fbpx

Towers Of Flesh - Antithetical Conjurations

Towers Of Flesh er en engelsk trio, som foruden sangeren Jack Welch består af Tom Hinksman (guitar og bas) og Anil Carrier (trommer og guitar). Bandet debuterede i 2010 med ”The Perpetual Paradox”, og skyder nu deres andet album ”Antithetical Conjurations” afsted.

Selv kalder de stilen for Blackened Death Metal, men det er efter min mening ikke dækkende; de Sorte elementer er så fremtrædende, at de fortjener at blive nævnt fuldt ud. Resultatet er brutalt uden at gå til yderligheder, men de 3 første numre har alligevel en ekstra kant. Den kommer i form af skæve og dissonante indlæg på guitaren, som skærer igennem numrenes ellers udmærkede drive. Det gør musikken ekstra aggressiv, men virker i længden lidt irriterende. Det samme gør de eksperimenter med ekstremt forvrænget vokal, som er smidt ind et par steder.

Heldigvis er de skæve og forstyrrende elementer fjernet i de sidste 3 numre, og det hæver kvaliteten betydeligt. Pludselig får musikken et meget bedre flow, og genrens typiske vekslen mellem melodi og mørke kommer meget bedre frem. Samtidig er der mere bredde i guitarernes udtryk, så numrene bliver mere varierede og tilsvarende mere interessante at lægge øre til. Forskellen mellem albummets første og anden halvdel er så markant, at hvis jeg havde den på vinyl, ville det primært være side to, der blev spillet. I sin helhed har ”Antithetical Conjurations” både det udfordrende og det fængende i sig, hvilket gør albummet til et godt ét af slagsen.

Tracklist:
1) Antithetical Conjurations
2) Veiled Conception
3) Beg For Absolution
4) Blind-Worm-Cycle
5) Imperfect Translations
6) Concealed Within
Samlet spilletid: 37:51

Læs mere...

Xerath - III

Lige siden deres albumdebut i 2009 har den engelske kvartet Xerath blot nummereret deres udgivelser i stedet for at give dem egentlige navne, og det fortsætter de med på deres tredje skive, som er det første album med den nye guitarist Conor McGouran.

Sammen med resten af bandet kaster han sig ud i en stribe numre, hvor det er de store symfoniske arrangementer, der kendetegner indholdet. Den slags kan meget nemt tage overhånd, men briterne opnår en fin balance ved at trække guitarerne frem og udstyre dem med ret hårde riffs. Samtidig indeholder musikken mange facetter, og tangerer flere steder det progressive; det gør den både spændende og udfordrende at lytte til. Her vil jeg nævne

”Autonomous” og ”Bleed this Body Clean” som specielt vellykkede eksempler, men den ovenstående beskrivelse passer generelt på albummets første halvdel.
Herefter er det som om tingene begynder at gå i står for Xerath; musikken fortsætter ganske vist som hidtil, men det er som om tingene flyder sammen. Hver gang jeg har lyttet albummet igennem fra start til slut har det været med samme resultat: Jeg holder ubevidst op med at lytte efter og giver mig i stedet til at lave noget andet. Det mere end antyder, at spilletiden på næsten 70 minutter er for lang, og det er en skam, for musikerne i Xerath er dygtige – her er det bare ikke nok.

Tracklist:
1. I Hold Dominion
2. 2053
3. I Hunt For the Weak
4. Autonomous
5. Bleed this Body Clean
6. Death Defiant
7. Sentinels
8. Passenger
9. Ironclad
10. Demigod Doctrine
11. The Chaos Reign
12. Witness
13. Veil Pt. 1
14. Veil Pt. 2
Samlet spilletid: 68:22

 

Læs mere...

Sigiriya - Darkness Died Today

Da bandet Acrimony gik i opløsning, var det startskuddet til noget nyt, og dette nye var Sigiriya. Navnet stammer ikke fra hjemegnen Wales, hvor mange ord er fremmedartede, men er taget efter en klippe i Sri Lanka. Sigiriyas første udspil var albummet ”Return To Earth”, som kom i 2012, og nu følger de op med ”Darkness Died Today”.

De tunge Doomrytmer, der kendetegnede Acrimony, er ikke helt gået i glemmebogen hos musikerne, de er bare blevet en anelse lettere. Omsat til genre betyder det, at waliserne spiller en tung omgang Rock, som forener Sludge med Hardrock. Det sidste skyldes ikke mindst den nye sanger Matt ”Pipes” Williams, hvis stemme ikke ville være malplaceret i bands som Creed og 3 Doors Down. Det tager lige toppen af det dystre uden at numrene bliver poppede eller på anden måde udvandede.

I stedet må albummets indhold betegnes som gedigen Rock med udmærkede melodier, og selv om disse ikke har det store hitpotentiale, fungerer de udmærket. Det samme må siges om musikernes indsats, for de giver sig fuldt ud. Alligevel kan skiven ikke hæve sig meget over ”okay”-niveauet, for helheden er for anonym til for alvor at efterlade sig spor. Sigiriya skulle nok satse mere på yderlighederne i deres musik; i øjeblikket sætter de sig mellem 2 stole.

Tracklist:
01 Dragging The Bones
02 Guided By Mountains
03 Return To Earth
04 Godspeeder
05 Tribe Of The Old Oak
06 Obelisk
07 Freedom Engines
08 Sleeping With The Dogs
Samlet spilletid: 40:05

Læs mere...

Abaddon Incarnate - Pessimist

Når irske Abaddon Incarnate har valgt at kalde deres 4. studieskive for “Pessimist”, har de ufrivilligt ramt mit forhold til bandets musik spot on – jeg tror aldrig vi bliver perlevenner! Når jeg udtaler mig så skråsikkert, skyldes det de kvaler jeg har haft ved at gennemlytte “Pessimist” tilstrækkelig meget til, at jeg kunne skrive denne anmeldelse.

Hvorfor er det da så slemt? Det skyldes 2 ting: Næsten total mangel på struktur og sammenhæng i musikken, og så de skrigende vokaler, som med garanti vil give mig mareridt i flere uger frem. Hvis vi tager musikken først, så er der tale om Grindcore med alt hvad dertil hører: vanvittige temporidt, eksplosive udfald mod lytteren og en høj grad af kaos. Det kunne jeg måske se gennem fingre med, hvis ikke det var for den vokale side. Her følger det ene vanvittige skrig det næste i en ekstremt irriterende strøm af uforståelige ord – det er ganske enkelt rædselsfuldt at udsætte sig selv for!

Når jeg alligevel tildeler albummet hele 2 stjerner, sker det i erkendelse af, at der i alt det kaotiske ind imellem dukker noget brugbart op – momentant er musikken faktisk spændende, men det sker virkelig kun i glimt – langt hovedparten af den lille time, min afspiller viser som samlet varighed (det er ALT for lang tid!) sker i kaos og sammenbrud, som jeg ikke kan bruge til noget fornuftigt.

Tracklist:
01 PESSIMIST
02 ABORTED GENESIS
03 YESTER HARA
04 WARPING THE NECROSPAWN
05 BROKEN SPECTRE
06 FEAR
07 IMPALED UPON YOUR ZODIAC
08 PRISON OF INTROSPECTION
09 NAMELESS GRAVE
10 MORBID EPIPHANY
11 SOLSTICE OF HOMICIDE
12 UNDEAD OUTCASTS
13 FUNERAL HAG
14 SUMMONIG FAMINE - INHERIT AN EMPT
Samlet spilletid: 56:59

Læs mere...

October File - The Application of Loneliness, Ignorance, Misery, Love and Despair - An Introspective of the Human Condition

Selv om de har eksisteret i næsten 10 år, er engelske October File ikke tidligere dukket op på min radar -  til trods for, at den foreliggende udgivelse er bandets 4. studiealbum. Og det vækker opsigt inden jeg har hørt en tone fra det, for jeg kan ikke lige mindes at være stødt på så lang en titel. Bag den gemmer sig et konceptalbum, som omhandler mennesker og deres reaktioner i forskellige situationer – på den måde er det tekstmæssige tema givet i overskriften.

Teksterne bliver fremført af sangeren Ben Hollyer, hvis vokal minder en del om Burton C. Bell fra Fear Factory. Til gengæld ligger den musikalske side af sagen langt fra amerikanernes tunge rytmer og skarpe instrumentering. October File satser i stedet på Rock af den tungere slags, hvor de hårdhedsmæssige yderpunkter findes i det akustiske ”Upon Reflection” og nogle passager, hvor anslagene bliver mere markerede og slår over i Metal. Hovedparten af spilletiden tilbringes i Sludge-agtigt tempo, så numrene ret unuanceret glider igennem landskabet. Der kunne sagtens være lagt mere vægt på forskellighed, for udtrykket varierer ikke meget fra nummer til nummer. Til gengæld opbygges der en udmærket stemning, som sætter rammerne for de hverdagsagtige temaer. Det fungerer ret godt, for numrene virker indtrængende og vedkommende. Til gengæld er der for lange sekvenser uden egentlig fremdrift i tingene, og det er ret uinteressant. Derfor fanger skiven mig ikke for alvor, og October File må affinde sig med en halvblød karakter.

Tracklist:
01 I Fuck the Day
02 Heroes Are Welcome
03 Reinvention
04 The Water
05 Upon Reflection
06 Elation
07 Where the Clouds Meet the Horizon
08 All Rise All Fail
09 To Be Watched Upon
Samlet spilletid: 57:24

Læs mere...

Coltsblood - Unfathomable Abyss

Hvis jeg skulle tolke bandets stil ud fra presseteksten alene, ville jeg have gættet på noget i retning af Folk / Pagan Metal. Teksten indeholder mange referencer til kelterne og fordums storhed, men mit gæt ville have ramt langt forbi. Coltsblood spiller nemlig en tung og beskidt omgang Doom, som i sine mest tempofyldte passager kan slæbe sig op til at blive til Sludge.

Så selv om bandet stammer fra Liverpool, er vi lagt fra byens Merseysound; her er albummets titel mere retvisende. Det er nemlig ikke bare musikalsk tyngde, der præger albummet; de 7 numre er nærmest gennemsyret af tungsind og dysterhed. Guitaren er voldsomt forvrænget, og produktionen er bevidst unuanceret, så der ligger et tæppe over lyden. Samtidig ligger vokalen et godt stykke bag musikken, hvilket kan forklare hvorfor bassisten John nærmest råber teksterne ud.

Det er klart at sådan en stil kræver den rette stemning, for hvis man ikke er helt i gear til det, er en time med Coltsblood VIRKELIG lang tid. Og selv om man er in the mood, er det ikke lige spændende at dykke ned i skiven, for selv om den beskidte stil er fint gennemført, så mangler jeg noget, der griber mig, noget WOW! Men da der er tale om bandets første album, er der håb om at de får tilført lidt flere elementer, eller udviklet de eksisterende – så kommer det måske.

Tracklist:
01. Valhalla Awaits
02. Beneath Black Skies
03. Blood
04. Abyss Of Aching Insanity
05. Grievous Molestation
06. Ulfeonar
07. Return To The Lake Of Madness
Samlet spilletid: 59:56

Læs mere...

Pet Slimmers Of The Year - Fragments Of Uniforms

Vejen til denne debut fra engelske Pet Slimmers Of The Year har været en smule lang; de tre medlemmer fandt sammen allerede i 2008, og via EP’er i 2009 og 2011 fik de vist flaget i hjemlandet. Det førte til en kontrakt med Candlelight Records, som udsender “Fragments Of Uniforms”.

Der er nu ikke meget militaristisk over indholdet, for Scott Gowan, Steve McKenna og Dale Vinten holder en lav og ikke-aggressiv profil. Deres musik er lidt skramlet Rock, som tager den med ro i bedste Sludge-stil; det giver også den gammeldags stemning, som ofte følger med. Det usædvanlige ved PSOTY’s tilgang er, at hovedparten af albummet er rent instrumental. Og det er ikke fordi man ikke har en kapabel sanger, for vokalen er udmærket, og dens rene karakter passer fint til musikken.

Her spænder udtrykket fra det stille og nærmest drømmende, som det høres i ”Tides” til det rigtig tunge, der præger starten af ”Churning of the Sea of Milk”. Uanset hvor imellem disse yderpunkter vi befinder os, er der en meget tilbagelænet og uanstrengt stemning, som klæder numrene. Da der generelt er bid i guitarerne, fastholdes intensiteten, så det ikke tager overhånd.

Derfor er ”Fragments Of Uniforms” en godkendt debut; der er steder at forbedre, men fundamentet er i orden.

Tracklist:
1. Arterias
2. Gathering Half the Deep and Full of Voices
3. Tides
4. Mare Imbrium
5. Churning of the Sea of Milk
6. Days Since I Disappeared
7. Fragments
8. La Tormenta

Samlet spilletid: 52:04

Læs mere...

Shores Of Null - Quiescence

Shores Of Null er et nyt navn fra Italien, nærmere bestemt hovedstaden Rom. De fem medlemmer har samlet erfaring i lokale bands, men så vidt jeg kan se, har de ikke tidligere gjort sig bemærket uden for hjemlandet, men det sker nu med ”Quiescence”.

Italienerne har det erklærede mål at udforske musikkens mørkere sider, så det overrasker ikke, at numrene lægger ud med tunge rytmer, som ikke helt er hverken Doom eller Sludge, men alligevel ret tunge. De optræder sammen med perioder med mere traditionel Metal i lidt højere tempo, så her passer balancen fint. Uanset tempoet ligger der en dyster aura som et fint slør hen over numrene, så mørket er til stede.

Det giver en flot stemning, som understøttes af nogle meget lækre flerstemmige vokalarrangementer, som er skideflotte uden at blive for pæne og polerede; det lykkes for italienerne at variere dem, og via et par brøl får de også bid. Det har musikken ikke så meget af, for selv om der er okay tryk på, holdes der lidt igen. Her kunne jeg godt tænke mig, at guitarerne markerede sig lidt mere.

Det gør rytmesektionen til gengæld med en lang række små detaljer på både bas og trommer. Det gør ikke numrene progressive, men betoner alligevel det tekniske.

I længden bliver albummet alligevel en anelse monotont, for flere af numrene følger samme opbygning. Det samme gælder vokalerne, for selv om de varieres inden for hvert enkelt track, er det ofte de samme elementer, der varieres imellem. Alligevel fortjener Shores Of Null ros for gode ideer og teknisk kunnen, og om de også kan levere varen live, kan man opleve i maj, hvor de spiller på Dark Mental Festival i København.

Tracklist:
1. 0x0000
2. Kings Of Null
3. Souls Of The Abyss
4. Night Will Come
5. Ruins Alive
6. Quiescent
7. The Heap Of Meaning
8. Time Is A Waste Land
9. Pain Masquerade
10. Eudaemonia
Samlet spilletid: 45:46

Læs mere...

Ancient Ascendant - Echoes And Cinder

Efter debutskiven “The Grim Awakening” fra 2011 og EP’en “Into The Dark” fra 2012 er engelske Ancient Ascendant klar med deres andet album, der har Candlelight Records i ryggen.

Briterne bygger deres musik på Death Metal, men de spiller ikke bare stilen som vor mor lavede den. I stedet blander de dele fra Thrash og Black i puljen sammen med melodiske elementer og brudstykker af mere klassisk Heavy Metal. Det giver afveksling, men bliver spillet uden, at det koster kraft – den er der hele vejen igennem. Derfor holder numrene et højt niveau, uanset om det gælder de seje guitarer i ”Patterns Of Bane”, dynamikken i “Riders” eller de sarte toner i ”Embers”. Men Ancient Ascendant har også en meget hård kant, når Alex Butler lader sin grumme vokal lyde for alvor. At den ville gøre sig godt i Black Metal sammenhæng, får man demonstreret flere steder, især når tempoet sættes i vejret.

Men speed er ikke albummets eneste vej til go’ Metal, for uanset tempo og dominerende stilart gør Ancient Ascendant det godt. Det er især denne bredde, der gør ”Echoes And Cinder” til et stærkt album. Jeg har ikke mange ting at kritisere, så skiven kan uden forbehold anbefales – og måske debutskiven også skulle have et lyt?

Tracklist:
1.Crones To The Flames
2.Patterns Of Bane
3.Riders
4.Fueling The Flare
5.Embers
6.To Break The Binds
7.The Toll Of Mourning
8.Caged In Tunnels Of Time

Samlet spilletid: 47:03

 

Ancient Ascendant - Patterns of Bane

Læs mere...

Earth Crisis - Salvation of Innocents

Selv om medlemmerne af Earth Crisis er ved at være nogle bedagede herrer, brænder de stadig så meget for musikken, at de med jævne mellemrum må slippe et album løs. Med titlen har de også indikeret, at der ikke er ændret i deres holdninger, for teksterne kredser om uretfærdigheder som dyreforsøg og lignende. Og når det gælder musikken, kunne jeg trække kortet med gamle hunde og nye tricks, for heller ikke her har Syracuse-bandet skiftet stil. De blander stadig Hardcore og Metal, og de har ikke glemt hvordan man gør det sejt! Specielt når Hardcore-delen har overtaget og tempoet er højt, rykker det for alvor – det illustreres glimrende i åbningsnummeret. Men også i de mere Metaltunge skæringer kører det, ikke mindst takket være sangeren Karl Buechner; han er bare udstyret med én af den slags mandfolkevokaler, der hele tiden lyder voldsom og overbevisende på den fede måde.

Desværre kan han ikke rette op på de numre, hvor energien halter – ikke fordi de mangler tempo eller tyngde, men fordi de ikke rigtigt flytter sig. Der er ikke mange af dem, men nok til at de dæmper oplevelsen som helhed.

I pressematerialet er Earth Crisis specielt stolte af den ekstra store frihed, de har haft under indspilning af denne skive, som er blevet til uden det sædvanlige tidspres. Det har nu ikke udmøntet sig i noget ekstraordinært, for selv om albummet indeholder rigtig stærke numre, er der også et par bremseklodser imellem. Derfor formår det ikke at distancere sig fra forgængeren “Neutralize the Threat” fra 2011, så karakteren bliver derfor ikke højere.

Tracklist:
1. De-Desensitize
2. Out Of The Cages
3. Shiver
4. The Morbid Glare
5. Razors Through Fles
6. Depraved Indifference
7. No Reason
8. The Pallid Surgeon
9. Devoted to Death
10. Into Nothingness
11. Tentacles of The Altering Eye
12. Final Breath


Samlet spilletid: 35:52

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed