fbpx

Behemoth - And the Forests Dream Eternally

Nye udgivelser fra Behemoth plejer at være ledsaget af en masse aktivitet, men denne her er anderledes: Hverken på bandets eller pladeselskabets hjemmesider er der i skrivende stund information at finde – det er næsten som at have fået fat i et bootleg album. I virkeligheden er der tale om bandets første EP suppleret med en række ekstra numre, så spilletiden ryger godt op over en time.
De ekstra numre er en blanding af live- og demooptagelser, som forstærker følelsen af bootleg, for de varierer rigtig meget i kvalitet, både når det gælder fremførelse og lyd. Set i det lys er det uforståeligt, at nogle numre optræder både 2, 3 og 4 gange – her havde mindre været mere. Men der er heldigvis et par highlights, som tynger vægtskålen i den anden retning: Således er udgaven af ”Pure Evil and Hate” fra Brutal Assault Festival 2000 er et imponerende eksempel på, at et i forvejen vildt nummer får slået turboen til – det er simpelthen Black Metal af højeste klasse!
Men en enlig svale gør ingen sommer, som man siger, og de ekstra numre tilfører ikke tilstrækkeligt til den originale EP. Ret beset har verden ikke brug for dette album, og den tavshed, jeg nævnte i indledningen, er meget passende.

Tracklist:
01: Transylvanian Forest
02: Moonspell Rites
03: Sventevith (Storming Near the Baltic)
04: Pure Evil and Hate
05: Forgotten Empire of Dark Witchcraft
06: Transylvanian Forest (Merry Christless Festival 2017, Poland)
07: Moonspell Rites (Loud Park Festival 2013, Japan)
08: Pure Evil and Hate (Brutal Assault Festival, 2000, Czech Republic)
09: Transylvanian Forest (Pagan Triumph Tour 1996, Netherlands)
10: Transylvanian Forest (Riviera Remont Club 1996, Poland)11:
11: Sventevith (Storming Near the Baltic) (Rehearsal 1994)
12: Moonspell Rites (1993 Preproduction)
13: Pure Evil and Hate (1993 Rehearsal)
14: Moonspell Rites (1993 Rehearsal)
Samlet spilletid: 72:37

Læs mere...

Sunken - Livslede

Sunken er et fem mand stærkt band fra Aarhus, som debuterede med albummet ”Departure” i 2017. Nu er bandet så klar med album nummer to, som udgives på tyske Vendetta Records og bærer titlen ”Livslede”.
Med så markant en titel er det ingen overraskelse, at indholdet er Sort Metal, og den leverer Sunken med både power og flotte stemninger. De enkelte numre er ret lange, så der både bliver plads til fyldige passager domineret af guitarer med tremoloanslag og lige så omfattende afsnit, hvor det stemningsfulde er i centrum. Det er på mange måder lige efter bogen, og med de dansksprogede tekster oveni, lægger Sunken sig meget tæt op ad Solbrud. Godt nok er Martin Skyum Thomasens skrigende vokal ikke helt så skarp som Ole Luks ditto, men det er ikke meget galt.
I første omgang skuffede denne mangel på stilmæssig selvstændighed mig, men i de sidste to numre får Sunken reddet æren. Selv om stilen ikke skifter, er de nærmest svævende stemninger i ”Delirium” virkelig fængslende og beroligende, indtil der langsomt skrues op for energien. Og i det afsluttende ”Dødslængsel” sættes der trumf på; her er melodierne enormt stærke, og nummeret fremstår som albummets højdepunkt. Flere tracks i samme klasse havde resulteret i en bedre bedømmelse.

Tracklist:
01: Forlist
02: Ensomhed
03: Foragt
04: Delirium
05: Dødslængsel
Samlet spilletid: 43:14

Læs mere...

Constellatia - The Language of Limbs

Gideon Lamprecht og Keenan Oakes har allerede sat Sydafrika på kortet med deres projekter Crow Black Sky og Wildernessking, og nu tilføjer de et nyt navn i form af Constellatia, hvis første album er "The Language of Limbs”.
Traditionelt er Black Metal et møde mellem det vilde og rå på den ene side, og det melodiske på den anden, og netop disse modsætninger finder man i Constellatias musik.
Det vises meget fint i åbningsnummeret, hvor en stille og næsten fin guitar ledsager en let brølende vokal, mens trommerne bare pisker derudaf i højt tempo. Vokalen skærpes et par steder, men ellers eksisterer de to modsætninger fredeligt side om side. På et tidspunkt falder trommerne til ro, og den rå vokal udskiftes med en ren og blød version, inden der vendes tilbage til udgangspunktet.
I de tre følgende numre benytter bandet sig af stort set de samme tiltag; de eneste forskelle ligger i varigheden af hhv. de vilde og de melodiske dele. Og netop fordi nogle af de stille passager strækker sig pænt langt, er Black Metal betegnelsen ikke helt dækkende, derfor er der også angivet en Post-sektion.
Tager man numrene hver for sig, er de udmærkede, men fire af slagsen efter næsten samme opskrift er lidt for fantasiløst; her burde Lamprecht og Oakes have smidt lidt flere ideer i gryden.

Tracklist:
1. All Nights Belong to You
2. In Acclamation
3. Empyrean
4. The Garden
Samlet spilletid: 35:01

Læs mere...

Aversio Humanitatis - Behold The Silent Dwellers

Aversio Humanitatis har base i Madrid, hvor bandet blev startet i 2010. Jubilæet for deres 10 årige beståen markerer bandet bestående af A. - Vokal, Bas; S. - Guitar, Bas og J. – Trommer med udgivelse af deres andet udspil i fuld længde.
Som på bandets øvrige udgivelser er det Black Metal, der møder lytteren, og det sker fra starten med eftertryk – Åbningsnummeret afvikles i højt tempo med genrens traditionelle blanding af hurtige guitarer og melodiske indspark.
Sangeren A brøler sig aggressivt igennem de seks numre, og med sine vekslende udtryk får han skabt fremdrift og dynamik på en personlig måde. Det er han desværre ene om, for den musikalske side af numrene følger kendte opskrifter uden, at der tilføjes ret mange selvstændige elementer. Derfor byder numrene ikke på nogen form for nyt, og da deres opbygning også er ret ens, glider de hurtigt i baggrunden uden, at der efterlades nogen form for aftryk hos mig.
Det eneste lyspunkt er og bliver sangeren A, og det er hans fortjeneste, at ”Behold The Silent Dwellers” trods alt får en okay karakter. Jeg håber, Aversio Humanitatis får noget mere selvstændighed ind i deres musik fremadrettet; ellers drukner de i mængden af udgivelser.

Tracklist:
1. The Weaver of Tendons
2. The Presence in the Mist
3. The Sculptor of Thoughts
4. The Wanderer of Abstract Paths
5. The Watcher in the Walls
6. The Scribe of Dust
Samlet spilletid: 35:59

Læs mere...

Revenge - Strike.Smother.Dehumanize

Når man skal opremse lande med markante Black Metal navne, kommer Canada langt nede på listen, men naturligvis findes der også hér en base for Sort Metal. Siden 2000 har Revenge været et af scenens mest ekstreme navne, og på deres sjette studiealbum fortsætter de ikke kun traditionen med en titel bestående af tre ord; de brager også løs med kaotisk Black Metal. James Read er stadig bandets eneste medlem, og står for vokal og diverse instrumenter. Han får hjælp af Vermin, som supplerer på bas og guitar.
Der er gået mere end ti år, siden jeg sidst stødte på bandet, men tiden har ikke gjort udtrykket mere forsonligt. Lige fra første anslag bliver man som lytter bombarderet med fræsende Black Metal i virkelig højt tempo, og musikken skyller nærmest ind over som angrebsbølger. Samtidig leverer Read en dyrisk, bjæffende vokal, som gør det umuligt at forstå teksterne.
Strømmen af vrede og tøjlesløs vildskab afbrydes ind imellem af mere rolige, ofte ret seje passager, men disse varer sjældent mere end få takter, og virker derfor kun som åndehuller, inden det igen går løs med afstraffelse af modtagerens sansesystem.
At det virkelig kræver sin mand m/k at tage imod disse prygl igennem albummets spilletid, skyldes kun i mindre grad musikkens vildskab – den finder man også andre steder. Problemet ligger meget mere i den ensformighed, der hurtigt breder sig og ødelægger oplevelsen – dén kunne jeg godt undvære.

Tracklist:
1. Reaper Abyss (Real Rain)
2. Reign Power (Above All Born)
3. Oath Violator
4. Salvation Smothered (Genocide of Flock)
5. Human Animal
6. Excommunication
7. Lightning Mythos
8. Self Segregation (System Torched)
9. Death Hand (Strike Dehumanization)
10. Apostasy Imposed (Takeover Mode)
Samlet spilletid: 36:50

Læs mere...

...and Oceans - Cosmic World Mother

Da ...and Oceans startede i 1995, var stilen symfonisk Black Metal, men på de albums, som bandet udsendte hen over de næste ti år, skiftede stilen i mere elektronisk retning – endda så meget, at man i 2002 lukkede bandet ned, for at fortsætte under navnet Havoc Unit 3 år senere. I 2017 blev bandet gendannet for at spille udvalgte shows, og med indlemmelse af 3 nye medlemmer er man nu klar med et album.
Man kunne forledes til at tro, at bandet er bange for at blive kaldt tøsedrenge, fordi de har keyboards med; der bliver virkelig hamret igennem, og numrene indeholder ikke meget melodi ud over det, som flettes ind i guitarerne. Keyboardet bidrager også lidt, men det samlede resultat når ikke op på fordums indhold af symfoniske elementer. I stedet er det de brutale sider, der ledsager den noget ensidige vokal.
Tager man et enkelt eller to numre, kan energien alene fastholde interessen, men når man går længere, begynder det at blive kedeligt. Her går finnerne endnu længere, for beskrivelsen ovenfor køres mere eller mindre uændret igennem 10 af albummets 11 numre! Den eneste markante afvigelse findes i det instrumentale ”In Abhorrence Upon Meadows”, som kun består af klaver og keyboards – den afveksling er meget velkommen.
Netop manglen på afveksling er albummets akilleshæl, for selv om jeg er tilhænger af Black Metal med knald på, så bliver det hurtigt for meget. Det trækker oplevelsen ned, så ”Cosmic World Mother” ender som en skuffelse.

Tracklist:
1. The Dissolution of Mind and Matter
2. Vigilance and Atrophy
3. Five of Swords
4. As the After Becomes the Befor
5. Cosmic World Mother
6. Helminthiasis
7. Oscillator Epitaph
8. In Abhorrence Upon Meadows
9. Apokatastasis
10. One of Light, One of Soil
11. The Flickering Lights
Samlet spilletid: 47:30

Læs mere...

Winterfylleth - The Reckoning Dawn

Siden Winterfylleth debuterede med “The Ghost of Heritage” i 2008, har bandet hvert andet år udsendt et nyt studiealbum – præcision som et schweizisk urværk. Winterfylleth er nu ikke fra alpelandet, men Manchester i England, og har taget navn efter den gamle engelske betegnelse for oktober måned.
På deres syvende studiealbum tilbringer briterne det meste af spilletiden med at vise deres bud på, hvordan traditionel Black Metal skal lyde. Det giver (selvfølgelig) plads til masser af blastbeats og hurtige guitarer, som ledsager en olm vokal. Opbygning og fremførelse er helt efter bogen, men Winterfylleth varierer deres udtryk fint via temposkift og forskelligt arrangerede omkvæd. Det fungerer udmærket, men adskiller sig ikke meget fra, hvad man ellers hører indenfor genren.
Derfor er det mere interessant at rette blikket mod de numre, hvor bandet afviger. Det sker mest markant i ”Absolved in Fire”, som starter med en akustisk guitar, inden et lidt sørgmodigt strygeinstrument tager over og skaber en flot stemning, som brydes da Metalelementerne kommer ind. Samlet giver det en fin kontrast mellem det stille og det vilde, som genfindes i mindre omfang i ”Betwixt Two Crowns” og “In Darkness Begotten”.
Ved at indføre disse mentale åndehuller i den voldsomme Metal breder Winterfylleth deres udtryk så meget, at det lige netop hæver et ellers ret ordinært album op over middel.

Tracklist:
1. Misdeeds of Faith
2. A Hostile Fate (The Wayfarer, Part 4)
3. Absolved in Fire
4. The Reckoning Dawn
5. A Greatness Undone
6. Betwixt Two Crowns
7. Yielding the March Law
8. In Darkness Begotten
Samlet spilletid: 57:09

Læs mere...

Afsky - Ofte jeg drømmer mig død

Ole Luk får stadig ikke afløb for alle sine musikalske ideer som frontmand i Solbrud, derfor holder han gang i sideprojektet Afsky. Efter debutalbummet ”Sorg” fra 2018 kommer nu ”Ofte jeg drømmer mig død”, hvor han tager afsæt i digte og tekster af forfattere som H.C. Andersen, Jeppe Aakjær og Emil Aarestrup. Ole Luk spiller samtlige instrumenter på nær trommer, det job klares igen af Martin Haumann.
De danske tekster får man som lytter ikke så meget ud af, for Luks hvæsende vokal gør det svært at dechifrere dem. Til gengæld er dens skarpe natur med til at give numrene kant og selvstændighed. Det træder tydeligt frem i åbningsnummeret ”Altid Veltilfreds”: Her opbygges en flot stemning med guitar og strygerklange, inden musikken gradvist transformeres til ren Black Metal med blastende trommer og tremoloanslag på strengene. Resultatet har noget meget dragende over sig, og nummeret er virkelig stærkt.
I de efterfølgende 3 tracks fastholdes det høje energiniveau, men der varieres ikke helt så meget i udtrykket – derfor flyder de lidt sammen og bidrager ikke så meget til spændingen. Den kommer til gengæld i de to sidste numre, hvor varierende rytmer og flere stille passager skaber fine modspil til de hårde elementer. Det sørger for en stærk afslutning, som sikrer Afsky en varm anbefaling herfra.

Tracklist:
01: Altid Veltilfreds
02: Tyende sang
03: Imperia
04: Bondeplage
05: Stemninger I & II
06: Angst
Samlet spilletid: 45:37

Læs mere...

Sinistral King - Serpent Uncoiling

”Serpent Uncoiling” er det første udspil fra Sinistral King, siden bandet startede i 2018. Navnene på de tre medlemmer holder man hemmeligt, men at der er tale om en international affære ses af, at medlemmerne også spiller i Unlight (GER), Vredehammer (NOR) og Triumph of Death (SUI).
Her har de fundet sammen om at spille Black Metal, der kombinerer genrens traditionelle byggeklodser med symfoniske elementer. Det betyder en cocktail af skarpe guitarer, hamrende trommer og en brølende vokal på den ene side, og lyden af et symfoniorkester og tilhørende kor på den anden. Den symfoniske del er ikke altdominerende, men i tilstrækkeligt omfang til, at det retfærdiggør en plads i genrebetegnelsen. Sammenligner man med et etableret navn som Dimmu Borgir, så er arrangementerne hos Sinistral King knapt så ekstreme; arrangementerne er ikke helt så store, ikke helt så bombastiske.
I stedet skaber de mørke stemninger og en alvorlig atmosfære, som passer fint til de egentlige metalelementer – her står de fem numre på ”Serpent Uncoiling” stærkt, og de forskellige dele er sammensat med sikker hånd. En lille dråbe malurt er der dog i bægeret, for det er samme arsenal, der fyres af i alle numre – Her havde det gavnet med nogle helt anderledes indslag. Det bliver der forhåbentlig mulighed for fremadrettet, for Sinistral King har med ”Serpent Uncoiling” skabt en debut, som skaber respekt og forventninger om mere.

Tracklist:
1. Serpent Uncoiling
2. Nahemoth
3. Isheth Zenunim
4. Fields Of Necromance
5. Where Nothingness Precedes Cosmos
Samlet spilletid: 41:14

Læs mere...

Helfró - Helfró

Et band med to medlemmer, som deler opgaverne imellem sig, et album med håbløshed og tomhed som tema – Yes, der er ny Black Metal i anmelderstakken – Denne gang fra islandske Helfró, hvis medlemmer Ragnar og Simon har valgt at opkalde deres debutalbum efter bandet.
Black Metal er oftest synonym for fræsende guitarer, blastende trommer og skærende vokaler – Alt sammen leveret i højt til meget højt tempo. Alle disse elementer genfindes hos Helfró, men at kalde deres debut for gammel vin på nye flasker ville være overfladisk, halvhjertet og meget uretfærdigt. Det kan godt være, at håbløshed er et tema på albummet, men det gælder hverken for bandets sangskrivning eller fremførelse!
At alle elementer sidder i skabet er nærmest en selvfølge, så der hvor islændingene virkelig scorer point, er i den bredde, de viser i deres numre: ”Ávöxtur af rotnu tré” er klassisk Sort Metal med power og indbygget snert af melodi, ”Þrátt fyrir brennandi vilja” er tungere og mere dyster, mens der i ”Katrín” er passager med inspiration fra bandets hjemlige Folkemusik. Selv om numrene er meget forskellige, hører de klart hjemme i Black Metal genren, og markerer blot tre forskellige tilgange til opgaven. Også indenfor de enkelte tracks skifter udtrykket, og helheden gør Helfró til et meget spændende bekendtskab, som man skal holde øje med fremover; for alle med bare lidt hang til Black Metal er der dømt lyttepligt!

Tracklist:
1. Afeitrun
2. Ávöxtur af rotnu tré
3. Eldhjarta
4. Þrátt fyrir brennandi vilja
5. Þegn hinna stundlegu harma
6. Hin forboðna alsæla
7. Katrín
8. Musteri agans
Samlet spilletid: 36:36

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed