til at svinge rigtig meget. Bandet er som liveband utroligt velspillende og fyldt med energi. Dette smittede naturligvis af på publikum. Lidt for godt til tider; jeg så en pige forlade koncerten inde i første eller andet nummer pga. en sko med fod, hun fik i hovedet. Derudover var der nogle af gæsterne, der lignede en flok spastikere på speed. De kastede om sig med ben og arme, og var til fare for de andre koncertgæster. Men nok om det; TBDM var aftenes fedest band, og jeg ser frem til at dykke ned i deres bagkatalog.
5/6

The Bonecrusher Festival var for så vidt en fed aften med noget for enhver smag. Man kunne godt ønske, at (nogle af) bandsne fik længere spilletid, men der er vel en del logistik, der skal gå op når 7 bands skal igennem møllen på en enkelt aften.
Alt i alt var det skam en positiv aften.

Læs mere...

Never Say Die Tour: Parkway Drive, Unearth, Despised Icon, Protest The Hero, Whitechapel, Carnifex

Carnifex
Revolution Music
Jeg er altid skeptisk overfor det første band fordi lyden til koncerter konsekvent er dårlig i starten, men dette syntes faktisk slet ikke at være et problem denne gang, men det skyldtes nok det rutinerede crew som hele touren var supportet af. Carnifex er efter min smag et genialt band, som burde tjekkes ud af alle dø’-elskere. Drengene var på fra starten, den ene guitarist starter ud til første nummer med at springe ned i en udvidet ”ukendt hoppende powerstance”, jeg flækker af grin, så begynder forsangeren at råbe og så begynder jeg at græde. Fedt at en så lille og spinkel mand kan have en så kraftig og brutal vokal. Fed koncert leveret af et super ungt band, som helt klart skal blive til noget ”større”.

Whitechapel
Revolution Music
Disse drenge var nok et af de bands, jeg havde set mest frem til. Jeg har ikke kendt til dem længe, men deres seneste skive er simpelthen super duper. Der var masser af energi og det kunne tydeligt ses på hele bandet, at det, på trods af mindre erfaring i forhold til nogle af de andre navne den aften, var noget hele bandet kunne lide og helt klart satte lige så stor pris på som drengene i cirkelpitten, som i øvrigt hele aftenen var præget af helt unge drenge med en gennemsnitsalder på omkring de 14-15 år. Højdepunktet var helt klart, da de spillede titelnummeret fra deres seneste album, ”This is Exile”. Fed koncert med god lyd og fed setliste.

Protest The Hero
Revolution Music
De er kendt for at være et fuldstændig sindssygt tight og talentfuldt band og det tør da lige siges, at det er lige, hvad de er. De kan virkelig deres kram på instrumenterne. Det kan jo så diskuteres, om musikken er god… Men nu til koncerten. De var 3. navn på plakaten ud af de i alt 7 bands. Protest The Hero spillede et tight set med en masse fede soloer og fede gimmicks, men det er de jo også kendt for, altså gimmicks’ene. Desværre for mig, som også har lyttet til deres albums før koncerten, kommer jeg nok aldrig til at bryde mig om sangerens stemme og type, men det er jo en vanesag som man ikke kan dømme en koncert ud fra. Koncerten var super, publikum var med, ingen ”synlige” fejl fra deres side. Alt i alt et super godt live band, som helt klart burde tjekkes ud, hvis de skulle komme forbi vores lille land igen. Protest The Hero kan varmt anbefales til musik teknik-freaks. Det bliver sgu aldrig kedeligt.

Despised Icon
Revolution Music
Det var sammen med Parkway Drive dette band, jeg havde set mest frem til denne aften. Dette band skal tjekkes ud hver eneste gang der er chance for det. De spiller virkelig, virkelig tight. Men det sås tydeligt, at ikke kun jeg havde glædet mig. Hele salen var for første gang udnyttet til fulde. Det første nummer, vi fik lov at nyde denne aften, var det videoaktuelle ”Furtive Monologue”, som efter min mening var en genial start, men de kunne vel have taget et hvilket som helst nummer. De to forsangere, som jeg nu ser som et kæmpe plus i det band, rendte konstant rundt på scenen og kastede med håndtegn og var generelt bare brutale - det virkede super fedt. Der skete noget konstant. Hele koncerten levede op til mine forventninger, hvorfor den får topkarakter og løber med titlen som det bedste band denne aften!

Unearth
Revolution Music
Jeg har set dem 3 gange i alt nu og jeg må sige at den eneste store ændring, der er sket, er, at deres nye album er lidt skuffende, og det bliver jo ikke bedre, når man nu skal til at se de nye numre live. Men, men, men heldigvis var denne aften præget af gamle kendinge. Bl.a. et helt gammelt nummer, ”One Step Away”. En ting dette band alligevel skal have ros for er, at de, samtidig med at deres numre bliver mere tekniske, bliver mere og mere tight for hver gang jeg ser dem. De lægger ud med et nummer som ”My Will Be Done” og gør det fuldstændig overbevisende. Også deres koncert var vellykket, faktisk den bedste, jeg har set fra dem; Charme-guitaristen Ken Suzi var nede og snave en lille dansk pige, han fik grebet nogle spytklatter osv. God koncert!

Parkway Drive
Revolution Music
Det yngste band denne aften (aldersmæssigt) var de australske breakdown-magere. Det ses dog tydeligt, at disse drenge ikke er nær så erfarne på instrumenterne som nogle af de andre bands tidligere set denne aften. Der var nogle tekniske fejl med den ene guitarforstærker, men de var stort set ubetydelige. De spillede nogle numre fra det nye album, men udover det spillede de faktisk ene klassikere, og for mig, som er helt tosset med deres ældre stof, er det jo en fryd. På trods af de få fejl var det alt i alt en superfed koncert leveret af unge mennesker. Dog med lidt for mange crowdsurfers. Det var lige i overkanten til sidst, der stod mindst 5 mennesker på scenen ad gangen, og her er det ikke bandet, jeg snakker om.

Arrangementet var generelt rigtig vellykket, jeg fik desværre ikke set Architects, fordi det var spisetid da de spillede, men 6 rigtig gode koncerter med masser af bajere, fed musik, celebrities!, god lyd… dog ALT FOR MANGE BØRN PÅ SCENEN! Det er jo ikke dem, vi kommer for at se.


Revolution Music vil gerne takke Voxhall og Metal Blade.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed