fbpx

Solstafir - Svartir Sandar

Solstafir - Svartir Sandar

På mange måder er dette udspil en helt naturlig efterfølger til “Kold” fra 2009; dengang var Rock med en dyster tone og en meget lang spilletid de vigtigste kendetegn. 2 år senere har Solstafir ikke blot arbejdet videre med den musikalske stil, men også udvidet spilletiden, så der denne gang skal 2 CDer til at rumme indholdet.
Sidstnævnte er ikke ligefrem blevet mere muntert, for den mørke stemning, der prægede forgængeren, genfinder man i de nye numre. Stilen lyder som om Sort Sol, Lou Reed og Roger Waters er blandt inspirationskilderne. Det betyder ikke, at musikken er direkte depressiv, men stemningen er meget alvorlig.
Tempoet er i de fleste numre moderat, men det gør dem ikke mindre interessante; i stedet bliver Aðalbjörn Tryggvasons vokal mere indtrængende, hvilket forstærker det stemningsmæssige. Nogle steder vokser numrene til lidt skramlet Indie Rock, men de formår til andre tider at blive helt stille og sarte. Uanset hvilket tempo der spilles i, formår Solstafir at fastholde intensiteten, og det er denne større bredde, der gør ”Svartir Sandar” bedre end sin forgænger. Derfor gør det ikke noget, at spilletiden er udvidet, for det forbedrede kvalitetsniveau gør, at tingene passer fint sammen. Derfor må jeg konkludere, at Solstafir har udgivet deres bedste album til dato – deres mørke Voksenrock har aldrig været mere spændende end nu.

CD 1 "Andvari"
Tracklist:
1. Ljós í Stormi
2. Fjara
3. Þín Orð
4. Sjúki Skugginn
5. Æra
6. Kukl Samlet spilletid: 41:01

CD 2 "Gola"
Tracklist:
1. Melrakkablús
2. Draumfari
3. Stinningskaldi
4. Stormfari
5. Svartir Sandar
6. Djákninn

Samlet spilletid: 39:07
 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.