fbpx

Skady - When Sun Disappeared

Skady - When Sun Disappeared

Navnet Skady lyder ikke umiddelbart meget af Black Metal, men bandet fra Tyskland har været aktivt i næsten 10 år, og udgiver med ”When Sun Disappeared” deres tredje album. I første omgang kun digitalt, mens man leder efter selskaber, som vil udsende det på CD og vinyl.

Skady lægger meget traditionelt ud, her er det stort set kun genrens helt basale elementer, der benyttes. Ikke overraskende er resultatet helt efter bogen – udmærket og solidt, men ikke noget opsigtsvækkende. Heldigvis fungerer starten kun som en markering af, at man har styr på stilen, for herefter udvides arsenalet af virkemidler. Det betyder, at der lægges mere vægt på at skabe mørke stemninger end at torpedere lytteren med voldsomme angreb. Disse er der, men spiller ikke hovedrollen i de ret lange numre. I stedet skaber Skady dynamik ved at supplere de vilde udtryk med helt stille passager.

Alligevel er bandets største aktiv uden tvivl vokalen, som er rallende på den helt rigtige kirkegårdsagtige måde. Den lyder virkelig som en diabolsk stemme fra graven, der giver alle facetter af musikken skarphed. På den måde lykkes det for bandet at skabe et meget alsidigt album, som måske ikke tilfører nye elementer til den Sorte Metal, men kombinerer de kendte ting til en både afvekslende og gennemført udgivelse.

Tracklist:
1. Cosmicam Navitas
2. Omega
3. Kosmonarchie
4. Licht Erlischt
5. Solvinden Blåser
6. Esoterik Des Abgrundes
7. Supernova
8. Prinzip Des Geistes
9. Sieben
Samlet spilletid: 53:02

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Skady
  • Album titel: When Sun Disappeared
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Self-Release
  • Samarbejdspartner: Carrycoal
  • Genre: Black Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.