fbpx

Morild - Så kom mørket...

Den danske Black Metal scene har i de senere år oplevet en meget positiv udvikling, hvor navne som Myrkur, Solbrud og Orm – bare for at nævne nogle – har udgivet spændende albums. Nu støder så et nyt navn i form af Morild, som med debutalbummet ”Så kom mørket…” tager prisen for den længste titel, idet den blot er en listning af de seks numre, som albummet indeholder. Indspilning, produktion og mix har bandet selv stået for.

Fra starten markerer Morild sig stærkt på det stemningsmæssige, for åbningsnummeret lyder nærmest som en salme … i hvert fald til der sættes ind med tung Metal og en skrigende vokal, som nok skal dele vandene. Uanset hvornår den optræder, skærer den igennem lydbilledet, men den er holdt så langt tilbage i produktionen, at den holdes i kort snor af musikken. Det fungerer specielt godt i ”I afgørende stunder”, hvor musikkens melodiske side er trukket frem, så kontrasten til vokalen øges – virkelig godt!

I det hele taget lykkes det at blande genrens traditionelle byggesten til musik, som forener brutalitet og melodi uden, at det personlige går tabt. Godt nok er det langt fra nyt at blande knaldhård Metal og melodiske elementer, det er nærmere en forudsætning for at være med i Sort Metal; alligevel skal Morild have ros for at blande tingene i det rette forhold og vide, hvornår der skal ske noget nyt i musikken. At mestre det, er nemlig langt fra en selvfølge i genren, hvilket gør denne debutskive rigtig stærk.

Tracklist:
1. Så kom mørket og tog mig på ordet
2. En sort sky af minder
3. I afgørende stunder
4. Frosset fast i mit indre
5. Jeg håber det forsvinder med lyset
6. At dø eller blive fri
Samlet spilletid: 42:37

Læs mere...

Downfall Of Gaia - Ethic Of Radical Finitude

Man kan ikke anklage Downfall Of Gaia (DoG) for at forhaste sig, når det gælder nye udgivelser; alene sangskrivningen til dette album strakte sig over seksten måneder. Det er grunden til, at ”Ethic Of Radical Finitude” kommer tre år efter bandets seneste udspil.

Åbningsnummeret er blot en stille instrumental indledning med strygere, så reelt er der kun fem numre på udgivelsen. Når spilletiden alligevel runder fyrre minutter skyldes det, at flere tracks er tæt på de ti minutters varighed. Det er lidt usædvanligt, for stilmæssigt holder DoG sig til Black Metal af den traditionelle slags. Og den mestrer de 100%, for der er den helt rigtige blanding af energi og melodi i guitararbejdet, mens trommerne hamrer løs i opskruet tempo. At vokalen skriger ret ukontrolleret, er en mindre skønhedsplet i det store billede.

Den udvidede spilletid bliver brugt til at give plads til mindre aggressive passager, ligesom der suppleres med kvindestemmer et par steder. Det er med til at give bredde og variation til det samlede billede.

Med ”Ethic Of Radical Finitude” viser Downfall Of Gaia, at man ikke behøver at være Michelinkok for at lave velsmagende mad, bare grundopskriften er i orden. Og det er den, for de fire medlemmer formår at balancere elementerne i den traditionelle Black Metal – mere skal der ikke til, for at få det bedste ud af det.

Tracklist:
1. Seduced By
2. The Grotesque Illusion of Being
3. We Pursue the Serpent of Time
4. Guided Through a Starless Night
5. As Our Bones Break to the Dance
6. Of Withering Violet Leaves
Samlet spilletid: 40:07

Læs mere...

Outre - Hollow Earth

Kraków i Polen er hjemby for Outre, som har eksisteret siden 2012, og som har haft en omtumlet tilværelse, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra antallet af udskiftninger i besætningen. Alligevel udsendtes debutalbummet ”Ghost Chants” i 2015, og nu følger ”Hollow Earth”.

Min oplevelse med både Death- og Black Metal bands fra Polen er, at de generelt vælger den brutale tilgang til deres genrer, og her er Outre ingen undtagelse. I samtlige numre afvikles tingene i et højt til meget højt tempo, og musikken er opbygget af elementer fra genrens standard repertoire. Det samme gælder vokalen, som brøler olmt hele vejen igennem.

Traditionelt byder Black Metal på melodiske elementer i et eller andet omfang som modstykke til den rå brutalitet, men ikke her: Outre er meget tilbageholdende med det melodiske, og de få guitarmelodier, der er, går næsten under i det omkringliggende inferno. Resultatet er et album, der fremstår som en massiv, mørk og uindtagelig enhed – det er vildt, javel … men det er ikke særlig interessant, så jeg mister ret hurtigt interessen.

I min bog er brutalitet ikke alt, men det er det åbenbart for Outre – derfor bliver jeg ikke revet med af albummet, som simpelthen har for lidt at byde på.

Tracklist:
1. Spheres within
2. The Order of Abhorrence
3. Combustion
4. Let the Earth be Silent
5. Distant Daylight
6. Aberrations
7. Hollow Earth
Samlet spilletid: 36:41

Læs mere...

Ultha - The Inextricable Wandering

Tyskland er ikke specielt kendt i forbindelse med Black Metal, men selvfølgelig har landet en scene for denne genre. Her trådte Ultha fra Køln ind i 2014, og skabte en del opmærksomhed med deres to første albums. Nu følger så det tredje fra de fem medlemmer, som tro mod genrens hang til mystik kun nævnes ved deres forbogstaver.

Åbningsnummeret ”The Avarist” starter Doom-agtigt tungt, men snart slår bandet over i Sort Metal, som spilles helt efter bogen. Det er har meget lidt personlighed, og bliver derfor ret hurtigt både ensformigt og kedeligt. Heller ikke vokalen formår at afsætte større aftryk på begivenhederne; han skriger sig igennem numrene uden overbevisning, det lyder hverken dyrisk, farligt eller fedt – i bedste fald måske lidt fortvivlet.

Heldigvis er der også blevet plads til lange instrumentale passager, hvor det er stemninger og melodi, som er i centrum – ”There Is No Love, High Up In The Gallows” illustrerer det udmærket. Disse passager fungerer langt bedre for tyskerne, her er udtrykket mere personligt, men frem for alt mere interessant at lytte til. På bundlinjen er det ikke imponerende, og ”The Inextricable Wandering” sendes videre med et Okay - mere kan det ikke blive til i denne omgang for Ultha.

Tracklist:
1. The Avarist (Eyes of a Tragedy)
2. With Knives To The Throat And Hell In Your Heart
3. There Is No Love, High Up In The Gallows
4. Cyanide Lips
5. We Only Speak In Darkness
6. I’m Afraid To Follow You There
Samlet spilletid: 66:16

Læs mere...

Infestus - Thrypsis

Så er der nyt fra enmandsbandet Infestus, hvor det igen er den tyske multiinstrumentalist Andras, som står for alle instrumenter og vokaler. Efter udgivelse af albummet ”The Reflecting Void” i 2014 brugte han 2 år på at skrive nyt materiale, mens indspilningerne af ”Thrypsis” foregik ad flere omgange hen over 2017 og starten af 2018.

Som de fleste andre musikere har også Andras udviklet sig igennem karrieren, en udvikling som høres tydeligt, når man sammenligner de seneste udspil fra Infestus. Stilen er stadig Black Metal, så selvfølgelig eksploderer det hele ind imellem – som i ”Thron aus Trümmern”, hvor guitarerne smyger sig om de hamrende trommer og den brølende vokal. Stilen eksekveres med power, men ikke ekstremt; derfor fungerer det glimrende med de helt stille passager, der flere gange tager musikken HELT ned i tempo, for så at bygge op igen.

I det hele taget er Infestus ikke bange for at bringe andre genrer i spil, så der både opstår en større bredde og større dynamik i musikken. Et godt eksempel herpå høres i ”Pulse of Annihilation”, som både indeholder vekslen mellem lineære og hakkende rytmer, og samspil mellem soloklaver og energisk Metal.

Albummet udstråler ro og overskud, og det markerer et foreløbigt højdepunkt i mine møder med Infestus. Projektet har gennemgået en meget positiv udvikling, som jeg håber fortsætter fremadrettet.

Tracklist:
01: Of Unshallowed Soil
02: Thron aus Trümmern
03: Seed of Agony
04: Nights
05: Psychonecrosis
06: Pulse of Annihilation
07: Separatist
Samlet spilletid: 49:07

Læs mere...

Vreid - Lifehunger

Selv om jeg ikke tidligere har anmeldt udgivelser fra norske Vreid, er jeg stødt på bandets fortolkning af Black Metal, som går i lidt forskellige retninger, alt efter hvilken et af deres i alt otte albums, man får fat i. Er stilen variabel, så er bandet til gengæld yderst stabilt, når det gælder line-uppet: Siden starten i 2004 er der kun ændret på en enkelt position.

Stilen på ”Lifehunger” ret så klassisk Black Metal, så en beskrivelse indeholder traditionelle elementer som eksplosive blastbeats, tremoloanslag på de seksstrengede og en skrigende vokal. Den beskrivelse kan bruges på stort set alle udgivelser i den Sorte afdeling, så man kan stille spørgsmålet: ”Er albummet bare kønsløs stangvare?”

Til det kan jeg kun svare NEJ, for musikken er både personlig og alt andet end kønsløs. Numre som ”One Hundred Years” og titelnummeret har et lækkert drive, mens ”Black Rites in the Black Nights” og ”Sokrates Must Die” er mere pågående og aggressive. Samtidig lykkes det for Vreid at give genren et lidt mildere udtryk uden, at det koster power – her spiller den lidt knapt så voldsomme produktion en rolle. Samtidig har numrene flotte melodier, så selv om ”Hello Darkness” med sin let vrængende retrostil falder lidt ved siden af, indeholder de resterende tracks rigeligt med kvalitet til, at det ottende album fra Vreid får en et Thumbs Up med fra mig.

Tracklist:
1. Flowers & Blood
2. One Hundred Years
3. Lifehunger
4. The Dead White
5. Hello Darkness
6. Black Rites in the Black Nights
7. Sokrates Must Die
8. Heimatt
Samlet spilletid: 38:39

Læs mere...

Anaal Nathrakh - A New Kind Of Horror

Anaal Nathrakh er et af de bands, hvor det ikke er tilstrækkeligt med en enkelt genrebetegnelse; kun at beskrive musikken på bandets tiende studiealbum, ”A New Kind Of Horror” som Black Metal, afdækker slet ikke hele billedet. For når englænderne smider elementer af Industrial og Grindcore oveni, vokser musikken til noget andet og mere – nogle gange MEGET mere. Allerede fra de første toner af ”The Road To …” fornemmer man, at der venter noget vildt, og den fornemmelse holder stik: Den næste halve time er ét langt bombardement, hvor den nævnte cocktail gør allerede voldsom musik endnu vildere – det her er IKKE for børn, og jeg kender mange voksne, som hurtigt vil smide håndklædet i ringen.

Imod denne energiudladning udgør Dave Hunt, som optræder under kunstnernavnet V.I.T.R.I.O.L, en vokal enmandshær. Han synger for det meste med myndig stemme, men han har også et ekstra gear: Når det kræves, skriger og hyler han med en enorm intensitet. Det lyder som om man havde taget det vildeste hvin fra Power Metal og klonet det med King Diamond og Dani Filth fra dengang han var sej. Det passer fint ind i helheden, så vokal og musik smelter sammen til en enhed.

På ”A New Kind Of Horror” viser Anaal Nathrakh sig i absolut topform, og hvis de kan overføre energien, vildskaben og ekstremerne fra studiet til scenen, bliver bandets kommende turne en eksplosiv affære – så meget, at man hellere må checke fundamentet i Studenterhuset i Aalborg, inden englænderne spiller på årets Metal festival.

Tracklist:
1. The Road To...
2. Obscene as Cancer
3. The Reek of Fear
4. Forward!
5. New Bethlehem/Mass Death Futures
6. The Apocalypse Is About You!
7. Vi Coactus
8. Mother of Satan
9. The Horrid Strife
10. Are We Fit for Glory Yet? (The War to End Nothing)
Samlet spilletid: 33:00

Læs mere...

Behemoth - I Loved You At Your Darkest

I de 27 år bandet efterhånden har eksisteret, har det altid været magtpåliggende for hovedmanden Nergal og hans to kolleger Inferno (trommer) og Orion (bas) i Behemoth at fremhæve det anti-religiøse og endda blasfemiske i teksterne. På det punkt adskiller bandets ellevte studiealbum sig ikke fra forgængerne: Opfølgeren til ”The Satanist” fra 2014 har man valgt at navngive efter et bibelcitat fra Jesus, og så ellers håne citatets ophavsmand.

Også når det gælder den generelt mørke stemning og en virkelig god produktion ligner verden sig selv, men ikke alt er som det plejer: I pressematerialet er Nergal citeret for, at han med dette album har søgt at redefinere bandet, så nogle ting er nødvendigvis anderledes denne gang.

De højtidelige baggrundskor, der flere steder kendetegner omkvædene, er hverken truende eller spændende - de er bare … højtidelige. Samtidig er der ret store mængder af Rock i numre som bl.a. ”God=Dog”, “Ecclesia Diabolica Catholica” og “Sabbath Mater”. Det tager energi ud af helheden, og virker oftest helt malplaceret.

Først i de afsluttende ”Rom 5 8” og ”We Are The Next 1000 Years” rykker den Sorte Metal i et omfang, som vi kender det fra Behemoth, men det er ikke tilstrækkeligt til, at albummet kommer op i nærheden af bandets vanlige niveau. ”I Loved You At Your Darkest” er langt fra at være hverken det mørkeste eller det bedste fra Behemoth, så jeg håber, at Nergal & Co. ændrer kurs fremover; denne redefinerede stil er et klart tilbageskridt for de polske mørkemænd.

Tracklist:
1. Solve (Intro)
2. Wolves Ov Siberia
3. God = Dog
4. Ecclesia Diabolica Catholica
5. Bartzabel
6. If Crucifixtion Was Not Enough
7. Angelvs XIII
8. Sabbath Mater
9. Havohej Pantocrator
10. Rom 5 8
11. We Are The Next 1000 Years
12. Coagula (Outro)
Samlet spilletid: 46:41

Læs mere...

Archgoat - The Luciferian Crown

Hvis man kun ser på antallet af fuldlængdeudgivelser, kunne man forledes til at tro, at finske Archgoat ikke er særligt aktive; albummet her er finnernes fjerde siden starten i 1989. Men det er kun en del af billedet, for ved siden af har de lagt navn til en lang række EP’er og splitalbums.
Som numrenes titler antyder, så spiller d’herrer Ritual Butcherer, Lord Angelslayer og Goat Aggressor Black Metal, og hvis man betragter bandets stil udefra, er den helt efter bogen: Guitaren høvler derudaf og presser numrene fremad, trommerne skaber ravage med tempo og blastbeats, og vokalens dybe rallen er af den virkelig truende slags. Når man lægger produktionen oveni, er billedet komplet; lyden er grynet og så unuanceret, at stortrommerne lyder som om de deler skæbne med ærten i H.C. Andersens eventyr.
Resultatet er en stribe numre, der indeholder genrens vanligt mørke og truende elementer, og generelt er af udmærket kvalitet. Som vanligt får det afvigelserne fra det gængse til at fremstå stærkere: I ”Jezebels Black Mass Orgy” suppleres vokalen stedvist med en hvæsende udgave, mens det er de virkelig seje guitarer, der gør ”Darkness has Returned” til noget særligt. Endelig skal ”Star of Darkness and Abyss” fremhæves; her er rytmerne Doom-agtigt tunge og malende, mens den manipulerede vokal giver en speciel stemning.
Archgoat viser på “The Luciferian Crown”, at de traditionelle byggeklodser i Black Metal stadig rækker til at skrue et godt album sammen.

Tracklist:
1.Intro
2.Jesus Christ Father of Lies
3.Jezebels Black Mass Orgy
4.Messiah of Pigs
5.Darkness has Returned
6.Sorcery and Doom
7.Star of Darkness and Abyss
8.The Obsidian Flame (From My Depths)
9.The Luciferian Crown (Venom Of God)
10.I Am Lucifer’s Temple
Samlet spilletid: 37:08

Læs mere...

The Spirit - Sounds From The Vortex

Helt i tråd med traditionen fra den Sorte Metal holder medlemmerne af The Spirit kortene tæt til kroppen, når det gælder informationer; ud over, at bandet stammer fra Saarbrücken i Tyskland, offentliggør de fire medlemmer kun deres initialer – hemmeligt og mystisk skal det være.

Ovenstående krukkeri er ikke det eneste, tyskerne har lånt hos de tidlige Black Metal bands; også stilmæssigt kører tingene helt efter bogen på debutskiven "Sounds From The Vortex”. Albummet udgav bandet selv sidste år, men via en aftale med Nuclear Blast Records får det en mulighed for at ramme et større publikum.

Og det er vel fortjent, for The Spirit spiller Black Metal efter mit hoved: Numrene forener det brutale i form af smadrende rytmer i opskruet tempo og en fælt hvæsende vokal på den ene side, med det melodiske repræsenteret ved masser af tremoloanslag på guitarerne - Strengene bliver virkelig motioneret! Samlet set giver det et virkelig godt drive i numrene, hvor især guitararbejdet er markant. Det begejstrede mig fra start med masser af spilletid til følge, men afslørede ret hurtigt nogle svagheder: Numrene er meget ens i deres opbygning, og ret hurtigt bliver guitarerne lidt slidte og mister en del af deres tiltrækningskraft. Derfor nedjusteres karakteren til et godt, men mindre prangende niveau.

Tracklist:
1. Sounds from the Vortex
2. Cosmic Fear
3. The Clouds of Damnation
4. Cross the Bridge to Eternity
5. Illuminate the Night Sky
6. The Great Mortality
7. Fields of the Unknown
Samlet spilletid: 38:00

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed