fbpx

Subterranean Masquerade - Vagabond

Subterranean Masquerade - Vagabond

Selv om Subterranean Masquerade stammer fra Norge, afslører et kig ned over listen af medlemmer, at flere af disse har en anden etnisk baggrund end den norske – det er et udmærket udgangspunkt for et band, som gerne vil blande flere genrer. Det har bandet gjort siden starten i 1997, og nu, 20 år senere, udgiver de deres tredje album.

I åbningsnummeret anslår indisk citar og percussion en ”summer of love”- stemning, men da nummeret kommer i gang med både klaver, guitar og sax, bliver det til en udmærket omgang moderat Rock, ikke mindst via den bløde og imødekommende vokal.

Det moderate kendetegner også de efterfølgende numre, men forhindrer ikke Subterranean Masquerade i at eksperimentere. Således er der en del passager, hvor musikken er tydeligt inspireret af ikke-nordisk Folkemusik, som efterlader en cirkusagtig stemning.

Albummet afsluttes en fortolkning af David Bowies Space Oddity som en hyldest til den afdøde superstjerne. Den er som sådan udmærket, men det virker letkøbt at tage et så ikonisk nummer; et mindre hypet track havde virket som en mere ægte tribute. Nu ender det mere eller mindre på mellemhånd, hvilket gælder for albummet som helhed. Jeg synes godt om de lidt syrede 60’er referencer, men går generelt for meget cirkus i musikken til, at albummet får mere end et OK i samlet bedømmelse.

Tracklist:
1. Place for Fairytales
2. Nomad
3. Waves
4. Carousal
5. Kippur
6. Daled Bavos
7. As You Are
8. Hymn of the Vagabond
9. Space Oddity
Samlet spilletid: 47:54

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.