fbpx

Hiraki – Stumbling Through The Walls

Hiraki er et nyt navn i min bog, men det søger jeg at rette op på ved at anmelde deres andet album, ”Stumbling Through The Walls”. Bandet selv har produceret, mens Klaus Q Hedegaard Nielsen og Emil Thomsen har hhv. mikset og mastered.
Det første, jeg lægger mærke til, er den voldsomt skrigende vokal, som bestemt ikke er min livret. Godt nok er den naturligt rå og voldsom, og tiltvinger sig på den måde lytterens opmærksomhed, men det sker helt uden finesse. Det minder mig om, når amatørkokke skal lave en stærk chili con carne: Der kommer nemt for meget chili i gryden, så retten godt nok bliver stærk, men samtidig overskrider grænsen til det spiselige. Derfor har jeg brugt ekstra tid på at trænge dybere ind i de tre medlemmers musikalske verden.
Her finder man en blanding af synths, trommer og guitar, der både understreger det aggressive, men også har korte passager mere rolige stemninger. Jeg har set forskellige betegnelser for bandets stil, men synes, Noise Rock at mest rammende – ikke kun pga. vokalen, men også fordi flere numre er lidt kaotiske. Men der er et par numre, hvor tingene balancerer udmærket: Først ”Proto Skin”, hvor samspillet mellem guitar og vokal er godt, og så ”New Standards”, som er albummets ubestridte højdepunkt. Rikke Finks halvt talte gæstevokal passer rigtig godt til nummerets stemning, så selv den skrigende vokal bliver tålelig. Desværre står disse eksempler alene, og omgives af tracks uden det samme overblik. Derfor bliver jeg ret hurtigt træt af at lytte til albummet, som i alt for høj grad satser på opmærksomhed her og nu på bekostning af langtidsholdbarhed.

Tracklist:
1.Common Fear
2.Wonderhunt
3.Proto Skin
4.New Standards
5.Blossom Cuts
6.Mirror Stalker
7.Peach Lung
8.The Alarmist
Samlet spilletid: 34:09

Læs mere...

Knife Club - We Are Knife Club

Via diverse videoer og koncerter arrangeret på forhånd har Knife Club skabt en del interesse for sig selv – koncerter med et band, som aldrig har udgivet musik? Og hvis line up er ukendt? Nu løftes sløret for bandet, hvis medlemmer er kendt fra forskellige bands i England, og som lader musikken tale på ”We Are Knife Club”. Albummet er indspillet i januar i år, og optagelsernes start var kun anden gang, hele bandet var samlet.
Det kræver selvtillid at skabe sådan et hype, og Knife Club lægger da også godt fra land med numre som ”Making A Big Meal Of It” og ”Schnitt Mit Dem Küchenmesser”, der er frisk Punk med power og attitude. Ret hurtigt begynder numrene dog at miste energi; der er ikke mange, der hæver sig over det ordinære. Det virker som om, at vi har fat i et af den slags udgivelser, hvor musikerne har haft det sjovere med at indspille numrene, end jeg har med at lytte til resultatet.
Så når der skal gøre status, er det naturligt at spørge, om albummet lever op til hypen, og her må jeg svare: Nej. Træder man et skridt tilbage og betragter helheden, er der for få numre, der stikker positivt ud fra mængden – albummet er okay, men ikke meget mere end det.

Tracklist:
1 Making A Big Meal Of It
2 Schnitt Mit Dem Küchenmesser
3 Remember The Gold Dollar Sign Hoodie?
4 Artex
5 The Tibby Tan Tiger
6 Working Class Tories
7 The 1%
8 I Mean, I'd Probably Take An Adidas Endorsement
9 Killing Two Birds With Two Stones
10 Do You Want a Knife With That Salad?
11 27% Of Statistics
12 TNSClub7
Samlet spilletid: 21:45

Læs mere...

Kollapse - Angst

Det kan godt være at sommer, sol og varme omfavner Danmark i øjeblikket, men vi vender snuden mod det kolde og dystre Nordjylland for at høre den nye udgivelse med Hardcore bandet Kollapse. Dette er et album som jeg har hørt en masse om, men jeg har ikke fået taget mig sammen til at få det lyttet igennem. Albummet er slet ikke dit nymoderne standard Hardcore album, men en sammensmeltning af en masse forskellige subgenrer blandet sammen med deres Hardcore inspirationer. Jeg kunne både fornemme inspirationer fra bands såsom YOB, Neurosis og Cult Of Luna. Angst er også noget af en albumtitel og sammen med albumcoveret, så er det allerede gearet op til at være noget af en udgivelse.

