fbpx

Agnostic Front - Get Loud!

“Get Loud!” må siges at være en meget passende titel til det 12. album fra Hardcore mestrene fra Agnostic Front – ikke kun fordi deres energiske musik fortjener at blive spillet rigtig højt, men i lige så høj grad fordi bandet forholder sig kritisk til verdens tilstand – og det gælder i lige så høj grad nu, som da New Yorkerne startede i begyndelsen af 1980’erne.
Anført af Roger Miret får vi derfor tekster om bandets hverdag og hvad de står for, ligesom vi får et tilbageblik i ”I Remember” hvor han ser tilbage på bandets start sammen med Vinnie Stigma (i øvrigt en af de meget få mennesker med et ego, der kan matche Zlatan Ibrahimović!).
Den musikalske side af sagen er naturligvis klassisk Hardcore, som genren tro leveres som korte indslag – 14 tracks på en halv time taler for sig selv. Numrene er generelt præget af et højt energiniveau, og når tempoet skrues godt op, som det sker i “Spray Painted Walls”,” Conquer And Divide” og “Dead Silence”, er det svært ikke at se billeder af en kæmpende moshpit på den indre biograf.
De resterende numre varierer i intensitet og kvalitet, men generelt lever Agnostic Front op til forventningerne: Deres musik er rå, ærlig og ligepå, helt som Hardcore skal være – mere kan man ikke forlange.

Tracklist:
1. Spray Painted Walls
2. Anti Social
3. Get Loud
4. Conquer And Divide
5. I Remember
6. Dead Silence
7. AF Stomp
8. Urban Decay
9. Snitches Get Stitches
10. Isolated
11. In My Blood
12. Attention
13. Pull The Trigger
14. Devastated
Samlet spilletid: 30:08

Læs mere...

Agnostic Front - The American Dream Died

I mere end 30 år har Agnostic Front været et af de mest markante navne på Hardcore scenen – ikke kun i hjembyen New York, men world wide. Nu er de klar med deres 11. studiealbum, som har fået den dystre titel "The American Dream Died”.

Det er et statement, der lægger op til en gennemført gang kritik af det amerikanske samfund og dets værdier anno 2015, og Agnostic Front har det helt rigtige arsenal af Hardcore elementer til at iscenesætte den: Roger Mirets brølende vokal, enkle guitarriffs og bøllekor – stilmæssigt kan de så absolut deres kram. Oveni bliver det hele ind imellem skærpet med at slå over i udbrud af Metal.

Desværre bliver potentialet ikke udnyttet 100%, for selv om det rykker udmærket i numre som ”Only In America”, ”Attack!” og titelnummeret, kan jeg ikke slippe af med en fornemmelse af, at bandet holder igen og ikke giver sig fuldt ud. Som sådan er resultatet udmærket Hardcore, men jeg mangler den aggressivitet og energi, man med rette kan forvente fra så stort et navn som Agnostic Front.

Resultatet er derfor hverken en knytnæve mod det bestående samfund og dets mangler eller en fuckfinger i ansigtet på de etablerede regler. Der mangler power til at gøre det troværdigt, så det er tættere på bare at være en løftet pegefinger. Derfor får ”The American Dream Died” mig ikke op af stolen; albummet kan ikke indfri de selvskabte forventninger, og ender i det kvalitetsmæssige midterfelt.

Tracklist:
1. Intro
2. The American Dream Died
3. Police Violence
4. Only In America
5. Test Of Time
6. We Walk The Line
7. Never Walk Alone
8. Enough Is Enough
9. I Can't Relate
10. Old New York
11. Social Justice
12. Reasonable Doubt
13. No War Fuck You
14. Attack!
15. A Wise Man
16. Just Like Yesterday
Samlet spilletid: 27:51

 

Læs mere...

Agnostic Front

Agnostic Front indtog juli måned scenen på The Rock, med opvarmning fra danske Shatterproof og Earn Your Scars, i den anledning tog vores rapporter Sebastian Bach en snak med det legendariske guitarist Vinnie Stigma. Hør interviewet her

Læs mere...

Agnostic Front, Shatterproof, Earn Your Scars

Den 8. og 9. juli bød The Rock på ikke mindre end en to dags hardcoremaraton, hvor anden dagen havde ikke New York Hardcore legenden Agnostic Front som hovednavn. Før amerikanerne gik på scenen, havde de to danske bands Earn Your Scars og Shatterproof fået tjansen af at opvarme det fremmødte publikum.

Earn Your Scars

Omkring kl. 21 gik Earn Your Scars på scenen, til maksimalt 40 ventende publikummer. Ildevarslende for resten af aftenen, men ikke noget danskerne tog sig af. Med en ny ”ekstra” forsanger i front, havde bandet besluttet, at gribe muligheden for at få afprøvet dels gammelt materiale med den nye tilføjelse samt nye numre. Lydmæssigt gik begge vokaler fint igennem og det må siges at tilføjelsen af den ekstra vokal, i høj grad var med til at give bandet lidt kant og attitude. Desværre fungerede lyden ikke specielt godt for hverken bas eller guitar, der størstedelen af koncerten lød som en mudret uadskillelig masse.

Rent sceneshowsmæssigt, er det lidt overraskende, at se et band, spille den genre, have så lidt energi på scenen. Bandets nyeste tiltag var det mest livlige, der enkelte gange leverede et lille hop, eller spankulerede frem og tilbage på scenen. Energisk? Nej absolut ikke, og det var da heller ikke noget der smittede af på publikum, der forholdte sig forholdsvist stille de 30 minutter bandet spillede. 30 minutter der godt kunne være kortet ned til 20, da bandet desværre ikke formåede at udfordre eller engagere publikum. Generelt skal det siges, at Earn Your Scars leverede en fin præstation, set bort fra førnævnte mangler, men deres musik er simpelthen for uinspirerede og kedelig og efter første fire numre, var det som om man havde hørt hvad bandet kunne. Det være sagt var det også en noget middelmådig oplevelse, hvor bandet aldrig formåede at få kontakt til publikum, trods gentagende forsøg. 2,5 ud af 6 til Earn Your Scars.

Shatterproof

Herefter var det blevet Shatterproof´s tur til at gå på scenen og gøre hvad de kunne for at forberede publikum. Ved entre på scenen, var antallet af publikum ca. fordoblet og talte godt og vel 80 personer på The Rock. Med proklamationen om at være ”verdens mest uduelige band” gik Shatterproof på, og leverede knapt 25 minutters hardcore, der fungerede langt bedre end Earn Your Scars, men som i høj grad levede på publikumskontakten og den gode humor.

Lydmæssigt havde bandet samme problemer som Earb Your Scars, til trods for at det denne gang sandsynligvis var hansigten at guitar skulle være downtuned. Med vilje eller ej, druknede guitar og bas i en gang mudret støj, som eskimo versionen af Ron Jeremy aldrig fik tøjlet. Det lykkedes dog bandet i langt bedre grad at få engageret publikum. Sikkert på grund af den gode humor samt det stigende antal øl der blev drukket – ja det blev endda til enkelte der udøvede den tåbeligt sparke/slå dans.

Samlet set leverede Shatterproof en fin opvarmning der holdte sig på det jævne og aldrig formåede at blive fantastisk. 3,5 ud af 6 til Shatterproof.

Agnostic Front

Det amerikanske hardscoreband Madball, gæstede i juni The Rock, hvor bandet, trods uengageret publikum og for kort spilletid, spillede en fed gang lige i fjæset hardcore. Med Agnostic Front værende et af de første kendte New York hardcore bands, og medhjælpende til at Madball kom frem på hardcore scenen, var forventningerne høje, da bandet kl. 23 gik på scenen og leverede en times hardcorekoncert.

Bandet lagde da også sikkert fra land, hvor det ¾ fyldte publikum kunne opleve det rutinerede band spille tight as hell. Lyden stod skarpt og hver tone fangede som de skulle – med undtagelse af Roger Miret´s vokal, der under hele koncerten fremstod for lav. Ærgerligt og ekstremt irriterende, men til gengæld fremstod såvel anden som tredje vokal stærkt, og opvejede til tider den manglende leadvokal. Bandet stod godt på scenen og leverede et godt sceneshow, hvor specielt Mikal Gallo førte and på bassen. Til trods for at Vinnie Stigma til start tydeligvis ikke var tilfreds med publikums anstrengelser for at blive en del af festen, kom der langsomt gang i de fremødte. Dette kulminerede efter en halv times tid i en fest hvor der blev hoppet, moshet og leveret circelpits som det kunne forventes.

Det blev undervejs til numre som ”Addiction”, ”Friend Or Foe”, ”A Mi Manera” og titelnummeret fra bandets aktuelle 2011 udgivelse ”My Life My Way”, inden bandet lukkede og slukkede for denne gang. Mens Stigma fortalte løs om, hvordan han havde købt et dansk flag til hans vens grand danois, forlod bandet og publikum langsom The Rock, med en fornemmelse af, at det hele gik meget godt, men at der manglede noget.

Det er svært at sætte en finger på hvad det var, men bandet formåede aldrig at leverede den energiudladning og gang hardcore som forventet. Uden sammenligning var det netop hvad Madball formåede og med den koncert i erindringen fremstod Agnostic Front’s koncert bare ikke ligeså gennemført. 4,5 til Agnostic Front, for en pisse tight energifyldt koncert, der desværre fejlede på Miret´s vokal og manglende momentum. Da Agnostic Front var det alt overskyggende navn denne aften, og de to danske hardcoreindslag, reelt ikke leverede nogen speciel god profil, er det valgt at basere den samlede bedømmelse udelukkende på Agnostic Front, hvorved aftenen løber af med samme karakter.

Se billeder fra Agnostic Front her.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed