fbpx

Slow - IV-Mythologiae

Slow - IV-Mythologiae

SLOW står for Silence Lives Out/Over Whirlpool, og er navnet på en belgisk duo, som har eksisteret siden 2007, og nu sender deres fjerde album på gaden. Egentlig er der tale om en genudgivelse, men fordi man har mistet en del af de oprindelige optagelser, har det været nødvendigt at genindspille trommer og vokaler. Og når man nu var i gang, blev der tilføjet et nyt nummer, ligesom det hele blev mikset igen.

Slow kunne nu godt være valgt som betegnelse for bandets musik, for SLOW spiller Doom Metal i den ekstra tunge Funeral udgave. Det betyder ekstra tunge hug i strengene, og melodier, som bevæger sig lige en tak langsommere fremad end man ellers hører i genren.

Men musikken har også en anden side, for SLOW arbejder også meget med rolige ideer, der sætter det atmosfæriske højt. Resultatet er lange instrumentale passager, hvor musikken er helt stille og nedtonet, og hvor udtrykket bliver drømmende og svævende.
Umiddelbart kunne det lyde som et forsøg på at blande to uforenelige størrelser, men det er slet ikke tilfældet. Tværtimod er det slående så flot de to grundelementer harmonerer, og de flotte stemninger fastholdes uanset om de får lov til at stå alene, eller de blandes, som det sker i forskellige overgange. På den måde passer albummet fint til de tidspunkter, hvor man har lyst til at lade sig omslutte af musik.

Tracklist:
1. The Standing Giant
2. The DrowningAngel
3. The SufferingRebel
4. The Dying God
5. Sorrow’s Shadow
6. The Break of Dawn
Samlet spilletid: 73:00

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Slow
  • Album titel: IV-Mythologiae
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Code666
  • Samarbejdspartner: Aural Music

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.