Void er åbneren på albummet, og den mere doomede stemning som blev nævnt tidligere er hovedtemaet i nummeret. Der er selvfølgelig lige nogle gange hvor du har blastbeats og tremolo guitar, men det er uden tvivl det mere doomede som dominerer. Jeg følte mit hoved begyndte at rykke frem og tilbage hele vejen igennem nummeret, og det dystre og meget abstrakte lydbillede scorede mange point for mit vedkommende. Det er tungt som ind i helvede, og den massive lydmur gør det endnu federe. Death Of A Monotheist er lidt mere det traditionelle Crust Punk/D-Beat nummer på albummet, hvor det er mere energi og hastighed som er i fokus i stedet for det mere tunge og atmosfæriske, men super fedt nummer alligevel. Gueules Cassées er uden tvivl mit favorit nummer på albummet. Åbningen lyder lidt som franske Celeste og The Psyke Project a la Guillotine perioden. Jeg elsker specielt midterstykket, hvor det kun er guitaren som spiller en smuk men melankolsk melodi, før det hele kommer smadrende tilbage og de skrigende vokaler sender lytteren afsted imod et angst helvede (pun intended), og så overrasker det mig gevaldigt at de smider et klaverstykke ind til sidst i nummeret hvor jeg følte mig fortabt, imens jeg hørte sangen og bare stirrede ind i albumcoveret. Blinding Light er også et nummer som skiller sig ud fra resten af albummet. Et smadret Hardcore band har valgt at lave en sang med akustisk guitar? Det her skal nok blive spændende, og det fungerer super godt. Lidt Pink Floyd agtigt guitarspil på den akustiske guitar indtil hele bandet kommer på og spiller med. Men det er ikke lang tid bandet spiller smadder, før der kommer noget guitarspil tilbage med en masse effekter og skaber denne lidt shoegaze agtige stemning.

Kollapse er i mine øjne et band som selvfølgelig skal spille på de smadrede undergrunds punk spillesteder rundt i landet, så er det også et band jeg nemt kunne se spille til en kunstudstilling. Bandet tør at tænke udenfor boksen, og de gør det som mange bands ikke lige helt tør. F.eks. at de tør at inkorporere instrumenter som Akustisk Guitar og Klaver, så tør man altså at afprøve nye grænser af. Det bliver spændende at følge med i, hvad Kollapse finder på at gøre, som det næste, da jeg virkelig elskede den her udgivelse.

Trackliste:
1. Void
2. Death Of A Monotheist
3. Gueules Cassés
4. Til Hølle
5. Blinding Light
6. Nesting
7. Abandon

 

Læs mere...

Stöj Snak - ScreamerSongwriter

Da jeg tidligere på året anmeldte EP’en ”Happitalism”, besluttede jeg mig for også at anmelde bandets første album, som var annonceret på dét tidspunkt. Nu er ”ScreamerSongwriter” så på gaden, og igen er det med Niels H. Sørensen som den centrale og altoverskyggende aktør. For mig er det interessant at høre, om han kan det høje niveau fra EP’en på et helt album.

To af numrene fra ”Happitalism” genfindes på den nye udgivelse, og de passer perfekt ind i helheden. Stilmæssigt fortsætter Stöj Snak med at blande Rock, Folk og Country til en frisk og spændende akustisk blanding. Resultatet er frisk countrystemning i ”Fuck!”, Rockabilly stil i ”Laughter Brings People Together But No One Wants To Fuck The Funny Guy” og en afdæmpet, men alt andet end søvndyssende godnat sang i ”Lullaby”. Det hele bliver tunet af vokalen, som er ren og klar, men ofte balancerer på kanten af det skrigende.

Titlen ”ScreamerSongwriter” er derfor en meget præcis beskrivelse af Stöj Snaks stil, for hvor musikken følger kendte veje for songwriterstilen, er vokalen langt mere skarp end man er vant til på dé musikalske kanter. Netop heri ligger en stor del af numrenes spænding, for den er med til at holde numrene friske. At det i sidste ende ikke rækker til helt samme bedømmelse som jeg gav den foregående udgivelse, er en detalje; debutalbummet har rigeligt med gode melodier til at få thumbs up herfra.

Tracklist:
1.Prelude
2.Fuck!
3.Laughter Brings People Together But No One Wants To Fuck The Funny Guy
4.Parental Disclaimer
5.Spoiler Alert
6.ScreamerSongwriter
7.Lullaby
8.Privacy Is a Crime
9.Old Friends and Irish Coffee
10.Hu-Men
11.White Male Middle-Class Blues
12.Ronkedor
Samlet spilletid: 40:28

 

Læs mere...

No Fealty - They Love the Soil Which Makes Their Graves

Undergrunden i Danmark har været spækket med en masse spændende bands fra alle genrer såsom Hardcore og Black Metal. Hvis man lytter til Dansk Hardcore, så er Københavnske No Fealty ingen undtagelse. For deres seneste udspil 'They Love The Soil Which Makes Their Graves' er det ret ironisk, at pladen har en så lang titel, da den kun varer 13 minutter. Deres genre er en masse subgenrer blandet sammen i en. Vi snakker alt fra Grindcore, crust og hidsig Hardcore.

Hvad kan man sige om pladen? Den er spækket med aggression, og energien er virkelig intens. Det første nummer på pladen 'Foreshadowing' indebærer den samme struktur som fortsætter indtil 'Abeer Qassim Hamza Al-Janabi' er monsteret som sparker det hele i gang. Sanglængderne er dog ret så varierende , da det længste nummer på pladen rammer de 2 minutter og 31 sekunder, og det korteste er sølle 21 sekunder langt. Det behøver jo ikke at være en negativ ting, at pladen kun varer 13 minutter, da det efterlader lytteren med en stor trang til at få lov til at høre mere. Det er ingen hemmelighed at No Fealty lader deres aggression komme til livs på 'They Love The Soul Which Makes Their Graves'. Et råt og ærligt syn på hvor forskruet denne verden kan være. No Fealty har en masse at være sure over, og vi kommer til at stå på sidelinjen med dem i vrede.

Trackliste:
1. FORESHADOWING 01:57
2. ABEER QASSIM HAMZA AL-JANABI 02:10
3. TRAILS OF THE DEAD / TRIALS OF THE LIVING 00:50
4. PATRIOTISM IS A MAGGOT IN THEIR HEADS 01:38
5. DETHRONER 02:11
6. PARTITION 00:20
7. DESERTER 02:31
8. THE END OF WAR 01:15


Læs mere...

Hexis - MMXIV A.D. IV KAL. IVN.

De tre numre på denne EP stammer fra Hexis’ debutalbum, "Abalam”, der udkom i 2014, men bandet havde lyst til mere, så de indspillede numrene igen, denne gang live i studiet. Og de har fået hele tre selskaber i hhv. Danmark, Portugal og Tyskland til at stå for udgivelsen.

Jeg kender ikke albumversionerne af de tre skæringer, men kan konstatere at liveudgaverne er meget rå og lige på, alene via den noget grynede produktion. Åbningsnummeret ”Sequax” lægger en meget kompakt fremtoning oveni, hvor samtlige instrumenter nærmest er presset sammen til en kugle, og stort set kun den råbende vokal stikker ud af helheden. Tempoet er moderat, og nummeret forener den mørke stemning fra Black Metal med metallisk tyngde. Til gengæld er det ikke særligt interessant, og trigger mig slet ikke.

Det gør det efterfølgende “Desolatum” til gengæld, for den kaotiske opbygning parret med den skrigende vokal er virkelig irriterende – heldigvis varer nummeret kun halvandet minut. Meget bedre bliver det ikke i det afsluttende “Exterminati” – der er en smule mere struktur, men råberiet fortsætter mindst lige så irriterende som i det foregående nummer.

Jeg har ikke meget positivt at sige om denne udgivelse, og sagt på godt gammeldags jysk er den træls; de tre numre har ikke noget interessant at byde på, og jeg er derfor glad for den korte spilletid.

Tracklist:
01. Sequax
02. Desolatum
03. Exterminati
Samlet spilletid: 5:39

 

Læs mere...

Diverse Kunstnere - Small Town Diorama

Titlen er i min optik ikke rigtig, for om landets 4. største by kan kaldes for Small Town, kan diskuteres. Albummet indeholder 15 optagelser med lige så mange bands fra Nordjylland, som 5 Feet Under Records har samlet med den korte beskrivelse: ”15 punkbands fra Aalborg”. Dermed er stilen angivet, selv om betegnelsen dækker over en vis bredde, og der er et par afvigere blandt de 15 tracks, men mere herom senere.

For det er Punk, der er på tapetet, og det i en bred vifte af fortolkninger, der rækker fra Möwes psykopatvold i ”Sandpapir” over den sarte ”Opsiger mig selv” fra Løsladt mod Kaution, til den direkte og spøjse ”Hash” fra Såås. Men der er også undtagelser fra stilen, for Stöj Snaks ”Fuck!” emmer af Americana-stemning mens Lemlæstet fosterbræk og Claymore ligger tættere på Grindcore.

Både fremførelse og produktion varierer lige så meget som indholdet, for det er ikke alle toner som er ramt lige rent, og ikke alt samspil er lige tight. Det samme gælder for lydbilledet, som rækker fra det udmærkede til gammeldags demoniveau. Men alt dette er sekundært, for energi og vilje tæller mere i Punkens verden, og begge dele forefindes i store mængder blandt de 15 numre. ”Small Town Diorama” kan ikke siges at være nogen genremæssig milepæl, men skiven giver et billede af en energisk og levende scene i det nordjyske. Ikke mindst derfor skal der herfra lyde et Thumbs up til 5Feet Under Records for at udgive albummet.

Tracklist:
1.Mighty Midgets - Thoughts on Article 19
2.Jerknerds - Got No Money
3.Möwe - Sandpapir
4.Stöj Snak - Fuck!
5.Nitty Gritty - Gonna Get Mine
6.Løsladt mod kaution - Opsiger mig selv
7.Såås - Hash
8.The Dröns - Dumme kælling
9.Dust Bugs - Rejected At the High School Dance
10.Lemlæstet fosterbræk - Phantom Pimp
11.Claymore - ...to Succeed
12.Still Around - Leave Hardcore, Join the Police
13.Political Spit - By af beton
14.Terex Titan - Aalborg Sleepwalk Massacre
15.kollapse - Father
Samlet spilletid: 57:13

 

Læs mere...

15 punkbands fra Aalborg går sammen og udgiver ”Small Town Diorama”

  • Udgivet i Nyheder

Lørdag den 15. marts udkommer LP’en ”Small Town Diorama” igennem det aalborgensiske pladeselskab 5FeetUnder Records. På pladen, der udkommer på AaB-stribet vinyl, er 15 af Aalborgs punkbands gået sammen om at skabe en unik samling sange, der beviser, at på trods af at man kommer fra en lille by, kan man godt have en undergrund, der trives i bedste velgående.

På udgivelsesdagen fejres pladen med et release show på Baghuset i Nordkraft, hvor de fleste af bandsene fra pladen vil spille mini-koncerter.

Baggrund for pladen:

”I 1993 udkom pladen ”Small Town Traumas”, hvor en række bands tilknyttet spillestedet 1000Fryds øvelokaler var samlet for give et indblik i lyden af Aalborgs undergrund i starten af 90’erne. Tyve år senere mente pladeselskabet 5FeetUnder Records, at det var tid til at gøre status igen. 5FeetUnder, der bl.a. har udgivet plader med Mighty Midgets, Stöj Snak og kollapse, har (trods førnævnte Aalborg-bands) primært fokuseret på at udgive udenlandske bands, og idéen om at sprede den lokale musik var derfor en frisk udfordring, som de tog op sammen med bl.a. pladebutikken Rama Records.

 

Rummelighed og alsidig undergrund

Small Town Diorama består af meget forskelligt lydende bands, som dog alle har punken til fælles på den ene eller anden måde. På trods af at pladen både består af bands med stor erfarring i ind- og udland (Dust Bugs, Mighty Midgets og Nitty Gritty), helt friske skud på punk-stammen (Political Spit, Løsladt mod kaution og the Dröns) og en stor diversitet i lyden og med inspiration fra mange forskellige steder - fra grindcore (Lemlæstet Fosterbræk) over rock’n’roll (Jerknerds) og metal (Möve, Terex Titan) til folk (Stöj Snak) – så viser pladen en spirrende scene, som holder et ekstremt højt niveau, der rammer bredere end den lille bys grænser.

 

Albummet udkommer også som CD.

 

Trackliste:

Side A:

Mighty Midgets - Thought on Article 19 1:26
Jerknerds - Got No Money 1:53
Möwe – Sandpapir 3:21
Stöj Snak – Fuck! 3:00
Nitty Gritty - Gonna Get Mine 2:30
Løsladt mod kaution - Opsiger mig selv 2:40
Såås - Hash 2:12
The Dröns - Dumme kælling 1:42

Side B:

Dust Bugs - Rejected at the High School Dance 2:56
Lemlæstet fosterbræk – Phantom Pimp 3:39
Claymore – To Succeed… 1:29
Still Around - Leave Hardcore, Join the Police 0:55
Political Spit - By af beton 1:48
Terex Titan – Aalborg Sleepwalk Massacre 2:07
kollapse – Father 5:56”

Læs mere...

Terex Titan - The Tempest

Det er ikke fordi det ligefrem vælter ud med oplysninger om Terex Titan; ud over at bandet har 4 medlemmer og base i Aalborg, er der ikke meget at hente på dets netsider. Det er også helt okay at lade musikken tale.

Dét går ikke helt stille af, for bandets stil er en tung omgang, der bedst kan beskrives som et mix af Hardcore og Sludge Metal. Resultatet er en ret voldsom blanding, som blander skrigende og brølende vokaler med slæbende tunge rytmer. Numrenes fremdrift er i orden, men med deres lukkede struktur og den afvisende vokal er de hverken indbydende eller interessante.

Terex Titan prøver også at skrue tempoet lidt i vejret, og det har en positiv effekt; numrene får mere energi, ikke mindst når de udstyres med en growlende vokal. Desværre gør det dem kun marginalt mere interessante, for uanset tempoet er kernen lukket og i mine ører meget lidt spændende. Derfor er det befriende at høre, at Aalborg-drengene også kan det anderledes: I ”Shadows Of The Lost” er der både plads til groovy guitarer og ren vokal, og det er en lækker ændring i forhold til de foregående tracks. Desværre er nummeret kun et enkelt glimt i mørket, for som helhed er ”The Tempest” for unuanceret og uinteressant til at efterlade blivende spor hos mig.

Tracklist:
01 Cruising Titan
02 Aalborg Sleepwalk Massacre
03 Armageddon
04 Terex Tempest
05 Rockass
06 Rawk The Roadhouse
07 Towards the Sun
08 Shadows Of The Lost

Samlet spilletid: 30:13

Læs mere...

No Feality & Kollapse - Split

En split udgivelse er en relativt billig måde for flere bands at få udgivet materiale – man deler spilletiden, men også udgifterne. Den foreliggende af slagsen må siges at være reduceret til det absolutte minimum: To bands som hver bidrager med kun ét nummer, som det i alt tager mindre end 8 minutter at lytte igennem fra ende til anden.

Det første nummer er ”Father”, som Aalborg-bandet Kollapse står for. Nummeret starter med en vildt skrigende vokal, men falder lidt til ro i nogle tungere rytmer. Musikken bevæger sig fremad i adstadigt tempo, men den udvikler sig ikke meget, og er derfor ikke særlig interessant.

Så er der mere knald på No Feality når de serverer ”Ravished” lige i fjæset på lytteren. Nummeret er meget direkte og bygger på Hardcore elementer, som hakkes lidt i stykker, så der opstår et let kaotisk præg. Det er ikke særlig varieret, varer mindre end 2 minutter men fungerer udmærket med sin rå og vrede natur.

Til bedømmelse af de to bands er et enkelt nummer selvfølgelig alt for lidt, her må man gribe til deres respektive albums. At se singlen som en teaser for disse giver mening, men betyder ikke nødvendigvis en bedre bedømmelse. Begge numre udstråler vildskab og energi, men indeholder ikke så meget andet. Derfor er jeg langt fra overbevist om, at jeg skal bruge tid på hverken den ene eller den anden fuldlængde.

Tracklist:
A1. Kollapse - Father
B1. No Fealty - Ravished

Samlet spilletid: 7:46

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed