fbpx

Godhead Machinery - Monotheistic Enslavement

Efter at have forladt Misericordia startede guitaristen Kail Karlsson Godhead Machinery tilbage i 2014. På debutalbummet ”Ouroboros” var bandet en duo, men på det efterfølgende ”Aligned to the Grid” var besætningen vokset til en kvintet. Det er den også på det nye album, selvom trommeslageren Krzysztof Raczkowski fra Vader kun er med som gæst.
Som på bandets øvrige udgivelser kredser albummets tekster om religionens afsmitning på samfundets moral, politik og generelle adfærd. Det sker ikke overraskende til en musikalsk side, som er hentet i den Sorte afdeling, og som primært betjener sig af genrens standard elementer. Til gengæld følger sammensætningen ikke vante opskrifter, her har Karlsson & Co. deres egne ideer. Det betyder, at musikken grundlæggende bevæger sig fremad i adstadigt til moderat tempo, uantastet at trommerne flere steder blaster løs til den store guldmedalje. Det giver en lidt underlig situation, hvor de to elementer kører hver sit løb i stedet for at støtte hinanden: kun i det ret lange slutnummer er der enighed om retning og tempo.
De pludselige skift i musikken forstærkes af, at den ellers fint brølende vokal samtidig nærmest bliver proklamerende – Det understreger sikkert teksternes budskab, men gør ikke noget godt for oplevelsen. Det er der heller ikke så meget andet, der gør, så albummet ender som en skuffelse for mig.

Tracklist
01. Sovereign Of Nullity
02. Ethereal
03. Dethroned
04. Orbis Non Sufficit
05. Upon His Deceitful Star
06. Helion
07. Monotheistic Enslavement
Samlet spilletid: 36:19

Læs mere...

Autokrator - Persecution

Loïc Fontaine (Guitars og Bas) og David Bailey (Vokal) udgør tilsammen Autokrator, som har eksisteret siden 2014. På deres fjerde album, ”Persecution”, er temaet de lidelser, som kristne måtte udstå under forskellige romerske kejseres herredømme. Som på forgængeren ”Hammer of the Heretics” er Kevin Paradis hyret ind til at klare trommerne.
Via elementer fra både Death- og Black Metal bygger franskmændene den ofte beskrevne mur af Metal: Tunge guitarer og voldsomme trommer udgør i fællesskab en sammenhængende enhed, der virker tættere når man lægger den dybt growlende vokal og en meget massiv produktion oveni.
For hvert track man gennemlytter, synes muren at blive både højere og tykkere, for det er stort set den samme skabelon, der benyttes hver gang. Da musikken samtidig er støvsuget for ethvert tilløb til melodisk indhold, skal man virkelig være hårdhudet for ikke at længes efter variation.
Den kommer i sidste øjeblik, for i slutnummeret ”Apocalypsis” skiftes der stil: Musikken er anderledes gennemsigtig og pompøs, mens den ledsager en messende tale på latin. Det er meget anderledes, men kan ikke ændre ved, at Autokrator på ”Persecution” satser alt for meget på at være voldsomme og truende, og alt for lidt på at underholde lytteren.

Tracklist:
01. De Gloria Martyrum Et Confessorum
02. The Great Persecution
03. DCLXVI
04. Antechristus
05. Caesar Nerva Traianus
06. Apocalypsis
Samlet spilletid: 34:07

Læs mere...

Crocell - Funeral Bliss

Da Crocell trådte et skridt tilbage, og betragtede det nye materiale, de havde arbejdet på, opdagede de en tendens: Rent stilmæssigt faldt numrene i to forskellige kategorier, så man valgte at udgive dem som 2 separate EP’er. De 4 numre på emnet for denne anmeldelse, ”Funeral Bliss” er produceret af Jacob Bredahl i Dead Rat Studio og mastered af Brad Boatright i Audiosiege.
”Marching as One” åbner ballet med et stærkt drive og en Rock’n’Roll agtig stemning, selv om nummeret hører til i den Sorte afdeling. Der er rigtig godt med punch i handsken, og nummeret er en stærk åbner. Det efterfølgende ”Scornful” er af en helt anden støbning; i perioder er der knald på, men nummeret mangler flow, og virker lidt stillestående.
Det kan man til gengæld ikke sige om ”Rapture”, som styrter afsted med hamrende duga-rytmer. Oveni købet rummer nummeret udgivelsens største indhold af melodi i form af en flot guitarsolo.
I slutnummeret skiftes der igen stil, for tempoet er lavere og guitarerne sejere i titelnummeret. Til gengæld bliver jeg ikke rigtig fanget af det, trods et udmærket drive og ekstra gang i stortrommerne i nummerets anden halvdel.
I forhold til indholdet på dens alter ego, er musikken på denne EP lidt mere flydende, lidt mere groovy, og ikke helt så hårdt skåret. Til gengæld bliver jeg ikke for alvor ramt af indholdet, og jeg tænker på, om ikke Crocell havde fået mere ud af materialet, hvis det var samlet i ét album i stedet for 2 EP’er.

Tracklist:
1. Marching as One
2. Scornful
3. Rapture
4. Funeral Bliss
Samlet spilletid: 19:31

Læs mere...

Crocell - Baptized in Bullets

Da Crocell trådte et skridt tilbage, og betragtede det nye materiale, de havde arbejdet på, opdagede de en tendens: Rent stilmæssigt faldt numrene i to forskellige kategorier, så man valgte at udgive dem som 2 separate EP’er. De 4 numre på emnet for denne anmeldelse, ”Baptized in Bullets”, er produceret af Quentin Nicollet i Black Sun Audio og mastered af Brad Boatright i Audiosiege.
Fra åbneren ”Chariots of Hellfire” står det klart, at Crocell har trimmet deres stil mere i retning af ren Black Metal; der er fart over feltet med blastbeats og det hele, men til gengæld er der ikke meget melodi – Den findes primært vævet ind i guitarernes tremoloanslag; det samme gælder for ”Lustrous Bayonets”, som desværre er lidt anonym. Så er det mere smæk for skillingen i ”Cauldron of Attrition”, hvor guitarerne igen både står for power og melodi. I det afsluttende ”By Demons and Devils” bliver der heller ikke lagt fingre imellem; igen blastes der løs af et godt hjerte.
Som nævn er den Sorte Metal denne gang mere rendyrket, og de 4 numre oser af tempo og power. Til gengæld er mængden af melodi til at overskue, hvilket gør musikken lidt indadvendt. Da der samtidig mangler drive og flow flere steder, rammer EP’en ikke helt Århus-bandets normale niveau.

Tracklist:
1. Chariots of Hellfire
2. Lustrous Bayonets
3. Cauldron of Attrition
4. By Demons and Devils
Samlet spilletid: 18:27

 

Læs mere...

Doedsvangr - Serpents Ov Old

Jeg gik glip af debutalbummet ”Satan ov Suns” fra Doedsvangr, som kom i 2017, men det kan jeg råde bod på nu, hvor bandet med ”Serpents Ov Old” udsender deres andet udspil. Samtidig er der debut til guitaristen BST.
Bang! Der startes lige på og hårdt med højt tempo, en mur af guitarer og en vokal, der både brøler og raller. Med det er der åbnet for en omgang Black Metal; en genre, hvor bandmedlemmerne også har markeret sig i andre sammenhænge. Stilen fortsætter de næste par numre, hvor der med lavere tempo satses lidt mere på seje guitarer. Denne stil er dominerende, når man betragter det samlede album, og fungerer også udmærket.
Trods udmærkede resultater i mellemtempo, rykker det bogstaveligt en tand hårdere, når Doedsvangr sætter tempoet i vejret. Det viser bandet i ”Imperialis”, som kører virkelig godt, og sætter endda trumf på: I ”Black Dragon Phoenix” og det efterfølgende ”Carrier Of Heads” kombineres det bedste fra begge verdener, så de to tracks fremstår som albummets højdepunkt.
Men ikke alle numre fungerer lige godt, og et par steder bliver der trådt lige lovlig meget vande. Det trækker oplevelsen lidt ned, men som helhed er ”Serpents Ov Old” et godt udspil i den Sorte stil fra den internationale konstellation.

Tracklist:
01. Serpents Ov Old
02. As The Rivers Bleed Their Blessings
03. Flagelist
04. Imperialis
05. White Finger
06. Black Dragon Phoenix
07. Carrier Of Heads
08. The Salt Marsh
09. Poisonous Tides
Samlet spilletid: 44:50

 

Læs mere...

Zornheym - The Zornheim Sleep Experiment

Zorn er manden bag det svenske band Zornheym, som han startede i 2014 efter at have forladt Dark Funeral. Hele ideen omkring projektet er, at fortælle grusomme historier fra den fiktive sindssygeanstalt Zornheim. De første fortællinger udkom på albummet "Where Hatred Dwells and Darkness Reigns" i 2017, og nu fortsætter Zorn & Co. på ”The Zornheim Sleep Experiment”.
Til det filmagtige set-up har Zornheym valgt en blanding af Death – og Black Metal, som udstyres med en overbygning af symfoniske elementer. Det giver naturligt et stort lydbillede, men ikke helt så ekstremt, som man ofte hører det – tænk XL i stedet for XXL. Med disse rammer på plads kaster bandet sig ud i at fortælle gyserhistorier, som man kender det fra f.eks. Cradle of Filth og King Diamond. Det betyder også, at musikken er skubbet i baggrunden i forhold til vokalerne, hvilket får den til at fremstå mindre hård, end den egentlig er – en tendens der forstærkes af, at de enkelte instrumenter ikke altid står helt skarpt i lydbilledet. Og det er ellers ikke fordi musikken mangler power; der bliver ikke lagt fingre imellem, ligesom tempoet varierer fra det langsomme til det godt opskruede.
Men historien om Zornheim og dets stakkels beboere er det primære på albummet, og der fokuseres derfor mere på at skabe uhygge med små klokkelyde og hviskende stemmer. Det er udmærket skruet sammen, men jeg vil stadig helst have mine gys på film.

Tracklist:
01. Corpus Vile
02. An Evil Within
03. Dead Silence
04. Keep The Devil Away
05. Slumber Comes In Time
06. Black Nine
07. The Veiling Of Bettelheims Eye
08. The Revelation
09. Keep Cutting
10. The Madness That Lurks Within (Epilogue)
Samlet spilletid: 36:59

 

Læs mere...

Modern Rites - Monuments

Modern Rites er et nyt projekt, som sikkert kommer som lidt af en overraskelse for de fleste. Bandet består af guitaristen Berg fra det Schweiziske band Aara og den amerikanske multiinstrumentalist og sanger Jonny Warren, som står bag projektet Kuyashii. De to begyndte at udveksle ideer over nettet, og disse har nu udmøntet sig i debutalbummet ”Monuments”.
I de 72 sekunder, som den instrumentale intro varer, holdes lytteren hen i uvished om bandets stil, men fra de første takter af ”Vigilance Eternal” står det klart, at de to har valgt den Sorte Metal. Normalt for genren betyder det en kombination af melodiske og brutale elementer, og sådan er det også hos Modern Rites: Det brutale er klart fremherskende, når musikken i opskruet tempo brager afsted, og vokalen skiftevis hvæser og skriger ud mod lytteren. De eneste bidrag på den melodiske side står Berg for, når han fletter melodier ind i sit guitararbejde; især ”Vigilance Eternal” nyder godt af det.
Desværre skal vi helt hen til slutnummeret for at finde tilsvarende interessant indhold. I de mellemliggende numre mangler der hverken tempo eller energi, men det hele følger kendte veje, og markerer ikke noget nyt. Det efterlader mig lidt skuffet, for jeg havde håbet, at de to musikere havde fået mere ud af deres fælles anstrengelser.

Tracklist:
01. Intro
02. Vigilance Eternal
03. Black Wolf
04. Unburdened
05. Self Synthesis
06. Nothing Left To Give
07. Machine Paradox
Samlet spilletid: 36:37

Læs mere...

Kryptan - Kryptan

Kryptan er endnu et eksempel på, at ikke alt, hvad der står i pandemiens skygge, er skidt. Bandet blev startet i starten af 2020 af Mattias Norrman (guitar, bas, keyboards), og med sig har han Alexander Högbom (vokal) og Samuel Karlstrand (trommer). Norman står for al musik, Högbom har skrevet teksterne og det hele er indspillet i Glashuset Studio i Ludvika, Sverige.
Bandets selvbetitlede EP bliver sat i gang med noget af en magtdemonstration: Åbningsnummeret ”A Giant Leap For Whoredom” afvikles i et vildt opskruet tempo, som automatisk får mig til at mindes klassikeren ”Panzer Division Marduk” – det er sjældent, at man hører en lilletromme blive pryglet så ekstremt! Infernoet afbrydes kun kortvarigt af keyboards, så er det afsted igen. Högbom bidrager med en skrigende vokal, som er overraskende varieret, og som passer perfekt ind i helheden.
I de næste numre fortsættes stilen, selvom der er variationer: ”Bedårande barn” har flere keyboard elementer og en lidt gyngende rytme, mens ”Blessed Be The Glue” byder på lidt mere sejtrækkende guitarer. Endeligt rundes der af med ”Burn The Priest”, der er i samme stil som EPens start.
De 4 numre på EPen er benhårdt produceret og nådesløst eksekveret klassisk Black Metal. Hvad de mangler i integration af melodier og variation, kompenseres med vanvidstempo og vild energi. Jeg kan li’ det, og ser frem til et album fra Kryptan.

Tracklist:
1.A Giant Leap For Whoredom
2.Bedårande barn
3.Blessed Be The Glue
4.Burn The Priest
Samlet spilletid: 21:32

 

Læs mere...

Night Crowned - Hädanfärd

Her går det stærkt: Debutalbummet fra svenske Night Crowned ligger kun et år tilbage i tiden, men alligevel er bandet klar med deres anden udgivelse i fuld længde. Oprindeligt var det planen, at lave et dobbeltalbum med hhv. svenske og engelske tekster, men til slut har man besluttet sig for at nøjes med den svenske version.
Night Crowned har ikke kun travlt, når det gælder udgivelser, for generelt afvikles numrene i pænt opskruet tempo. Det starter i åbningsnummeret, hvor trommerne hamrer knivskarpt afsted, mens Ken Romlins hvæsende stemme skærer igennem rummet. Der er virkelig knald på, og man kan hurtigt komme til at drage den konklusion, at albummet kun er for de hårde drenge. Men billedet snyder, for når man lytter videre, begynder der at dukke mere medgørlige melodiske elementer op i den hårdtpumpede helhed.
Disse kommer i flere udgaver: Som glimrende guitarparter, der nærmest fungerer som nummerets rygrad; her er ”Ett Gravfäst Öde” et godt eksempel. Ellers tilføres melodi ved tremoloanslag på guitaren – Det klassiske trick høres bl.a. i ”Fjättrad”. Endelig er der ”Rex Tenebrae”, hvor en afdæmpet afstikker fra det brutale pludselig udmunder i et afsnit med ren vokal – endda en ret poppet en af slagsen.
Ser vi bort fra det sidste eksempel, fungerer de melodiske indslag rigtig godt; de dæmper de voldsomme elementer så de giver mere musikalsk bredde, end de koster hårdhed – Det er en temmelig stærk præstation af Night Crowned, og er bestemt et lyt værd.

Tracklist:
01. Nattkrönt
02. Rex Tenebrae
03. Fjättrad
04. Ett Gravfäst Öde
05. Hädanfärd
06. Gudars Skymning
07. Människans Förfall
08. Grått & Ödelagt
09. Enslingen
Samlet spilletid: 44:45

Læs mere...

Withered - Verloren

Fem år er der gået siden det seneste album fra Withered; en periode, hvor Dan Caycedo og Rafay Nabeel er kommet til som nye medlemmer på hhv. guitar og bas. Som på forgængeren ”Grief Relic” har bandet også denne gang selv stået for produktionen.
Jeg var lidt spændt på, om tilgang af nye medlemmer ville ændre den uvenlige fremtoning, jeg tidligere har hørt fra bandet, men jeg skulle ikke lytte længe for at kunne fastslå, at det ikke er tilfældet. Withered fastholder deres utilnærmelige stil, som baserer sig på Death Metal, men også betjener sig af elementer hentet i Doom og Black Metal. Det hele flettes sammen af en vokal, der både klarer growl, hvæsen og endda ren sang. På papiret er disse elementer et godt udgangspunkt for Metal efter min smag, men i Withereds tilfælde går kabalen ikke op. Det skyldes primært måden, man sammensætter numre på: Hvor tracks som ”The Predation” og ”Dissolve” forløber nogenlunde lineært, er de fleste andre usammenhængende med underlige afbræk, der ødelægger ethvert tilløb til at bringe drive ind i numrene. Det bliver hurtigt småkedeligt at lytte til, og det er ikke fordi der mangler energi – Withered fyrer den af i passager med højt tempo, men det lykkes kun få steder at få tingene til at flytte sig for alvor. Derfor skuffer albummet, og jeg må lange en karakter fra de nederste hylder til amerikanerne.

Tracklist:
1. By tooth in tongue
2. The Predation
3. Dissolve
4. Casting In Wait
5. Passing Through…
6. …The Long Hurt
7. Verloren
8. From Ashen Shores
Samlet spilletid: 44:41

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed