fbpx

Ihsahn - Pharos

Ofte går jeg udenom EP’er, fordi de sjældent giver et fyldigt billede af kunstneren bagved. Men Ihsahn er ikke hvem som helst, og "Pharos” er på forhånd præsenteret som et modstykke til ”Telemark”, som udkom tidligere i år.
Og det med modstykke skal forstås bogstaveligt, for hvor forgængeren var hård i kanten, er de fem numre på den nye EP anderledes lette at gå til. Der åbnes med tre nye numre, og afsluttes med to covernumre, men dem kommer jeg til.
De to første numre er afdæmpede og kan nærmest karakteriseres som Pop – man ville aldrig have gættet på, at de stammer fra en kunstner med rødder i den Sorte Metal …
Så er der straks mere kød på titelnummeret, som ganske vist starter stille, men hvor omkvædets storladne, nærmest majestætiske arrangement har noget spændende over sig.
Og så til de to covernumre, som begge ligger tæt på originalerne, og som begge er overraskende valg. Det første er Portisheads ”Roads” som Ihsahn synger fint, men hvor jeg alligevel savner de skarpere rytmer og især Beth Gibbons’ vokal.
Så går det noget bedre med det sidste nummer, som er et cover af ”Manhattan Skyline”, som A-ha udgav i 1987. Her får Ihsahn hjælp af Einar Solberg fra Leprous, som leverer en vokal tæt på Morten Harkets original.
”Pharos“ er en velproduceret og velspillet udgivelse, men samlet set er det lige en tand for poppet til min smag. Jeg krydser derfor fingre for, at Ihsahn har fået afløb for sine Popideer, og nu vender tilbage til hårdere toner.

Tracklist:
1. Losing Altitude
2. Spectre At The Feast
3. Pharos
4. Roads (Portishead) 
5. Manhattan Skyline (A-Ha) featuring Einar Solberg of Leprous
Samlet spilletid: 24:30

Læs mere...

Atavist - III: Absolution

Engelske Atavist blev dannet i 2004, men efter udsendelse af de to albums ”Atavist” og ”II: Ruined” i hhv. 2006 og 2007, valgte man at gå hver til sit. Denne stilstand varede til 2017, hvor bandet blev gendannet, og nu er klar med første udspil derefter: ”III: Absolution”.
Albummet indeholder fire numre, som stilmæssigt passer sammen to og to. Således startes og sluttes der med Doom, som er blandet med store mængder Post Black Metal, mens Doom-genren får lov at optræde i sin rene for i de to mellemliggende tracks.
Samtidig er der store forskelle i kvaliteten af de to sæt numre: Den rene Doom er meget tung og dyster, vokalen er grum, og stemningen meget mørk. På papiret er det Doom lige efter bogen, men i praksis er det meget ensidigt og bliver hurtigt direkte kedeligt.
Så er der noget mere at komme efter, når stilarterne blandes, her er det især de meget fine stemninger, der hjælpes på vej af bl.a. strygere, der scorer point. Samtidig raller og brøler vokalen som en stærk modsætning; det giver fremdrift og variation.
Samlet set er det derfor et blandet billede, Atavist efterlader på deres come-back album. Jeg håber, at det skyldes den lange pause, og at vi kan forvente noget mere helstøbt fra englænderne næste gang.

Tracklist:
1. Loss
2. Struggle
3. Self-Realisation
4. Absolution
Samlet spilletid: 58:17

Læs mere...

Shrapnel - Palace For The Insane

Efter at have fejret deres 10 års jubilæum med en EP sidste år, er engelske Shrapnel nu klar med deres tredje fuldlængde. Det markerer også en udvidelse til en kvartet, for efter en del forskellige folk på pladsen som bassist, har Aarran Jacky Tucker overtaget både instrumentet og den vokale front.
Bandet fortæller selv, at de denne gang har bevæget sig udenfor deres comfort zone, men det er i så fald et meget lille skridt. De fastholder nemlig deres klassiske Thrash Metal helt som jeg husker det fra debutskiven ”The Virus Conspires” fra 2014. Helt efter bogen betyder det et møde med skarpe guitarriffs og et opskruet energiniveau. Vokalen er hørt mere markant, men passer fint til stilen, ikke mindst når den får hjælp af korte og skarpe kor.
Teksterne har denne gang fået bredere perspektiv, så de både når omkring politik, historie og Aleister Crowley, men det flytter ikke helheden – dels skal man lytte godt efter for at få fat i ordene, dels er der ingen, der leder efter litterære perler i Thrash Metal.
Her tæller energi og slagkraft langt mere, og begge dele leverer englænderne fra Norwich – men ikke så meget mere end det. De fleste numre er stangvare, og de personlige træk på albummet sørger de to guitarister Nathan Sadd og Chris Martin for: Deres lækre guitarsoli leveres både en- og tostemmigt, og det redder den sidste halve stjerne til et album, som ellers ligger på det jævne.

Tracklist:
1. Might Of Cygnus
2. Salt The Earth
3. Vultures Circle
4. Cannibal
5. Begin Again
6. Bury Me Alive
7. Turn Off The Lights
8. Infernal Choir
9. The Mace
10. Violent Now, Forever
11. Future Sight
12. Palace For The Insane
Samlet spilletid: 54:12

Læs mere...

Winterfylleth - The Reckoning Dawn

Siden Winterfylleth debuterede med “The Ghost of Heritage” i 2008, har bandet hvert andet år udsendt et nyt studiealbum – præcision som et schweizisk urværk. Winterfylleth er nu ikke fra alpelandet, men Manchester i England, og har taget navn efter den gamle engelske betegnelse for oktober måned.
På deres syvende studiealbum tilbringer briterne det meste af spilletiden med at vise deres bud på, hvordan traditionel Black Metal skal lyde. Det giver (selvfølgelig) plads til masser af blastbeats og hurtige guitarer, som ledsager en olm vokal. Opbygning og fremførelse er helt efter bogen, men Winterfylleth varierer deres udtryk fint via temposkift og forskelligt arrangerede omkvæd. Det fungerer udmærket, men adskiller sig ikke meget fra, hvad man ellers hører indenfor genren.
Derfor er det mere interessant at rette blikket mod de numre, hvor bandet afviger. Det sker mest markant i ”Absolved in Fire”, som starter med en akustisk guitar, inden et lidt sørgmodigt strygeinstrument tager over og skaber en flot stemning, som brydes da Metalelementerne kommer ind. Samlet giver det en fin kontrast mellem det stille og det vilde, som genfindes i mindre omfang i ”Betwixt Two Crowns” og “In Darkness Begotten”.
Ved at indføre disse mentale åndehuller i den voldsomme Metal breder Winterfylleth deres udtryk så meget, at det lige netop hæver et ellers ret ordinært album op over middel.

Tracklist:
1. Misdeeds of Faith
2. A Hostile Fate (The Wayfarer, Part 4)
3. Absolved in Fire
4. The Reckoning Dawn
5. A Greatness Undone
6. Betwixt Two Crowns
7. Yielding the March Law
8. In Darkness Begotten
Samlet spilletid: 57:09

Læs mere...

Ihsahn - Arktis

Efter tiden med Emperor har Ihsahn koncentreret sig om sin solokarriere, og nu, 10 år efter udgivelse af debutskiven ”The Adversary”, udsender han sit sjette album, som har fået titlen ”Arktis”.

Her viser nordmanden sin vanlige stil med numre, der betjener sig af mange forskellige elementer, og derved frembringer stor musikalsk bredde. Numrene er kendetegnet ved at veksle i både tempo og intensitet, ligesom udtrykkets hårdhed ofte skifter. I åbningsnummeret blandes Metal med mere svævende udtryk, mens ”Pressure” bygger på symfoniske elementer.

Frontvokalen er gennemgående ret grum og lidt hvæsende, men den bliver mere end udlignet af omkvædenes kor, som er meget flotte og rene. Det afholder ikke Ihsahn fra at arbejde med mere direkte Metal; ”My Heart Is Of The North” og især ”Until I Too Dissolve” indeholder fine guitarriffs med udmærket power. Men også electro indslagene i ”South Winds” fungerer godt, desværre bremset af et kedeligt omkvæd.

I den sidste ende er det slutspurten med de tre sidste numre, der sikrer albummet en placering over middel: numrene er alle ret afdæmpede, men via stærke melodier og sikker brug af mange forskellige instrumenter vokser de i styrke og omfang. Det er meget intelligent tænkt og udført, og en væsentlig grund til, at jeg kan give ”Arktis” min anbefaling.

Tracklist:
01. Disassembled
02. Mass Darkness
03. My Heart Is Of The North
04. South Winds
05. In The Vaul
06. Until I Too Dissolve
07. Pressure
08. Frail
09. Crooked Red Line
10. Celestial Violence
Samlet spilletid: 57:20

 

Læs mere...

Vision Of Disorder - Razed To The Ground

Det er efterhånden mere end 20 år siden Vision Of Disorder trådte ind på Hardcore scenen i New York, og i løbet af karrieren har bandet vist den tilhørende attitude. Det har ikke bare resulteret i kontrakter for et utal af pladeselskaber, men også pause og egentlig opløsning. 2012 var året for gendannelse og et comeback album, som nu, 3 år efter, får en efterfølger.

Pausen har ikke bremset bandets energi, for der brages løs med Hardcore af høj klasse: I ”Heart Of Darkness” sker det i højt tempo; i ”Hours In Chaos” og ”Electric Sky” kommer der power fra de seje guitarer, mens der i ”Razed To The Ground” tilføjes et skud Metal. I alle numre skriger og brøler sangeren Tim Williams vildt og voldsomt. Det er ofte på kanten af hvad jeg kan holde ud, men det giver power og bliver udglattet af udmærkede rene vokaler.

Dem kommer der flere af på albummets anden halvdel, hvor flere numre har mere karakter af Metalcore end Hardcore. Det betyder en kvalitetsmæssig nedgang, for enten er numrene lidt knudrede, eller også er vokalerne bare uinteressante. Begge dele trækker oplevelsen ned, og selv om bandet i slutnummeret ”Amurdica: A Culture Of Violence” vender tilbage til udgangspunktet, efterlader albummet mig med ønsket om at Vision Of Disorder fremover vil koncentrere sig om Hardcore.

Tracklist:
01. Heart Of Darkness
02. Hours In Chaos
03. Electric Sky
04. Razed To The Ground
05. The Craving
06. Cut My Teeth
07. Red On The Walls
08. Nightcrawler
09. Severed Wing
10. Amurdica: A Culture Of Violence
Samlet spilletid: 40:57

 

Læs mere...

Abigail Williams - The Accuser

Personen bag navnet Abigail Williams var fra en ung pige, som spillede en hovedrolle i en hekseproces i byen Salem, Massachusetts i 1692. Bandet af samme navn startede i 2004 i Arizona, og har været opløst og gendannet med forskellige besætninger flere gange. Det har resulteret i en usædvanlig lang liste med tidligere medlemmer, men alligevel har bandet regelmæssigt udsendt albums. Nummer fire af slagsen er sluppet løs, og det bærer den truende titel ”The Accuser”.

Med historien bag navnet er det ingen overraskelse, at Abigail Williams spiller Black Metal, nærmere bestemt af den traditionelle slags. Det betyder voldsomme angreb på lytterens sanser, som genereres via traditionel instrumentering. Vokalen er naturligvis skærende, men hælder mod det skrigende, og er derfor ret anstrengende i længden. Til gengæld rammer den plet, når der også ralles, som det sker i ”Godhead”; da nummeret samtidig har højt tempo og voldsom gang i stortrommerne, er det albummets bedste.

Ellers satses der mest på at skabe rå og dystre stemninger, men det giver kun pote i begrænset omfang: Ud over det undergrundsagtige er der ikke meget at komme efter i musikken. Stilen rammer amerikanerne fint nok, men der er ikke mange højdepunkter at glæde sig over, og ”The Accuser” ryger stille og roligt ned i bunken af albums, som man ikke behøver at bruge krudt på.

Tracklist:
1. Path Of Broken Glass
2. The Cold Lines
3. Of The Outer Darkness
4. Will, Wish And Desire
5. Godhead
6. Forever Kingdom Of Dirt
7. Lost Communion
8. Nuummite
Samlet spilletid: 45:34

 

Læs mere...

Nuclear - Formula For Anarchy

Nuclear har eksisteret siden 2003, men i virkeligheden går medlemmernes fælles historie endnu længere tilbage. Det udsprang nemlig af bandet Escoria, som var på banen fra 1995 til 2001. De første af bandets nu fire albums udkom kun i hjemlandet Chile, men en ny kontrakt med engelske Candlelight Records åbner nu for en bredere udbredelse.

Det står hurtigt klart at sydamerikanernes formel for musik er meget enkel; de spiller en meget traditionel udgave af Thrash Metal. Og det sker med al den energi og tempo, som hører sig til, ligesom vokalen har den rigtige skarphed.

Med hensyn til musikken kan jeg blot konstatere, at chilenerne kan deres Slayer, deres tidlige Metallica og hvem man ellers kan komme i tanke om af gamle genreskabere. Til gengæld kan de ikke så meget andet, for man skal have fat i et ualmindeligt kraftigt forstørrelsesglas for at finde selvstændige bidrag til genren. Det er heller ikke nødvendigt, det er ikke et must at genopfinde musikken. Men selv om man kører stilen helt straight, må man kunne forlange en vis grad af variation igennem albummet, og her kniber det en del for Nuclear. Numrene kører meget ens, og selv om de enkeltvis fungerer udmærket, kommer man hurtigt til at kede sig en smule. Derfor er det kun bandets power, der redder de 3 stjerner hjem, ”Formula For Anarchy” er hurtigt ude af mit system igen.

Tracklist:
01. Offender
02. Confront
03. Scam 38
04. Self-Righteous Hypocrites
05. Corproate Corruption
06. Waging War
07. Killing Spree
08. Left For Dead
09. Tough Guy
10. When Four Means None
Samlet spilletid: 28:31

 

Læs mere...

C.R.O.W.N. - Natron

Tre mand med guitarer og en trommemaskine. Det er den ultrakorte beskrivelse af bandet C.R.O.W.N., som stammer fra Frankrig, har eksisteret siden 2011 og med ”Natron” udsender det andet album. Alle numre er skrevet af Stephane Azam, som også har stået for optagelserne.

Den korte beskrivelse ovenfor er selvfølgelig ikke dækkende for bandet og dets musik; så langt fra, endda. C.R.O.W.N. holder sig nemlig ikke til en enkelt genre, men blander flere på kryds og tværs. Et godt billede af bandets musikalske univers giver nummeret ”Wings Beating Over Heaven”, som ikke kun indeholder alle de musikalske byggeklodser, men samtidig er albummets bedste nummer. Det starter med Metal i pænt højt tempo, hvor vokalen er aggressiv og lydbilledet lidt distanceret. Så skiftes der over til meget tunge rytmer, som langsomt tramper afsted; disse afbrydes midt i nummeret af elektroniske elementer, der skaber en lidt drømmende stemning. Herefter vokser nummeret igen i intensitet og tempo, for at returnere til det voldsomme udgangspunkt. Det hele er meget fint afbalanceret og meget spændende. 

De øvrige numre minder i forskellig grad om det beskrevne, og når tung Metal og Electro balancerer, er resultatet godt. Desværre er der numre hvor elektronikken tager over, og så mister jeg interessen, ikke mindst fordi disse skæringer er til den poppede side. Hvis franskmændene kunne nedtone dén side af sagen, så …

Tracklist:
1 Serpents
2 The Words You Speak Are Not Your Own
3 Wings Beating Over Heaven
4 Fossils
5 Apnea
6 Tension Of Duality
7 Flames
Samlet spilletid: 49:05

 

Læs mere...

Demon Lung - A Dracula

For de fleste mennesker som besøger Las Vegas, er besøget i Nevada-byens lysshow en glad og positiv oplevelse. At det kan se anderledes ud for de faste beboere, er Demon Lung et godt eksempel på: Det temamæssige udgangspunkt for deres andet album er Juan López Moctezumas horrorfilm ”Alucarda” fra 1977, som Demon Lung bruger til at fortælle en historie om kærlighed, bedrag, død og ødelæggelse. Det er dystre sager, som suppleres glimrende af den tunge Doom, der udgør den musikalske side af ”A Dracula”.

For at optage albummet har bandet været i Oregon hos producer Billy Anderson, som har iklædt de 8 numre en lidt grynet produktion, der giver helheden et skær af noget gammeldags. Produktionen placerer både sangerinden Shanda Fredrick og rytmegruppen langt tilbage i lydbilledet, så de forvrængede guitarer kommer til at dominere begivenhederne. Det er en tilgang man ofte hører i denne genre, og det forstår jeg godt - På den måde understreges det mørke i musikken, hvilket igen forstærker albummets koncept.

Numrene er naturligvis præget af de tunge anslag på instrumenterne, men der bliver også smidt mere stille passager med tilsvarende instrumentering ind imellem tyngden. Det giver afveksling, og det er også tiltrængt. De tunge elementer bliver nemlig ikke varieret synderligt, og albummet skal lyttes igennem en del gange, før det lykkes at skelne de enkelte tracks fra hinanden. Derfor bliver ”A Dracula” aldrig det store oplevelse, men placerer sig i katergorien Godkendt, men så heller ikke mere.

Tracklist:
1.Rursumque Alucarda
2.Behold, the Daughter
3.I Am Haunted
4.Gypsy Curse
5.Deny the Savior
6.Mark of Jubilee
7.Rursumque Adracula
8.Raped by the Serpent
Samlet spilletid: 44:44

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed