fbpx

Sinistral King - Serpent Uncoiling

Sinistral King - Serpent Uncoiling

”Serpent Uncoiling” er det første udspil fra Sinistral King, siden bandet startede i 2018. Navnene på de tre medlemmer holder man hemmeligt, men at der er tale om en international affære ses af, at medlemmerne også spiller i Unlight (GER), Vredehammer (NOR) og Triumph of Death (SUI).
Her har de fundet sammen om at spille Black Metal, der kombinerer genrens traditionelle byggeklodser med symfoniske elementer. Det betyder en cocktail af skarpe guitarer, hamrende trommer og en brølende vokal på den ene side, og lyden af et symfoniorkester og tilhørende kor på den anden. Den symfoniske del er ikke altdominerende, men i tilstrækkeligt omfang til, at det retfærdiggør en plads i genrebetegnelsen. Sammenligner man med et etableret navn som Dimmu Borgir, så er arrangementerne hos Sinistral King knapt så ekstreme; arrangementerne er ikke helt så store, ikke helt så bombastiske.
I stedet skaber de mørke stemninger og en alvorlig atmosfære, som passer fint til de egentlige metalelementer – her står de fem numre på ”Serpent Uncoiling” stærkt, og de forskellige dele er sammensat med sikker hånd. En lille dråbe malurt er der dog i bægeret, for det er samme arsenal, der fyres af i alle numre – Her havde det gavnet med nogle helt anderledes indslag. Det bliver der forhåbentlig mulighed for fremadrettet, for Sinistral King har med ”Serpent Uncoiling” skabt en debut, som skaber respekt og forventninger om mere.

Tracklist:
1. Serpent Uncoiling
2. Nahemoth
3. Isheth Zenunim
4. Fields Of Necromance
5. Where Nothingness Precedes Cosmos
Samlet spilletid: 41:14

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.