fbpx

Sigh - Graveward

Sigh - Graveward

Sigh er et af de bands, som jeg ofte har læst om, men af uransagelige årsager aldrig hørt. Uransagelige, da de omtales som et af de mest eksperimenterende, spændende og nyskabende navne – ikke kun i hjemlandet Japan, men generelt. Nu får jeg så chancen, da bandets 10. album er dukket op i min indbakke.

Jeg har set Sighs musikalske stil karakteriseret som Black- og Avantgarde Metal, men det passer ikke særlig godt på indholdet af dette album. Godt nok har sangeren Mirai Kawashima en ret skærende vokal, men det placerer ikke skiven i kassen med Sort – heller ikke selv om lydbilledet er temmelig grovkornet. I stedet er der masser af storladne keyboards, der minder en del om Cradle of Filth. Numrenes kvalitet er der heller ikke meget at sætte fingre på, der er generelt udmærket gang i den, og der varieres pænt – ikke mindst når Dr. Mikannibals stemme støtter Kawashima i omkvædene. At der også er en del gæstemusikere på skiven, efterlader til gengæld ikke mange spor.

Grundlæggende er numrene i orden, men der er ikke mange nye ting at spore. De usædvanlige elementer som saxofon og jazzklaver, der optræder ganske kort, kan på ingen måde retfærdiggøre betegnelserne nyskabende og Avant-garde, og da slet ikke nogen form for hype. Min konklusion må derfor blive, at Sigh er et udmærket Metalband, som formår at skabe stemningsfuld musik, men baseret på ”Graveward” er jeg ikke gået glip af noget ved at lade bandet passere under min musikalske radar.

Tracklist:
1. Kaedit Nos Pestis
2. Graveward
3. The Tombfiller
4. The Forlorn
5. The Molesters of My Soul
6. Out of the Grave
7. The Trial by the Dead
8. The Casketburner
9. A Messenger from Tomorrow
i) The Message
ii) Foreboding
iii) Doomsday
Samlet spilletid: 49:36

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Sigh
  • Album titel: Graveward
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Candlelight Records
  • Samarbejdspartner: Plastic Head Music Distribution
  • Genre: Gothic Metal, Dark Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.